Diego Velázquez

Diego Velázquez, egl. Diego Rodríguez de Silva y Velázquez, 1599-1660, spansk maler. Diego Velázquez blev uddannet i Francisco Pachecos (1564-1654) atelier i Sevilla og blev mester i 1617. I hans unge år spores påvirkning fra Caravaggio, især i hans køkken- og værtshusscener, bodegónes.

1623 blev han hofmaler hos Filip 4. i Madrid, hvor han i de kongelige samlinger modtog stærke indtryk fra bl.a. Tizians kunst, ligesom mødet med Rubens i 1628 fik betydning for ham. 1629-31 rejste han til Italien og besøgte Genova, Venedig, Rom og Napoli, hvor han mødte maleren Jusepe de Ribera.

Los Borrachos (Drankerne) eller Bacchus' triumf (1629, Prado, Madrid) er således påvirket af Riberas realisme, mens Apollon i Vulkans smedje (1630, Prado) viser indflydelse fra de venetianske malere. Hovedværket Las Lanzas (Lanserne) eller Bredas overgivelse (ca. 1635, Prado) skildrer en hændelse i Trediveårskrigen og indgår i en serie slagbilleder sammen med en række blændende portrætter af kongefamilien, som Velázquez udførte i 1630'erne.

Under sit andet Italiensophold 1649-51 udførte han bl.a. portrætter af Pave Innocens 10. (1650, Galleria Doria, Rom) og Venus med spejlet, kaldet The Rokeby Venus (ca. 1650, National Gallery, London). Det store værk Las Meninas (1656, Hofdamerne, Prado) er et fremragende eksempel på Velázquez' evne til at forene realisme med en karakterfuld skildring af spansk hofkultur i en for barokken typisk leg med rummet som psykologisk spændingsfelt.

Et andet hovedværk er Las Hilanderas (ca. 1657, Spinderskerne, Prado). Han gengav tillige særprægede typer ved hoffet, ikke mindst dværge og hofnarre, i realistiske portrætter.

Diego Velázquez, der i 1658 blev ridder af Santiago-ordenen, hører til barokkens betydeligste portrætmalere, og i hans værker forenes malerisk stil, blændende kolorit og indtrængende karakteriseringsevne.