Georges Köhler var en tysk immunolog, som sammen med César Milstein og Niels K. Jerne modtog nobelprisen i fysiologi/medicin i 1984.
Han blev uddannet i biologi ved universitetet i Freiburg. Sammen med César Milstein udviklede han på Laboratory of Molecular Biology i Cambridge, England, 1974-1976 en teknik til produktion af monoklonale antistoffer, der fik stor betydning inden for immunologisk diagnostik og behandling. I årene 1977-1984 var Köhler ansat hos Niels K. Jerne på Basel Institute for Immunology og var derefter meddirektør for Max Planck Institute of Immunology i Freiburg.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.