Hvilsted Kirke

Hvilsted Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Hvilsted er kirken opført af rå og kløvet kampesten. I hjørner og i åbninger er der anvendt tilhuggede kvadersten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af den sydlige dør kan man endnu ane den nedre del, mens den nordlige, retkantede dør er bevaret, dog i en noget udvidet form. Af de oprindelige vinduer er der bevaret et i korets nordside, og sporene af et vindue i korets østvæg er markeret i pudsen. På skibets nordfacade er et vindue bevaret som en rundbuet niche.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Også i Hvilsted udnyttede man de nye muligheder indenfor håndværk og arkitektur. I anden halvdel af 1400-tallet påbegyndte man således en betydelig udvidelse og ombygning af kirken, som indebar opførelsen af hvælv, forlængelse af skibet mod vest samt opførelsen af tårn og våbenhus.

Skibets vestforlængelse er opført i marksten med tilhuggede kvadre i hjørnerne forneden, mens forlængelsens øvre del er opført af munkesten. Murværkets tykkelse tyder på, at man ved arbejdets start har planlagt et tårn med samme bredde som skibet. Intet tyder dog på, at skibets vestforlængelse på noget tidspunkt har været et tårn. Tværtimod blev der umiddelbart efter forlængelsen af skibet opført et mindre tårn mod vest, som dog blev revet ned i slutningen af 1777 efter at have været beskrevet som faldefærdigt over en længere periode. Skibets vestgavl står i dag opført i gotisk stil med kamtakker. Desuden er der opført to store murpiller for at støtte murværket. Øverst på gavlen er kirkens klokke ophængt under et teglhængt tag.

Våbenhuset er opført ud for den oprindelige norddør. Placeringen, som flugter med skibets oprindelige vestgavl, kunne tyde på, at våbenhuset er opført før vestforlængelsen. Våbenhuset er opført af rå kampesten, og i taggavlen er der anvendt munkesten.

Indvendigt er kirken hvidkalket, og kirkerummet præges i høj grad af dets hvælvede lofter. Disse kom til i den gotiske periode – i anden halvdel af 1400-tallet – hvor teglstenene gjorde det muligt at erstatte de oprindelige trælofter med de lettere, opadstræbende hvælv.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er malet i grå og blå farver.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont. På døbefontens fod er der dekoreret med rundstave (profilerede bånd) og skjoldbuefelter, hvorunder der er indristet georgskors. På døbefontens kumme er der en bånddekoration.

Fra middelalderen stammer også et gotisk krucifiks fra omkring 1450-1475. Størrelsen antyder, at det formentlig oprindeligt har været et processionskors, dvs. at det blev båret forrest ved kirkelige processioner.

Fra første halvdel af 1600-tallet er der bevaret en del inventar, som blev givet til kirken af ejere til gården Kanne. Alt sammen sandsynligvis udført af det samme værksted, nemlig Oluf Olufsens værksted.

Prædikestolen er udført omkring år 1600 og er et renæssancearbejde. Prædikestolen er, typisk for perioden, inddelt i flere fag, dvs. sider, som adskilles af riflede pilastre, dvs. flade søjler. På hver side er der et storfelt med rundbueformet rammeværk. På prædikestolens frise og postament, dvs. foroven og forneden, er der forgyldte indskrifter.

Altertavlen er udført i 1610-1620 som et renæssancearbejde. Træskærerarbejdet er formentlig udført af Oluf Olufsens værksted mens de samtidige malerier formentlig er udført af Lauritz Andersen Riber. Altertavlen er arkitektonisk opbygget med et storfelt som inddeles i tre mindre felter af søjler. På de to sidefelter er der indskrifter, mens der i midterfeltet er et maleri af korsfæstelsen. På siderne af storfeltet er der opsat udskårne vinger. Altertavlen krones af et topstykke med maleri i midten og udskåren ornamentik foroven og på siden. På altertavlens postament er der også indskrift.

Kirkens stoleværk, dvs. kirkebænke, er udført i 1625 i renæssancestil. Gavlene mod væggen og ryglæn er nyere, men stoleværket er ellers bevaret i sin helhed med gavle og låger ud mod midtergangen. På gavlene er der dekoreret med varierede udskæringer, og de krones af tresidede topstykker. De rigest dekorerede gavle stammer fra tidligere herskabsstol, som tilhørte ejerne af gården Kanne (Rantzausgave), som også bekostede flere dele af kirkens inventar. På disse gavle er der, foruden ornamental dekoration, indskrifter.

En pengeblok fra 1764 er bevaret i kirken. Den er udført af træ med dekorerede jernbeslag. På forsiden er der dekoreret med et monogram og årstallet 1764.

I kirken er der bevaret adskillige gravminder, herunder to epitafier, dvs. mindetavler, fra første halvdel af 1600-tallet. Det ældste af de to epitafier er fra 1610-1616 over Åkær Mickel Pedersen til Kanne og hustru. Den er et fornemt snitværksarbejde med maleri af korsfæstelsen, formentlig udført af Lauritz Andersen Riber. På maleriet ser man desuden to knælende personer, antagelig ægteparret. Rammeværket i træ er rigt udsmykket med søjler, englehoveder og øvrige ornamenter.

Det andet epitafium er udført i 1641 med skåret årstal. Den er udført af Peder Jensen Koldings værksted og er en mindetavle over Jacob Jensøn, også fra Kanne, og hans to hustruer. I hovedfeltet er der en oval tavle uden motiv, og nedenunder er der en indskrift. Rammeværket er overdådigt dekoreret med figurer og udskåret bruskværk. Foroven er der et maleri af korsfæstelsen.

Desuden er der bevaret to gravsten fra første halvdel af 1600-tallet.