Johann Amos Comenius

De førstnævnte, der, allerede mens han levede, gjorde ham europæisk berømt, omfatter bl.a. Janua linguarum reserata (1631, Sprogenes åbne dør; dansk 1669) og Orbis sensualium pictus (1658, Sanseverdenen i billeder; dansk 1672).

Gennem disse lærebøger revolutionerede han sprogundervisningen ved at bruge modersmålet og ved at forbinde "ting" med "ord" i undervisningen. I Didactica magna (oprindelig skrevet på tjekkisk 1628-32, Den store undervisningslære) foregreb han en lang række pædagogiske idéer, der først senere skulle komme til udfoldelse: enhedsskole, anskuelsesundervisning, undervisning efter naturens vejledning og mildhed i opdragelsen. I 1657 udsendte han på latin sine samlede didaktiske arbejder, Opera didactica omnia. Comenius er den universelle dannelses talsmand: "at lære alle alt og grundigt". Hans tanke er, at alle børn uanset evner, køn, klasse skal samles i almene skoler for at kunne udvikle tænkning, sprog og moral og derved blive mennesker fuldt ud.

Fundet i 1935 af manuskriptet til hans pansofiske hovedværk, De rerum humanorum emendatione consultatio catholica (Universel overvejelse om forbedring af menneskenes forhold), mindede eftertiden om den betydning, han tillagde pansofien.

Comenius' tænkning hviler på antagelsen af en oprindelig orden og sammenhæng i alt værende. Hans reformatoriske bestræbelser gik derfor ud på at søge en universel genetablering af denne oprindelige harmoni. I Comenius' livsværk angav pansofien indholdet og didaktikken midlerne.

Comenius ville beskrive og videreformidle kundskaber om såvel Guds åndelige verden som menneskets indre og den materielle verden.