Vichystyret

Vichystyret, fransk politisk styre 1940-44. Vichystyret havde navn efter kurbyen Vichy, der tjente som regeringssæde for den nye franske statsdannelse efter nederlaget og våbenstilstanden med Tyskland i sommeren 1940.

Den militære katastrofe, der delte Frankrig i en besat og en ubesat zone, udløste et generalopgør med Den Tredje Republiks institutioner og demokratiske og politiske kultur. Den 10. juli 1940 gav Nationalforsamlingen med 569 stemmer imod 80 marskal Pétain fuldmagt til som statschef at gennemføre en ny forfatning. Resultatet blev et autoritært regime og den såkaldte nationale revolution, der med slagordene arbejde, familie og fædreland søgte at genrejse Frankrig moralsk via konservative, katolske og rurale værdier.

Vichystyret bekæmpede republikanske embedsmænd, socialister, kommunister, fagforeninger og jøder og omorganiserede industrien efter korporative principper. Ud fra troen på, at Tyskland ville sejre i krigen, og med de forhandlingskort, man havde i den store flåde og i kolonierne, indledte Vichy en frivillig kollaboration med Tyskland. Målet var at placere Frankrig som Hitlers juniorpartner i det nye Europa, hvad der bragte Vichy tæt på en krig med England.

På kort sigt søgte kollaborationen med Pierre Laval som drivende kraft at lette besættelsens byrder, men Hitler afviste, og Frankrig blev det mest udplyndrede land i Vest- og Nordeuropa. De fleste franskmænd sluttede i begyndelsen op bag Pétain som landsfader, men fra 1942 begyndte opbakningen at smuldre. I november mistede Vichy Nordafrika til de allierede, tyskerne rykkede ind i den ubesatte zone, og Vichys forhandlingsmuligheder var udspillet. Styret engagerede sig i jødeforfølgelserne og i kampen mod modstandsbevægelsen og blev en tysk marionetregering. Med den allierede invasion i Frankrig bortførtes Pétain og regeringen i september 1944 til Tyskland.

Vichystyret er stærkt omstridt i Frankrig. De Gaulle og De Frie Franske forkastede det som ukonstitutionelt og holdt det uden for historien. Efter befrielsen blev dets førende medlemmer dømt som landsforrædere. Men styrets ideologi og politiske program har dybe rødder i det moderne Frankrigs historie.