bihulekræft

Der diagnosticeres cirka 70 nye tilfælde per år i Danmark. Bihulekræft rammer sjældent personer, der er under 50 år. Forholdet mellem mænd og kvinder er cirka 3:2.

Risikoen for at udvikle bihulekræft øges betydeligt ved eksponering for nikkel- eller kromstøv, visse typer træstøv og kemikalier.

Personer med bihulekræft oplever normalt kroniske smerter, blødning fra næse og svælg eller tryk på naboorganer, fx gane, tænder, øjenhule.

Diagnosen stilles oftest efter udredning med PET-scanning, CT-scanning og/eller MR-scanning og en vævsprøve (biopsi).

På diagnosetidspunktet har kræfttumorerne ofte ikke bredt sig til andre steder end bihulerne. Når bihulekræft spreder sig, sker spredning først og fremmest lokalt, eventuelt også til lymfeknuder på halsen. Metastaser til andre organer, for eksempel skelet og lunger, er sjældnere.

Karcinomer i bihulerne behandles oftest med en kombination af kirurgi, som kan blive omfattende, og stråleterapi, som oftest suppleres med kemoterapi.

Hvis det drejer sig om et lymfom i bihulerne, er hovedbehandlingen stråleterapi, oftest kombineret med kure af kemoterapi.

Prognosen ved bihulekræft er meget afhængig af hvilken kræftcelletype, der er, og hvor udbredt svulsten er ved diagnosetidspunktet.

• bihule
• lymfekræft