Fodlidelser forekommer hos mere end halvdelen af den voksne befolkning i et moderne industrialiseret samfund. Langt hovedparten af lidelserne er lokaliseret til forfoden, og det vurderes, at de fleste kan være forårsaget af brugen af uhensigtsmæssigt fodtøj. Med alderen svækkes fodens tværbue og den længdegående bue i foden, og der kan opstå erhvervet platfod (pes planus), som kan korrigeres med simple sålindlæg. Diabetes mellitus udgør en særlig udfordring på grund af nedsat følelse i fødderne. Også her kan sålindlæg eller ortopædisk fodtøj hjælpe. I sjældne tilfælde, som ved Charcot-Marie-Tooth, kan fodens knogler kollapse fuldstændigt. Ved nervesygsomme og muskeldystonier kan foden udvikle sig med kontraktur og hulfod.

Forfodsplatfod

Forfodsplatfod (pes transversoplanus) er en lidelse, hvor forfodens tværbue er affladet eller nedsunken. Herved belastes ikke blot første og femte mellemfodsknogles ledhoved, men også de mellemliggende ledhoveder, hvorved der udvikles fortykkelse af huden (kallositeter). Det kan behandles med forfodsindlæg, hvorved fodens naturlige forfodsbue forsøges genskabt.

Storetåknyst

Skævtå (hallux valgus) er en fejlstilling af storetåen, hvor den peger mod de øvrige tæer. Herved bliver ledhovedet på første mellemfodsknogle fremtrædende som en "knyst". Som følge af tryk fra tætsluttende fodtøj kan der udvikles en irritationstilstand i slimsækken beliggende over ledhovedet. Der kan af den årsag opstå et øget indhold af synovialvæske, hvilket forværrer trykgenerne. I udtalte tilfælde kan der udvikles betændelse. Lidelsen ses næsten udelukkende hos kvinder og ses kun sjældent, hvis man anvender fodtøj med knap eller strop mellem første og anden tå, som det tidligere bl.a. var sædvane i Kina og Japan. I udtalte tilfælde kan lidelsen behandles operativt. Der er angivet mange forskellige operationsmetoder, både indgreb på første mellemfodsknogle (osteotomi) og indgreb på sener og muskler (bløddelsplastik).

Hammertå

Hammertå (digitus malleus) er en lidelse, hvor tåen står bøjet i mellemleddet, mens klotå er benævnelsen for en tilsvarende lidelse, hvor bøjningen er sket i yderleddet. Lidelsen ses som regel i flere af de små tæer og følger ofte med forfodsplatfod eller hulfod. I udtalte og symptomgivende tilfælde kan hammertå behandles med operation.

Overliggende tå

Overliggende tå er som oftest en medfødt lidelse. Den ses hyppigst ved femte tå, hvor den lægger sig over fjerde tå. Lidelsen er yderst vanskelig at behandle med bandagering og kræver som oftest et operativt indgreb.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig