Skiskydning er overordnet en kombinationssport, der kombinerer en aktivitet med høj puls, hvor man stopper undervejs for at skyde til måls – typisk efter særlige skiskydningsfaldmål. Den mest kendte fysiske aktivitet er langrend i fri stil og skydning med de særlige skiskydningsrifler cal. .22 (let kaliber, 5,6 mm). Men der findes også kombinationen af almindeligt motionsløb og skydning, ligesom der afvikles skiskydningskonkurrencer på rulleski.

Faktaboks

Også kendt som

biatlon

Distancer

Internationalt konkurreres der på flere forskellige distancer:

Den Individuelle (også kaldt ’Distancen’): 20 km for senior herrer, 15 km for senior damer. Konkurrencen afvikles som en enkeltstart og består af fem lige lange runder, hvor der efter hver af de fire første runder afgives 5 skud. Der skydes skiftevis liggende-stående-liggende-stående. Hvert misset skud giver en tillægstidsstraf på 1 minut.

Sprinten: 10 km for senior herrer, 7,5 km for senior damer. Denne konkurrence består af tre lige lange runder, hvor der efter de to første runder afgives 5 skud. Der skydes skiftevis liggende og stående. Et misset skud giver en strafrunde på 150 meter, der skal gennemføres umiddelbart efter hver omgang skydning. Vinderen er den løber med den hurtigste tid i mål.

Jagtstarten: Forløber over 12,5 km for senior herrer og 10 km for senior damer. Her afgøres startrækkefølgen og tidsafstanden af resultatlisten fra den foregående sprintkonkurrence. Det betyder, at vinderen af sprinten starter som den første, hvorefter de 59 nærmeste konkurrenter starter efterfølgende med den samme tidsafstand, som de havde i mål på sprinten. Der skydes fire gange i rækkefølgen liggende-liggende-stående-stående. Hvert misset skud udløser en strafrunde på 150 meter, der skal gennemføres lige direkte efter den pågældende skydning. Vinderen er den løber, som kommer først i mål, efter at alle runder, skydninger og strafrunder er gennemført.

Super Sprint: Består typisk af en kvalifikationsrunde og en finalekonkurrence. Kvalifikationen afvikles som en enkeltstart over 4,5 km (3x 1,5 km runder) med to skydninger undervejs i rækkefølgen liggende-stående. De bedste 30 løbere fra kvalifikationen mødes derefter i en finale over 7,5 km (5x 1,5 km) med 4 skydninger undervejs i rækkefølgen liggende-liggende-stående-stående. Et misset skud både i kvalifikationen og finalen udløser en strafrunde på 75 meter, og der må ikke bruges ekstra patroner. Vinderen er den løber i finalen, der kommer først i mål efter at have gennemført hele distancen, alle skydninger og eventuelle strafrunder.

Kort Distance: Er identisk i format med distance-konkurrencen med enkeltstart og fire skydninger undervejs i rækkefølgen liggende-stående-liggende-stående. Selve løbsdistancen er bare forkortet til 15 km for senior herrer og 12,5 km for senior damer, samtidig med at straffen for et misset skud er sat ned til 45 sekunder for både herrer og damer. Denne distance er relativt ny på det internationale program, og den er blevet indført for at have et alternativt konkurrenceformat til Distancen i de situationer, hvor for eksempel vind, vejr eller sneforholdene ikke tillader en fuld Distance-konkurrence.

Den almindelige stafet: Afvikles som konkurrencer for 3- eller 4-personers hold for løbere af samme køn. Distancen for senior herrer er 4x 7,5 km, mens den for senior damer er 4x 6 km. Hver løber gennemfører tre runder, hvor der efter den første runde afgives 5 skud liggende, og efter den anden runde 5 skud stående. Hvis ikke alle de fem faldmål bliver truffet, har løberen op til 3 ekstra skud på hver runde. Er der herefter stadig et mål, der ikke er blevet ramt, skal der løbes en strafrunde per manglende mål. Strafrunden er 150 meter. Stafetten i løbet gives videre til den næste løber på holdet ved et klap på ryggen eller skulderen af vedkommende. Første hold over målstregen efter 4 løbere er vindere af konkurrencen.

Denne disciplin er faktisk den næstældste skiskydningsdisciplin, og den blev første gang introduceret på det olympiske program i forbindelse med De Olympiske vinterlege i Grenoble i 1968.

Mixed stafet: Samme format og regler som den almindelige stafet med den eneste forskel, at holdet består af 2 herrer og 2 damer. Herrerne løber 7,5 km (3x 2,5 km), mens damerne i samme konkurrence løber 6 km (3x 2,5 km). Rækkefølgen på løberne kan variere, men der løbes altid enten begge herreture eller dameture først.

Denne disciplin fik sin olympiske debut i forbindelse med Vinter-OL i 2014 i Sotji.

Single Mixed Stafet: Er en forkortet og tilpasset version af mixed stafetten for bare 2 løbere: 1 herre og 1 dame. Konkurrencerunden er 1,5 km, hvor der skiftevis skydes liggende og stående. Også i Single Mixed Stafet har hver løber op til 3 ekstra forsøg, hvis ikke de første fem skud rammer målet. Missede mål udløser en strafrunde på 75 meter.

Der ligger ikke faste regler for, om det er herrerne eller damerne, der starter først. Det betyder, at løberen på første tur løber 6 km i alt, mens løber nummer to får en ekstra, afsluttende runde og derfor løber 7,5 km.

Fællesstarten (’Mass start’): Fik sin olympiske debut i forbindelse med Vinter-OL i Torino i 2006. Fællesstarten er begrænset til bare 30 udvalgte løbere, der alle starter på samme tid. Løbsdistancen er 15 km for senior herrer, og 12,5 km for senior damer. Løberne gennemfører 5 runder (5x 3 km for herrer, 5x 2,5 km for damer) og skyder 4 gange i rækkefølgen liggende-liggende-stående-stående. Eventuelle missede skud straffes med 150 meter strafrunde for hvert misset skud.

Ved De Olympiske Vinterlege findes disse 30 løbere på følgende måde:

  • Top-15 fra den aktuelle stilling i den samlede World Cup plus eventuelle medaljetagere, der ikke befinder sig blandt de 15 bedste.
  • Resterende pladser fordeles efter løbernes tidligere resultater hidtil i OL på distancerne Individuelle, Sprint og Jagtstarten.

Første løber over målstregen er vinderen af Fællesstarten.

Fællestart 60 (’Mass start 60’): Samme format og distancer som Fællesstarten. Vigtigste forskel er antallet deltagere, som er 60 løbere. Da de fleste internationale skydebaner kun har 30 baner, så fordeles løberne på følgende måde: Efter første runde fortsætter løberne med startnumrene 1-30 ind til skydning, men de resterende løbere (nummer 31-60) tager en runde mere. Efter anden runde løber nummer 31-60 ind til skydning, mens nummer 1-30 tager en runde mere. Når alle løbere har gennemført deres første skydning, så afvikles den resterende del af konkurrencen efter de samme regler som Jagtstarten.

Udstyret

Der skydes med særligt designede skiskydningsrifler, der mest minder om almindelige salonrifler (cal. .22), der er blevet modificerede med 5-skuds magasiner, en særlig lademekanisme og en bæresele, som riflen let kan transporteres på ryggen mellem hver runde skydning.

På stafetterne er det tilladt skytterne at bruge op til tre ekstra skud per runde til at forsøge at ramme alle de fem faldmål.

Historien

Skiskydning har sin tidlige historiske oprindelse i Norden. Man har fundet hulemalerier i Norge fra omkring 5000 år siden, der er det tidligste bevis på en form for skiløb og brug af våben til enten jagt eller kamp. Der findes også enkelte historiske optegnelser fra Asien, der beretter om redskaber spændt på jægernes fødder, mens de forfulgte dyr i sneen. Den første historisk sikkert registrerede skiskydningskonkurrence fandt sted i 1767 på grænsen mellem Sverige og Norge og stod mellem kompagnier af grænsevagter fra de to lande.

Skiskydning var på det olympiske program som demonstrationssport allerede ved de første olympiske vinterlege i 1924 i Chamonix under navnet ”Militær patruljeløb”

Siden da har sporten gennemgået mange drastiske forandringer. Blandt de største var optagelsen som regulær sportsgren på det olympiske program i 1960 i Squaw Valley i USA og ændringen fra de militære stor kaliber rifler til de såkaldte lille kaliber (cal. .22, bedre kendt i Danmark som salonrifler) i 1978.

De første Internationale skiskydningskonkurrencer for kvinder blev afholdt i begyndelsen af 1980'erne. Kvinderne fik først egne konkurrencer på det olympiske program i forbindelse med de olympiske vinterlege i 1992 i Albertville i Frankrig.

Den videre udvikling

Siden 2012 har man især i Sverige strategisk med meget stort held arbejdet målrettet med at udbrede brugen af skiskydningsluftrifler som et sikrere og mere gangbart alternativ til cal. .22-riflerne. Den store forskel ligger i, at man ikke har brug for særlige godkendelser fra myndighederne/politiet for at bruge eller eje en luftriffel. Samtidig er der meget mere lempelige krav til de skydebaner, som bruges til luftrifler. Dette har været en udvikling, som man i Danmark siden 2019 på forskellig vis har forsøgt at koble sig på.

I Sverige har introduktionen af luftriflerne betydet, at skiskydning på meget kort tid er vokset eksplosivt. Som et eksempel er skiskydning i det sydlige Sverige vokset fra ingen aktive klubber før 2012 til over 25 aktive klubber i 2024. Samtidig er der vokset en selvstændig Sydsvensk Cup-turnering frem, der tæller 8-12 konkurrencer både om sommeren og tilsvarende på sne om vinteren med over 80 deltagere i hver runde.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig