Bond, James Bond - and more: Sean Connery blev 90 år • POV International

Thomas Vilhelm 01.11.2020

SEAN CONNERY // NEKROLOG – “Sean Connery var i sandhed også meget andet end Bond, og det gik ham i stigende grad på nerverne ene og alene at blive personificeret med superagenten, der havde hang til lette damer, dyre middage og dræbende high-tech dimser, der uskadeliggjorde fjenderne på samlebånd.” Han medvirkede i et hav af film herunder ‘The Name of The Rose’ (1986) efter Umberto Ecos roman og året efter som benhård politibetjent i de Palmas ‘The Untouchables’. Han var en filmbranchens absolut største personligheder, skriver Thomas Vilhelm i sin nekrolog.

Den første agent 007 på film med licens til at dræbe, Sean Connery, er død 90 år gammel på Bahamas den 30.-31. oktober 2020.

Thomas Sean Connery blev født i byen Fountainbridge nær Edinburgh i Skotland den 25. august 1930. Skuespilleren med de markante maskuline træk valgte at trække sig endeligt tilbage efter sin sidste rolle i 2012 og kunne da se tilbage på en knap 60 år lang karriere i faget.

I midten af 50’erne blev Connery nær ven med Michael Caine og begyndte at studere de mest krævende roller i stykker af Ibsen, Shaw, Joyce og Shakespeare

Connery gjorde allerede tjeneste i hæren i 1946 blot 16 år gammel. Han lod sig tatovere på begge arme med henholdsvis ‘Mum and Dad’ og ‘Scotland Forever’.

Senere tog han skiftende småjobs og brugte megen tid på at træne bodybuilding. Connery, der ydermere havde talent for at spille fodbold, gik i starten af 1950’erne til hånde i diverse teatre og prøvede der kræfter med mindre roller i kendte stykker.

Flere har fortalt om den bomstærke og høje skotte, der når han var i byen for at spille et slag billard, kunne finde på at tage kampen op mod fem-seks stykker ad gangen og slippe godt fra det, hvis der var optræk til ballade. Banderne i lokalområdet skulle derefter ikke have noget klinket.

I midten af 50’erne blev Connery nær ven med Michael Caine og begyndte at studere de mest krævende roller i stykker af Ibsen, Shaw, Joyce og Shakespeare.

Connery arbejdede for Oxford Theatre, og i slutningen af 50’erne var der bud efter ham på film og tv, hvor han kæmpede sig frem i rækkerne ved hjælp af lige dele fysisk udstråling, charme, viljestyrke og talent.

Trods indledende skepsis fra James Bonds litterære skaber Ian Flemming, landede Connery hovedrollen i den første film i serien, ‘Dr. No’ (1962).

Flemming udtalte, at han oprindelig foretrak en helt anden type end Connery, der mindede ham om en overdimensioneret stuntman.

Flemming skiftede mening efter succesen med ‘Dr. No’, hvorpå Connery for mange skabte den definitive 007-karakter i ‘From Russia With Love’ (1963), ‘Goldfinger’ (1964) og ‘Thunderball’ (1965).

Den skotske stjerne havde forlængst opnået status af ombejlet sexsymbol på lærredet, men kørte træt i agentkarakteren og det enorme kommercielle pres, der altid fulgte med

Syv indsatser i skikkelse af den hårdtslående helt og kvindebedårer, der gentagne gange frelste den vestlige verden fra undergang, blev det til, før Connery takkede af som Bond med ‘Never Say Never Again’ i 1983.

Den skotske stjerne havde da forlængst opnået status af ombejlet sexsymbol på lærredet, men kørte træt i agentkarakteren og det enorme kommercielle pres, der altid fulgte med.

Se et bud på hans fire bedste Bond moments her:

Men Sean Connery var i sandhed også meget andet end Bond, og det gik ham i stigende grad på nerverne ene og alene at blive personificeret med superagenten, der havde hang til lette damer, dyre middage og dræbende high-tech dimser, der uskadeliggjorde fjenderne på samlebånd.

Han tog mod tilbudet om at medvirke i Hitchcocks ‘Marnie’ (1964), men takkede nej til en rolle i Antonionis Swinging London kultfilm ‘Blow Up’ fra 1966. I 1975 spillede Connery overfor Caine i John Hustons ‘The Man Who Would Be King’ og gjorde det aldeles fremragende.

Connery satte trumf på som munken William af Baskerville i ‘I rosens navn’ (1986) efter Umberto Ecos roman og året efter som benhård politibetjent i de Palmas ‘The Untouchables’

I 1981 viste Connery stærke takter i Terry Gilliams ‘Time Bandit’ og satte trumf på som munken William af Baskerville i ‘I rosens navn’ (1986) efter Umberto Ecos roman og året efter som benhård politibetjent i de Palmas ‘The Untouchables’. Senere fulgte habile præstationer i Spielbergs Indiana Jones film fra 1989, McTiernans ‘Jagten på Røde Oktober’ (1990) og ‘The Rock’ (1995).

Han indkasserede også fortjent ros for præstationen i Gus van Zants ‘Finding Forrester’ (2000), men vendte tommeltotten ned overfor at spille Gandalf i ‘Ringenes Herre’-serien, en dyr beslutning, da rollen er anslået til at kunne have indbragt en samlet fortjeneste på flere hundrede millioner dollars.

På den private front gik det galt, da Connery i 2005 blev citeret for at skulle have udtalt, at han ikke så noget odiøst i at stikke konen et par på kassen i ny og næ … Connery påstod, at han var fejlciteret

Connery forstod ikke manuskriptet, har han fortalt, og sagde af samme grund nej til ‘The Matrix’ trilogien. 2006 meddelte Connery, at han ville lade sig pensionere, afviste rygter om at skulle have sagt ja til en fjerde Indiana Jones film og vendte for en kort bemærkning tilbage i 2012 for at lægge stemme til en rolle i tegnefilmen ‘Sir Billi The Vet’.

På den private front gik det galt, da Connery i 2005 blev citeret for at skulle have udtalt, at han ikke så noget odiøst i at stikke konen et par på kassen i ny og næ.

Citatet skabte furore og skød hans politiske ambitioner i det skotske Nationalparti til hjørne.

Connery påstod, at han var fejlciteret og tilføjede, at det i alle henseender er uacceptabelt at lægge hånd på kvinder.

De nævnte kontroverser inklusiv beskyldninger om skattespekulation i nullerne skygger dog ikke for, at Connery var en glimrende skuespiller med enorm karisma og pondus – både inden- og udenfor Bonduniverset.

Æret være Sean Connerys minde, en filmbranchens absolut største personligheder har læst sit sidste manuskript. Han efterlader sig sin søn Jason Joseph Connery fra sit første ægteskab samt sin hustru siden 1975, den marrokansk-franske maler Micheline Roquebrune.