Aldous Huxley

Aldous Huxley var en britisk forfatter med en stor interesse for naturvidenskab i etisk perspektiv. Bedst kendt er han for fremtidsromanen Brave New World fra 1932 om en totalitær stat baseret på biologisk manipulation; den udkom på dansk samme år som Fagre nye Verden. Hans essayistik er blandt århundredets fineste i engelsksproget litteratur, ligesom hans beherskelse af idéromanen som genre næppe er overgået.

Huxley koncentrerede sig efter uddannelsen på Eton og Oxford om lyrik, før han i 1920 udgav sit første prosaværk, novellesamlingen Limbo. Med fire romaner skrevet over de følgende ti år, af hvilke Point Counter Point (1928, på dansk Kontrapunkt, 1937) anses for den bedste, placerede Huxley sig som en vittig, knivskarp og kontroversiel idé-debattør, der anvendte romanformatet til iscenesættelse af virtuost førte diskussioner om tidens moralske spørgsmål. Fra Eyeless in Gaza (1936, på dansk samme år med titlen Vi Blindede Trælle) drejes diskussionen i stigende grad væk fra aktuelle emner til mere generelle, herunder tidsbegrebet, og satiren bliver mere bitter og radikal.

Huxley emigrerede til Californien i 1937, idet han som overbevist pacifist tog afstand fra mellemkrigstidens europæiske oprustning. I forfatterskabets sidste fase ses en bevægelse væk fra rationalistisk skepsis til mysticisme, som Huxley udforskede ved hjælp af bevidsthedsudvidende stoffer. Herom skrev han i The Doors of Perception (1954) og Heaven and Hell (1956). Det positive modstykke til dystopien Brave New World præsenteres i utopien Island (1962, udkom på dansk samme år som Ø) om et samfund, hvis harmoni hviler på fællesskab og et ansvarligt samspil med naturen, men også på, hvad Huxley opfattede som en konstruktiv brug af narkotika og genetisk kontrol.

Aldous Huxley var sønnesøn af Thomas Henry Huxley, bror til Julian S. Huxley og halvbror til Andrew F. Huxley.