Krabbetågen er en rest af en supernova i stjernebilledet Tyren. Supernovaeksplosionen blev i 1054 set i store dele af Verden. På klare nætter er Krabbetågen synlig i mindre teleskoper.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Messier 1, NGC 1952
Supernovaen i året 1054 blev bemærket mange steder på Jorden; her er den afbildet på en klippe i det sydvestlige USA. Man ser en hånd, Månen og supernovaen. Månen og den eksploderende stjerne var tæt på hinanden på himlen, og billedet menes derfor at være en afbildning af eksplosionen. Andre klippetegninger af eksplosionen viser lignende nærhed mellem Måne og stjerne. Ved hjælp af efemerider har det derfor været muligt at regne ud, hvornår eksplosionen fandt sted: Den 4. Juli 1054 (ud fra den julianske kalender). Stjernen kunne ses i et års tid derefter, også om dagen.
Krabbetågen er en rest af en supernova i stjernebilledet Tyren. Supernovaeksplosionen blev i 1054 set i store dele af Verden. På klare nætter er Krabbetågen synlig i mindre teleskoper.
Messier 1, NGC 1952
Krabbetågen ses som et stort, udstrakt objekt, der består af stoffet fra den skal, som oprindelig blev kastet ud af den eksploderende stjerne; dertil kommer stoffet, som denne skal har samlet op undervejs. Alt dette stof udsender foruden almindeligt lys også betydelige mængder af stråling i andre bølgelængdeområder, fx radio- og røntgenområdet.
De tilbageblevne dele af den eksploderende stjerne har trukket sig sammen og dannet en pulsar, som udsender lyssignaler med en periode på 0,0331 s. Energien, der udstråles fra Krabbetågen, stammer fra en langsom nedbremsning af pulsarens rotation og overføres til tågen via et kraftigt magnetfelt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.