LP

Før krigen blev pladerne fremstillet af shellak, og de knækkede derfor let. På grund af leveringsvanskeligheder udviklede man plademateriale af vinylplast, som viste sig at have kvalitetsmæssige fordele frem for shellak. Foruden stor brudstyrke gav plastmaterialet også mulighed for at skære rillerne med mindre afstand, hvilket blev forudsætningen for udviklingen af LP-pladen.

Stereopladen, som er en LP-plade med to lydspor indspillet i hver side af den samme rille, kom frem i 1950'erne og satte sammen med hi-fi-anlægget nye standarder for kvalitetslydgengivelse i hjemmet. Samtidig dukkede andre pladeformater op: foruden 30 cm LP med 33¹/₃ o/min også fx 17,5 cm extended play-pladen (ep) og en 30 cm såkaldt maxisingle, begge med 45 o/min, samt 30 cm LP-pladen med 16²/₃ o/min. Formatet med 33¹/₃ o/min var dog det eneste, der overlevede.

I slutningen af 1990'erne stoppede produktionen af LP-plader næsten til fordel for cd'erne, selvom LP'en på visse punkter havde en bedre lydkvalitet. LP-plader har siden da været et nicheprodukt, der sælges til folk, som finder LP'ens blødere og rundere lyd mere behagelig. Visse dj's foretrækker desuden LP'er til miksning og scratch.

• vinyl
• otteoghalvfjerdser
• grammofon