Passepartout var en dansk kunstnergruppe, der var tilknyttet Galerie Passepartout i Snaregade i København. Gruppen blev dannet i 1965 og bestod af Jørgen Boberg, Anne-Marie Brauge (1942-2003), Knud Bjørn-Knudsen (1921-2000), Leif Jepsen (1938-2013), Frithioff Johansen, Leif Madsen, Gunnar Saietz (1936-2019), Peter Severin (f. 1943), og Jens-Flemming Sørensen.

Tidsskriftet Passepartout udkom med fire numre 1966-1968, og gruppen opløstes omkring 1970.

Skønt Passepartout ofte betegnes som nysurrealistisk, dækker fantastisk realisme bedre gruppens udtryk, der var inspireret af samtidens psykedeliske og bevidsthedsudvidende eksperimenter.

På gruppens udstillinger deltog åndsbeslægtede udenlandske kunstnere som Ernst Fuchs, Horst Janssen, Hundertwasser og Max Walter Svanberg (1912-1994).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig