Rémy Belleau, 1528-1577, fransk digter, medlem af digterskolen Plejaden. Som lærd humanist oversatte han Anakreons oder, der indførte den lette, erotiserende tone i Plejadens stil. Belleaus egne digte, Petites Inventions (1556), var elegante beskrivelser af den ydre verdens genstande, ædelstene, planter og dyr. Senere udgav han et langt hyrdedigt og oversættelser fra Højsangen.
Rémy Belleau
Faktaboks
Rémy Belleau
- Født
- 1528
- Død
- 1577
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.