Yayoi Kusama

Kusama blev født i en velhavende købmandsfamilie i Matsumoto i det nordvestlige Japan. Hun flyttede efter 2. Verdenskrigs afslutning til Kyoto for at uddanne sig som nihonga-maler ved Kyoto Kunstakademi. Efter kun et år forlod hun imidlertid kunstakademiet for at hellige sig sine egne eksperimenter og kreative udtryk.

To indflydelsesrige kunstkritikere Nobuya Abe og Shūzō Takiguchi blev opmærksomme på Kusamas kunst, og hun fik mulighed for at udstille sine værker i både Matsumoto og i Tokyo. Til trods for denne støtte var det svært for en ung kvindelig kunstner med begrænset formel uddannelse at udstille og sælge sine værker. Derfor besluttede Kusama i 1957 at flytte til USA, hvor hun først boede i Seattle og siden flyttede til New York. Hun fik opbakning af kendte amerikanske kunstnere som Georgia O’Keeffe og Donald Judd, og blev hurtigt anerkendt i de amerikanske avantgardekredse.

Det var i New York, at Kusama begyndte at udforme nogle af de koncepter og stilarter, som hun siden hen har udviklet og forfinet i mange retninger. Hun begyndte at fylde fladerne af store lærreder med net-lignende mønstre, hvor hun med en smal pensel håndmalede tynde streger hen over ensfarvede flader. Disse abstrakte malerier kunne være meget store, og hun malede mange af dem. Hun beskriver det selv som en proces, hvor hun gennem gentagelsen kunne glemme sig selv, og at arbejdet fungerede som terapi for en angivelig mental lidelse. Hun anvendte endvidere tekstil til at sy en stor mængde stofposer, som hun stoppede med vat og hæftede på forskellige hverdagsgenstande som stole, sofaer, borde, stiger og en robåd. I nogle tilfælde blev stofposerne bemalede, enten ensfarvede eller med prikker.

I 1960'erne optrådte Kusama ofte iført en guldfarvet kimono og langt løst hår med skarpt klippet pandehår ved åbninger af udstillinger med hendes værker. Hermed opfandt hun en persona, hvor hun på ironisk vis kunne overdrive sin kvindelighed og sin japanske oprindelse. I slutningen af 1960'erne designede Kusama farverigt tøj i hippie-stil, som hun selv gik med eller bar ved galleriåbninger.

Selv på sine ældre dage optræder Kusama ofte i sine installationer med tøj syet med hendes polkaprikker i stærke farver eller med hat eller rød paryk. Hermed bliver Kusama som krop og person selv en del af værket; hun smelter så at sige sammen med sin kunstneriske praksis.

Op gennem 1960'erne udførte Kusama en række happenings i New York, der ofte havde politiske eller aktivistiske antydninger. Det gjaldt fx en happening med nøgne unge mennesker foran Børsen i New York, der var en protest mod våbenindustrien og som opfordrede til at smide tøjet og udvise kærlighed og fred. Nogle gange var Kusama selv nøgen og deltog i happeningen, men oftest var hun den, der iscenesatte og dirigerede handlingerne fra sidelinjen. Kusama var god til at annoncere sine happenings til medierne, og der var ofte pressefotografer til stede, der dokumenterede begivenhederne. I slutningen af 1960'erne begyndte Kusama også at eksperimentere med film, og hun skrev romaner og digte.

New York var hendes base frem til begyndelsen af 1970'erne, hvor hun rejste tilbage til Japan. Kusamas kunst blev dog ofte vist i både europæiske og japanske gallerier, hvortil hun rejste til åbninger.

Til trods for at Kusama har været, og stadig er, meget produktiv og alsidig, kan man se nogle overordnede temaer gå igen i hendes kunst. Det gælder fx et repetitivt mønster på maleri og i tegninger, enten som netmønster eller prikker, der gentages i den uendelige og med monotome bevægelser. Også polkaprikker, der er et mønster af ensartede prikker, der sidder tæt på hinanden, anvender Kusama i mange sammenhænge og overfører på tredimensionelle genstande.

Kusama har selv skrevet om polkaprikker: ”Polkaprikken har form som solen, der henviser til den maskuline energi, livets kilde. Polkaprikken har form som månen, der symboliserer det feminine princip om reproduktion og vækst. Polkaprikker skal altid mangedobles mod det uendelige. Vores jord er blot én polkaprik blandt millioner af andre. Når Kusama maler din krop med polkaprikker bliver du en del af universets enhed.”

Kusama laver også store glasfiberfigurer, som dækkes med polkaprikker, og her er et kæmpe græskar et ofte anvendt motiv. Græskar er efter sigende et motiv som Kusama har været tæt forbundet med siden sin barndom i Matsumoto. Også fantasifulde blomster dækker hun af prikker i kraftige farver.

Kusama begyndte allerede i 1960'erne at lave afgrænsede rum, der bliver beklædt med spejle på vægge, i loft og på gulv. Det kan være en kasse, beskueren kan kigge ind i gennem et hul, eller et helt rum, hvor man som beskuer selv står midt i refleksionerne og bliver spejlet.

Rummene kan indeholde bemalede objekter eller lyspærer, der bliver gentaget gennem rummets spejling i endeløse refleksioner. Louisiana Museum for Moderne Kunst i Humlebæk har eksempelvis en permanent installation af Kusama med titlen Gleaming Lights of the Souls ('Sjælenes funklende lys') fra 2008, hvor netop hundredevis af farvede lyspærer i et mørk rum med spejle giver beskueren fornemmelsen af et uendeligt himmelrum med farvede stjerner, eller at se dybt ind i sjælen.

Der har gennem tiden være flere udstillinger af Kusamas kunst i Danmark. Det var imidlertid med udstillingen Yayoi Kusama i uendeligheden på Louisiana i 2015, at Kusama for alvor blev kendt og elsket af et dansk publikum.

• Japans billedkunst fra 1868 til nu
• Japans billedkunst fra forhistorisk tid til 1868

• Yayoi Kusamas hjemmeside