Anencefali er en ret hyppig medfødt misdannelse (ca. en pr. 1000 nyfødte). Størstedelen af hjernen og kranieknoglerne mangler. Anencefali resulterer i mange aborter og dødfødsler. Levendefødte dør få timer gamle.
Diagnostik før fødslen er mulig ved ultralydundersøgelse af fosteret. Ved anencefali findes der i fostervandet langt mere af stoffet alfaføtoprotein end ved en normal graviditet. Derfor kan bestemmelse af dette stof gøre diagnosen sikrere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.