Apanage er betegnelsen for årpenge til fyrstelige personer. I Danmark er apanagen statens ydelse til regenten og medlemmer af det kongelige hus, jf. Grundlovens §§ 10 og 11.

Faktaboks

Etymologi
apanage kommer af gammelfransk apaner, oprindelig 'give brød til', af pain 'brød', af latin panis.
Også kendt som

årpenge

Ved tronskifte fastsætter Folketinget i en særlig lov, Civillisteloven, størrelsen af den årlige apanage til den nye regent, som gælder for hele regeringstiden. Regentens apanage kaldes for statsydelsen, mens udvalgte andre medlemmer af den kongelige familie modtager årpenge.

Statsydelsen gives, for at regenten kan varetage de forfatningsmæssige og repræsentative funktioner, der påhviler et statsoverhoved, og den reguleres i takt med pris- og lønudviklingen. Den dækker hoffets omkostninger til personale, drift, administration, it, sikkerhed og indvendig vedligeholdelse af ejendomme, foruden regentens private omkostninger.

Kongehusets apanage

Apanagen til dronning Margrethe 2. er fastsat i lov nr. 491 af 7. juni 2001 og udgør 91 mio. kr. (2023). Heri er indregnet ydelser til prinsesse Benedikte (1,5 %).

Kronprinsparrets apanage udgør 18,6 mio. kr.; heri indgår en ydelse til kronprinsesse Mary (10 %). Prins Joachims apanage er 3,9 mio. kr.

Statsministeriet og kongehuset besluttede i juni 2023, at prins Christian først skal modtage årpenge, når han fylder 21 år den 15. oktober 2026, medmindre han inden da er blevet tronfølger. Årpengenes størrelse er i 2023 endnu ikke besluttet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig