Attribut, tillagte egenskaber og genstande; kendetegn for gudebilleder, mytologiske figurer, abstrakte begreber o.l. Attributterne for de fire evangelister Matthæus, Markus, Lukas og Johannes er hhv. engel, løve, okse og ørn.

Faktaboks

Etymologi
Ordet attribut kommer af latin attributum 'det tildelte, tillagte', perf. part. af ad- og tribuere 'yde, give'.

Katolske helgener er ofte udstyret med attributter, der undertiden er de redskaber, de blev martret til døde med, fx Laurentius med sin rist.

De ikonografiske eksempler er i øvrigt utallige: Merkurs vingede stav er hans attribut, og brugt alene kan den symbolisere handel og købmandskab; hammeren er Thors attribut; hinduguden Shiva karakteriseres ved sin trefork, mens hieroglyftegnet ankh, 'liv', er den oldegyptiske gudinde Maats attribut.

Se også symbol.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig