brun bjørn

Brun bjørn er den videst udbredte bjørneart og den, som kan blive størst. Den forekommer på den nordlige halvkugle fra Skandinavien (samlet bestand ca. 1100 dyr) og SØ-Europa til det østligste Asien samt i det nordvestlige Nordamerika. Den vide udbredelse har givet anledning til opdeling i geografiske grupper med stor variation i størrelse, vægt og farve, fx de nordamerikanske underarter alaska- eller kodiakbjørn (Ursus arctos middendorffi) og gråbjørn eller grizzly (Ursus arctos horribilis).

Farven varierer fra sortbrun, brun til sølvgrå og lys beige. Med en vægt på op til 780 kg og en kropslængde op til 3 m er alaskabjørnen det største nulevende landrovdyr. Gråbjørnen er noget mindre, men alligevel relativt stor i forhold til de brune bjørne i Asien og Europa. I Skandinavien vejer en voksen han op mod 250 kg, hunnen ca. det halve. Skulderhøjden er ca. 1 m, kropslængden ca. 2 m.

Brun bjørn findes mest i skovområder, mod nord helt op til tundraen. Den lever overvejende af planteføde, men supplerer med dyrisk føde, når lejlighed gives, fx ådsler, laks eller husdyr. Myrer er en vigtig proteinkilde. Brun bjørn færdes mest alene eller i familiegrupper bestående af moder og unger. Den overvintrer i huler, som den evt. selv graver ud, fx under et væltet træ. Den sover vintersøvn i op til fem-seks måneder, men går ikke i egentlig dvale.

Brun bjørn har som de andre bjørne forlænget drægtighed. Parringen sker i maj-juni, men den egentlige fosterudvikling varer kun et par måneder, så ungerne (én-tre) er meget små, under 500 g, når de fødes i vinterhiet i januar. Når ungerne kommer frem fra hiet hen på foråret, har de tidoblet deres vægt. De bliver hos moderen, til de er 1½-2 år.