dialektisk materialisme

Dialektisk materialisme, marxismens filosofi. Betegnelsen stammer fra Engels, som indførte den for at skelne mellem selve den marxistiske analyse, som han kaldte den materialistiske historieopfattelse, og analysens videnskabsteoretiske grundlag, som han valgte at kalde dialektisk materialisme.

Hertil hører teoriens materialistiske udgangspunkt, nemlig at det er den sociale væren, der bestemmer bevidstheden, den bevidste væren, og ikke omvendt, som idealismen hævder. Til dialektisk materialisme hører desuden dialektikken, et begreb, som Marx og Engels delvis overtog fra Hegel.

Ifølge marxistisk dialektik udvikler bevidstheden og historien sig gennem modsætninger. Der eksisterer fx et dialektisk forhold mellem produktionsforhold og produktivkræfter: Når produktivkræfterne vokser, vil de hæmmes af produktionsforholdene, og når modsætningsforholdet øges, vil det resultere i en kvalitativ fornyelse: Produktionsforholdene vil revolutioneres, som det fx skete ved overgangen fra feudal til kapitalistisk produktionsmåde. I modsætning til mange andre mente Engels, at dialektikken også omfattede naturfænomener. Sovjetmarxismen forkortede begrebet dialektisk materialisme til diamat.

Se også marxisme.