Dokumentarfilm er en type ikke-fiktive film, som skildrer virkeligheden.
Den grundlæggende forskel på fiktionsfilm og dokumentarfilm er deres forhold til virkeligheden. Dokumentarfilm fremstiller en del af virkeligheden, som vi opfatter som historisk, og som kan verificeres og bekræftes. Men dokumentarisme gengiver ikke bare virkeligheden; den er en repræsentation eller bearbejdning af virkeligheden, altså en særlig måde at fortælle om virkeligheden på.
En dokumentarfilm har således ofte en fortællerstemme, der søger at formidle en specifik opfattelse af virkeligheden.
En pioner inden for dokumentarfilmen er John Grierson, en dokumentarist og teoretiker, der introducerede begrebet i 1926. Han definerede dokumentarisme som en "kreativ bearbejdning af aktualitet". Denne definition afspejler en forståelse af dokumentarfilm som en genre, der ikke kun informerer, men som gør det på en bestemt måde, fx ved at forskønne virkeligheden. En forståelse, der også er relevant i dag.
I dag kan grænsen mellem dokumentarfilm og fiktionsfilm være hårfin. Mange nyere dokumentarfilm inddrager fiktionsvirkemidler, og derigennem udforsker og leger de med dokumentargenren. Det kan også ses som et udtryk for et tiltagende behov for at underholde sit publikum.
Blandt kendte dokumentarfilm kan nævnes Leni Riefenstahls Triumph des Willens (1935), Michael Moores Bowling for Columbine (2002) og Beyoncés musikdokumentar Homecoming (2019).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.