Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Tegnekunstens Grundlæggende Principper: Stilleben, Figurtegning, Landskaber og Portrætter
Tegnekunstens Grundlæggende Principper: Stilleben, Figurtegning, Landskaber og Portrætter
Tegnekunstens Grundlæggende Principper: Stilleben, Figurtegning, Landskaber og Portrætter
Ebook856 pages3 hours

Tegnekunstens Grundlæggende Principper: Stilleben, Figurtegning, Landskaber og Portrætter

Rating: 5 out of 5 stars

5/5

()

Read preview

About this ebook

Denne bog er en uvurderlig referencekilde, både for begyndere og mere øvede kunstnere, til studier og forbedringer af stilleben, figurer, landskaber og portrættegning.

Barrington Barbers bøger har hjulpet folk over hele verden til at opnå enhver kunstners mål - at genskabe verden omkring dem, som de oplever den, ved at starte med og videreudvikle grundprincipperne og siden opfordre dem til at lade deres kunstneriske personlighed komme frem og skabe ægte kunstværker.

Hans letforståelige skrivestil og tegneteknikker gør ham til en perfekt læremester for nybegyndere, såvel som for allerede dygtige tegnere.

LanguageDansk
Release dateJun 1, 2020
ISBN9781839409387
Tegnekunstens Grundlæggende Principper: Stilleben, Figurtegning, Landskaber og Portrætter
Author

Barrington Barber

Born 1934, Barrington was educated at Hampton Grammar School and later Twickenham Art Schoo for which he received a National Diploma of Design. He then practised as an illustrator (Saxon Artist) and Graphic Designer, was Art Director at Ogilvie & Mather and S.H. Bensons, and was a lecturer in Graphic Design at Ealing Art School. Other credits include freelance work, designer, illustrator, animator and painter at Augustine Studios. He was awarded a one man exhibition in 2000 at St. Oswald Studios, and also exhibited in Putney in 2003 and Cork Street in 2004. He was Head of Art at St James's Independent Schools. He now paints, draws, writes about art, and enjoys sports, walking, philosophy and meditation.

Related to Tegnekunstens Grundlæggende Principper

Related ebooks

Related articles

Related categories

Reviews for Tegnekunstens Grundlæggende Principper

Rating: 5 out of 5 stars
5/5

1 rating0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Tegnekunstens Grundlæggende Principper - Barrington Barber

    Stilleben

    Vi begynder med stilleben fordi tegning af genstande altid har været et godt udgangspunkt og er en højst effektiv måde til at træne samarbejde mellem den kunstneriske hånd og øjet. Indenfor ganske kort tid giver det folk selvtillid til at håndtere de komplikationer, de vil komme ud for, når de går videre til at tegne landskaber, ansigter og figurer.

    Med stilleben forbedrer du dog ikke kun din hånd-øjekoordination, men du opgraderer også dine generelle observationsevner. Somme tider vil du opleve, at du har betragtet et objekt på en bestemt måde i flere timer og pludselig ser du anderledes på det. Du får måske lyst til at ændre noget du har lavet eller rette en fejl. Gå igang. Tegning af stilleben tillader dig at gøre det på en afslappet måde. Du vil sjældent have den samme mulighed med landskaber eller studier af figurer, hvor vejret konstant ændrer sig eller mennesker bevæger sig.

    Stilleben opfordrer dig til at kigge nærmere, førend du har sat pennen på papiret. Læg mærke til hvordan en enkelt genstand hviler på en overflade; hvilken vinkel du vælger, hvilken struktur det har, er der nogen fremhævelser eller skyggespil? Igen, en gruppe af genstande stiller andre krav til dine observationsevner fordi du ser på ting i forhold til hinanden og du vil begynde at gøre overvejelser omkring proportioner og perspektiv.

    Bare rolig, sådanne ting virker altid skræmmende i teorien. Begynd at tegne og få reel viden. Husk, at du tolker genstande i linie og tone. Du er ansvarlig for hvad der tages med og hvad der udelades. Bliv ved med at prøve og du vil opdage din helt egen sans for design: Lær at stole på den.

    LINIER BLIVER TIL FORM

    Før du starter med at tegne, er det nødvendigt, at udøve grundprincipperne. Dette er afgørende for nybegynderen og meget nyttigt, selv for den erfarne kunstner. Hvis du vil tegne godt, bør du kontrolere forbindelsen mellem øje og hånd. Der findes mange øvelser, der hjælper dig til at opnå dette. De følgende eksempler er de enkleste og mest hjælpsomme, jeg kender til.

    Fuldfør dem alle så omhyggeligt du kan med frihåndstegning og i samme størrelse som vist. Jo oftere du gentager, jo mere kompetent og sikker vil du blive og dette vil blive synligt i din tegning.

    Når du tegner, prøv at rette din opmærksomked præcist mod det punkt, hvor blyanten rører ved papiret. Dette vil hjælpe til synkroniseringen af øje og hånd og med tiden gøre tegnekunsten lettere.

    1. Start med lodrette linier og hold dem lige og med samme længde

    2. Lav en firkant med en serie af vandrette linier med lige stor afstand.

    3. Prøv nu diagonale linier fra øvre højre side til nedre venstre side, varierende længderne medens du bibeholder afstandende.

    4. Derefter, tegn diagonaler fra øvre venstre side til nedre højre side. Måske finder du ændringen af vinklen uvant i starten.

    5. Prøv en firkant lavet af vandrette og lodrette linier, der krydser hinanden, for at afslutte sekvensen

    I starten er det altid svært at tegne en akkurat cirkel. Til denne øvelse, skal du tegne en række cirkler af samme størrelse ved siden af hinanden. Bliv ved med at tegne dem indtil cirklerne på papiret er lige så perfekte som dem, du ser for dit indre øje. Når du har opnået dette ved du, at du koordinerer din hånd med dit øje.

    TEKNISKE ØVELSER

    De følgende øvelser hjælper dig med at finde vejen til at tegne i forskellige stilarter. Der findes naturligvis mange flere end dem vi her viser, men disse er udmærkede som grundlag. Du vil opdage andre metoder gennem dine egne udforskninger og tilpasse dem til dine egne formål.

    Den eneste måde du kan udvikle dine skyggetegninger på, er at øve dig på forskellige måder, så du opdager de opnåelige toner. Denne øvelse er ret svær, men sjov at udføre og kan gentages mange gange over en periode på nogle uger, blot for at hjælpe din hånd og dit øje. Du vil opdage værdien af den kontrol du får over blyanten.

    Til denne øvelse skal du bruge en meget mørk blyant (4B), en lidt mindre mørk (2B) og en lysere blyant (såsom B). Hvis du vil, kan du altid benytte en hårdere, lysere blyant, såsom H eller 2H.

    Tegn en lang række af firkanter på ca. 2.50 cm. Tilfør hver firkant skygger, begyndende med en helt sort. Lad næste firkant blive lidt lysere og så videre, så at hver firkant gradvist bliver ensartet lysere og lysere indtil du ender med hvidt papir.

    1. Først tætte, lodrette streger.

    2. Skråstreger fra øvre højre hjørne til nedre venstre over stregerne som vist i 1.

    3. Vandrette streger over de lodrette.

    4. Derefter skråstreger fra øvre højre hjørne til nedre venstre over stregerne som vist i 1-3.

    5. Glatte og fint graduerende toner opnås ved at arbejde henover dine streger med en stup (se s. 8-9).

    Toneopbygning med krydsskravering.

    BLYANT OG GRAFIT

    Til at starte med udforskningen af teknikker, er blyanten det nemmeste og mest oplagte redskab. Prøv følgende serier af enkle opvarmningsøvelser.

    1. En kontinuerlig håndbevægelse frem og tibage og hele tiden skråt, giver hurtigt en jævn tone.

    2. Den samme bevægelse lodret.

    3. Den samme bevægelse vandret.

    1.A., 2A. og 3A. Prøv nu en lidt mere forsigtig metode hvor hånden trækker linierne i én eneste retning.

    Forsøg de næste to øvelser med en grafitpen. De kan også udføres med en velspidset blød blyant.

    1. Læg siden af pennens spids på papiret og lav glatte, udtværede markeringer.

    2. Brug af spidsen i tilfældige retninger fungerer også fint.

    PEN OG BLÆK

    Der findes en lang række øvelser til arbejde med pen, men brug dette redskab med lidt mere forsigtighed end med blyanten, så at spidsen ikke bliver fanget af papiret.

    1. Lodrette liner tæt sammen i én retning.

    2. Vandrette liner tæt sammen i én retning.

    3. Skrå linier tæt sammen i én retning. Gentag som foroven, men byg denne gang stregerne op.

    4. Tegn lodrette linier.

    5. Tegn skrå linier oven på de lodrette.

    6. Tegn vandrette linier oven på de skrå- og lodrette linier.

    7. Tegn skrå linier på 90 grader til de sidste skrå linier ovenpå de tre tidligere øvelser, for at opbygge tonen.

    1. Lav mønstre af korte streger i forskellige retninger, hver gang tættere sammen.

    2. Tegn små overlappende linier i alle retninger.

    3. Tegn linier der følger formens kontur og placer dem tæt sammen. For en tilføjende variation, tegn skrå linier henover disse konturlinier.

    4. Opbyg en mængde af punkter for at beskrive toneområder.

    KRIDT

    De næste serier af øvelser ligner de foregående, men kræver ekstra forsigtighed så dine markeringer ikke tværes ud. Fidusen er ikke at bruge glat papir. Vælg et med en overflade, der tillader at kridtet fæstner.

    1. Læg skygger på skrå i to retninger.

    2. Lodret skyggelægning i to retninger.

    3. Vandret skyggelægning i to retninger.

    1A. Kraftig skyggelægning i forskellige retninger.

    2A. Lettere skyggelægning i forskellige retninger.

    3A. Meget let skyggelægning i forskellige retninger.

    1B. Skyggelægning i én retning på skrå.

    2B. Vandret skyggelægning i én retning.

    3B. Lodret skyggelægning i én retning.

    Øv dig i skyggelægning af forskellig styrke, begyndende fra den kraftigste til den letteste.

    TRE DIMENSIONER

    Ethvert objekt du tegner, bør forekomme som tredimensionelt, hvis du vil overbevise betragteren. De næste øvelser er designede for at vise dig hvordan dette gøres og for at du skal blive bekendt med teknikken. Vi starter med terninger og kugler.

    1. Tegn en firkant.

    2. Tegn parallelle linier fra hvert af de øvre hjørner og de nedre.

    3. Forbind disse linier for at afslutte terningen.

    Den alternative metode skaber en terningeform, der ser ud som om den betragtes fra ét hjørne.

    1. Tegn en rombe eller et parallelogram, der strækker sig over den vandrette akse.

    2. Tegn nu tre lodrette linier fra vinklerne som vist. Vær sikker på at de er parallelle.

    3. Forbind disse lodrette linier med linier parallelle til dem foroven.

    Når du har formet terningen, er du nået halvvejs i skabelsen af et realistisk tredimensionelt billede. Tilføjelsen af toner eller skygger, vil fuldstændiggøre illusionen.

    Der findes kun én måde at tegne en cirkel på og måden at gøre hver cirkel individuel og overbevisende, beror på hvordan du tilføjer tonen. Med dette eksempel prøver vi at fange effekten fra lyset, der skinner på cirklen oppefra til venstre.

    1. Tegn en cirkel så præcist som muligt.

    2. Tilføj et tonelag omkring nedre højre side i en halvcirkel og lad resten af overfladen være uberørt.

    3. Forstærk forsigtigt tonedybden i en del af det allerede dækkede område uden at udjævne

    4. Tilføj en ny halvcirkel i en mørk tone, lidt væk fra nedre højre kanter. Vær sikker på at denne ikke bliver for bred.

    5. Forstærk tonedybden i de mørkeste område.

    6. Tegn en skygge for at udvide fra nedre højre kant.

    ELLIPSER

    For at vise et cirkelformet objekt fra en skrå vinkel, skal du kunne tegne en ellipse. Dette er en kurvet figur med en jævn omkreds og en vandret akse, der er længere end den lodrette akse.

    En ellipse forandrer sig alt efter hvordan vi ser på den. Kig på følgende serie af tegninger og du vil se, hvordan glassets perspektiv ændres i forhold til din øjenhøjde.

    1. I øjenhøjde giver glasset en meget flad ellipse med randen som en lige linie.

    2. Bevæg hovedet eller glasset så at genstanden er lige under din øjenhøjde og randens ydre omrids giver en rundere ellipse.

    3. Ved at hæve din øjenhøjde over glasset eller bevæge glasset under din øjenhøjde, lader dig se mere af randen som nu udgør en fyldigere ellipse.

    4. Fortsæt denne bevægelse og ellipsen, formet af randen, bliver dybere. På trods af dette skift vil den vandrette akses længde ikke ændres.

    5. Som du fortsætter med at bevæge din øjenhøjde længere væk fra glasset, vil ellipsen blive dybere og rundere.

    6. ...og dybere og rundere....

    7. Indtil du begynder at se glassets bund indenfor randen.

    8. Når glasset er så langt under din øjenhøjde at du ser direkte ned i det, udgør glassets rand en komplet cirkel og glassets bund ses i midten af den cirkulære rand.

    ELLIPSEØVELSER: Cylindere

    Ellipser virkeliggøres når vi skal tegne cylindriske genstande. Ligesom vore tidligere eksempler på at få former til at synes tredimensionelle, sådan bliver transformationen også her afsluttet ved tilføjelse af tone.

    1. Tegn en ellipse.

    2. Tegn to lodrette linier fra de to ydre kanter af den vandrette akse.

    3. Tilføj en halv ellipse for at repræsentere cylinderens nedre kant. Eller, tegn forsigtigt en ellipse og visk så den halvdel ud der kun ville være synlig, hvis cylinderen var gennemsigtig.

    4. For at give en virkning af lys, der skinner fra venstre, lægges lette skygger ned ad cylinderens højre halvdel.

    5. Tilføj mere skygge, denne gang et mindre lodret stykke, der toner ud mod midten.

    6. Tilføj en skygge til højre, på niveau med bunden. Forstærk den nedre ellipses linie

    SIMPLE GENSTANDE

    Når du føler dig sikker i at udføre øvelserne, er det tid til at tage fat på nogle få rigtige genstande. Til at begynde med har jeg valgt nogle simple eksempler: et glas og en flaske. Glasgenstande er særligt egnede på dette stadium, fordi deres gennemsigtighed lader dig få en klar idé af deres form.

    Skitsér forsigtigt omridset med blyant. Tegn ellipserne foroven og forneden så præcist du kan. Kontroller ved at tegne en lige lodret linie ned gennem midten. Ser venstre side ud som et spejlbillede af højre? Hvis ikke, bør du prøve igen eller korrigere dit første forsøg

    Eksemplet har kurvede sider, så det er tydeligt at se hvis kurverne ikke passer sammen. Skift nu din position i forhold til glasset, så du ser det højere oppe fra. Tegn ellipserne foroven og forneden og kontroller ved at tegne en linie ned gennem midten. Du vil opdage, at ellipserne denne gang er næsten cirkulære. Skift atter position, denne gang så din øjenhøjde ligger lavere. Set fra denne vinkel vil ellipserne være fladere. Tegn dem og kontroller din præcision ved at tegne en linie ned gennem midten. Hvis dine ellipsers venstre og højre sider er symmetriske, er din tegning korrekt.

    OVERFLADETEKSTUR

    Solide genstande er en anden udfordring og kan virke håbløst skræmmende efter at du har vænnet dig til at tegne genstande du kan se igennem. Nye elever starter ofte med at brokke sig, når jeg opfordrer dem til at sætte pennen på papiret: Men jeg kan ikke se noget! Ikke sandt. Solide genstande har et vigtigt kendetegn, der kunne være specielt designet for at hjælpe kunstneren: overfladetekstur. I starten finder du muligvis disse øvelser en smule indviklede, men hvis du bliver ved, vil du finde dem utroligt givende.

    De to mørkt glaserede genstande gengivet her, virker næsten sorte med lyse fremhævelser og afspejlninger. Begynd med at tegne omridsene korrekt og prøv så at tegne overfladens toner og reflektioner så forsigtigt du kan. I starten bør du arbejde simpelt for at fange det rigtige udseende, men eftersom du får mere tillid, vil du more dig med at tilføje afspejlingernes detaljerede skildringer.

    REKTANGULÆRE GENSTANDE

    Ulig andre typer tegning, behøver du ikke vide en masse om perspektiv for at kunne skabe et godt stilleben. Du vil dog finde det nyttigt, at have et godt greb om grundprincipperne, når du går igang med rektangulære genstande.

    Perspektiv kan skabes meget simpelt ved at benytte et par referencepunkter: Øjenplan (den vandrette linie henover baggrunden) og (A) enkel-punkts perspektivlinier (hvor alle linier samles i samme punkt). Perspektivlinier der forholder sig til genstandens andre sider (B.C.D.) ville samles på et andet punkt på linie med øjenplanet. For nemhedens skyld på dette trin, er de vist som forholdsvis vandrette.

    Prøv at udføre grundprincipperne af perspektivet, efter indstudering af diagrammet, ved at tegne en række retlinede genstande. Vær ikke for ambitiøs. Start med små objekter såsom bøger, æsker og mindre former for møbler.

    Du vil opdage at forskellige genstande deler perspektive ligheder. Sammenlign - udfra mit udvalg - fodskamlen med bunken af bøger og stolen med mælkekartonen.

    Kurven og legetøjskassen af plastic har lidt vanskeligere rektangler end linnedkisten. Med disse eksempler og når du har tag på perspektivet, bør du ikke glemme, at afslutte din tegning ved at fange virkningen af de forskellige materialer.

    En del af dygtigheden ved at tegne kasselignende objekter, har at gøre med udregningen af den forholdsvise glathed der kræves for at overbevise betragteren om formernes fasthed. Til disse tre eksempler bør du bruge toner for at skelne den lyseste side fra den mørkeste og glem ikke at tegne kasteskyggen.

    CIRKULÆRE GENSTANDE

    Du bør ikke finde det svært at tegne cirkulære genstande. Begynd med at kigge i din frugtskål og afsøg så dit hjem for lignende kandidater. Det gjorde jeg og jeg kom frem til et spændende udvalg. Du vil opdage, at udtrykket cirkulær dækker en lang række runde genstande. Selv om de i grunden ligner hinanden, er ingen af disse genstande identiske. Du vil også finde varianter omkring overfladestruktur. Brug tid på disse øvelser. Koncentrer dig om at få fat i formerne og de forskellige strukturelle kendetegn.

    Til vores første øvelse vælger jeg et æble, en appelsin og en blomme. Begynd med forsigtigt at tegne hver enkelt frugts grundform, marker derefter tonernes hovedområder.

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1