Et dyr, som bor på en planet, der cirkulerer rundt om en brændende lyskugle i et uendeligt sort univers, og det er da meget sjovt, det slår én en sjælden gang imellem, når tankerne har en ledig stund, tænk sig engang, at man er et dyr! På en planet! Solen lyser ned på den! Den skinner ikke bare, den er virkelig en brændende kugle!
Forfatteren Theis Ørntoft er taget til Vestjylland for at gå en tur i de plantager, hvor der efter sigende nu findes ulve i dagens Danmark. I sin essayistiske reportage, er ulvens genkomst en meddelelse: Den meddeler mennesket, at det selv er natur. Og mens forfatteren gør sig sine overvejelser om eksistensen i moderniteten, tvinges læseren til også at gøre sine egne.
Theis Ørntoft (født 1984) debuterede i 2009 med den usædvanligt stilsikre digtsamling Yeahsuiten. Debuten indbragte ham Danmarks største debutantpris Munch-Christensens Kulturlegat. Han har studeret Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og gik i perioden fra 2007 til 2009 på Forfatterskolen. Kort efter han dimitterede fra Forfatterskolen udkom Yeahsuiten på Gyldendal. Kun en enkelt anmelder brokkede sig over den unge digters lidt for smarte og alt for ungdommelige sprogbrug. Men som anmelder på Information Kamilla Löfström skrev i sin gennemgang af årets debutanter: ”Hvad er man da også for en sølle debutant, hvis ikke man kan få ophidset bare én kritiker med sin kække sprogbrug?”. I efterfølgeren Digte 2014, der udkom fem år senere, er det frække og ungdommelige imidlertid afløst af afmagtsfølelse og undergangsstemning.
Et virkelig velskrevet essay, der beskriver balancen (og komikken) mellem kultur og natur. Mellem århundredes teknologiske fremskridt og den konstant udvidende afstand til tingenes naturlige tilstand.
Og alt sammen med udgangspunkt i en ulv i Vestjylland og omverdenens irrationelle frygt.