Tilgængelighedserklæring

Det Kgl. Bibliotek forpligter sig til at gøre webstedet https://www.kb.dk tilgængeligt, jf. ”Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer”.

Oplever du, at der er ikke-tilgængeligt indhold på https://www.kb.dk?

Her har du mulighed for at underrette det ansvarlige offentlige organ om webstedets manglende overholdelse af tilgængelighedskrav i webtilgængelighedsloven. Derudover har du også mulighed for at anmode om oplysninger, som det ansvarlige offentlige organ eventuelt har undtaget i medfør af lovens § 1, stk. 5 (undtagelse af indhold) og § 3, stk. 2 (uforholdsmæssig stor byrde).

Du kan kontakte Det Kgl. Bibliotek, hvis du oplever, at der er ikke-tilgængeligt indhold på https://www.kb.dk

Du bør ikke angive fortrolige eller følsomme personoplysninger som fx personnummer og helbredsoplysninger, når du kontakter det offentlige organ.

Overholdelsesstatus

Som offentligt organ skal man angive, i hvilket omfang ens websted overholder kravene til webtilgængelighed, som de fremgår af den harmoniserede standard EN 301 549. Overholdelsesstatus kan være:

  1. Webstedet overholder standarden fuldt ud
  2. Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav)
  3. Webstedet overholder ikke standarden (overholder ikke de fleste krav)

Det offentlige organ oplyser at: Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav). 

Det offentlige organ skal derudover beskrive, hvordan de har evalueret webstedet. Her er kategorierne:

  1. Det offentlige organ har selv evalueret webstedet
  2. Vurdering er foretaget af ekstern part
  3. Det offentlige organ har anvendt anden metode.

Det offentlige organ angiver metoden som: Vi har selv evalueret webstedet.

Det offentlige organ beskriver vurderingsmetoden som: Vi anvender Acquia Optimizes tilgængelighedsværktøj til automatiserede test og prioritering.

Evalueringsrapporter

Det offentlige organ har mulighed for at henvise til eventuelle evalueringsrapporter. 

Det offentlige organ oplyser: Ingen henvisning til evalueringsrapporter

Ikke-tilgængeligt indhold

Det offentlige organ har kategoriseret det ikke-tilgængelige indhold på dette websted. Under hver kategori kan der være en række emner, som vises med overskrifter samt en forklarende tekst. Et emne kan fx være manglende alternative tekster.

Ikke-tilgængeligt indhold inddeles i tre kategorier, og omhandler funktion eller indhold, der:

  1. ikke overholder webtilgængelighedsloven.
  2. ikke overholder webtilgængelighedsloven og falder ind under undtagelsen om en uforholdsmæssig stor byrde, fx en rapport eller vejledning der er meget omfangsrig og med en lille læserskare.
  3. ikke er omfattet af webtilgængelighedsloven, som fx tekstning af videoer, der sendes live.

Overholder ikke webtilgængelighedsloven

  • Vi lever ikke op til alle ARIA-krav
    (ARIA: Accessible Rich Internet Applications) Vi lever på websitet ikke i alle tilfælde op til, at elementer, der bruger en rolle med ”påkrævede ejede elementer”, skal indeholde mindst én af disse definerede roller og ikke må indeholde elementer med andre roller (succeskriterium 1.3.1). Vi lever på websitet ikke i alle tilfælde op til, at ARIA-roller, der kun er tilladt i specifikke sammenhænge, kun bruges i deres korrekte og påkrævede kontekst (succeskriterium 1.3.1).
  • Billedtekst mangler i nogle tilfælde tilstrækkelig kontrast
    På nogle få sider er der et lyseblåt felt bag ved et billede med billedtekst, og i de tilfælde fremstår billedteksten ikke med tilstrækkelig stor kontrast (succeskriterium 1.4.3).
  • Italic benyttes fejlagtigt
    På siden ”Spørg biblioteket” og på vores 404-side benyttes italic i nogle få tilfælde. Vi arbejder på at få det ændret, så italic ikke længere forekommer på sitet (succeskriterium 1.4.4).

Uforholdsmæssig stor byrde

  • Ældre formidlingssites
    Det Kgl. Bibliotek giver i forbindelse med kb.dk adgang til en række ældre, søgbare formidlingssites, arkiver og samlinger, hvor det vurderes som uforholdsmæssigt stor byrde at få dem bragt på et niveau, der lever op til webtilgængelighedsloven Det Kgl. Bibliotek arbejder kontinuerligt på at forbedre webtilgængeligheden. Hvis du møder ikke-tilgængeligt indhold, som du har brug for at få bedre adgang til, er du velkommen til at kontakte os.

Ikke omfattet af loven

Ikke udfyldt

Initiativer for at opnå en højere grad af webtilgængelighed

Det offentlige organ har mulighed for at beskrive, hvad de gør for at opnå en højere grad af webtilgængelighed på webstedet.

Det offentlige organs beskrivelse:

Vores hjemmeside bliver kontinuerligt tjekket af Det Kgl. Biblioteks indkøbte tilgængelighedsværktøj, og vi arbejder løbende på at løse tilgængelighedsproblemerne. Vores mål er at løse de problemer først, som giver problemer flest steder på hjemmesiden.

Henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, om webtilgængelighedsloven overholdes.

Før du kontakter Digitaliseringsstyrelsen, skal du kontakte den ansvarlige myndighed eller det offentligretlige organ med henblik på at løse webtilgængelighedsproblemet. Det gør du ved hjælp af kontaktinformationen, der fremgår øverst i denne tilgængelighedserklæring.

Hvis du oplever, at myndigheden eller det offentligretlige organ, der har ansvaret for webstedet, ikke svarer tilfredsstillende på din henvendelse, kan du sende en henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen på mail [email protected] eller indtale en besked på telefon 20 16 36 12.

Digitaliseringsstyrelsen vurderer din henvendelse og vender tilbage inden 10 arbejdsdage.

Digitaliseringsstyrelsen anvender henvendelserne som input til tilsynsindsatsen for overholdelse af webtilgængelighedsloven. For henvendelser, der ikke er relateret til webtilgængelighed, skal du kontakte den relevante myndighed direkte.