Guidetodanishlan 00 Bojeuoft
Guidetodanishlan 00 Bojeuoft
Guidetodanishlan 00 Bojeuoft
PD
3111 B6
M
A GUIDE
TO
'HE
DANISH LANGUAGE,
for
(fiitglislj
BY
V/
MR*.
MARIA BOJESEN.
LON DON
TRUi;\I-;ii
,V
00.,
80,
i
TATl-UXosTHli
U\V
i).vvii
xri
1863.
[All Bight* Xeterccd.]
B\V\
means
Guide"
Scandinavian tongues.
to
The
stu-
has
been compiled
aid
tine
student
by a
natural arrangement
prin-
subject
matter
and
by a statement of the
ciples
and rules
in as simple
of English permits.
The second
part
contains
traditions.
hoped,
literature.
London,
July 1863.
TABLE OF CONTENTS.
PART
Of Orthography Of Pronunciation Of Etymology The inflection of the Articles Nouns substantive The declension of Nouns Of Adjectives The declension of Adjectives of Numerals Of Pronouns
Tlic personal Pronouns Tht: possessive Pronouns
I.
Paire
1.
3. 4.
5.
6.
9.
14.
15. 18.
20. 20.
Jl.
The demonstrative Pronouns The relative Pronouns The interrogative Pronouns The indefinite Pronouns Of Verb*
njiigatious of the auxiliary verbs
21.
22.
22. 23.
of verbs Verbs belonging to the first conjugation V-rbs of the second conjugation The impersonal verbs
The conjugation
43. 44.
46.
46. 49.
."().
54.
73.
PART
Popular traditions
n.
97.
108.
108. Modersmaalet, N. F. S. Grundtvig 109. Modersmaalet, E. Lembcke En Sommerdag i Danmark, A. Oehlenschl?eger .... 110. Danske Nationalsange, J. Ewald og L. Koch 111. Fredrelandssange, N. F. S. Grundtvig og C. Ploug .113. 116. Hjemvee, A. Oehlenschlaeger Ved Frederik den Sjettes Baare, H. P. Hoist 118.
Nordens Eenhed, C. Ploug Tanken og Ordet, H. P. Hoist Knud den Store, A. Oehlenschleeger Tycho Brahes Farvel, J. L. Heiberg
Kjaerlighedsdalen, St. St. Blicher Farvel! St. St. Blicher Sex Sonetter (af Adam Homo) Fr. Paludan Miiller
,123.
125.
.
26.
Da
S.
Ingemann
Den
7de Marts 1863, Maria Bojesen Sorgen, Fr. Paludan Miiller D0dsojeblikket, H. C. Andersen
....
129. 130. 130. 131. 133. 133. 134. 137. 138. 139. 140. 141. 141. 143. 144. 144.
Hans Egede
Albert Thorvaldsen Br0drene 0rsted
Rasmus
Vocabulary
Kristian
Rask
146. 154. 171. 179. 186. 190. 195. 200. 203. 205.
,,Guide" to the
Danish language.
of which
Grammar is the science by means may learn the art of speaking and
guage with propriety.
It is
we
Orthography, Etymology, Syntax, Prosody. Orthoepy signifies the right utterance of words. It deals with language as it is spoken, and determines how a word is to be pronounced. As all languages were spoken long before they were written, Orthography is subordinate to Orthoepy.
PART
I.
Orthography.
The Danish language is written and printed both in German and Roman characters. The German characters have always been and are still predominant, but as the Roman are becoming more
general
every year,
in
this ,,Guide".
The Danish alphabet consists of 27 letters, of which we subjoin a list together with their names spelled in the English way:
Ki>m;m.
i;iu.
I'roiwnciation.
A
C
a
c
or
5(
a
b
as a in marble
B b
(>
bey
sey
1
Pronunciation.
dey
ef
ghey
ho (haughty)
ee
>"?
od ko
el
em
en
as
o in motion
pey koo
err
es,
(hard)
tey
oo
vey ex
as the french u accentuated tzet or a sharp s
?
a aa
as u in bury or french eu oa, as in abroad.
Q and Z
Dr.
are,
,,not
R ask,
,
even prejudicial to a faithful representation of the by obscuring the origin and affinity of language words"; and they are now justly rejected by a great part of the best Danish authors. The same is the case with C and X. But as they are still used by
many
writers, as well as in
names
of foreign origin,
they are here inserted in the Alphabet. and have hitherto always been confounded, even by authors; but the true distinction will be
adopted here.
The
first is
closed,
the
other open.
Of Pronunciation.
(Om
Udtalen.)
There are no diphthongs in the Danish lan1. guage; but aj, ej, oj, uj, and oj, though written by mny as at, ei, oi, ui, and oi, are pronounced with the open sound of the vowels, and a distinct y consonant following, never like ai, ei in French. Aa
may, however, be called a diphthong. Some of the letters have a double sound.
In
order to give as little trouble as possible, it will be well to state as a rule, that the vowels generally are accentuated or close when they end a syllable, and open between two consonants, especially before Id, Ig, nd, ng', as Herre, gentleman. Fader, father. Klokke, clock. Broder, brother. cow. Brand, fire. K6,
titi,
path.
Eng,
meadow.
has usually the of Teutonic origin; but in words derived from the southern languages, the stress is generally put on the last, as: Ha'abloshed, despair; Natur, nature; Forhdabning, expec2.
the
word
is
has always a short words, as: Herre, Klokke; eg is pronounced ei, as: jeg, 1; Omegn, environs. F is used by sonic authors in foreign words
instead of ph: Filosof (Philosoph) and ft instead of ch: Monark. After /, n, r, the letters d and g are very often indistinctly pronounced in familiar conversation, as lid, fire; Vand, water. Some words spelt in the same manner are only distinguished by the accentuation, as:
1*
of
to the
always remains with the preceding vowel, as; Vej, The other consonants combine with Vej-e, ways.
the
When countries; Krig, war, Kri-ge, wars. mitive is a Danish word with a, o, u it erroneous to insert the j after the vowel, writers do, as kjcempe instead of kcempe, because the primitive is Kamp; lian sk0d,
:
country,
Lan-de,
the priis quite as many
to fight,
he shot,
vowels
monosyllables ending in a consonant, the u are often doubled, as: Meel, flour; Viin, wine; Muur, wall; but this does not take place when a vowel is added in the inflection of the word, as: Melet, the flour; Vivien, the wine; Muren, the wall. Before the soft consonants b, dj g, v, the vowels are never doubled: Skib, vessel; Brod, bread; rig, rich; stiv, stiff.
e,
i,
4. In
5. Every Noun substantive is written in Danish with a capital letter: en Mand, a man; et Barn, a child. Adjectives are written with small initials, even those of national names, contrary to the English custom: det danske Sprog, the Danish landen amerikanske Krig, the American war. fiage; when used absolutely. xcept.
PART Etymology.
II.
Etymology exhibits and explains the changes of form which words undergo. Changes are effected either by Composition or Derivation. The inflection of a Noun is called its Declension, the inflection of a verb its Conjugation.
The
There are two genders, Kj0n, in the Danish language, viz: the common, Fozlleskj0n, including Masc. and the Fern. Hankjon og Hunkjon, ana The numbers are the usual the neuter: Intetkjon.
two: the singular, Enkeltallet\ the plural, Fleertallet. The articles, Kjendeordene, are three; one indefinite and two definite ; one being used for Nouns substantive,
for Adjectives.
The
indefinite article.
Kjendeord.)
the neut. g.
et et
(Det ubestemte
the com. g.
~.
5in S-
p.
(
'
The
no
plural.
The
is
definite article,
before the
placed It is Adjective as a separate word. in the common gender en, n; in the neuter et, tj and in tin plural of both genders ne, ene. The article of adjectives is: den det, de.
1
added as an
the com. g.
the neut. g.
Rige-t,
Trce-et,
The
Sing.
p. ur
{
(
'
Nouns substantive.
(Hovedord.)
For the gender of nouns it is impossible to the following observations give satisfactory rules therefore present several exceptions, which will can only be learned by use. To the common gender belong names of 6. persons and dignities, sciences, arts, animals, plants, trees, stones, seasons, months, days, winds, weathers,
;
and most names of tools and as: Manden, the man; Prindsessen, the implements, Princess; Jofdbeskrivelsen, the geography; Kobberstikkerkunsten , the art q engraving; Hesten, the horse; Rosen, the rose; Egen, the oak; Smaragden, the emerald; Sommeren, the summer; Torsdagen, the Thursday; Nordenvin den , the north- wind; en Tcold Februar, a cold February; Regnen, the rain; Rhinen, the Khjne; Feberen, the fever; en Dukat, a ducat; en H0vl, a plane; en Tromme, a drum. Exceptions are:
rivers, illnesses, coins,
1)
is
compound words
as:
et
of which
a neuter,
2)
Mandfolk,
Egetrce,
an oak.
of living beings, used for both sexes, as et Folk, a people et Barn, a child et Lam, a lamb; et Egern, a squirrel; and
:
some names
3) plants,
some
as:
et
names
of
the
principal
parts
of
Halmstraa,
a straw.
Of
in
t,
the
common gender
de, dom,
as:
Hojdej height; Viisdom, wisdom; Lcesen, reading; Vielse, marriage; Godhed, kindness; Brydning, wrestling; Vandring, walk; Indforsel, sequeDaarskab , folly; Also stration; guard. Vagt, foreign words in on, ion, isme, tet; except.: Universitet, university.
7.
Neuters are:
1)
the
names
of the parts of
the world, of countries , cities, toions, letters, metals, as: det rige Australien, the rich Australia; det skjonne Italian^ the beautiful Italy; det tiltrcekkende
Paris, the attractive Parip; det store B, the capital Gitldet, the gold ; Solvet, the silver.
;
2) Monosyllabics signifying an action, formed of Infinitives without any additional termination, as: et Tryk, a pressure; et Spring, a jump; et Greb,
a grasp.
3) Derivative nouns in eri, domme and those in skab signifying relationship, as: et Bedrageri, a
fraud;
et
Herredomme, a dominion;
et
Broderskab,
a fraternity.
8.
Compound words
last part, as:
der of the
ning; Birketrce-et, the birch. Several words have changed their gender in the course of time, and are either used in both genders, as: Tang sea- weed; Sammenhceng con,
nection, context; Lejde, safe conduct; or they have changed the common for the neuter, u>: et Kijs, a et Suk, a sigh; et Spejl, a looking-glass; et
Sted, a pi
Et Bogstav, a
still
letter,
and
et
used
in the
common gender
Sted, a place,
in
are
when
as:
some phrases,
et Sted is compounded in forming adverbs, Bogstaven ihjetslaaer, men Aaiiden gj&r levende;
En andensteds, elsewhere; ingensteds, nowhere. Taage, a mist, was formerly a neuter, hence the
phrase
:
at
gaae
9.
The
according to their signification et Ark, a sheet of paper. et Bid, a bite. et Birk, a judicial diviet
!)..
..
have).
et
en
Br^,
ture.
et
rup-
en Buk, a he-goat, en Digt, a fable, ew Flor, a prosperity, era Fr0, a frog, en Fyr, a young man,
(en
era
et
e
et et
fel-
low),
en en en en ew
consequence,
pine,
hail,
e
etf
flap,
et
hire,
et et
shutter, trap-
F01ge, a retinue. Gran, a grain, Hagl, small shot. Klap, a slap. Leje, a bed, couch. Lem, a lirnb.
Lseg, a fold, dogs-ear.
door,
en Lseg,
le g>
e
et
en en en ew
Nod, a N0d, a
nut,
et et et
Nod, a neat.
N0gle, a reel. Raad, an advice.
distress,]
et
et Riis, et Segl,
et
et
et
et
et
Riim, a rhyme. a ream of paper. a seal. Sigte, an aim, to take aim. Skjold, a shield. Skrift, a literary work. Sold, a coarse sieve. Snsert, a stroke of a
whip.
en Spand, a bucket, en Stift, a pin, nail,
et
et
or
nail.
charitable
institution.
et
et
Som, a
Thing,
an
assize,
et
et
et et
et
(abusive name).
10.
Feminine nouns are formed from the Masculine by adding inde, esse or ske, as: Bestyrer, Director, Bestyreriride; Drotning (old Danish from
Drot, Konge,
is now changed into Dronnmg); Baron, Baron, Baronesse; Kloffer backbiter, Klafferske. The Masc. and Fern, of some animals arc irregular, as: Hane, cock; jS0>ie hen; Hankat, he-cat; Hunkat,
,
she-cat.
The declension
of Nouns.
( Hovedordenes Bojningsmaade.)
cases
There are no particular terminations for more than the Genitive in the Danish language;
10
the Accusative and often also the Dative are expressed without any preposition, merely by their relative position to the verb. The Nominative usually precedes the verb, the Dative follows next to it, and the Accusative takes the last place, as Faderen gav sin Son en Bog, the father gave his son a book; Venskab mildnede Kong en Livets Byrde.
:
friendship alleviated to the King the burden of life. The Danish appellation for the Nominative is Ncevnefcdd) for the Genitive, Ejefald, for the Dative, Hensynsfald, for. the Accusative, GjenstandsIn the Genitive all nouns add an s without fald. the apostrophe used in the English language.
11. The declensions of nouns depend upon the mode in which they form their plural, which takes place in 4 different ways. The first containing all nouns ending in a short e of what ever gender they may be, takes r in the plural, as: B0lge, wave, B0lge-r; Rige,
state,
e in the plur., as Dreng, boy, Dreng-e; Best, horse, Hest-e. The third takes in the plur. er, as: Blomst, flower, Blomst-er ; Sky, cloud, Sky-er; and words of the fourth order are alike in both numbers, as:
:
The
Lys, candle; Sprog, language; Fund, pound. The plural of the Nouns will then be:
Pi9 e
c )> girl-
Enq
By,
(c),
meadow.
town.
girls. ( Pige-r,
Plur
_,
J
'
(c),
( (
Br0d
(n), loaf.
Brod, loaves.
p,
Have, garden.
Have-s. Have-r. Have-rs.
Dreng, boy.
Dreng-s. Dreng-e. Dreng-es.
Gen.
11
Nora.:
Sing.
p.
'
{
(
Gen.
Nom.
Sprog.
l^prog-s.
(Gen.:
Nom.
|
Sing.
<
I
den.
boy.
Dreng-ens.
Drenge-ne. Drenge-nes. Sprog-et, the
Gen.:
Bave-ns.
Haver-nes.
:
p.
(Nom.: Haver-ne.
(
t
Gen.
Nom.
Gen.
:
Sing.
/
j
language.
Sprog-ets.
Sprog-ene. Sprog-enes. 12. Of words belonging to the first class, Lige, equal, Penge, money and Tilfcelde, accident, are alike in both numbers. Penge has a definitive
p.
'in.:
Blomster-ne.
(Gen.: Blomster-nes.
plural, Pengene; Tilfcelde a def, Smg.Tilfceldet; but Lige has no definitive, neither Sing, nor Plur., it must .be changed in Ligemcend.^
Oje,
is
eye has
in the
plur.
Ojne
the organ of sight; Ojer is eyes of needles. 0re, ear, has 0rer and 0ren ; they are both used for the or^an of hearing; 0rer also means handle, viz. in a Oxe, ox, takes 0xne and Oxer. washing-tub. Bonde, peasant, yeoman, changes the vowel in the plural: Bonder. Some words denoting dignity or rank and ending in e, lose this e when preceding a nann
,
.
Konge, King, Kong Frederik; Greve, Count, Grev Moltke. The words Lcege, medical man, Pave, Pope,
Kammerherre (a Danish
inde and esse
an,-
12
13.
Some
to
the
second
as Ager,
class,
field,
plur.,
Ag-re;
B0d-
cooper,
B0dkere',
Grceker,
Greek,
in
their
vowel
the
Vittighed,
-er,
Student,
And, duck,
^H/nder.
15. The fourth class contains monosyllables, a great number of which are primitive, but a considerable number are derived from verbs, as:
Primitives.
Aag, yoke.
Folk, people.
Haab, hope
Liv,
life
Tryk, pressure
13
16.
Some
of the
primitive
their
vowel
Gaas, goose, Gees; Barn, child, B0rn. Some words double the final consonant 17.
in the Plur. as well as in the Sing, definite. Those are especially words having a short or sharp vowel followed by a single consonant, as: Hat, hat, bonnet, Hatte; Ven, friend, Venner; Dom, judgment, Dommer] Bon, prayer, Banner.
18.
as
Briller, spectacles
(in life)
circumstances
ces, antics; also some Nouns proper: Dardanellerne, the Dardanels; Alperne, the Alps; Karpatherne, the
Carpathians. Some others are never used in the Plur such are the names of metals, earths, herbs, vegetables, virtues, vices, qualities, several sorts of provision,
;
and abstract words: Tin, pewter; Sand, sand; Leer, clay; Hvede, wheat; Havre, o Sits Kjod, meat; Godhed, kindness; Nid envy; dEre, honor; Flid, in',
dustry.
19. Some though possessing a Plur. in proper form, are used in the Sing, collectively, viz: Mand, speaking of soldiers, 10,000 Mand (not Mand); Fod as a measure is unchangeable in the
also Fisk, fishes. Some words change their gender and 20. en Buk, plur. according to their signification, as:
Plur.
;
a he-goat, pi. Bukke, et Buk, a bow, pi. id. en Fro, a frog, pi. Froer, et Fro, seed, pi. icf or have the same gender, but a different meaning and plural, as
;
en
In
to
compound words
the
last
giv-n
Herremand, Squire,
14
still
there are
farm, Bondepige, peasant-girl , take Bondergaarde B0nderpiger; Barnepige, nursery-maid, has Barnepiger, but Barnebarn, grand-child, has Bb'rnebb'rn.
22.
in
The compounding
is
Danish
effected
in four
for:
either both of the compounded words are unchanged, as: KirJcegaard, churchyard; or the first word rejects the final vowel, (as: Greve, GrevsJcab, Count's estate, county; or it adds the vowel e, as:
Barn,
first
child,
is
word
Barnedaab, christening, or finally, the used in the Gen. as: Land, country,
is
When the first part of the compounded word a verb, sometimes an r is added, as: Giftermaal, marriage Bagerovn, baker's oven.
;
Landsby, village.
Adjectives. (Egenskabsord.) The Adjectives have like the Nouns two genders and two numbers; most of them also a defiand an indefinite form. The neuter gender is formed of the 23. common in adding a t, as god, good, godt; smukr handsome, fine, smukt; as: en god Mand, a good man; et godt Barn, a good child. The exceptions are adjectives terminating
nite
in
e,
o,
u,
as:
en
Dreng, a little boy; et lille Barn, a little child; Hesten er sky, the horse is shy; Faaret er sky, the sheep is shy. But ny takes nyt. In the indefinite form only, they add a t; but the definite form always terminates in e or in any of the above named letters, and does not change according to gender or number.
lille
The words megen, liden, egen and participles in en are irregular, rejecting the n before the neuter viz: meget, lidet, eget, bundet. t,
15
adjectives always take def. or indef. ending in el, er, en, they reject the vowel before the I, n, r, in the def. form as also in the pi. as gammel, old, den gamle Hand, de gamle Mcend. Adjectives terminating in et, change this termination in ede in
24.
pi.
In the
the
an
e,
25.
in
Adjectives
the
number with
Noun
used absolutely, that is, without or instead Nouns, they take the usual termination and can be described by other Adjectives, as: den velgjorende Eige, the benevolent rich man.
if
When
The declension
With
Sin"'*
of Adjectives.
l^ om
\
'
Gen.:
- :
Plur *
^ om I
(Gen.:
With
Sin"- * f-N 3
j
m
m
'
Gen.
et
et stort
Plur
^T
\
(
Jen.
stor-e
Haver. Havers.
stor-e
stor-e
Trceer.
Trceers.
Of
The
jective
(Om
itself,
Sammenligningsgraderne.)
is
positive degree, den forste Grad, as: glad, happy; i-iy. rirh.
the
Ad-
16
The Comparative, den anden eller h'djere Grad expressed in Danish by adding re or ere: glad, glad ere; rig, rig-ere. The Superlative expresses den tredie eller hojeste Grad by adding est or st: glad-est, rig-est. Adjectives ending in el, en er drop the e beis
}
fore
cheerful, muntrere, munadlest. trest', cedel, noble, cedlere, Those in ig, lig and som only admit st 26. in the Superlative, although the Comparative takes
I,
n, r,
as:
munter,
ere,
as:
Adjectives of one syllable double their final consonant after a short vowel in the plur. and the definite form, and also double the consonant in
the
Comp. and
in Superl., as:
smuk,
fine,
handsome,
smuk-kere, smuk-kest; tryg, sure, tryg-gere, tryg-gest. If the inflection of the degree should 27. not sound well, the adjectives form their comparative by placing meer (more) before the word, and the Superl. by placing mest (most). Such Adjectives are either participial, or words of more syllables, or compounds or national adjectives, and adjectives terminating in sk,
u,
y,
some
in d,
and
t.
godgj0rende, charitable, meer, mest godgj0rende', dansk, Danish, meer, mest dansk; krigersk, warlike, meer, mest krigersk; bly, bashful, meer, mest bly; fremmed, strange, meer, mest fremmed. 28. A diminution or inferiority of degree
elsket,
Examples:
elsketj
having no appropriate termination, is expressed by the adverbs mindre, less, and mindst, least; as: skelbjet, squinting, mindre, mindst skelojet; hvid, white, mindre, mindst hvid. 29. The third degree is sometimes intensified
first.
by the addition
17
The Superlative
is
indef.
rejects
the e
when
it
Drenge
ere
storst,
Some adjectives change their vowels Compar. and the Superl. this is in the Danish language called: have Omlyd. Such words are:
in
the
Positive.
Comparative.
storre,
Icengere,
Superlative.
stor,
lajig,
storst.
Icengst.
ung, young,
yngre,
fcerre,
yngst.
fcerrest. mest.
faa, lew,
megen
-t,
Some
words, as:
by
different
bedst.
vcerst.
celdst.
gammel,
lille,
old,
small,
mindre,
ftere,
mindst.
flest.
mange, many,
31. Some adjectives are defective in their degrees, as: nordre, i nordligere Lande, northern;
vestre,
i ostligere Lande, eastern, sondre, southern, western, heel, whole, entire, and enkelt, single, are used only in the positive degree. Defective in the Positive are indre (in), ydre (out), ovre(over), nedre (nether). Superlatives used execlusively as such are: ostre,
forrest, forst
(for fore)] bagest from bag, behind; sidst from siden, afterwards; eneste from een, only, alone; midterst from midt, amid; mellemst from mellem, between; ypperst from oppe, above:
ncerest
ncest,
from
et
na>r,
ni-'h.
lilie,
The
one,
is
small,
pi.
little
smaa,
Barn, a
little
child;
smaa
B0rn,
little
chiUln-ii.
18
Numerals
The numerals,
denstal, Cardinals
(Talord).
een
to
sexten
sytten atten
nitten
tre
fire
2 3
fern
4 5
6
7
16 17 19 19
tyve
tredive
sex
syv
otte
ni
ti
8 9 10
11 12 13
elleve
tolv tretten
fjorten
fiirsindstyve
....
halvfemsindstyve
hundrede
tusinde
14
15
20 30 40 50 60 70 80 90 100 1000
femten
fern og tyve, 25, syv og tredive, 37, fire og fyrretyve, 44, hundrede, otte og halvtresindstyve, 168, trehun^drede, ni og jiirsindstyve, 389, ottehundrede og fire, 804, sextusinde, sexhundrede, sex og tyve, 6,626. In common life 50, 60, 70, 80, 90 are abridged by speech, omitting indstyve, as: halvtres instead oi halvtresindstyve etc. Sinds is an old Danish word signifying Gange, times, as: tresindstyve, 60, three times twenty. But if a Noun follows the numeral, the sylas: 90 scholars, Elever, not lialvfems Elever. halvfemsindstyve 32. The words hundred, thousand, being
lables indstyve
originally Nouns substantive, are sometimes written with a capital letter, and never change as Ordinals. A million, a billion etc. are substantives and constantly used as such, as well as the following numeral Nouns: et Par, a couple, pair; en Snees,
must be added,
19
a score
et
en Skolt, a threescore
en 01, a fourscore
et
Dusin,
a dozen;
et
GroSj a gross;
Deger, a
clicker.
Gange,
tre
Gange.
adjectives are styled multipli catives, as: enkelt, single, simple; dobbelt, double; tredobbelt, triple, treble jiirdobbelt, fourfold. The fractions are thus expressed: */2, en halv; l l/<>, halvanden; 2 1/, halvtredie, to og en halv; 3 lte, 1 halvfjerde, tre og en halv; l^, en Trediedeel; -fa, to
;
Some numeral
Trediedele; 4, tre Fjerdedele. The cardinals 2 and 3 are also called tvende, trende, and there are two old forms of to, viz: tve, hence the word Tvekamp, duel, and tu, as: itu,
broken,
nals
in pieces.
Tlije
Ordinals are formed of the cardiby adding de, te, nde or ende; irregular are den forste, the first, den anden, the second, den the fourth, den sjette, tredie, the third, den fjerde
33.
,
ixth.
Ordinal numbers
den
f'0rstc
. .
(Ordenstattene).
.
the
st
anden ...
tredie
fjerde
t'emte.
sjette
-
2d 3
the 14 th
15 th
-
4 th 5 th
6 th
-
....
.
.
16 lh 17 th 18 th 19 th
LO
;
1
syvcndi' ottende.
uicndf!
7 th
8 th
9'"
tieude
ellevte
tolvte.
''
21 th
--
10 th
11 th
trcdivtc
trettende.
12 th lo lh
fyrrctyvonde nio^halvfjer-
30 th 40 th
79 th
20
The pronouns
'are
(Stedordene)
divided into the following 6 classes: 1) the personal pronouns, depersonlige Stedord; 2) the possessive pr., JEjestedordene ; 3) the demonstrative pr., de paapegende ; 4) the relative, de henvisende ; 5) the
de sporgende
interrogative, de ubestemte.
as adjectives.
and
6)
the indefinite,
Pronouns are either used as substantives or Some pr. subst. have three cases Ncevneform (Nom.), Ejeform (Gen.) and Afhcengighedsform (Dat. and Ace.); sometimes they are de:
Personal pronouns.
Singular.
Nom. Gen
Dat.) Ace. f
jeg,
.
Nom. Gen
Dat.)
vi,
we
us
Q>
me
Nom.
os
'
Acc.j
>
Singular.
Second person.
thou
Plural.
Nom. Gen
Ace.
}
Du
Di9>
Masc.
thee
Nom.
Gen.
Dat.
)
han, hans,
Ace.]
ham
>
S19
... llim
Gen.
Dat.
Jer You> Ace. } E&r ( ) Third person. Fern. he Nom. hun^ she his Gen. hendfes, hers
Dat.
)
hende
Ace.]
>
S W>
her
'
For
Nom.
)
den, det,
it
dens, dets,
,
its
>
Acc.j
Nom.
Gen.
Dat. Ace.
)
de,
they
theirs
S19>
deres,
dem
>
them
21
Sig is always reflective and should be distinguished from ham or dem. as: de klcede sig paa, they dress (themselves) de klcede dem paa, they dress somebody, f. inst: the children. S 30. The pronoun De, you, when applied to a single person, is always written with a capital letter and construed with the Sing, number of the
29.
carefully
De i Kirke idag? will You go to church to-day? In Ace. is used Dem, never sig. 31. Selv, self, is used to make the pronoun more expressive, as: jeg liar selv seet det, I have seen it myself; but selv is never added to the Gen. Egen, eget is a sort of reciprocal possessive, used
verb, as: gaaer
as reciprocal personal.
32. Hinanden and hverandre, each other and one another, are to be classed among the personal pronouns. They are used for all three persons, hinanden, speaking of two, hverandre, speaking
of
more persons.
The possessive pronouns (Ejestedordene) are adjectives and may be considered as making up for the defective Gen. of the pers. pronouns.
com. gend.
1
st
Plural,
for
both gender.
person
min,
din,
sin,
vor
(jer)
is
vort
(jert)
mine,
dine,
sine,
vore
(jere)
2 d person 3 d person
dit,
sit,
used of things belonging to one person; vor, vore, if they belong to two or more. Din, dit, dine and sin, sit, sine have reference only to one possessing person. In plur. the reflex
Min, mine
is
deres.
is
only used
in
the colloquial
popular language.
(De paapegende Stedord) den, det, denne, dette, hiin hiint, samme, selv, saadan. Den and det (this one) have for plur.
,
22
de ; denne and dette (this) take disse. Hiin and liiint Samme is un(that one) have liine in the plural. Begge (both) has no changeable as well as selv. sing. slig (such one) has sligt in the neuter and saadan (such a one) has saadant slige in the plur. and saadanne. In connection with a subst. den and det 33. -are declined like the def. article of the adjective, but used demonstratively they have an emphasis.
; ;
Gen.
'
hvis,
\
som,
34. Hvilken, hvilket, hvilke are used adjectively as well as substantively; hvilken always refers to a sentence, never to a single word. Hun gaaer nu alter i Kirlce liver S0ndag, hvilket er meget
glcKdeligt.
Now
very fortunate.
(Sporgende Stedord.) well as relative are: hvo or Interrogative They are dehvem, hvad, hvilken, hvilket, hvilke. Hvis is the only Gen. clined in the same manner.
as
for both
tive
Interrogative pronouns.
numbers.
to
the interroga-
pronouns are hvosomhelst, hvadsomhelst, hvilkensomhelst (whoever, whosoever, whatever, whatsoever); besides hvordan, how.
23
titedord.)
plur.
Man,
in
neut. gend.
Nom.)
Et.
En, one,
Nog en,
body
some one,
Noget,
Intet.
Nogle.
Andetj
Andre.
Hvert
-^
>
^ mvert
7
Somme, some.
Al,
all,
Alt,
Alle.
Det and der, the first a demonstrative the second an adverb not accentuated, pron. are used as indefinite pron., as det regner, it rains
35.
:
der
siges,
it
is
said.
The
verbs.
(Udsagnsord.)
The verbs have two voices, Former, an active, en handlende, and a passive, en lidende. The latter is formed by adding s to the Inf. pres. of the acit has no distinction of numbers and tive persons, but merely of tenses and moods.
;
The active verbs are either transitive 36. or intransitive, indvirkende or uvirkende. To the transitive verbs belong the relative, de which in Danish are followed by tilbagevirkende the object, cases of the pronoun, as: jeg glceder
,
I rejoice myself; han grcemmer sig, he grieves. the intransitive verbs belong the reciprocal. ///'/'sidesvirkende, as: de kappes, they emulate; de trcBt-
mig,
To
teSj
they
<[iianvl.
7.
ore?
Deponent verbs, lidrfonnede CftfaMMt* are those which have an active signification
24
with a
only used
Future, Fremtiden, and the Future cond. F0rfremtiden, as: atfcerdes, to travel, to move. Jeg fcerdes, jeg fcerdedes,
38.
The
Infinitive,
Navnemaaden,
the Indicative,
I live,
the Imperative, den ~bydende Maade, lev! live! the Optative, den 0nskende Maade, Kongen level Long live the King!
The
by the pronouns, never by peculiar terminations. In the plur. number of the Pres. Ind. act. they reject the r, added to the Sing, of verbs, as: jeg
elsker, I love,
elske,
we
love.
Indicative has three tenses, Tider; the Present, Nutiden, the Past, Datiden, the Future, Fremtiden.
The
jeg
elsJcer,
1 love.
the Imperf. Datid, jeg elskede, I loved, the Perfect. Fornuti'd, jeg har elsket, I have loved, the Pluperf. Fordatid, jeg havde elsket, I had loved. The Future is either:
first Future, Fremtid, jeg sJcal elske, I shall love, or second Future, Fdrfremtid, jeg skal have eller faaer elsketj I shall have loved.
39. To the Present belong the Optative and the Imperative as: han elske, may he love; elskl love! The Pres. is often used for the Future in the Danish language, as: jeg Jcommer ved Juletide, I shall come at Christmas-time jeg rejser snart uden;
25
formed by the root of the verb; the other tenses by connection with the auxiliary verbs (Hjcelpeudsagnsordene). The most important auxiliary verbs in Danish are:
have, to have, vcere, to be, skulle, to shall, will, faae, to get, bltve, to become.
v?
ville,
to
40.
Have and
first is
and some intransitive, the last with all the passive and several intransitive. Skulle and ville denote the futurity or intention the first implies generally a duty on the part of the person, the last a mere futurity, as: jeg skal
;
skrive, I
am
determined Faae,
vet,
obliged to write; jeg vil skrive, I am I must, write. united to the past participle expresses
to,
have,
as:
when
shall
have written.
Blive, become, be, is often used in a periphraof the passive, as: liun bliver elsket or hun elskes, she is loved. 41. The participles, Tittcegsformen, are two as in other languages, an active and a passive. The active or present participle must often be rendered in Danish by the Infinitive, as: She was astonished at seeing, hun blev forbavset ved at see.
sis
The conjugation
At have
to have.
Pres. (Nutid) Iwr. Imp erf. (Datid) havde. Perf. (Fornutid) har havt. havde havt. Pluperf. (Fordatid) st 1 Fut. (Fremtid) vil, skal have. 2 d Fut. (Forfremtid) vil, skal have havt.
26
Plur.
Pres. (Nutid) have (have). Imperf. (Datid) havde (had). Perf. (Fornutid) have havt (have had). Pluperf. (Fordatid) havde havt (had had). st 1 Fut. (Fremtid) ville, skulle have (shall have). d Fut. 2 (Forfremtid) ville, skulle have havt (shall
have had).
Optative, den 0nskende Maade, have havt (have, have had). have,
Navnemaaden,
at skulle have,
at
At vcere,
Sing.
to be.
vceret.
Pluperf. (Fordatid) havde vceret. st 1 Fut. ( Fremtid) skal vcere. d 2 Fut. (Forfremtid) vil, skal have vceret eller faaer
vceret.
Plur.
Pres. (Nutid) ere (are). Imperf. (Datid) vare (were). Perf. (Fornutid) have vceret (have been). Pluperf. (Fordatid) havde vceret (had been). 1 st Fut. (Fremtid) skulle vcere (shall be). 2 d Fut. (Forfremtid) ville, skulle have vceret ellerfaae vceret (shall have been). Optative, den 0nskende Maade, have vceret (been, have been). vcere,
n
Imperative, den bydende Maade, veer ! vcerer (be !)
Infinitive, Navnemaaden, at vcere, to be, at have vasret, to have been, at skulle vcere, to be about to be, at skulle have vceret,
to
to be.
At skulle,
to
be obliged
to.
Pres.
Plur.
Pres. (Nutid) skulle (shall). Imperf. (Datid) skulde (should). Perf. (Fornutid) have skullet (have been obliged to). Pluperf. (Fordatid) havde skullet (had been obliged to). ut. (Fremtid) 2 d Fut. (Forfremtid) Optative, den onskende Maade, Imperative, den bydende Maade,
Infinitive, at skulle, to be obliged to,
Navnemaaden,
at have skullet. to
to.
Pres. iXntid,
ril.
Imperf. (Datid) vilde. iVrf. iF'^riftid) har villet. Pluperf. (Fordatid) havde villet. 1" Fut. (Fremtid) skal ville. 2 d Fut. (Forfremtid) skal have villet.
28
Plur.
Pres. (Nutid) ville (will). Imperf. (Datid) vilde (would). Perf. (Fornutid) have villet (have been willing). Pluperf. (Fordatid) liavde villet (had been willing). 1 st Fut. (Fremtid) skulle mile 2 d Fut. (Forfremtid) skulle have villet Optative, den 0nskende Maade, Imperative, den bydende Maade,
Infinitive, at ville, to be willing,
Navnemaaden,
at have villet.
to have been willing. Faae and Hive, to get and to become, will be found amongst the irregular verbs, to which they
belong.
The conjugation
of the verbs.
(Udsagnsordenes Bojningsmaade.) The Danish verbs may be divided into two orders or conjugations, the one more simple and
regular, the other absolutely irregular. 41. The first is subdivided into three classes, according to the formation of the past tense
ends
The past participle (Datiden) of the Ind. active. in t in all three classes. Words of the 1 st subclass are trisyllables in
in ede, as: at elske, to love,
Those of the 2 d are dissyllabics, terminatcenkte. ting in de or te, as: at tcenke, to think, The 3 d also has dissyllabics with the same terminations as the second, but the vowel is changed in the radical syllable, as: at ~kvcde, to suffo-
cate,
is
kvalte.
In the second conjugation the past time usually changing the sad; at finde, vowel, as: at sidde, to sit down, to find, lo. fandtj at lee, to laugh,
42.
always
monosyllabic,
The
t,
forms the
and
participle past of this conjugation sometimes common gender in n, the neuter in the plural in the verb is ene,
when
conjugated with to be, at vcere, as: at komme, to arrive, -- kommen, Jcommet, komne. flfanden er koimnen, the man is arrived; Barnet er kommet, the child is arrived; Manden og Barnet ere komne, the man and the child are arrived. 43. Some verbs of this order form the past tense alike in the Sing, and in the Plur., as: at
sove, to sleep; jeg sov, I slept; visov, slept; and some other take an e in the plural, as: at tage, to Some have take ; jeg tog, I took ; toge, we took.
we
the participle past as in the of Indicative, as: Bidder, sit, sad, siddet, pres. some other as in the past tense, as: griber, seize, greb, grebet, and some a quite different as: vinder, Some few are quite regular: win, vandt, vundet.
the
in grander,
same vowel
weep,
44.
Some
down),
satte, sat,
down),
(wake),
scenker, scenkede, scenket,
(to sink
''
swal-
a ship),
smokes),
45.
Some
,
and irregular
jeg brcekke r stok (caiie).
jeg hcenger,
as intransitives, as: at brcekke, to break brcekkede, liar brcekket min SpadsereMin Spadscrestok brak, er brukken;
h&ngte,
liar
licemjt
uun Overfrakke
30
Klcedeskabet
(my
mm
morning).
46. Two auxiliaries are often connected with one principal verb, sometimes even with three, viz: Du skulde have sagt, You should have said; det skulde have vceret gjort, it should have been done.
The
some
following sentences
I
I I
I
may
serve to indicate
peculiarities of the
Danish construction.
Jeg er ved at skrive, jeg var ved at shrive, jeg ml til at skrive,
jeg vilde til at skrive, jeg skriver ikke, jeg skrev ikke, skriv dog endelig, skriv dog endelig ikke,
am
was
writing. writing.
to write.
am going
was going
to write.
do not write.
not write.
I did
Verbs belonging
added
ending
to the first conjugation. (Udsagnsord, der hore til ferste B0jningsmaade). The first class with trisyllables in the past, de
to
in
participle
At elske,
The
Maade.
Pres. (Nutid) elsker. Imp erf. (Datid) elskede. Perf. (Fornutid) liar elsket. Pluperf. (Fordatid) havde elsket. st 1 Future (Fremtid) ml, skal elske. 2 d Future (Forfremtid) ml, skal have elsket eller
faaer
elsket.
31
Plur.
Pres. (Nutid) elske. Imperf. (Datid) elskede. Perf. (Fornutid) have elsket. Pluperf. (Fbrdatid) havde elsket. st 1 Fut. (Fremtid) ville, skulle elske. 2 d Fut. (Forfremtid) ville skulle have
,
elsket
eller
faae
Optative, den 0nskende Maade. elske, love, have elsket.
elsket.
love!
Infinitive, at elske, at have elsket, at skulle elske, at skulle eller faae elsket.
Navnemaaden.
have
The
At
Maade.
Pres. (Nutid) elskes, Imperf. (Datid) elskedes, blev elsket. Perf. (Fornutid) er elsket. er bleven elsket. Pluperf. (Fordatid) var elsket, var bleven elsket. 1 st Fut. (Fremtid) vil, skal elskes, bliver elsket. 2 d Fut. (Forfremtid) vil vcere elsket, bleven elsket.
Plur.
Pres. (Nutid) elskes, blive elskede. Imperf. (Datid) elskedes, blive elskede. Perf. (Fornutid) ere elskede, ere blevne elskede. Pluperf. (Fordatid) vare elskede, vare blevne elskede. st 1 Fut. (Fremtid) ville, skulle elskes, blive elskede. 2 d Fut. (Forfremtid) ville vcere elskede, blevne elskede.
Infinitive,
Navnemaaden.
Pres. (Nutid) elskes, to be loved. Imperf. (Datid) at have v&ret eller vcere bleven elsket to have been loved.
32
Fut. (Fremtid) at
eller
mile, elskes, to
be about
skulle
vcere
bleven elsket,
Participles, Tillcegsformen.
Irnperf.
past, participle,
jeg ager,
agter,
drive,
agede,
agtede,
aget.
agtet. arvet.
respect, mind,
arver, inherit,
blegner, turn pale,
arvede,
brygger, brew,
bygger, built,
-
drypper, drip,
fatter,
blegnet.
brygget.
bygget.
dryppet.
fattet.
understand,
plait,
flagrer, flutter,
fletter,
flagrede,
flettede,
flagret.
flettet.
fraadser, gormandize,
fagter, fight,
gcder,
fraadsede,
faegtede^
fraadset.
fa3gtet.
crow,
galede,
galet.
grandsker, research,
graver, dig,
grunder, meditate,
handler, deal,
henter,
grandsket.
gravet.
grundet. handlet.
hentet.
fetch,
hugger, strike,
hverver, enlist,
hviler,
huggede,
hvervede,
hvilede,
hugget.
hvervet.
hvilet.
repose,
hviner,
hcever,
Jcaster,
whine,
raise,
hvinede,
heevede,
hvinet.
haevet.
throw,
kastede,
kastet.
Jdager,
klatrer,
Tclipper,
complain,
climb,
cut,
cling,
klagede,
klatrede,
klaget.
klatret.
klippede,
klippet.
klynger,
klyngede,
klaebede,
klynget.
klsebet.
Mceber,
kl0ver,
Jcnurrer,
adhere,
cleave,
k!0vede,
k!0vet.
grumble,
knurrede,
knurret.
33
Imperf.
past, participle.
lock,
live,
ligner,
lugter,
resemble,
smell,
lukker,
lytter,
shut,
listen,
IcEsser,
load,
lift,
hftcr,
walker, milk,
maler, paint,
myrder,
ntegter,
kill,
naadler, stitch,
deny,
maintain,
loiter,
ncerer,
n0ler,
plager, plague,
plejer,
nurse,
to,
am
accu-
stomed
plukker, pluck,
plyndrer, plunder,
prater, boast,
prikker, prick,
prutter,
dot,
bargain,
purl,
poster, blow,
rosier,
raver, stagger.
retter,
straighten,
ring,
it
ringer,
rusker,
rodrner,
r0ver,
drizzles,
blush,
rob,
sandser, mind,
sejler,
sail,
skruer, screw,
slukker, extinguish, slynger,
sling,
34
Pres.
Imperf.
part, participle.
smeltede,
splittede,
smeltet.
splittet.
split,
standser, stop,
stiller,
standsede,
stillede,
standset.
stillet.
regulate,
stopper,
darn,
stoppede,
strandede,
strikkede,
strander, strand,
strikker,
stoppet. strandet.
strikket.
knit,
start,
studser,
styrer,
svier,
studsede,
styrede,
sviede,
studset.
styret.
sviet.
govern,
it
smarts,
svinger, swing,
svingede,
svinget.
svemmede,
takkede,
sv0mmet.
takket. tegnet.
travet.
trillet.
draw,
trot,
roll,
tegnede, travede,
trillede,
troer,
believe,
troede,
troet.
trodser,
truer, tvcetter,
defy,
trodsede,
truede,
trodset.
truet.
threaten,
tumler, thurnble,
manage,
tumlede,
tvaettede,
tumlet.
tvsettet.
wash,
vaagner, awake,
vander, water,
vadsker, wash,
venter,
vifter,
vaagnede, vandede,
vadskede,
ventede,
viftede,
vaagnet. vandet.
vadsket.
ventet.
viftet.
await,
wave,
dare,
vover,
vralter,
vovede,
vraltede,
vovet,
vraltet.
waddle,
vrindsker, neigh,
vrindskede,
vrindsket.
vugger, rock,
vcdter,
vuggede,
vseltede,
vugget.
vseltet.
overturn,
47. The following verbs take te or Imrjerfect and t in the Participle past, ting the final vowel e in the Infinitive. the
Pres.
de in
rejec-
Imperf.
Part.
jeg bidder,
bleed,
b!0dte,
b!0dt.
bruger, use,
brcender, burn,
brugte,
brsendte,
brugt. braendt.
35
Pres.
Imperf.
f0rer, carry,
hanger, hang,
horer,
hear,
call,
kalder,
kjender,
kjorer,
leder,
-
know,
drive,
guide,
play,
read,
leger,
larer, teach,
laser,
num. must,
maaler, measure,
inoder, meet,
priser,
praise,
journey,
separ:
skylder,
taaler,
am
indebted,
bear with,
lose,
taber,
taler,
speak,
serve,
tjtner,
tranger,
want,
am
in
need
of,
tander, light,
tanker, think,
vter, show,
voxer, grow,
36
48.
is
terminations as those of the second, but the vowel changed in the radical syllable, as
Pres.
Imperf.
ought,
conceal,
d0lger,
f0lger, follow,
3J0r,
Jean,
do,
can,
suffocate,
Jcvxler,
fagger, lay,
say,
ask,
streteh,
sp0rger,
strcekker,
scelger,
sell,
trader, tread,
t0r,
step,
dare,
taller,
veed,
voelger,
choose, elect,
49.
is
always mono-
syllabic in the past tense (Datiden), and the vowels are then either a, e, o or 0. Most of the verbs
conjugation have the same form plur. as in the Imperf. sing., but some which will be found marked in the subtake an e in the Imperf. plur. and form joined list the common gender in n, the neuter in t and the
belonging to
in
the Imperf.
plural, in ne.
Pres.
Imperf.
P. part.
jeg beder,
beg,
bad,
(e),
bedet, bedt.
binder, bind,
bandt,
bunden,
-et, -ne.
37
Pres.
Imp erf.
carry,
drikker, drink,
/aider,
fall,
finder, find,
gider,
gi-ver,
may,
be worth, to
give, yjcdder, to
go
for,
grader, weep,
hjcelper,
assist,
hanger*) hang,
dd
klinger,
it
sounds,
rinder,
it
runs,
sidder, -
sit,
sheerer,
cut,
let
slipper,
go, escape,
spinder, spin.
springer, spring,
sprakker, burst,
stikker y
stinker,
stjceler,
sting,
pierce,
smell,
steal,
svinder,
-
vanish,
synyer, sing,
synker, sink,
tier,
am
silent,
hit,
trce/er,
t
cinder, twine,
tvinger,
force,
vinder,
-
win,
I
liyycr,
lie,
am
in
bed,
laa,
seer, see,
ader, eat,
*) signifies that
they also
may be used
as transitivos.
38
Pres.
Imp erf.
bed,
(e),
P. part,
bidt, -e.
become.
drive, urge,
glide,
blev, (e),
bleven,
-et,
-et,
-ne.
driver,
glider,
drev, (e),
gled, (e),
dreven,
gleden,
-ne. -ne.
-et 7
-et,
-et,
gnider, rub,
griber, grasp,
gned,
called,
(e), (e),
gneden,
greben,
hedt.
-ne.
-ne.
hedder,
-
am
greb, bed,
kniber, pinch,
lider,
kneb,
led,
(e),
kneben,
lidt,
-e.
-et,
-ne.
suffer,
(e),
piber, whistle,
rider, ride,
river,
peb,
(e),
red, (e),
rev, (e),
reden,
reven,
-et,
-ne.
-ne.
-ne.
tear,
-et,
skrider, proceed,
skriger,
sJcriver,
skred,
skreg,
skrev,
(e),
(e),
skreden,
skregen,
skreven,
sleben,
slidt,
-et,
scream,
write,
-et,
-ne
-ne.
(e),
-et,
sliber,
grind,
toil,
sleb, (e),
-et,
-ne.
slider,
wear,
sled, (e),
-e,
-e,
smider, throw,
sniger,
stiger,
smed,
sneg,
(e),
(e),
smidt,
sneak,
snegen,
stegen,
stridt
,
-et, -et,
-ne.
ascend,
strive,
steg, (e),
-ne.
(stre-
strider,
stred, (e),
-e
den,
svider,
sviger,
triner,
-et,
-ne.)
singe,
sved,
(e),
defraud,
step,
sveg,
(e),
tren, (e),
-ede.
viger, yield,
veg,
vred,
(e),
(e),
vrider, wring,
faaer, receive,
-
fik,
gaaer, go,
gik,
gaaet, -ede.
drog,
foer,
(e),
dragen,
faren,
holdt,
-et,
-et,
-ne.
-ne.
- jager*}
holder, hold,
holdt,
of,
-e.
hunt, harry
jog,
(e),
jagen,
-et,
-ne.
jagede,
39
Pres.
Imperf.
kom,
lod, (e),
lo,
(e),
leer,
laugh,
beat,
sleep,
slaaer,
slog, (e),
sover,
staaer,
tager,
sov,
stod, (e),
stand,
take,
tog, (e),
svor,
(e),
svcerger,
swear,
40
1 feel
it
blows jeg
;
blceser
paa
Fl0jte,
The Particles
(ubojelige Ord) are the Adverbs, the Prepositions, the Conjunctions and the Interjections. Prep., Conj. and Inter, are not inflected.
Adverbs
(Biord).
Adverbs derived from adjectives are generally like the neuter gender of the latter, as: langsom, slow, langsomt, slowly; smuk, beautiful,
51.
smukt, beautifully. 52. Adjectives ending in ig are often used adverbially, sometimes adding en to the common gender, as: lwjlig-en kraftig-en', this addition is however now rejected by several authors. 53. Some adverbs are susceptible of comparison, when they derive from adjectives or take the forms of comparison from those words; as:
y
ilde,
vel,
gjerne, willingly, hettere, heist] tidt, often, tiere, tiest\ snart, soon, snarere, snarest.
Adverbs of
andensteds,
bag,
behind,
bort, borte,
away,
off,
absent,
der,
derhenne, there,
herhenne, here,
derfra, thence,
herhid, hither,
derhen, thither,
did,
&
thither,
yonder,
forbi, past,
hjemad, homewards,
41
hjemme,
hvorhen,
hvor,
ind,
at
home,
ncestved,
near
to,
hvorfra, whence,
omkring, around,
op,
oppe, up,
opad, upwards,
ovenover,
overall^
tilbage,
in,
above,
indad, inwards,
inde,
within,
everywhere, backwards,
sit
inyensteds,
langt,
far,
nowhere,
tilbords,
down
to dinner,
supper,
midt, amid,
ud
out,
ude,
out of doors,
udcnfor, outside,
nede, n,
below, beneath,
udad, outward,
udentil,
nogensteds, nowhere,
outside.
nor, near,
Some
2)
aarle,
as:
Adverbs of
already,
time, Tidsbiord:
iovermorgen,
the
day
after
allerede,
to-morrow,
jevnlig,
aldrig,
altid,
after,
never,
usually,
frequently,
always,
again,
in
naar, when,
nu,
now,
nys,
lately, just
betids,
time,
nylig,
ncesten,
now,
da, then,
derefter,
derncest,
efter,
nearly,
afterwards,
om Dagen,
thereupon,
henceforth,
still,
after,
herefter,
late,
endmt, yet,
engang, once,
soon,
hyppiQi frequently,
iaften,
id'Uy,
this
evening,
day before
idag, to-day,
yesterday,
igaar, yesterday,
igjen,
again,
directly,
at
strax,
once ?
42
stundom,
)
sometimes
tilforn,
,
formerly,
undertiden, sometimes,
often,
Others as:
3)
Adverbs
and
quality,
anderledes, otherwise,
crosswise,
shortly,
langsomt, slowly,
ligefrem,
plainly,
daarlig, foolishly,
egentig, properly,
ellers,
neppe, scarcely,
else,
otherwise,
vain,
nogenlunde, in
n0je,
ntfjagtig,
some degree,
distinctly,
forgceves, in
gjerne, willingly,
overalt,
everywhere, altogeacross,
so,
hurtig,
quickly,
ther,
hcendehesviis, accidentally,
hojlig,
hojt,
paatvcers,
saaledes,
highly,
thus,
aloud,
saare, very,
sagte,
ilde,
badly,
softly,
H0n, secretly,
sikkerlig,
indbyrdes,
selves.
amongst
in the
themcountry,
slet
ikke,
surely, not at
all,
tildeels,
partly,
indenlands,
ingenlunde,
tilfceldigviis,
by accident,
by no means,
udenlands, abroad,
itu,
uforvarende, unaware.
Others again as expressing doubt, Tvivl, an interrogation, et Sporgsmaal, an affirmation, en Stadfcestelse, a negation, en Ncegtelse, and as Adverbs of number, Talsbiord, as:
hoendelsesviis ,
peradventure,
tilforladelig,
undoubtedly,
kun, only,
nej! no!
hvi,
maaskee, perhaps,
muligviis,
possibly,
tilfceldigviis,
perchance,
to
hvi saa?
how so?
wherefore
?
ganske
vist,
be
sure,
hvorfor
ydermere, besides,
ja! yes!
43
mon* whether?
ikke,
tifold,
tenfold,
not,
aneseviis,
heller ikke,
also
not,
hundredeviis,
og saa videre, and so forth, 54. The adverbs of place hjem, hen, op, ned, ud, ind, always denote a
:
om, bort,
e is
a repose, as: han vil gaae bort, he will go away, han er borte, he is away.
vi gaae hjem, we go home, vi ere hjemme, we are at
home.
The Prepositions.
(Forholdsord eller Styrelsesord.)
In
the
old Danish
required either the Genitive, the Dative or the Accusative, a few instances of which still remain in
the language, viz
ihcende
(i
:
tilbords
etc.
(til
Bords), itide
(i
Tide),
Hsende)
Some
ad, to,
a/,
of from,
by, with,
"<'
imellem,
{
\
between,
bag, behind,
bi,
blandt, iblandt,
efter,
between,
after,
over,
paa, upon,
siden, since,
fro, from,
gjennem,
hos,
i,
igjennem,
through,
til,
to,
by,
trodsj
in
spite of,
in,
inden, within,
Some
bagved
forbi,
t
behind,
by, past,
44
kenimod, against,
kenved,
indeni,
ovenfor, above,
overfor,
about,
)
-.1
tilligemed,
opposite, at the
same time
indenfor,\
istedenfor, instead,
with,
udaf, out,
nedenfor,
compounded
with verbs can only be placed before the verbs, as': anmode, to ask; some others may be used as well before the verb, compounded with it, or as a separate word after it, as frafalde, to give up, faldefra. As the prepositions inseparable from the 56. verb are mostly derived from the German language, Danish authors wishing to purify their native language, take care to avoid all germanisme, and consequently omit these particles when the euphony allows it. The most frequent of such prepositions
:
an, be, er , mis, for, ge, und, and veder, as: beskcerme, fortie. 57. When the preposition for is placed before the verb, an e is added to it, as: foregive,
are:
to allege
forelcomme, to prevent. The preposition i with the Genitive denotes a past time, as: imorges, this morning; with the other cases, a current or future time iaar, this
;
58.
The Conjunctions.
(Bindeordene.)
menligning (comparative).
45
serve not only to separate express opposition of meaning in different degrees. Copulative are: og, as og, and, at, that, baade, both, baade well as, saavel som, as well as, endog, even, deels
disjunctives
to
deels, partly
The
partly.
Disjunctive:
eller,
or,
ikke,
not,
enten
eller
either
eller,
or,
whether
nei-
dog, yet,
Temporal:
da, then, naar, when, efterat, when, for, before, dengang, then, medens, during, whilst, indtil, till.
Causal
da,
since,
for,
as, fordi, because, efterdi, as, eftersom, because, saasom, because, for instance, thi,
dersom, om,
that, ifaid,
if,
if,
naar,
Jivis,
if,
Concessive:
skjondt, though,
uagtet, although.
endskjondt,
although,
skjondt, notwithstanding,
om,
if,
om
end,
omendeven if,
Comparative
jo
so
as,
jojo,
as
as,
more
more, as
so,
Some words are used as adverbs as w-ll a< conjunctions, as: da, dengang, for, siden', but they ilways more accentuated as adverbs, jeg kom, since I have been here jeg kommer siden, by and by.
;
46
The Interjections
(Udraabsordene)
are divided in the Danish, as in other languages, according to the different passions, which they serve to express. Expressions of wonder are: ikl ha! oli! lial of pain: av! of grief: ve! ak! desvcerre! o! of contempt: fyl eja! of requesting silence: st! tysl of calling: hm ! hej ! holla! hejda! of astonishment: oh! hoho! hillemcend! of laughter and joy: hahaha! hehehi! hejsa!
The Danish language does not possess very many forms, but it is all the more significant, prein construction. 59. The word on which the emphasis lies, is very often the first in the sentence, whether this be according to the adopted rules or not, as: har Du Jcunnet skuffe, You have been able to deceive him. NcesteAar rejser liun udenlands, she incise
and regular
Ham
tends to go abroad next year. A Idrig skaljeg glemme Din Godhed, I shall never forget your kindness. The component parts of the sentence generally follow each other in this order; first the primitive word (Nominative) Grundordet, with tho words belonging to it then the attribute, Omsagnet, as: Drengen sover If there is a the boy sleeps. person or a subject (the Dative or the Accusative) connected with the attribute, they are placed after the verb, the Dat. before the Accus., as: han har givet mig Penge, he has given me money. 60. Words added to Nouns substantive or to words used as Nouns sub. in order to give
;
47
them some explanation or description, are placed Such words may be articles, before the Noun. adjectives, pronouns or numbers, as: et Huus, rait Huus, gode Huse, tre Huse. 61. Pronouns precede numbers, and numbers precede adjectives, if the Noun is enlarged by several of these words, as mine tre flinke tion:
ner, my three clever sons; disse to jlittige Born, these two industrious children. 62. The Genitive (Ejefaldet) is always placed before the thing or person possessed, as:
Mandens Huus, Faderens Barn, den Hands Huus, en Faders Bam, Mandens store Huus, Faderens fern
Born.
63.
is
gene-
any article; but sometimes the Gen. is expressed by means of prepositions, not only by of, but also by til, and then the word governing the Gen. takes the indef. article as: en Son of Prcesten, en Broder til Digteren. 64. Nouns added to other nouns in juxtarally without
position (Hosstilling) precede these, as: Frederiksberg By (By, town), Kallehave Fcergegaard (Fcergegaard, a ferryman's house). Care must be taken not to confound the juxtaIt is not at all diffiposition with the apposition. cult to distinguish between them, for the first can be explained by a preposit: or a genitive, as: F&rgegaarden ved Kallehave, the latter only by a senII, Konge af Danmark, or tence, as: Freda -ik Frederik VII, som er Konge af Danmarl,-. Words expressing a desire or wish aiv % 65. usually at the head of the proposition, as: gid Jmn vilde komme, I wish she would come; blot Itan ikke
\
glemmer
det,
if
as well as interrogative words (henvisende og sporgende Ord) are likewise placed tirst, because
The
conjunctions
relative
and
48
they connect the sentence with the preceding sentence. Prepositions may however be put before the following words: hvilken, hvem and hvad, but never before som, as: jeg veed ikke, om han lever, I don't know, if he lives; hvad Du end mener, whatever you mean. Til hvem liun end liar sagt To whom she even has told it. det. In compound tenses the auxiliary verb 66. is put before the principal, as han liar tilgivet ham,
:
Adverbs
or
prepositions
with
their
subst. belonging to the attribute, are generally placed between the auxiliary and the principal verb, as jeg liar Icenge vceret upasselig, I have been
:
Nouns
a long time. But in subordinate sentences such words are placed before the attribute as: jeg
ill
lang Tid liar vceret syg, I know, that ill for a long time. Da jeg Icenge havde vceret ude, as I had been out for a long
veed, at
i
Du
time.
68.
attribute
after the
the auxi-
liary verb,
precedes he went away, w hen the clock struck 5; hvad han nu ml gjore, veed jeg ikke, I don't know, what he will do now. b) when the sentence is interrogative, imperative or optative, indicating some doubt or condition, or
a)
when
subordinate
sentence
the principal,
da Klokken
the
when, as before mentioned, the stress is laid upon first word, as: Naar rejser De til Danmark? When will you go to Denmark? Er han rejst? Has he left? Skriv Du Brevet selvl Write the
letter yourself; vidste jeg det, vilde jeg vcere glad, if I knew it, I should be happy.
as c) in sentences indicating a quotation sagde han, said he; ,,meri'. svaredejeg, I answered.
:
,
en
Mand
particle der:
der
kom
hen
til
mig, a
The
indefinite article
is
the adjective enlarging the Noun, as: en god Mand ; but the words hver saadan, slig for, altfor and saa can be placed before the article as well as after it, as: altfor stor en Fare or en altfor stor Fare; en saa rig Mand or saa rig en Mand. Mangen, hvordan, hvilken and hvor however only precede the article, as: mangen en Mand, hvor stor en Fare. 70. The last part of compounded words generally expresses the chief idea described by the preceding part, and this part is often a verb in the infinitive or an adjective, as: en Lcesestue, en Bondekarl, en Nybygger (a settler). 71. Words indicating a measure, a degree, a value or a weight are placed before the adjectives and adverbs enlarged, as: tre Alen lang en Time tidligere', but belonging to a verb they follow: han gik tre Miil; hun kjobte fern Alen.
, ,
placed before
1-. The pron. pers. De when applied to a single person is construed with the sing, number of the verb: Iceser De? 73. When speaking of Menneske as an individual, the pron. han or hun is applied; but when the word signifies mankind it takes det , as: det
><^ske
viser, at
han
Guds
at
det
er skabt i
er uforsagt; Billede.
Mennesket veed,
Prepositions with thuir nouns are geneafter the adjective or participle they begjcerlig efter ^Ere', but if the wonl is preceded by an article, a gen., apron, or a number, the Noun subst. and the prep, also may be
74.
50
put before
the
til
Mandj
det
75.
the prep, is nesker, en Skceppe ^Ebler; but when the name of the thing measured is definite, the prep, of must be added, as: en Skceppe of de bedste ^Ebler. Adverbs are generally put after the 76. verbs, as det betyder egenlig, lian veed desuden ikke. 77. Words terminating with a consonant, preceded by a short vowel, double theconsonant when a vowel follows, but a consonant is not doubled before a consonant, therefore Datter, but Dotre;
:
word, as: en efter jEre begjcerlig Kongen sendte Brev. After Nouns of measure, weight etc. entirely omitted, as: en Mcengde Men-
klatte,
but
78.
klatret.
The
f is
the
,9
at the
end of the
Punctuation.
(Skilletegn ene.)
the art of dividing a written composition into sentences or parts of sentences, as the sense and an accurate pronunciation may
Punctuation
is
require.
The points are either marking the pauses or denoting the modulation of the (Opholdstegn) voice (Tonetegn). The poiots which mark the pauses are the Comma Scetningstegn representing the shortest pause; the Semicolon, Ledtegn, a pause double that of the comma; the Colon, Tvepunkt, double that of the semicolon ; and the Period, Slutningstegn (PunkThere are besides, turn), double that of the colon. the Parenthesis, Indskudstegn, the Dash, Tankestreg, the Quotation Hyphen, Anforelsestegn and the
, ,
, ,
Bindetegn.
79. The comma (,) usually separates those of a sentence which though closely connected parts
51
sense and construction, require a pause between them. 80. When two or more Nouns occur in the same construction, they are parted by a comma, unless they are immediately connected by a conjunction, as England,. Frankrig og Rusland hore til
in
:
Stormagterne.
Two or more adjectives belonging to substantive or two or more verbs, having the same nominative case and immediately following one another, are likewise separated by a comma. Hun er en god, forstandig Pige. Vi b0r hjcelpe, troste og opmuntre hverandre. An immediate connection by a conjunction is an exception to the rule. Nouns in apposition are set off by com82.
81.
the
same
mas, as: Napoleon, Kejser i Frankrig but if such nouns only form a proper name, they are not divided: Kejser Napoleon i Frankrig. 83. Expressions in a direct address are separated from the rest of the sentence by a
comma,
&s: forhast
Dig
ikke,
min Ven!
Several verbs in the infinitive mood, having a common dependence, are also divided by commas, as: Troste den Sorgfulde, oplyse den Uvidende, hjcelpe den Trcengende, ere Beskjceftigelser, Kvinden veer dig. Hi). Relative sentences generally admit a comma before them, as: Der er ingen jordisk Skj on84.
lied,
forgaaer. The case absolute, and the infinitive mood absolute, are separated by commas from the body of the sentence, as: sandt at sige, var det
ej
som
86.
Bondernes
87.
retfe
as well follows an intermediate proposition, as: Han rejste igaar } trods min Faders alvorlige Raad, for at vcere
tilstede
ved Kroningen.
52
88. The semicolon (j) is used for dividing a compound sentence into two or more parts, sometimes when the preceding member of the sentence depends on the following, and sometimes when it
would be complete without the concluding, as: Vejen fra Herlufsholm til Sor0 er fortryllende ; den viser nogle of Sjcellands rigeste Skovstrcekninger og En halv Mill fra Kj0benhavn et frodigt Landskab.
ligger
Frederiksberg ;
der
er
Adam
Oehlenschlceger
f0dt.
Before thi and men is the semicolon placed, when a complete sentence follows. 89. The colon (:) is applied when an example, a quotation or a speech is introduced, as:
Den
i de
liellige
er Kjcerlighed. Also after the word nemlig, expressed or understood. Aaret liar fire Tider: Foraar, Sommer, Efteraar og Vinter. 90. The period (Punktum) (.) is used when a sentence is complete and not connected in construction with the following sentence. Elsker alle Mennesker. Sometimes the sense and structure of
Ord:
Gud
Guds
Vcesen
sentences admit a period between two sentences, joined by a disjunctive or copulative conjunction. The period is also used after abbreviated words, as: R. a. D. 91. A parenthesis ( ) is a clause containing some necessary information or useful remark, which may be omitted without injuring the construction. (It marks a moderate depression of the voice and ought to terminate with the same kind of stop which the member has that precedes it.) 92. is often The dash applied instead of the parenthesis, where a significant pause is
required or where there is an unexpected turn in the sentiment, as Dit Syndebrev forsegler han, der skrev men Englen paa din hojre Skulder grceder. A quotation " is two inverted commas. 93. are placed at the beginning of a phrase or They
:
53
a passage, which is quoted from the author or speaker in his own words, and two commas in their direct position, () are placed at the conclusion. y4. A hyphen - is employed when a word is divided, the former part written or printed at
end of one line, and the latter part at the beginning of another; it is to be placed at the end of the first line, not at the beginning of the second. Formerly it was used in connecting compounded words but now compounds are written connectedly in the Danish language. The points, denoting a modulation of voice are, 95. 1) the interrogative point ? put at the end of a sentence, when a question is asked, as: Troer Du, at han ml betale sin Broders Gjceld? and 96. to express 2) the exclamative point sudden emotions of surprise, joy, grief etc.; and also to invocations or addresses, as: Hvilket Under!
the
;
it
is
between an interrogative and an exclamatory sentence. In the following example the meaning is Hvilket Offer! signified solely by the points.
Hvilket Offer?
54
Exercises
(Stiilevelser.l
1.
Mandew
The mother writes. The The daughter plays. The dog barks 1 ). The cat purs 9 ). The fathers smoke. The mothers write. The sons drink. The daughters play. The dogs bark. The cats pur.
father smokes.
The
son drinks.
1
)
gj0e.
snurre
el.
spinde.
2.
With
Era
L0ve
broler.
Lam
skryde.
Lam
En Ugle tuder. Et ^Esel Era Kat miaver. En brseger. L0ver br01e. Ugler tude. ./Esler Gsds snadre. Katte miave. brsege.
horse neighs 1 ). wolf howls 2 ). A serpent swallow twitters 5 ) A frog croaks 4 ). A fly hums 6 ). Horses neigh. Wolfs howl. Swallows twitter. Frogs croak. Serpents hiss.
hisses 3 ).
Flies
*)
hum.
vrinske.
r>
2
)
tude.
3
)
hvisle.
4
)
kvaekke.
5
)
kvidre.
summe.
3.
55
Mandens Huus. Grevens Slot. Dronnmircns Broder. Prrcstens Son. Rigmandens Guld. Msendenes Huse. Grevernes Slotte. den* Hest. Dronningernes Br0dre. Prsesternes Sonner. RigEn Mand Guld. Bondernes Heste. En Greves Slot. En Dronnings Broder. Huus. En Prsests Son. En Rigmands Guld. En Bonder Mamds Huse. Grevers Slotte. DronHest. Praesters Sonner. Rigmsends ningers Bredre. Guld. B0nders Heste.
The wisdom of the creator. The lustre of the The furniture ) of the palace. The child's The man's history. The immortality 2 ) of nurse. The wisdom of the laws. The twittering the soul. The pleasures of country-seats 3 ). of the birds. The blossom 4 ) of the trees. The victories 5 ) of The duties 6 ) of the daughters. the enemies. The friendship of a man. The loveliness 7 ) of a child. A tie 8 ) of affection. The loneliness 9 ) of a heart. A home of sorrows. A tiding 10 ) of death.
star.
1
Loveliness of children. Friendship of men. Homes Loneliness of hearts. Ties of affection. of sorrow. Tidings of death.
J )
Hohave.
5
)
9
)
Ud0delighed.
6
)
3
)
Herresaede.
7
)
4
)
Blaastren.
)
Sejervindinger.
9
)
Pligter.
10
)
El-
skelighed.
Baand.
Enlighed.
Budskab.
4.
Adjectives correspond with the noun to which they belong in gender as well as in number. If beiore an adjective, the definite article stands this always ends in e. With the indefinite article it varies in form according to the gender, and takes a t in the neuter.
Barn.
Den store Dreng. Den flinke Pige. Den smuk^e Have. Det grmme
Trae.
56
milde Ord. De store Drenge. De flinke Piger. De gode Born. De smuk&e Haver. De gronwe Trseer. De milde Ord.
The good apple. The young mother. The cruel King. The patient sufferer. The old wood 1 ). The great talent. The good apples. The young mothers. The cruel Kings. The patient sufferers 2 ). The old woods. The great talents.
*)
Skov.
2 )
Lidende.
5.
En
sejerrig
Fyrste.
godtf
En
lykkelig Son.
En
Raad.
Et
stortf
Formaal.
Sejerrige Fyrster.
Lykkelige
Store For-
Gode Raad.
A
trious 1 ) friend.
learned man.
wife.
blind
child.
An
indus2
)
servant. Learned men. Blind children. Industrious wives. Dying brothers. Powerful friends. Faithful servants.
1
)
dying brother.
powerful
faithful 3 )
arbejdsom.
3
)
maegtig.
trofast.
6.
Et godt Raad. Et nyt Sold. En trofast Gran. Den skarpe Segl. Det gode Skjold. En Vserge. dygtig Snsert. En stserk Riim. Den store N0gle.
Det dybe Buk.
Substantives changing their gender according to their signification. En smuk Pagtens Ark. En Bid af Kagen.
A
door 3 ).
old frog
bad consequence 1 ). 2
).
The unknown
broken limb.
The new
literary
work 4 ).
57
The nice writing. The team 5 ) of horses. A green bucket. A heavy pressure 6 ). A diamond print.
2
)
F01ge.
Fro.
3
)
Lem.
4
)
Skrift.
5
)
Spand.
6
)
Tryk.
7.
in
Han
er en Vandfugl. Bogen er udkommen. har en stor Fod. Den graa Ko er lille. Er Din Haand varm? London er en stor Stad. FugHan maa gj0re Bod. Kan Du len har en Klo. see den Trserod? Barnet har faaet sin f0rste Tand. En gloende Tang. Kanarifuglen sidder paa
Anden
Stangen.
The
Both
useful.
my
and
my
hands.
Two
Paris and London are large cities. the craw-fish. He has paid several fines. roots are spoiled. Her teeth are charming. of tongs. Two white perches.
8.
The
A pair
Compound
Substantives.
Kirkegaarden er ikke langt fra Herressedet. Min Sesters Barnepige er syg. Hans UngdomsHun er et rask Kvindfolk. arbejde er vellykket. 1 dette AarKjendeord kaldefl ogsaa Kjonsord.
hundrede.
My grandchild and your grandchildren. The lie lives in yonder 1 ) christening of our babies. Hart's -horn. A peasant girl. Peasant village. The estate 2 ) of Lord H. silver candlegirls. stick. new flag-staff". This is a merchant-flag.
l )
hiin.
2
)
Grevskab.
58
9.
Some
some
reject
adjectives have an irregular Plural; the n before the neuter t, and those
De mange Kigdomme... De mange Goder. De blye Piger. De blye Ojekast. En egen Have. Et eget Huus. En ny Kjole. Et nyt Bord. En sedru Mand. Et sedru Sendebud. Egne Haver. Egne Huse. Nye Kjoler. Nye Borde. ^Edrue Msend. ^Edrue Sendebud.
The humble 1 ) station. The humble furniture. The shy horse. The shy lamb. The timid 2 ) woman. The timid sheep. Humble stations. Humble furniture. Shy horses. Shy lambs. Timid women. Timid sheep.
Dreng. Det lille Barn. Den megen Det meget Gode. Den bly Pige. Det Rigdpm. De smaa Drenge. De smaa B0rn. bl y Ojekast.
lille
Den
beloved 3 )
)
child.
joyful
A little
*)
tiding.
word.
striped
little
Joyful tidings.
5
)
Gay
2
)
hopes.
8
)
fro.
ringe. 6 liden. )
bange.
elsket.
4
)
stribet.
10.
end
mit.
Han
er
den
Du er vel kun ung, Byen. men min Datter er ywgre. Den ywgste Dreng er ofte den flinkeste. Den garale General er tapper.
fattigste
Mand
Det hvide Lam hvidtf Lam er et smuktf Dyr. er storre end det sor^e. Er Du azldrQ end Vilhelm? Altsaa ere I de szldste i Klassen. Jo virksommere,
Et
59
jo bedre.
dige.
Du
De gode Born
er
nok den
inest
treinmede her.
De
My
aunt 1 )
China is the greatest empire worship of the sun. in the world. He is the worst of all. My daughter is the youngest child, but not the smallest. The fewer desires, the more peace.
*)
Tante.
2
)
storre.
3
)
Fornaermelser.
4
)
Afguderi.
11.
The degrees of comparison continued with nouns substant: in Apposition (Samstilling) and Juxtaposition (Hosstilling) which are to be well distinguished.
har to meget sinukke D0tre; den seldste Nero var en ond Mand, men dog ikke den vserste af Oldtidens Herskere. Kanel ers Lax ere meget gode. Ribe Domkirke er servserdig; den er en af Danmarks skjonneste BygFrederik den Syvendc, Konge i Danmark, ninger. er Frihedens Ven. Hajen, en Rovfisk, bliv.-r
er den smukkeste.
frygtet
Han
med
Rette.
to idleness.
wise but he values virtue much. Augustus was perhaps not a greater man than Antony, but he was more fortunate. The most learned men are not always the most 2 virtuous. Burgundy wine ) is very dear in England. Greenwich Hospital is a noble building.
man
little,
60
Victoria, Queen of England is highly beloved by An angry man often speaks worse her subjects. than he thinks. I am older than you by two years, but you are taller than I by two inches 3 ). 2 3 ) Tommer. *) saette Priis paa. ) Burgunder Vim.
12.
(SVa).
Den
Denne Bog koster 3 er tre Kvarteer til ti (9 3/4). Rigsdaler; det er 6 sh. 7 d. Mit Uhr er 48 Daler vserd; dette Bord har jeg betalt med 90 Daler; det er ti Fund. Albert Edvard, Prinds af Wales, er f0dt den 9de Novbr. 1841; Alexandra, Prindsesse af Wales , deri Iste Decbr. 1844. Digteren Byron blev f0dt den 22de Januar 1788 og d0de den 19de April 1824. Praesten og Skjalden N. F. S. Grundtvig, Saxos Overssetter, blev f0dt den 8de Septbr. 1783, og lever endnu i Kj0benhavn. Slaget ved Fredericia fandt Sted den 6te Juli 1849, og Sejervindingen ved Idsted den 25de Juli 1850. Kristian den Fjerde blev f0dt 1576 og d0de 1648. Frederik den Syvende er f'0dt den 6te Octbr. 1808.
Et Aar har 365 Dage, eller 52 Uger. Aarets Hovedinddeling er i Maaneder; 12 Maaneder udgj0re et Aar; en Maaned har igjen 30 eller 31 Dage, en Dag 24 Timer, en Time 60 Minutter; altsaa har en Dag 2,440 Minutter. Vi ere i det I9de Aarhundrede, thi vi skrive 1863.
A dozen" buttons, a score of eggs, threescore The first day in the plums, fourscore herrings. week is called Sunday, the second Monday, the third Tuesday, the fourth Wednesday, the fifth the sixth Thursday Friday and the seventh
,
Saturday.
My
daughter
to
is
sup-
pose,
price.
you
like
One
give double and triple the pound Sterling has 20 shillings, and a
61
Danish Dollar has 6 Marks, but 44 Danish shillings make only 1 English. London-bridge is 920 feet 55 feet high and 56 feet wide. Westminsterbridge is 1160 feet long, by 85 feet in the width; 29 feet wider than London-bridge; it was opened on the 1 st of July 1862. The old bridge was 44 2 feet wide, and the free way ) under the arches 3 ), of which there were 13 large and two small ones, was 827 feet.
vshilling
12 pence.
and a Mark 16
shillings,
J
)
2
)
Passagen, Vejen.
3
)
Buer, Brohvaelvinger.
13.
i
Of the pronouns.
Jeg elsker hende, hun elsker mig. Du slaaer Hun bedrager os, vi beham, han slaaer Dig. I dadle dem, de dadle Eder. drage hende. Han bader sig, de bade sig. De bade dem, han bader dem.
I
hide 1 ) her.
He
I
kills thee.
see them. dress myself. He dresses himself. They dress themselves. They dress them (the children).
2
*)
She hides me. Thou killest him. She loves us. We love her. You 3 2 They see you. It snows ). It sounds ).
skjule.
sneer.
8
)
lyder.
14.
Min Fader er Din Ven. Dine S0stre ere mine Venindcr. Hans Moder er syg hendes Broder og cr ivjst. Han sagdo dit til sin Fader, hun & det til linns Moder. Hun elsker sin Moder og hans Stfster. Han gik mcd sin Broder, og hun med hans Fatter. Han og hun gik med deres
Br0dre.
Vor Moder er syg, vore Br0dre ere fl: Hau har gjemt vort Skakspil. Hun liar gjemt
62
Kort.
Du
bar
spiist
Dit -ZEble.
Hun
bar
spiist
Eders ^Ebler. Jeg bar seet Din Bog. Vi bave taget Eders B0ger og de have taget deres.
My brother. My brothers. The garden of Your brother and thy sister and of your nieces. 1 your nephews ). Our house and our houses. Our
his duty and she neglects hers. She takes care of her child and of his father. He posted her letter and his aunt's n ) letter, but he did not post her aunt's. Our friends pursue their 4 enemies, but not our countrymen. He is confined ) to his bed, but bis sister has read his book to him during her holidays. Your mother walked with your sisters. She loves her children and you This book is mine, this paper is mine love yours. and these pictures 5 ) are mine. All those pictures are ours.
fulfils )
J
He
Broders0nner.
3
)
2
)
opfylde.
Tante.
4
)
faengslet
til
Sengen).
Maleri.
15.
Denne Viin
er god.
Den Mand
er
gam m el.
Det Huus er stort. Dette Barn er styg. Disse Vine ere bec?re. Disse Meend ere selc?re. Disse Huse ere st0rre. Disse B0rn ere styggere. Hiin Mand er en Lserd. Hiint Menneske er fremmed. Hine B0ger ere forkastelige.
This book
is
learned. That book is very bad. These These soldiers are Brave, Those apples are ripe. armies have been defeated 1 ). Those children are This knife belongs to me, and that to orphans. These horses are not of so great a value you. as those.
is
J )
woman
good.
This
woman
is
ill.
That
lide
63
16.
Bogen, sow hvem) er den Dame, Hvo (eller hvem) gav Dig dissembler? De B0rn, sow ikke ville laere Noget, blive uvidende. Den Dreng, der gaaer, er min Den Konge, hvts Undersaatter vare misforSon. Den Mo der, \\vis Barn var sygt. De nojede. Born, hvts Dukker jeg har sect. De Damer, hvz-s Flutter er Erkebiskop. Glem ikke hvad jeg har Sig mig, hvad Du veed. sagt Dig. Jeg fandt hvilkil glsedede mig meget. Hvilken Bog Bogen, vil Du nu Isese? Hvilkew af disse Damer finder Du smukkest? Prsesten forklarede Sagen, hvilke var mig meget kjsert.
Iseser
Brevet.
(eller
gave you
The man, who know, what you are guilty of. What book do you read. What did he say? Those who despise 1 ) learning don't know the value
has bought the book?
I
Who
his card.
a happy man, who wishes nothing. happy, who content themselves with 2 little. They, who overcome ) their passions, contheir greatest enemies. Marcus Aurelius said, quer that he derived greater glory from what he had read or written, than from all the kingdoms he
of
it.
He
is
They
are
have forgotten the man, whose conquered. I do not trust. 1 know the man, of whom you complain. Reflect on the dangers, to which you are exposed 4 ). What is man before God? What dreadful news! One is dead, pray, 5 tell me which. Ignorance is a dishonour ) to those, whose ignorance is a consequence of neglect. Which of these pictures do you prefer? To -whom shall I apply ), and whom shall I believe? Which is the most desirable, prosperity
liad
I
discretion
64
yoke
7 )
is
the practice
5
)
yoke
that
makes
udsat.
stole paa.
4
)
Aag.
8
)
Ud0velse.
17.
England venter, at Ew/iver vil det er en stor, men billig Fordring. Hvert Folkeslag higer efter storre Frihed. Hver
siger.
;
Man
Hvert Land Videnskab har sine Grundssstninger. Enhver maa sorge for sig selv. har sine Skikke. Har Enhver, der arbejder redelig, finder Lon. efter mig? Der banker Nogew paa Nogen spurgt D0ren. 0nsker Du Nogret? Ja, jeg 0nsker noge
Han har kj0bt nogle Blomster; bans Arbejde. Er der intetf S0ster har kj0bt nogle Broderier. Brev til mig? Jeg har ingerc Penge. lugen af mine Slsegtninge ere i London. Har Du andew Alle mine Skrift, ande^ Papir og andre Omslag? B0ger ere brsendte. Sig det ikke til Nogensomhelst.
They speak of peace. It is People say. They say. Every moment is dear to him, who knows the value of time. Every one thinks of himself. They have each a good place. Some of the soldiers were killed. Somebody must have taken my purse. Nobody has been here. Have you seen any of
They say
It
so.
reported.
is
said.
mutable 1 ) in this world. Piety refers ) all things to God. All is not gold that glitters. They speak ill of one another. Your brother and mine love each other. Your servants and mine slander each other. Nothing should hinder a Christian from telling the
your friends?
All
is
truth. Nothing is more common than the word friendship and nothing more rare than a true friend. None of the fashions are becoming 3 ). Whoever
65
spares the bad, does you undertake. Of
calumny.
!
ioranderligt.
henforer.
3
)
klsedelig.
4
)
hvadsomhelst.
18.
Jeg takker.
takke.
roste.
I
driver.
I
Vi
spise.
Jeg standsede.
roste.
Him
skreg.
Vi standsede.
Du De
Han har De have bidt. Du havde laestf. Hun Jeg havde tegnetf. havde stride Vi havde tegne*. I havde Isestf. De
skrege.
bid*.
Jeg har
vseltetf.
Du
har drsebt.
drsebrf.
Vi have
vselte^.
have
stride. Du skal brsende. Jeg skal vente. Ian skal krybe. Vi skulle vente. I skulle brsende. De skulle krybe. Jeg skal have 0nsket. Du skal have siddetf. Hun skal have satf det. Vi skulle have 0nske. I skulle have siddetf. De skulle have
havde
I
sa
det.
ligge^.
lag.
Du skulde have lagtf. skulde have havtf. Vi skulde have skulde have ligge. De skulde have luivt.
Jeg skulde have
Han
Vaagn! V&k\ 8aet! >\<\\ L;eg! Lig! At vaagne. At vaikke. At ssette. At sidde. At Ia3gge. At
Thou criest. He strives. We di They strive. I brewed. Thou calle She ascended. We brewed. You called. They ascended. have locked. Thou hast spoken. He has torn. We have locked. You have spoken. had worked. Thou hadst They have torn. shown. She had suffered. We had worked. You had shown. I shall live. They had suffered. Thou shalt die. He shall whistle. We shall live. You shall die. They shall whistle, i shall have
I
You
dig. cry.
66
loved.
Thou
We
shall
lost.
You
will
I should have left. will have seen. Thou shouldst have sought. He should have grasped. We should have left. You should have sought. They should have grasped. Fetch! Eat! Bite! To grumble.
To
meet.
To
win.
19.
Min Datter elskes (bliver elsket) afAlle. Den Hun rnaa Slettsenkende hades afgode Mennesker. De roses at' Alle. Vi bleve ikke bringes dertil. dadlede af Mange. Han er bleven dadlerf. Du vil De sloges. De trsettedes. blive kaste i Vandet. I belonnes. Vi ville smigres. De Vi straffes. ville forf01ges. Du standsedes. Jeg forfulgtes.
Han
decfe.
udplyndredes.
1 vilde vsere
blevne brsendte.
I
am
called.
cuted.
ened.
Thou art praised. He is punished. are loved. You are hated and perseThey are threatened. I have been threatThou hadst been loved. He had been
We
pursued.
sought.
We
shall
be punished.
You
shall
be
They shall have been loved. Pie has been much enriched. She had been warned. You The work have been warned of your danger.
has been finished.
20.
Jeg nogen Tid i Paris. Jeg vilde vsere bleven nogle Uger i Kj0benhavn, dersom Du havde vseret der. Denne Vinter har vseret meget mild. Du skulde have sagt Din Fader deL Det
vil
blive
Denne skulde have vseret sagt til Din Fader. Dreng har begaaet mange Daarskaber; han vilde
have begaaet end
flere,
dersom
Du
ikke
havde
67
Naar jeg faaer laest, vil jeg vaaget over ham. Da jeg havde laest, kom han. Naar jeg skrive. faaer fanget en Fugl, vil jeg bringe Dig den. Naar de faae spiist, skulle de atter arbejde. Da jeg gik i Skoven, saae jeg de smukke Blomster. Naar bleve disse Bern foneldrel0se? I vilde ikke vsere blevne forkglede, dersom I havde va3ret forsigtige. troer.
I
Hun
vil
komuie
til
at lide
mere, end
Du
discovered his refuge. He will suffer more The water has been boiling think. more than an hour. You did not succour him in
than
you
time.
He would have
They
re-
pented of
You might
I would have lent him f cided to stay. 50, if I had known, he wanted it. I will be obeyed. Homer is the most agreeable fabulist that ever was. i should not have come this morning, if I had not should be happy, if we knew received a letter. how to fix our desires. If you would study well,
We
The King would have been loved, if he had been less cruel. If you had taken revenge, you would have been but
now you
21.
Hvorledes befinder De Dem? Godmorgen! Jeg takker, meget vel; jeg er, som De seer, ved Da jeg sidste Gang bes0gte Dem, at skrive ). var De ved atlaise-). Virkelig? Dot er saudsynsaa fri at bode Dem tillade Man j ligt!
1
mig
).
De
(Jjerne;
ikke 5 ),
1
da jeg traadte indV Unaegtelig, men jeg havde kun to Ord at tiltiije, tlii jeg vilde til at skrive'" niit Navn. Naar gaaer Posten til Danmark; jeg
)
5*
68
vil g;jerne
skrive
til
Skriv
ban bar jo nylig sendt Dem 300 og ban vil troe, De bort0dsler Deres Formue. De bar Ret, ban vil ikke synes om det;
jeg have.
done.
6
)
y 3 was reading. ) writing. you have ) 5 have done writing. Did you not write. ) 7 was going to write. Do not write. )
am
Good morning,
well, I tbank you. is so well.
Sir!
I
How
How
am happy
do you do?
to see
I
your lady.
going ) to learn the game of chess; I know, it is very interesting. Do, learn it, Palamedes invented the game, I am told, in order to teach his soldiers the stratagems of war. Indeed! Did be succeed? I don't know; but I know, that
I
home.
am
was playing 1 ) 9
at chess,
when
I left
my
I was going 3 ) to learn it when friends told me, that he had played 4 game ), for people considered all chess-
It was indeed a very silly players to be selfish. reason for not playing 5 ), but his words were advice not to learn to play. And I did not learn it.
Now,
to
4
)
I shall follow my own opinion lor I intend learn the game, and I say to you: do 6 ) play!
*)
2
)
jeg
5
)
til
vil
til.
3
)
jeg vilde
6
)
til.
han var
med.
ikke at
spille.
Iser
dog endelig.
22.
Of the Adverbs. Du siger aldrig hvad Du taenker. Jeg vil komme aarle iiseste Gang, ethvert Tilfselde betids.
i
AUevegne findes det Gode blandet med det Onde, Er Din Broder det iStserke med det Svage.
//tme? //j> Jeg saae ham nylig gaae hjemad. Hvorllele Familien fra kommer Du? Histhenne fra. sad tilbordsy da jeg kom. Hvorfor ^aaer Du bagItendsf Ford ban idelig seer efter mig. //)0rrejste Han er zWe i Huset. Omkring Huvi udmlands. set er der plantet Lindetraeer. Ovenover Bogskabet ug nedad dets Sider er der anbragt B0ger. laften vil jeg laese Aviser. Imorgen er det S0ndag. Det forekommer os stundom, iscer ved Nattetide, at vi here milde, sagte Toner fra en ukjendt Verden. Forgjceves strsebe vi at fastholde dem; hvor gjerne vi end lytte til dem, forstumme de uformcerkt sum de tremkomrne, men i Sjaelen bliver det stille efter disse Aandepust. Hvorfor ksemper Mennesket? og hvorledes? naar Kampen ikke bringer Fred med sig. Upaatvivlelig for jordisk Velvaere, maaskee alene for den, og ganske vist, saa komog mer Fredens Velsignelse ikke i det Indre. Kja-rlighed til jordiske Ting er altid ledsaget af nogen Ligegyldighed for de himmelske Anliggender.
i
Never remind a man of the services you have rendered him. What is made with pleasure, is generally well made. You have given me too much 1 shall have done to-morrow. We seldom sugar.
,it of talking too little, but we very often He has often spoken repent of talking too much. Her Majesty has most graciously well of you. 1 Asia minor is far away. mid permitted it. the book highly instructive. Formerly 1 used to take a walk early in the morning and lately in the Sometimes he calls upon me twice in evening. the day. The gentleman camr towards us. It is very badly done. Perhaps you can do it be tier. Your exercise is not well done, you have doip- it The apples fell down by hundreds. In hastily.
Denmark
score 1 ).
lie
is
eggs, plums and herrings are sold by tlte His son will go away*) in half an hour. Will you go home 4 ) now? We gone*).
70
shall
be
will
at
you 8 go in ),
find
my
How
slowly he
will settle
They
borte.
8
)
Sneseviis.
6
)
2
)
bort.
7 )
<T
)
4
)
bjem.
)
5
)
bjemme.
derhen.
derhenne.
ind.
inde.
23.
Of the prepositions.
gik med sin Hun gik mig. over Marken. Her er et Jeg spurgte efter Dig. Brev til min Fader. Vil han vsere Konge i Grsekenland? Gaa bort Bogen ligger pact, Bordet. under Maleriet. Vognhjulet. fra Bogen ligger
er vigtig for mig.
Den Sag
Han
Broder.
til
Barnet gaaer foran Spejlet hsenger over Kaminen. den gamle Mand; ved Siden of ham seer Du to unge Piger, han gaaer midt imellem dem og Tje?
neren
ligger udenfor Voldgraven. Syd for Elbfloden ligger Tydskland. Kongeaaen skiller Norrejylland fra Slesvig. Imellem Sjsellaud og Fyen ligger Storebelt, imelf'01ger bagefter.
Vor Have
lem
Fyen og Jylland
Lillebelt.
Vi
spadserede
De, der have samlet Kundskaber, langs S0kysten. bsere deres Rigdomme med sig, hvor de end fserdes. Den Vej, der f'0rer til Fred, er ikke altid Vi rejste igjennem str0et med Roser og Violer.
i
Hertugdommerne Slesvig og Holsteen, da vi vare Danmark. Vser taknemmelig imod Din Velgj0rer. Selvagtelse er for det gode Menneske langt mere tilfredsstillende end al Verdens Roes/or den Verdsligsindede.
by you.
it
got
from
71
A comet is to be seen towards the East. We She wore a handkerchief round her neck. 1 cannot live without food. It happened about' ) six wcrks ago. Have you sent my letters to the post? No, 1 have been waiting for my uncle's. The cat rau-'ht a mouse behind the cupboard. For whose sake 3 ) has he ruined himself. Will you come down to breakfast? Send me up the newspapers? Of whom do you complain? To whom shall I apply to? We shall go to Paris to-morrow. We have travelled from Denmark to Italy. He was ill He went into the from Monday till Saturday. He came in due 4 ) time. What sculpture house.
mark.
is
a block of marble 3 ), education is to a human are naturally truthful, and we must do violence to nature to shake off our veracity 6 ). Without a friend, the world is but a wilderness.
to
soul.
We
*)
Den
Gjerrige,
5
)
Gnieren.
6
)
-)
ointrent.
3
)
Skyld,
4
)
tilb0rlig.
Marmorblok.
Sandclruhed.
24.
Of the Conjunctions.
Hans Kone
leve.
er d0d,
at baaae Du og Din S0ster ville komme. Jeg kommer, dersorn j.-g kan og naar jeg k;ui. Min S0ster blivcr hjemme, vor Moder 0nsker det, ogdersomlnui komnuT, bliver det dog kun en Timestid, thi hun saavelsom min syge Broder maae gaae tidlig tilsongs. Enten han vil eller ej, maa han rejse. Efterdi det er saaledes bestemt, maa det skee. Saafremt Du formaaer Koget, beder jejj Dig anvcnde Din Indflydelse, medens det er Tid. Omendskji'mdt*) mine Forhold have forandret sig, forandrer jeg mig der~ Hverken Praesten eller bans Son have for ikke. vseret her. Jo meer, jo bedre. Jo flittigere han
Min Broder
og jeg troe,
72
passer sine B0ger, desto snarere bliver ban fserdig. Ifald Du kj0rer ud imorgen, beder jeg, at Du vil Siden det nu staaer sig saabesoge min Moder. ledes, maa vi tage andre Forholdsregler, deels for bans Skyld, deels for vor egen. Selv Konger ere
Sygdom
1 )
og
D0d
hjemfaldne.
skjondt, endskjondt.
My
rich,
wife
that
and
the
but
now he
my
is
daugtber.
is
very poor.
dead.
ported,
King
He
Is your friend cover any thing, I will tell you. well? I believe so, /or 1 ) if she were ill, she would have sent for me. You will be punished, because Why do you come so you are telling stories. late? Because I have been obliged to write seve-
If you discover anything, pray, will you acquaint-) me with it, though I have not asked When 3 ) he was gone, I fell asleep. you before?
ral letters.
Notwithstanding*) this calamity, he will stay there 6 5 during his holidays ) that is to say, in a fortnight ) Either my sister or I will call or three weeks. Neither the book nor the upon you to-morrow. 7 newspapers ) are to be found. If you intend to 8 go to the meeting, tell me when] and if ) I can and I am likely to see my sisters there, both go my daughters and I will leave the dinner-party, You are even if my friends should wonder at it. The more knowledge 1 acmore clever than 9 ) I. Do you intend quire, the more I wish to learn. to stay here, my boy, until the rain has ceased? win oe i tear >, if so, I fear you will be too late.
J
)
thi.
-)
meddele.
7
)
3
)
da.
8
)
4
)
6
)
irten fjorten
)
Dage.
Aviser.
uagtet, saafremt.
Ferie.
9
)
ind.
10
altfor
73
Idioms
Han
vil
(Talemaader).
bestfge Dem.
igaar.
He
I
will call
upon You.
at
You called
yesterday.
my
bouse
Viin.
for.
Han
er
Maud
He
I
capable
of.
Jeg bryder mig k k e d e t ringeste bin hende. Hun bryder sig ikke
i
don't
care a straw
about her.
om
mig.
vsere lige.
Lade Fem
Jeg
bar
To care about
thing.
I
any-
ingen
Penge
carry no
money about
To come
still
in
to
the
a stand midst ot
his speech.
pa a mig!
Contide in me.
vil slaae det i Glemmebogen. De ere paa spsendt Fod. At holde En Stangen.
Han
He
will
consign
it
to
oblivion.
Beltet er tillagt.
Er Du ugleseet?
At slaae stort paa. At give kort Besked.
At fore en bag Lyset. At gaae bag af Dandsen.
There is a coolness between them. To cope with one. The Sound is covered with ice. Are you crazy? To cut a great dash. To cut the matt' r
short.
a person.
in
prospein
At
vsere
Gjteld.
bundles
To be deeply
debt.
74
Jeg bad ham om. Det afhsenger af Dem. At gj0re Kaal paa en
Ting. Han bar
To destroy
ingen ^Ere
He
is
utterly devoid
Livet.
of honour.
med
Jeg
strjge
Noget
To do
I shall
carefirst.
lessly.
have done
fserdig.
He drew
his sword.
Evening is drawing near. With all due deference. With colours flying and drums beating. Over head and ears.
Anseelse.
Helligtrekongerdag.
Et Bryllupsdigt.
Jeg.er bam en Torn i Ojnene. At lukke D0ren for Nsesen af Een. Hun faldt i Afinagt.
An epithalamium. I am an eyesore
face.
At spille Bankerot.
Han
Han
Der
er
vil
ikke
for Dig.
vsere
To He
will
not
be
into
Your
dis-
Dreng
kommen paa
det
He
fag.
is
fallen
sorte Brset.
er kommen Noget imellem dem.
grace.
75
Det
At
svarer
ikke
til
It
falls
short of
my
finde Naade for Ens Ojne. Det bar ingen N0d. Det myler i min Fod.
min Forventning.
one's
sight.
No fear
I
of that!
feel a
pricking
in
Der
faldt
mig en Steen
i
A heavy
my
Will
my
foot.
load
fill
fell
from
the
fault
heart.
Glas-
you
up
sene.
glasses.
Han
He always
s
finds
udssette
paa ham.
At skyde skarpt.
At.,
gaae
En
under
To flatter
a person.
What
Han
a fool he maof himself! He looks so foolish. great piece of folly. To marry a fortune.
kes
A
I
am men.
fold up
my
letter.
At gyde Olie At
Ilden.
To add fuel
mes.
to the fla-
To
med
Noget.
til
At faae Skam
Tak.
To
get blame
instead
of thanks.
At
saette
Smag paa.
To
give a flavour.
76
At
give
Fjenden
det
To
give
the
enemy
broadside.
Go on! To go by To go
Not
for
the steamer.
abroad.
are
all
Whither
You
world's
going?
Verdens
til
the
g h e d. At bsere Nag
1 i
Her
En.
grandeur. To have a
against one. Hap -hazard.
grudge
Slumpelykke.
(Slumpespil.) Knubbede Ord. Ordet staaer rnig
for
Hard -words.
I
(Chance -game.)
have
it
at
my
it.
ton-
der-
The honeymoon.
He hopes
To deceive
nsese pa a.
er
He hurries me
It
is
ikke
at
10
be
not to be done in
From
a hurry. time
rial.
immemo-
sin Families
Skj0d.
In
the
bosom
of
his
Paa Dansk,
gelsk.
Lykkens Skj0d.
paa Endesani
In Danish, in English.
De
sp0ger
sig
You
jest
t.
on that sub-
gaaende.
At holde
je c
Skindet.
To keep quiet.
77
Tre Skridt
Holde re en
fra Live!.
Mund,
be-
He keeps up
his couhis
Han kan
ikke
yre
g.
He
rage.
cannot
keep
Han bemsegtigede
ham.
sig
At
stikke
Hovederne
To lay heads
Leave
time.
together.
off!
the
He lengthens out
She
lives
in
en stor
grand
Fod.
V or set
Den
style.
falder tungt.
longs
for
her
daughter.
Han
irjor
Kvalm
over
ingen Ting.
At byde En Spidsen.
Jeg kan ikke 1'inde ud
af
(let.
To make head
one.
I can't
nothing.
agaiust
make
it
out.
At faae
En
til
at lee
To make
c-ry.
one
laugh
grsede,
78
Hun gjorde en Ulykke paa sig selv. Jeg meder dem ofte.
At passe sig selv.
Langt op ad
She
made away
with
herself.
I often
Som
Dag en.
h0r
det
sig
og
det
As
is
meet and
morning.
fit-
b0r.
Han radbrsekker
Det
He murders the
Danish.
ting.
King's
From morning
I
till
night.
modssetter
jeg
object to
that.
mig.
An odd To give
fish.
one odds.
Off hand.
You must
not be
over
He overrates
particular.
himself.
own
coin.
to
Han
Dig
tillivs.
He wants
pick
En
StrafFedom.
A
It
Skade. Den rene Sandhed. At spille om Penge. At spille for Morskab. Lykke paa Rejsen!
Dersom
Prsedike
To
De
vil
tage
d
tiltakke.
v e
To preach
to the
Produce
witnesses.
79
To
We
Remind me of
He requested me.
She rejected him. To be refractory.
It
is
all
right.
klart.
Saa frisk som en Fisk. Tre Dage i Rad. Hesteue Lob 10bsk. Han styrter sig i
Heel og holden. At laese tilbords. Han finder nok Huset.
As sound
The
horses
He runs
run away.
into debt.
will
Du
Han
forstaaer
mig nok.
er en Fugleskrsemfor
am
sel.
At drive
Takkel
To
I It
scud
under
bare
og Tov.
Jeg f o r s e g 1 e r mit Brev. Dig skeer Din Ket. Det er kun til at see
At vacre saa ked af Noget som Kat af 8 e n o p. Tiden er for knap.
poles.
seal up
my
letter.
serves you
only for
right.
It is
show.
pa a.
To be heartily sick
of a thing.
The
"\V<-
Smalhans
er
Kok-
kenm ester
idnir.
mons
80
Han
He
is
a sly fellow.
for
it.
He must smart
Pung.
At bide En over. At 10 se en Gaade. (At 10 se en Knude.)
Hen
efter Nytaar.
Some time
To speak
knot.)
after
New-
At
Munden.
Tal h0jt!
) j
tage
Bladet fra
out.
UdmedSproget!
ud.
his
mo-
came
has a
stalking
along.
Han
en Slingre-
staggering
Komme
gang.
gait.
bag paa En. Saa stiv som en Pind. Haarene rejste sig paa bans Hoved. At have to Udveje.
Han bar mange Aar paa Bag en.
At falde
i
To steal upon
Stiff as
one. a poker.
Staver.
sig.
Bladet
bar vendt
At slaae sig til Drik. Det vil snart sporges. At fare med Usandhed. At tage u d i d e t
To
tell stories.
To
Gronne.
At tage Benene paa N a k k e n.
81
at
He
liar
Sands
r e.
To my
She has
music.
no taste
in
for
At lade En
N oget h
To
cast
one's
with
teeth.
for
To temper
justice
in
Han
i
saetter
mig Blaar
my
The meat
His
I
is
touched.
Hans
T sender
10
be
mouth waters.
wait on You.
Vancl.
Dem
min Opvartning.
Galop.
It is
tuld
Donned
Villie.
skeer
v o r
Mon
Hvad
Gjor
wonder,
alive.
if
he
is
still
al
Verden
vil
han?
What
in
wonder
can
this.
not
accede
it.
to
paa
det.
I
M-
acquiesce in
adhere to
my
opinion.
allow
of that.
before
82
Han
den.
spsender
Buen
He aims
too high.
for h0jt.
At sm0re En om MunAt
vsere vred
To amuse one
words.
with fair
En
paa En.
S01vbryllupsdag.
En Guldbryllupsdag.
En
Diamantbryllupsdag.
The 50 th anniversary
the day.
of
The 60 th anniversary
the wedding-day.
I
of
for
Jeg beder
Dem
min
undFejl-
skylde
tagelse.
my
I
apologize to mistake.
You
Jeg
henvender
Dem
apply
that.
to
You
of
in
for
approve
conduct.
Your
arm.
faerd.
At spadsere med hinanden under Armen. Jeg bad ham om. Jeg seer ham hyppig. Jeg benytter denne
Lejlighed.
To walk arm
I
I I
To be the scapegoat
on every occasion.
Ikke
vaere
ved
sine
Not to be senses.
This
is
in
the right
too
bad.
at
The
tice.
Rub
At At At At
'og Stub.
have
tage
Uret.
fejl.
83
Han
holder
Stand
He
bears up
against
misfortune.
No get
Jeg b e d e r
det.
Dem
sig.
at gj0re
beg
of
You
to
do
it.
Han opper
det.
naae
for
Han
Skibet
sk0d
Pan den.
At stode
Blsesten
i
sig
i
He blew out
The
ship
his brains.
sprang
et
Luften.
af.
Horn.
To blow
hat.
blew up.
a horn.
Han er i Kost der. Han hilser Dem. Han bukker saa dybt,
at lian naaer Jorden. At have en Skrue 10s. a in me It Br0d. Frisk Br0d. Naadsens Br0d.
( '
To be crack-brained.
Stale bread.
New
bread.
Jeg spiser -<Eg til Frokost. Hun brast Grand. Ivt angaaer ikke
i
Luftka-
teller.
Indtil
den klare, lyse Dag. Han ssetter Huset paa den an den Ende. Kn sort Ko giver ogsaa
livid
broad
day-light.
He
black
wliite
hen
G*
lays
egg.
84
Man kan
ikke
leve
af
air.
Andre
wise
some
bis
nsesvise.
otherwise.
He He
pricked
promises
up
ears.
og
en
wonders.
Myg
til
To makes mountains
of
mole-hills.
Hunger gj0r SkovsebAt gaae paa Jagt. Enhver Ting bar en Ende, men P01sen
bar
to.
Hunger
er
deser-
No
Rom
paa
Herrens Oje
fed...
gjorKoen
The
to.
a day. master's eye makes the horse fat. Two eyes are better than one.
the
Hvad
af,
Hjertet lober
af.
er
fuldt
What
the
heart
Munden
groer,
thinks,
tongue
speaks.
over
Mens
doer
Grsesset
skal
Do
Draabe en Steen.
buler
the steed starves. well and have well. Small rain lays a great
dust.
85
Hun kan
Fingre.
det paa
sine
She has
ger's
It is
it
at
her
fin-
ends.
Det
er
Han
ejer ikke en
a
is
He
ling.
thin g.
When
The
fe
1 1
conn-s
are not
to the
worse.
ikke
stockings
o
w s.
in
the
Apost-
He
is
on foot, walking.
telling stories.
He
is
Den
Han
garale
er f0dt
Adam.
paa en L0r-
He To
She
is
squinti
hair.
dag.
Grey
bribe a man.
is
Hun
Saa
liar
vil
Then
there
pilfering. will
be
and masharply.
sin
Pen
He
writes very
Jalde.
Hun
86
Fsegte
med
Skrsederens
To run away.
Vaaben.
Kragetseer.
A
om
Kejse-
bad band-writing.
quarrel about nothing.
De
strides
They
Skyde Papegojen.
De
Sige
En,
kiger
vil
hvor
for
David
dybt
i
kjtfbte 011et.
Han
He
takes
drop
till
too
the
Glasset.
much.
Han
ikke h0re
G0gen
He
kukke meer.
summer.
Han
er smidig Aal.
som en
Panden.
He
He
cringing.
Han
(i
bar Been
Nsesen).
is
sharp.
or not
Tserske Avner.
To be poorly paid,
at
all.
To
I
Han
Der
He
Duer
men
Han
10ber
til
Djsevlen.
poetry. has not the least trouble at all. People are more ready to do bad things than
He
good.
satte
sig
paa Bag-
He proved
To To
speak
refractory.
deceive one.
one's
mind
plainly.
Han
He
87
Kn Steensliber. Kn Kurvrsamler.
Ilr.
A A
saunterer.
Mikkc-1.
The The
fox.
bear.
A
To
coffee-pot.
Gaae Krebsegang.
et
Vsere
Kridthuset.
is a fire. be reduced in circumstances. To be astonished. She makes a useless work. To be the favourite of
There
one.
Ud
To Of
Hun gaaer
med
She goes
early.
bed very
To take to one's heels. To bite the dust. To be unhorsed. He is very stupid. It is made very carelessly.
Det
He To
To
Korn.
Gjore Luftspring.
Gaaseviin. Slaae Klik, klikke.
tilkort.
cut capers.
Water.
to
fall
En
Den og Den.
vis
en Haandeveading.
a one.
Maud.
Kristi
Mr. siii-li a one. Far and wide. In the year of our Lord
18(33."
The
last
save one.
to
He
To
Kattepine.
fra
Han
10b
det
paa
Halvvejen. Han snakker opad Vsegge, ned ad Stolper. for et V. Ssette En et Den sorte Kunst.
hold the wolf by the ears. He threw the handle after the hatchet.
talks nonsense.
He
To
deceive one.
tedious,
Necromancy.
En
Torvetriller.
narrow-min-
ded person.
Polsesnak.
Balderdash.
i
To
make
light
of
thing.
Some proverbial
Naar Krybben
bides Hestene.
er torn,
expressions.
When
at the
Nye Koste
feje bedst.
Loven er asrlig, men Holden besvaerlig. Han bserer Kappen paa begge Skuldre. Vanen er den anden
Natur.
one thing,
perform another. He wears two faces under one hood. Habit is second nature.
Drukken Mund
taler
af
What
soberness conceals,
Hjertens Grtmd.
drunkenness reveals.
regner Skomagerdrenge ned. Det er let at sksere en bred Rem af en Andens Ryg. Det stille Vand har den dybe Grund. Cm Natten ere alle Katte
graae.
Det
It
rains cats
and dogs.
It
Still
Een Fugl
Haanden
i
er
All cats are grey in the dark. bird in the hand is worth two in the bush.
Lightly go-
come,
lightly
Bought wit
is
best.
ikke
sselge
f'0r
.
Bjornens
Skind,
He
The
is
a chip
of the old
block.
pitcher goes to the well till it comes home
like
broken.
Som Herren
neren.
er,
saa Tje-
Like master,
man.
while
inaa sniedde mcdens Jernet er varint. N0d bryder alle Love. Man inaa ikke give 15agerb0rn IIvedebr0d. Giv ham en Finger og han vil tage hele Haan-
Man
We
must
strike
is
the iron
hot.
den.
90
Hunger
is
faaer
f0rst
Borg
skaffer Sorg.
He
The
worse
never
gj0er,
A
All
barking
bites.
is
dog
bider ikke. Alt hvad glimrer er ikke Guld, og det er ikke alt Guld, der glimrer.
ters,
glitters.
mange
Sind.
friends.
catch
When
That
Han Han
drikker
forstaaer
som
at
en
He
He He He
drinks like a
feathers
kills
Svamp.
mele
his
own
sin
Han
Kage.
nest.
one stone.
makes
it.
derved.
by
To
91
til
He
on
puts
it.
good
face
Mvinnet bedrager.
Appearances are
ilil.
deceit-
Han
Han Han
At
lyver
liar
sin
egen
alle-
He
Pungi
sin
Nsese
He He
vegne.
er
kommen paa
To go on
chase.
a wild good
at spinde.
To buy a pig in a poke. Need makes the lame man run, the naked
queen spin, and the old wife trot. Old birds are not to be
caught
witli
(iannnel
let at
Fugl
fange.
er
ikke
at
chaff.
At
have
en
H0ne
To have
a crow to pick
a finger
Han
He
Spillet.
Mi nncsket spaaer,
raader. Han er ikke
at'
Gud
bag
Man
lit-
proposes,
is
God
dis-
poses.
tabt
very clever.
as easy as to
It
is
Enhvcr er
inest.
my
For
Ord
man
Fair
words
butter
no
have long
Der
men
than Michael.
92
snart
little
pot
is
soon hot.
Den veed
Skoen
bedst
trykker,
hvor der
The wearer
ches.
Sygdom
,
vende bort krybende. Man kan ikke maale Enhver med den samme
Alen.
Ague comes
back, on foot.
foot.
on horse-
Every shoe
not every
Som
man
reder,
saa
so
day,
Liden Tue
La3s.
vselter
stort
oaks.
Alt.
er
Well begun
is
half done.
God
Where
the will is ready, the feet are light. Silence gives consent. Better the last smile than the first laugh.
Lediggang
til
By
alt
we
at
He
whom
sings
with
Nseb.
Den, der tager Barnet ved Haanden, tager Moderen ved Hjertet.
de Blindes Rige ere de Enojede Konger. Hvad der er slaaet til en Skilling, bliver aldrig en Daler. Faisk slaaer sin egen
llcrre pan Hals.
the blind a one eyed man is King. You can never make, a
Amongst
silk
purse of a sow's
his
ear.
Falsehood beats
own
Framde erFrsende
Vorherre
vaerst.
inventor. Relations are jealous of each other. God the Lord is the guardian of fools.
Sprog.
bri-
lammel Kjserlighed
ster ikke.
Lords and fools may speak freely. Old love will peep out.
af
No smoke
Blood
without
fire.
en Brand, uden der bar vseret lid i den. saa er Blodet aldrig
is
thicker
than
tyndt, det er
water.
Lande.
altid
i
med
Huset.
There ken
in
of
morning
Alvor og Gammen kan godt gaae sammen. Den Ene Lykkni, den
A
(
ning. serious
a vi-ry
mind can be
Anden Krykken.
liappy mind. ^ne person has good look, another vry bad.
94
i alle Braadne Kar Lande, Roser sig ined Torne blande.
There
short cut
laid
is
often the
longest way.
Den
der gjemmer
ten,
gjemmer
til
til NatKatten.
Things
lost.
by are
often
Tie og
dens Br0d.
suffer patiently softens grief. When one man dies, there is room for another. best to take the It is advice of old people
To
and
to
employ young
Om
langt, er Juleaften
dog
trang.
lid
people to act. Even if people have plenty of time, they are often over busy at
N0d
Gold
Hvad 0ret
rnon h0re,
What
at.
det Hjertet
kan
r0re.
One person
enjoys
life,
Bsekke
smaa
Many
ful.
Kom
a mickle.
little
makes a
sin-
gamle
Adam
god
at
no disgrace.
every
Money
thing.
settles
med S01verhammer.
Trustiness
tion
and
discre-
the world.
Idag r0d, imorgen d#d. Den, der r0rer ved Beg, sm0rer sig.
dead
to-
we have common
must
to deal with
,
we people be cautious
against insult.
Den, der bar lave D0re, maa Isere at lude; og Den, der ingen Heste
bar,
People
maa
kj0re
med
Stucle.
When
the
husband
the
is
Konen
ibrklog.
imprudent,
wife
where.
Common mischief-makers
are punished more frequently than those of
quality.
Wrongs and
If
og trsekke de
Yur
ej
tercourse, it is in the lnpo of making them useful to us. Adversities are useful.
winds
high
hills.
blow
on
96
Med
i
Spente
og
spare
kan
Thrift
and
Isenge vare,
economy
Huse.
Vente
enrich, but a life of idleness and revel is destructive. Expectations are deceptive.
As
EgenArne erGuld
er er
vaerd;
Home
home,
be
it
ever so homely.
97
PART
II.
READING-BOOK
Popular traditions.
,,Vil
/
Itanske Folkesagn.
men
Men hvo
efter
er da denne
Holger Danske,
,
der,
under Kronbor.u Fiestning? Han er Billedet paa den danske Folkeaaoj paa den Kraft, der r0rer si^ Folket, og som saadan Slummer og Ro under F.-i-stsidder han da ikki* ningen ved XJr'-sund, men tindes hole I.andct over. Folkctroi'ii liensa-tt'cr ham n^saa paa t'orskjelligc r Danmarl;, hvor lian lejligbedsviis IVJ-MT >i^ Og rystt-r sin Kratt tn-m. No^h- j.aastaac, at have Norn-jvlland; Andre ville g talt mod ham vidi', at han siddrr <-n lialv Bdiilsvej ,else; at han lvrr under Slcsvi-- inrta-llcr Hakk(Mi vi-d M0gelt0nder. M-n almindeligst erTrm-n. at han liar I'mli^' umlrr Kronborg
Sagnet,
sidder
i
i
i
Folket
paa. at
e fast nol
komine trem og baere det r0de Skjohl 1'oran dan- Fan- tilsk- Stridsnuvnd, naar d-r <-r Nod
98
For
tes
at
korame
vel
til
Vaabengny
Steenbord, om hvilket der sade endeel staalklsedte Ksemper, der hvilede Hovederne paa de korslagte Arme. Den, der sad ved Bordenden, rejste sig da de traadte ind; det var Holger Danske. op, Men idet ban 10ftede Hovedet fra Armen, brast Steenbordet heelt igjennem, thi bans Skseg var Rsek mig Din HaaridN sagde voxet fast i det. ban til den forreste af de Bes0gende; men denne vovede ikke at give ham Haanden, og fik derfor fat paa en Jernstang, som ban stak hen til ham. Holger tog fat om den, i den Tanke, at det var den unge Hands Haand, og knugede den saaDa ban omledes, at der blev Mserker i Stangen. sider slap den, sagde ban: det glseder mig, Nu, at der endnu er Msend i Danrnark. Saa siges der og, at ban gav de unge Vovehalse den samme Hilsen med som ban sender til alle Tider og fra alle Steder, hvor Nogen gjsester ham: <Sig til Din Herre og Konge, at jeg skal nok komme til rette Tid; jeg kommer, naar der ikke er flere Msend i Danmark, end der kunne tage Plads om et T0ndebaand, og saa vil jeg samle om mit Banner alle Drenge paa 12 Aar og Msend paa 60, for med dem at frelse Landet. Der groer en Plante i Viborg S0, der skal varsle om bans Komme, thi naar den er saa stor,
,
under Krcmborg Fsestriing, fik nogle lystige Ungersvende det Iridfald, at vove sig ned igjennern de underjordiske Gange og bes0ge Holger Danske. De stege saa langt ned som de kunde komme og standsede omsider ved en stor Jerndor, der sprang op af sig selv, da de bankede paa, og de saae da, at den f'0rte ind til en dyb Hvselving. Midt under Loftet hang en Lampe, i hvilken Olien nsesten var udbrsendt, og nedenunder stod et msegtig stort
99
kan binde en Ilest ved den saa er det, staaer rede til at slaae Danmarks Fjender. I Ivor ka'inpestor Holger Danske varafLegeme, det giver Sagnet et Billede af ved Fortsellingen
at mail
lian
,
oin
til
Da han
Troldkvinde havde
dem, vilde han naturligviis pr0ve dem, og gik paa Norrefselled ved Kjobenhavn, hvor han lagde sig ned paa Jorden for at kige igjennem Men da han rejste sig var der Spor i Marden. ken af Brillerne, nemlig to Huller, som siden tyldtes med Vand, og det er de to store Kjser, soin
faaet
ud
endnu tindes
der.
Ilellig
Anders.
Lidt udenfor Slagelse, ved Landevejen til Kors0r, er en H0j, som kaldes Hvilehojen, paa hvilken der har staaet et Ivors raed latinsk Indskrift til at forklare, at det blev oprejst til MTQ
for St.
inaa
hans Magt, derfor kom han i stort Ry og blev omsider Slagelse Skytsherre. Ogsaa de mange store J order, der h0re Slagelse By til, skal denne Prsest have forskaffet den; thi da han gjerno vilde see Byen tilgode, bad han Kong Valdemar om at ska nke den noget Jord, og Kongen lovcdc ham,
saa mr-rt Laud til Slagelse By, kunde omride paa et ni Naetter gammelt F01, medens Kongen var Da Ilellig Bad. Anders nu havdc taaet dette Li)fte, red han saa godt til, at Hoffolkene Here Gauge maatte gaae til
at
Denne Hellig Anders var Prsest til Pedersi Slagelse, medens Valdemar den Anden var Konge i Daumark, altsaa i Begyndelsen af det trettende Aarhundrede. Han var en from og gudirygtig Maud, der gjorde alt det Gode, der stod
kirken
i
eller
ret
Dansk.
ville
Isegge
sum
1'rujsteii
7*
100
sig, dersom han ikke skulde ride hele Landet om. om Hellig Anders, at naar han
holdt
at
sin
hfenge sin
lerne.
Bon under aaben Himmel, plejede han Hue og sine Handsker paa SolstraaEngang da han viide hsenge dem der, som
ofte
Jorden.
havde gjort, faldt de imidlertid til Derover blev han meget sorgfuld, og bad Vorherre at sige ham, hvormed han havde forseet sig; han fik da og at vide, at en af Klosterfolkene havde stjaalet en Gserdestav og derved vanhan saa
helliget hele
Samfundet.
hellige Land, men han kom ikke sine Rejsefseller; thi da Afrejsen og de havde Medb0r, vilde nan
engang
selvtolvte
til
det
hjem igjen med var forhaanden dog ikke drage Da han bort, for han havde h0rt Messe i Joppe. derefter kom til Strandbredden, vare hans Rejsefseller alt borte, og med sorgfuldt Sind saae han
Paa engang stod der en Rejsende ved Siden af ham og b0d ham ssette Dette gjorde han, sig op paa Hesten hos ham. men idet de rede sammen, faldt Hellig Anders isovn i den Fremmedes Arme, og da han atter vaagnede op, saae han sig forundret om, thi han fandt sig paa en Hoj udenfor Slagelse, og havde dog vseret paa flere hellige Steder undervejs. Det varede Isenge, inden hans Rejsefseller kom tilbage til Danmark, men den Hoj, paa hvilken den fromme Prsest op vaagnede, kaldtes Hvilehoj, og bar siden altid beholdt dette Navn.
efter det bortsejlende Skib.
Troen paa Troldfolk, Hojfolk, Ellefolk og Nisser vedligeholder sig endnu blandt Almuen i Danmark, om denne end ikke gjerne vil vedSmaafolket og de Underjorkjende sig det. diske> hedde de ialmindelighed med en fselles Be-
101
og der fortaslles, at da Vorherre udstedte En^le at' Himlen, 1'aldt Nogle af dem ned paa Hojcne; de bleve Hojfolk, eller som de <>;r kaldes, Bjergfolk; Andre faldt ned i Ellelief oik; atter Andre faldt nioserne, og de bieve ned i Gaardene, og de bleve Gaardboer eller
ii.-i
vnelse, ildne
Gaardbonisser.
vadPludselig kaldte Vorherre paa hende, hvorover hun blev forskraekket og skjulte de Born, som endnu ikke vare vadskede. Han spurgte hende derpaa, 0111 alle hendes Born vare tilstede og hun svarede ja, for at han ikke skulde blive misfornojet, dersom han saae, at Nogle vare uvadskede. Derpaa sagde han til hende, at hvad hun nu havde skjult for ham, skulde herefter vaire skjult for Mennesker, og i samme Stund forsvandt de utvsettede B0rn og skjultes i Bjergene; det er fra dein, alle de Underjordiske
En Dag,
Eva omsider
ske
sine
nedstamme.
lalmindelighed staaer man sig godt med Sniaafolkene, siger Menigmand, naar man kun lader dem En.-d og ikke fortrsediger dem, ja de give man
gen
Staid.
hjselpe til at flytte Kva3get og holde reent ved det. Nisserne ister knytte sig, uaar de rru ^-ode og hjaBipsomine, enten til Eamilier eller til Holiger, for at varetage Beboemes Tarv og
tilrette veil modi-nde Vanskeligheder. Dvierge og Bjergfolk boe under Jordri. H0jene, og omNattea kan synske Eolk see tU-in dandse da lotto H0jene sig og staae paa tire glornde
De
Gaard og
hja-lpe
Piller.
jo
alle Sr.nd:i^sljt)ni;
paa -n Siinda.ir. Manden seer ud "ElU'folketboer i Ellnnosrr. som en gnimm-1 Maud med en sid Hat paa Hi'V-det; Ellekvinderne ere unge og dejlige at see til, men bagtil liule som et Dej^trug. Ofte kan man
fk)dt
det
vil
Enhver, dor er
102
ved Ellemoser see Manden bade sig i Solens Straamen komruer Nogen ham nser, da udspiler ban sine Kinder og puster paa Folk, hvilket fremkalder Sygdomme og Smerter. Kvinderne ere hyppigst at see i Maaneskin, thi da dandse de deres Rimddandse med Lethed og Ynde, men de passe
ler,
godt paa, at Ingen seer deres hule Ryg. Ellekongerne holde slet ikke af anden verdsPaaBornholm boer der en saadan Herlig Magt. sker under Jorden, som undertiden viser sig, men ikke tillader Landets Konge at blive meer end tre
Kristian
vare at see til som Tracer, men om Natten vare drabelige Ksemper. <Paa M0ens Klint er der endnu en Konge. Hans Dronning har sit Hjem paa det Sted, der kaldes Dronriingstolen, og ikke langt fra hende staaer hendes Scepter, Dronningspiret, der nu kaldes Sommerspiret. Klintekongen paa M0en er en Ven af Klintekongen paa Stevns, men de ere begge To fjendtlig stemte imod Klintekongen paa Rygen, der altid rnaa spejde over Havet, for at see, om de komme for at krige med ham. M0ens Klint kan aldrig indtages, thi Klintekongen holder Vagt der. I Krigstider kan man see hele Krigsskarer paa Klinten til Landets Forsvar, uden at vide, hvorira de komrne. Saa er der endnu en Kiintekonge; han her-
den Fjerde rejste til Stevns og afsatte ham. Nserved Storehedinge er der Spor af en Egeskov. Det var dengang Ellekongens Soldater, der orn Dagen
103
sker
<>u
over
alle
Klinterne
ved
M0en, Stevns
hen over Havet
at'
i
IJygen.
Xaar han
t'arer
iire sorte
Heste,
bliviT det ganske sort og koininer i vildt Oprer; mail kan o^saa tydelig h0re Hestenes Vrinsken. Kt'trrhaanden som der er bleven bygget Kirker Danmark, ere Troldene imidlertid forsvimdne,
i
Klokkeringning kunne de ikke fordrage. F0rst flyttede de fra et Sted til et andet, men jo flittigere
tin
desto Kirkegffingere Omegnens Beboere bleve, blev Opholdet for de Underjordiuudhuldeligere ske, saa de omsider vendte Landet Ryggen og kun konime tilbage til deres forrige Hjem ved sseregne
Lejliglieder.
Kors kunne de slet ikke udholde, B0nderne undertiden Straa korsviis for at liindre deres Gjenneingang. Korsveje kunne de ikke komme over, og de kunne heller ikke udhid og did. tale (Jrdet Kors, men kalde det Trommeslag ere ogsaa ubehagelige for Smaafolket>, thi de ere meget bange for Torden og Lynen Art ild og ansee Lyden af Trommeslag for af Toniriiskrald. B0nderne sorgede derfor fordum for at faae Trominemusik til deres Gilder, naar de vild<- hulde de Underjordiske bortc. At Troen j>aa
Synet af et
Isegge
dert'or
dein ikkcj
liar
tabt
si--
Sp0rgamaalj f'aaer man iutet Svar e!i have banket tre (ian-c, da er det Te--u j>aa, at llnjtolket ikke liar No-vt derimod, idler Men undlade at beile m Tilladelse, Hyttet bort.
deliiM(let
Landet: at der endnti iiudcs hist og her bankc paa Hiijcne fr at bede om Tilladrlsr til I<T. Lille Trold! maa at lade Kvseget g niin Ko graesse paa Din Vold? det er det almin8kik,
tarli-'t,
Og
ii'-t
tejh-r
ikk- j>aa
i\
i-'nrtiellinger
liar
al
den
i
I'lt-injn-
Skade.
De
ans.
104
overmaade snilde og klogtige, men undertiden lade de sig dog dreje en Knap af Mennesker. Saaledes gik det en Trold, der havde hjemme i en af de store Hoje i Jylland. Bonden, paa hvis Mark Hojen fandtes, gav sig til at plqje den udeii at iagttage den almindelige Banken, fordi ban troede,
at de Underjordiske forlsengst vare flyttede bort. Pludselig stod imidlertid En af dem for ham og Hvem giver Dig Lov til at p!0je paa spurgte: Eiter at have gjort Undskyldning for mit Loft? sin Dristighed, kom han snart overeens med Trolden om, at de hvert Aar skulde dele Udbyttet af Bondens Udssed, saaledes, at det ene Aar skulde Trolden have hvad der var under Jorden, det andet Aar hvad der var ovenpaa; Bonden ligeledes Men da saaede denne det et skifteviis Udbytte.
Besigtigelse viser det sig, at Gaven er Guld, men rsekke de S01v- eller Guldmynter frem, saa maa Enhver vogte sig for at r0re derved: thi de ere gloende Ting, der strax brsende En. Knever Udlaanereu de betroede Ting, blive de altid fornsermede og hsevne sig ved at beskadige Laanet; men venter ban, iudtil de selv bringe det tilbage, f01ger gylden Lori med.
I Liimljorden ligger den lille Fuur med den bekjendte R0dsteen; der bar den viseste og se.ldste af alle Bjergpuslingerne hjemme. R0dstenen er en henved 30 Fod hoj Klippe af r0d Sandsteen, der udvikler sig af en meget stor Bakke med Lag
ene Aar Guler0dder og gav Hojfolket Toppen, det andet Aar Korn og gav dem R0dderne. A1 den Rigdom og det Guld, der tsenkes kan. siger Almuen, findes hos de Underjordiske; men undertiden komme de dog og laane Et og Andet af Mennesker, som de staae i god Forstaaelse med, der vises og betale altid rigelig for den Velvilje dem. Give de Potteskaar eller et Stykke Kul saa kan man rolig tage imod det, thi ved naermere
,
105
at' Skifer og Okker, en af de Bakker, der ligge paa begge Sider af en snever Dal, og nedad hvisSkra-nt en Kilde risler. Tidligere sk0ttede Folk slet ikke om at korame R0dstenen nser efter Solnedgang, tin da begyndte Hojfolkene at pusle; men nu have de forladt 0en, fordi de ikke kunde holde al den Klokkeklang og Orgelmusik ud, og Folk fortrsedigede dem desuden paa allehaande Maader. Saa lejede de engang en Baad og flygtede bort midt i Nattens M0rke; men de ere dog ikke laenger borte, end at de kunne komme igjeu r naar det lyster dem. Da den sidst af<10de Konge bes0gte 0en, var der uaturligviis stor Glaede iblandt J0boerne Alle frydede sig over det kongelige BeS0 g g gj r de hvad de kunde for at vise ham .ZEre, ogsaa Bjergaanderne; de kom tilbage om Natten for at gj0re Stads af ham, thi de pillede Mosset afR0dstenen, fejede rundt omkring den og satte Alt i den pynteligste Orden, hvorpaa de atter
;
droge bort.
vedligehol-
og dette er vel isaerdeleshed i det nordlige og vestlige Jylland gaaer der en F01else af med dem igjennem Beboerne, og en Higen Medynk efter at kunne viere disse faldne Engle tilhjyjlp; derom vidue ogsaa de fleste af deres Sagu, og denne Opl'attclsc liar en af Danmarks iSkjalde trseffeude skildret ved at sige om Skovtrolden
:
To
bans
som Englen kaemper med Djajvlen i hans iSind. Det er som bag haris Oje et Hav af Taarer laa, men aldrig en Draabe til Kind en kunde naae som Vaigt af tusiud Bjerge ham knuger Marv og
det er
men
ej
106
spille, som riraeligt er, ogsaa en den danske Folketro, thi Danmark er jo Naar vigtige Begivenheder forestaae, et 0rige. komme disse Najader op paa Overfladen af Havet De ere dejlige Kvinder forfor at forudsige dem. men forneden skabte som Fisk, og deres oven, Hovedbolig er i Dybet nordfor Sams0, imellem denne Dronning Dagmars D0d og Kyholm. blev forudsagt af en Havfrue; Valdemar Atterdag blev spaaet af en Havfrue,, at den. Datter, Dronning Helvig vilde skaenke ham, skulde overgaae Faderen i Magt og Anseelse, og til Frederik den Anden kom en Bonde fra Sams0 1576 og berettede, at en dejlig Havfrue, der havde kaldt sig Isbrand, var kommen til ham gjentagne Gange, naar ban plojede sin Mark nede ved Stranden, og havde befalet ham, at gaae til KoDgen og sige, at bans Dronning skulde f0de en Son, der skulde arve bans Rige, og blive en ypperlig Herre blandt alle Denne Son blev Konger i den nordre Verden. Kristian den Fjerde.
Havfruer
i
Rolle
Havaanden eller Aamanden, der lever i Odense Aa, bar i Aarhundreder forlangt idetmindste eet Menneskeoffer hvert Aar for ikke at lade Vandet stige saa hojt, at alle omkringvserende Agre og Enge vilde blive 0delagte derved. Kunde ban faae men det to, ja tyve Ofre, tog ban gjerne derimod larler til, at ban nu f01ger med Tiden og bliver mindre grum. Ogsaa paa aridre Maader s0gte ban
?
thi, siger en eiidnu levende Fsergernand, han kunde dreje og vende min Baad snart til den ene Side, snart til den anden, naar ban var vred, saa at jeg ordentlig maatte
slaaes
med bam,
for
ej
at
komme ned
tilbunds.
Undertiden drillede ban niig ogsaa ved at staae paa den modsatte Side af Fsergestedet, og raabe,
107
at Kn skulde strax jeg eller en anden
der var en Rejsende, der vilde over, ja, saa var der naturligviis Ingep." F0r vi gaae bort fra de danskc Folkesagn, er det vel vserd at gjengive et smukt Sagn af en anden Art, der opbevares i Omeguen af Odense fra Svensketiden *) af. Et Par gamle ^Egtefolk, der boede i et lille afsidos liggende Huus, bleve yderst forskrsekkede
ved at h0re, at Svenskerne paa Flugten brsendte Byer og Huse af, hvorsomhelst de kunde komme til. Opfyldte af Angest og Frygt ved at vide dein
i
Psalmebogen, og den
skulde vsere dein
m0de.
Vor Gud ban er saa fast en Borg, denne Lathers skjo'nne, kraftige Psalme stod paa det Sted, n aabnede sig, og dette gav dem Tr0st og
Mod
efter at
de tilsengs, Varetsegt
have sjunget den med hinandcn, gik og bade Vorherre tage dem i sin
Naiste Morgen da de vaa.^ncdo, var Stuen ganske inork; sideneiter ^ik do til D0ren for at aabne den, men kiunlc ikke fnae den op, og da
de koin oj) }ia,-i Loiu-t <>i^ cuclelig fik en Luge op, saae de, at drt allercdr vac htjt op j>aa Dagen,
iin-n
at
et
ty]<Lt
Sin-Ing
om
N.-ittcn
liavdc
Huset og derved skaanct di-m fur de VoldU'ii BOmheder, Fjenden havdo viist Dttriiggende Landsby ved at ska-mU- og braiiidc, i'0r ban drog
hele
i
indfyget
videre.
*)
Da
Svcn-krrnr
li.-ivik-
Ki->iil
l'\
1*559.
108
Poetry.
Dan mark, Du
Vel Dine Sletter
Perle, der
(Digte.)
Syd og til Nord; vor Kjserlighed blomstrer et Rige st0rre og bedre, end Ord kan udsige, der, o vor Konge! Din Vselde er stor.
men
Christian
Winther.
Modersmaalet.
Moders Navn er en himmelsk Lyd, saa vide som B01gen blaaner, Moders R0st er den Spsedes Fryd, og glseder, naar Issen graaner,
s0dt s0dt s0dt
i i i
Eftermsele!
er den
Moders R0st
Vuggesang,
der huer os bedst af Alle ; Modersmaal bar en himmelsk Klang, naar Bornene ,,Moder" lalle, s^dt i Lyst o. s. v.
Modersmaal er det Krafteus Ord, som lever i Folkemunde; som det elskes i Syd og Nord,
saa sjunges der s0dt s0dt i Lyst o. s. v.
i
Lunde,
109
Modersmaal
er det
Rosenbaand,
som Store og Smaa omslynger; i det lever kun Fsedres Aand, og deri kun Hjertet gynger,
s0dt
i
Lyst
o. s. v.
Modersmaal er vort Hjertesprog, kun 10s er al fremmed Tale; det alene i Mund og Bog kan vsekke et Folk af Dvale,
s0dt
i
Lyst
o. s. v.
N. F.
S. Grundtvig.
Modersmaalet.
Vort Modersmaal er
dejligt,
Klang, og prise det i Sang? En hojbaaren Jomfru, en sedel Kongebrud, og hun er saa ung og saa yudig seer bun ud.
hvormed
Hun
til
laegger os paa Lseben hvert godt og kraftigt Ord Elskovs sagte B0nner, til Sejrens stolte Chor; er Hjertet trangt at Sorgen og svulmer det af Lyst, bun sksenker os Tonen, som lette kan vort Bryst.
i 0st og Vest vi bar svsermet og de svundne Tiders Viisdom, de fjerne Landes K10gt, hun lokker og bun drager, vi fulgi- liendes Bud, for bun er saa ung og saa yndig SCCT hun ud.
Og om
De Fremmede,
do trcnkte at volde hende Sorg, hriMrs c^.-n liorg; de b0d bende Trzeldom men just som <lo mcentc, bun var Haand og Bast, da lo bun saa lijertelig, at allc Ltunker brast.
i
i
Og
alle
de blev
de Skjalde hun sk;< nkt-d' Ordets M om bondes Ssede en stairk og trofast Vagt;
110
hver Sang som Folket kjender og lytter til med Lyst, den blev en Ring iBrynjen, som daekker hendes Bryst.
Hver
den biev
kom
i
fra Hjertet
og som
Hjertet naaer,
til
Og Aarene
rulle
og
skiftes
om paa
Jord,
;
og vore Navne glerames som Snee, der faldt ifjor, og Slsegt efter Slsegt segner hen paa Nornens Bud men hun er saa ung og saa yndig seer hun ud.
E. Lembcke.
En Sominerdag
Danniark.
langsomt Kj01en B01gen bryder; hid den sig mod Landet skyder med det r0de Purpurflag; let en Flok Zefirer f01ger, Flaget hen i Lufteri b01ger,
Ill
Danske Nationalsange.
I.
Kong
i
Mast
Hans
at
V serge
R0g og Damp.
hamrede saa
fast,
Gotheus Hjelm og Hjerne brast. Da sank hvert tjendtlig Spejl og Mast i R0g og Damp. Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
Hvo
staaer for
i
Danmarks
Kristian
Kamp?
Niels Juel gav Agt paa Stormens Brag. Nu er det Tid! Han hejsede det r0de Flag,
Da
og slog paa Fjenden Slag i Slag skreg de hojt blandt Stormens Brag:
;
veed
et Skjull
bestaae Strid?
mod Danmarks
Juel
Nordhav, Glimt af Vessel br0d Din m0rke Sky. Da tyede Kajrnper til Dit Sk0d, thi med ham lynte Skrsek og D0d. Fra Valen h0rtes Vraal, som br0d Din tykke Sky. Fra Danmark lyner Tordenskjold;
Hver give
og
sig
liimlens Void
flye!
til
!
Ros og Magt,
Hav Modtag Din Ven, som uforsagt t0r m0de Fareu med Foragt
112
saa
stolt
sortladne
Og
og
Kamp
f0r
mig
/.
Ewald.
II.
Danmark,
lukt
dejligst
Vang og
blaa!
Vsenge,
med B01gen
i
mod
Leding gaae
Sund lod Gud indhegne, Danskes Liv og Lyst; B01gen alle vide Vegne vserner Kliut og Kyst; ingen Nabo, som vil vinde, t0r paa Danmark gaae iblinde ilk vi Ledet hsengt ilave, lukket var vor Have.
Belt og
;
Dronning Thyra rejsteVolden, Dannevirke kaldt, som bar mangen T0rning holden for den slet forfaldt. Ledet", sagde Dronning Thyre,
7?
eller
Hofbud byder!"
Dannemark vi nu kan ligne ved en frugtbar Vang, hegnet trindt omkring Gud signe det i N0d og Trang!
;
113
isegte,
L. Koch.
Fredrelandssange.
I.
Langt hojere Bjerge saa vide paa Jord man bar, end hvor Bjerg kun er Bakke; men gjerne med Slette og Gr0nhoj i Nord vi Dannemsend tage tiltakke vi er ikke skabte til H0jhed og Blsest, ved Jorden at blive, det tjener os bedst.
;
Langt skjonnere Egne vil gjerne vi troe, kan Fremmede udenlands finde, men Dansken har hjemme, hvor B0gene groe ved Strand med den fagre Kjserminde, og dejligst vi finde ved Vugge og Grav, den blomstrende Mark i det blende Hav! o
Langt storre Bedrifter, for ^Ere og Sold, maaskee saae man Udlaending 0ve; omsonst dog ej Dannemsend t'0re i Skjold, med Hjerterne, L0ve ved L0ve; lad 0rne kun rives om Jorderigs Void,
vi bytte ej
Banner, vi skifte
ej
Skjold!
Langt klogere Folk er der sagtens om Land, end her mellem Belte og Sunde; til Iluushcliov har vi dog Vid og Forstand,
vi vil os
Og
skal
Tiden nok
vise, vi ta-i)k.>
ej
slet!
Sprog Tunge;
114
vort Modersmaal ej paa et Haar, det smelter dog meer, end Fremmedes slaaer.
og
trseffer
Langt mere af Malmen saa hvid og saa r0d, Andre i Bjerg og i Bytte; bos Dansken dog findes det daglige Br0d ej mindre i Fattigmands Hytte. Og da bar i Rigdom vi drevet det vidt, naar Faa bar for Meget og Fserre for Lidt.
fik
Langt sedlere Konger med Landsfader Navn maaskee kan engang man opdage men ^Etten i Lejre og i Kjobenhavn, dog sp0rger endnu om sin Mage; tbi prise vi Stammen af Skjold og af Dan! gid altid den blomstre i Fsedrenes Land!
;
man h0rte fra Fremmedes Tunger; men Sp0rgsmaal, om altid det meentes saa godt som her, naar hver Dannemand sjunger: Vor Fredrik! Han vorde som Duen saa bvid!
Hans Alder bojloves som Fredegods
N. F. II.
Tid.
S. Grundtvig.
Vi bar
et
Huus ved
og
Alfarvej,
kun
til
tarveligt
lille;
vore Vilkaar dog vist ej passe vilde. Det vore Fsedres Daad bar seet, der bar vor Barndom grsedt og leet, der er vor .Manddoms Gjerning skeet, der vil vi Ojet lukke.
et storre
115
Stuen Bonden,
flink
og
gsev,
Paa trende Sider bar det Fred bag Havets blanke Gjerde, men intet Lukke eller Led
mod den fjerde. Vseggen der er styrtet ind, saa Regnens Dryp og Solens Skin, saa fremmed Vr0vl og freinmed Vind igjennem Huset tranger.
det sksermer
,Ja,
Vor Nabo
ejer selv en
Gaard
med sexogtredve
men
heist
Bure,
forinden vore Mure. I Hjemmet staaer han under Pidsk, men her vil Fyren spille frisk, og sidde 0verst ved vor Disk,
og
puffe os
Krogen.
Vel bli'er vi aldrig Ilerrcinsend Verdens store Rige, og vi vil gjerne gaae i Spanid med Smaafolk, vore Lige;
men vi vil ikke drikke Dus med Den, som spytter vort Kruus, vort eget Huus, og Herrer
i
vi f0rst for
Alt
I
vil
vsere.
Og
som
derfor op,
Dannrm.i-iul.
vor s0ndre Vieg at b0de! Med Skee i Haaml og Sviurd ved Laend,
p]en skal Alle m0de,
8*
116
trset,
f0r vi bar faaet Hytten tset, saa kan vi sove trygt og let
alt
Hjemvee.
Underlige Aftenlufte! Hvorhen vinke I min Hu? Svale, milde Blomsterdufte, sig, hvorhen I b01ge nu? Gaae I over hviden Strand
til mit elskte F0deland? Vil I der med Eders B01ger
tolke,
Matte Sol bag Bjergets Stene, Iuer0d Du synker ned, og nu sidder jeg alene en dunkel Ensomhed. i Hjemme var der intet Fjeld! Ak, saa er jeg ude vel, skal i Nat jeg barnlig blunde i mit Herthas gronne Lunde.
NorgesSon! jeg
Du
at
bar sagt
i
med
Hjemmet
Rolighedens sande Lyst. Scbweizer! som paa Klippen boer, Du bar talt de samme Ord. Hellig Lsengsel drev med Vselde Begge til de vante Fjelde.
Troe
da,
Ak!
fra disse
117
Synger Granens, Fyrrens Lov! Hvor er Danmarks B0geskov? Gustne Flod, som her sig krummer, dysser ej min Sjsel i Slummer.
Hjemrae rinde ingen Floder en sid og leret Grav.
breder
om
Stille,
hisset
Ilvor I kvsege s0dt mit Bryst; graeder, mens hun dog saa venlig kvaider?
ej ej
Ikke dem jeg h0rte sjuuge, hvor ved Hytten Trseet groer bedre, skjonnere maaskee,
er ikke de.
vist
men
end
him kvusder,
Tager
min San--
lor
andet
Alt'nen er saa
og smuk.
min
kjajrc
Lund;
118
skal jeg meer min Moder see? Livet er kun svagt og kort, Skjsebnen vinker Isenger bort Skal jeg med den sidste Varme trykke mig i hendes Arme?
A. Oehlenschlceger.
Sjettes Baare.
Fsedreland, hvad bar Du tabt, Din gamle Konge sover! Et rast!0st Liv til Arbejd skabt,
Et Hjerte brast, der banked 0mt For Laridet og for Folket, Et Hjerte
brast,
Dig
tabt!
H. P.
Hoist.
Nordens Eenhed.
Lsenge var Nordens
berlige Stain me spaltet i trende
Fremmedes Bord.
119
Atter det Skilte
b0jer sig
sammen;
Tiden
trie,
engang
Da
skal det
Tanken og
Ordet.
Den dristige Tanke Frit flyver Tanken. taaler ej Lsenke og sendser ej Skranke.
Lidt dog den baader, naar ej den faaer Ord. Tanken alene er Havet, der hviler d0dt og ufrugtbart -- men Skibet, der iler kja-kt mod sit Maal, er det krat'tige Ord.
ak Frit floj vor Tanke, men Ordet laa det, en Harpe med urorte Strsenge,
tange
gravlagt og vented Opstandelsens Bliv; O, men det vaagne.d lig Stotten, der klinger, vaekket af Solgudens straalende Finger; Maisol! Din Straale gav Ordet f0rst Liv!
H. P.
Hoist.
Knud den
Store.
Kong Knud sad stor og msegtig paa sin Throne, en Herre, drabelig og stserk som huld. Den danske, brittiske og norske Krone, var sammensmeltet bans Krones Guld. bans hoje Sal klang llarjiens Tone, Hojt thi Skjaldens Bam var at bans Idnct fuld. 1\ inner til bans I Kirken selv 10d -^Ere, tbi kraftig ban udbredte Jesu Loire.
i i
1
Men Knud
ej
120
ban slotted Haand til Kind, og Ingen Deel bar tog i Hoffets Glaede. De svundne Dages Idrset faldt ham ind, da monne bitre Taarer Ojet vsede. Ak, sukked' ban, mm Gud! kan Du forgsette, min Synd, kau Du mit Regiiebrset udslette?
8
Stolthed og Foragt,
grseder.
stolte
For
at forstserke
denne
forbandt jeg mig med Eadrik, den Forrader. Den djserve Ulf i Kirken blev ornbragt, bans Blod uskyldigt Altertavlen vseder. Ej blot med Svserdet, tidt med m0rke Rsenker jeg vandred' frem. Nu det mit Hjerte krsenker.
Men oftest dog med Manddom og med Svserd min raske Ungdom blot sit Va3rk begyndte at vorde gamle Danmarks Krone vserd, det var den Tanke dog, som frem mig skyndte.
;
derfor stormed' jeg i Herrefserd, derfor Heltens Syssel, Kamp, jeg yndte. og Da aabned' sig mit Hjerte for Din Stemme; Ak bulde Jesus! kan Du alt forglemme?
Og
sad,
i
Ojet,
mens hen ad Bsenken i den lange Rad Guldbornet gik, og Hvermand var fornojet; da treen en Skjald for Kongen frem og kvad: Min Herre! bvor er Den som Du ,ophojet?
Du
ustraffet
tvang det stolte Nords udstrakte Lande, Ingen t0r Dit Bud modstande.>*
Taalmodig, uden Harme h0rte Knud paa denne daarlige, forvovne Tale.
Hvad Skjalden
af hver
121
blev den gyldne Stol paa Kongens Bud bragt ned fra Borgen gjennem gr0nne Dale til hviden Strand, hvor stolt og langsomt Vandet hojt skylled' sine B01ger op paa Landet.
Da
Derpaa ban lod med steenbesatte Baand den tunge Glavind ved sit Bselte spsende, med Krone paa, rned Scepter i sin Haand, man saae ham sine Fjed mod Havet vende. Hvad Tanke nu besjaelte Kongens Aand,
nysgjerrig
i
men Kongen
med
sit
F01ge,
Purpurkaaben,
mod den
hvide B01ge.
lyd Din Herre, Du ej nserme Di^ Din B01ge krsever jeg saaledes avet, at til min Fod den aldrig vover sig. Thi jeg behersker Nordens stolte Lande, ustraffet Ingen t0r mit Bud modstande.
thi
!
Der Kongen sad og take saa til Havet: Det Land jeg sidder paa, tilh0rer mig; med Dig, o S0! miu Magt er jo begavet,
Men som
sin
ssedvanlig gik den stolte B01ge vante Vej, den end bestandig tog,
af sin Natur den intet vilde d01ge, det ene B01geslag det andet jog. Med otto Niende kom brat i F01ge,
der staerk og svanger op paa Kongen slog. Kj til bans F0dder kun den op sig tru-i bans Scepter og bans Krone den bespraingte.
Da
at
rejste
Kongen
sig,
sane
til
liver Side,
br0d r0rt med Taarer hqjt saalnlcs ml: lsandhed, liver en Kristen burde vide,
Ingen maigtig
evigt R0re,
er,
foruden
sit
(Jiul!
lod
med
ved
stserke
122
Han ene msegter Jord og Hav at mod Hans er al min Vselde saare
tvinge, ringe.
Med disse Ord ban af sin Krone spsendte, af Guld og ^Edelstene tuug og svar; derpaa ban sine Fjed fra Havet vendte,
Kirken bar. og ydmyg Kronen hen Der knselte ban og hver en Synd bekjendte, mens Angertaaren trilled' bed og klar. Paa den Korsfsestede med Martyrkviden han Kronen satte, bar den aldrig siden.
i
A. Oehlenschlceger.
Tycho Brahes
Farvel.
mellem Sj01unds Kyst og Skaane straaled over 0resund. Hvselved om Uranienborg sig den lyse Stjernebue. Tycho stod i Maanens Lue, monne Landet rundt beskue
tankefuld,
med dsempet
Sorg.
han sagde: Fsedreland! mig dog, hvad var min Br0de, da Din Son Du bort at st0de fra Dit Hjerte nsenne kan? Har Du glemt min Kjserlighed? Det var mig, som monne fosere op til Skyerne Din -ZEre: Hele Ilimlen kan jo vsere Vidne til min Sonlighed.
Og
sig
lange Nsetter
til
Himmelen
hver en Kant.
123
Derfor, elskte Fsedrejord, fremfor alle Verdens Lande bar jeg elsket Dine Strande, og paa dem b0r Templet stande for det lyse Stjernechor.
Men Urania
vil et
sin
Ven
andet Hjem berede, hvorved hendes Kunst kan brede sig til andre Lande hen. Dunkelt jeg kun Vejen seer, Stjernerne den maa betegne. Ligemeget hvad for Egne
!
L. Eeiberg.
Kjierlighedsdalen.
Blandt gronklsedte Bakker der ligger en Dal, saa lonlig og stijle, saa luun og saa sval; der kommer ej Vinter med Storm og med Slud, thi Dalen er Vaarens den evige Brud.
Og evig den smiler Foraarets Pragt, udsmykket med Blomsternes spraglede Dragt, den skifter ej Khi-dniu^, skjondt altid som ny den hviler bag Fjeldenes skserinende Ly.
i
trindt er den hegnet af Skoven saa gron, der prunker nysprungen, ungdommelig skjon; i Bladenes Lovhaeng, med Frihed og Ro de vingede Sangere bygge og boe.
Og
Og raslende pible fra levrige Fjeld blandt s0de Violer de klareste Viuld; de glide saa sagte, de snoe sig saa tidt, som om de end gjerne gad t0ve her lidt.
124
Dalen der ligger et Huus, mellem L0v, mellem Bsekkenes Suus; ined Lundene for og med Lundene bag
Og
inde
halvt skjult
sit
straalagte Tag.
Men Solen, som daler paa Himraelen blaa, forraader bag L0vet de Vinduer smaa; og snehvide Vseg gjennem Rosernes Hsek sig andengang viser i spejlklare Bsek.
Og hisset bag Bsekken blandt Roserne boe, usete af Verden, de elskende To;
paa Jorden de leve, men Himmelens Lyst opfylder og hsever uskyldige Bryst.
Naar Solen fremstiger paa Bjergenes Tind, den seer ved bans Barm hendes smilende Kind; og naar den neddukker sin straalende Karm, den finder bam i bendes favnende Arm.
Som
som
Et paa det selvsamme Straa; paa en eneste Green, skjondt Tvillingeblomster, dog ere kun een.
og smelte
Lilier to
De
de
Tiden, den kommer og gaaer; Dage, de mserke ej Aar, ej F0r eller Siden; de Elskendes Hu kun fatter og f01er det salige Nu.
sendse
ej
tselle ej
ganger, hvor ligger den Dal stille, saa luun og saa sval? Hvor gr0nnes den Vaar uden falmende H0st? Hvor lylder den Himmel de Elskendes Bryst?
sig os ?
Du
saa lonlig og
Det er som en Drom fra min henfarne Vaar, jeg saae den engang i mit sextende Aar;
125
men Stormene bruste, og .Taagerne steg, og Dalen tilsidst for mit Oje bortveg.
Men
finder Du, Yngling, og finder Du, M0, den Dal, hvor I 0nske at leve Off d0e; da taenker med J0mhed paa Skjalden, jer Ven, som Dalen bar fundet og mistet igjen!
St. St. Blicher.
Farvel !
8ig nserraer Tiden,
thi
da jeg maa vsek; jeg h0rer Vinterens Stemrae; ogsaajeg er kim her paa Trsek og haver andensteds hjemme.
vidste laenge, jeg skal herfra; det Hjertet ikke
Jeg
betynger,
Og
meer maaskee
maaskee
mine Fjedre.
Jeg
vilde gjerne
spsendt
men
sidder fast
Jeg
men
maa jeg
for
126
Alligevel en
Smule
til
Tr0st jeg
tidt
ud
af Faengslet
titter,
og sender stundom min Vemodsr0st med Lsengsel gjennem mit Gitter. Lyt
og,
oVandrer!
til
denne Sang;
lidt
Du
afDinVej
bidtrsede,
Gud
Mig
thi
som
ret
kvidre
maaskee det
St. St. Slicker.
Sex Sonetter.
(Af
Adam Homo.)
Tidt naar jeg her gaaer om i Havens Gange, hvor hvert et Trse staaer smykt paa Sommerviis, livor hver en Morgen til Vorherres Priis, sig hseve hojt de glade Fuglesange;
tidt
ta'er tiliange;
det er mig som jeg gik i Paradiis; Alting er saa komplet, at til Forliis af Herligheden selv jeg bar en Slange. Og Slangen er den Lyst, som vil mig friste med L0ftet, at tilbunds jeg skal Dig kjende, hvis op for mig Dit svundne Liv Du lukked Sig, skulde vel mit Paradiis jeg miste, og skulde vel min Herlighed faae Ende, bvis Frugt af dette Kundskabstrse jeg plukked?
II.
Her
f01ger
Bogen som
igaar
Du
vil
sendte, forklare
127
For fatter en
vil for et
Gjensyn svare,
kjendte;
men evigt Sarnliv t0r vi ej forvente. En bedre Tr0st dog laengst mit Hjerte
thi
som
os vi
Tankens Liv
erfare,
Vinger er saa snare, hvis Stigen aldrig ender eller endte Saa fast sig vort Gernyt bestandig hsenger,
hiin lette Fugls, hvis
;
andre Hjerter vil det fseste, Hvile det til Samliv traenger. Den, som i os nu to Naturer blandte, Han skabte vist sin Hiinmel paa det bedste
thi
i
Rod
og som
til
for
Mennesket
Hvergang
vort Fremtidsliv jeg tsenker paa, omskinner Haabet mig, det morgenr0de; i fselles Strseben seer jeg os at g!0de, seer os snart at
rigere vi
Ii0ste,
jei*
snart at saae.
Bestandig bestandig Livet nyt i os vi f0de, saa ile vi Fuldendelsen im0de, til vi Lyksalighed i Hvilen naae. O, er ej dette Haab dog meer end
Til Sejr
tin
fremad gaae,
Drom?
Du
hidtil var mit Liv en stille Strom. tog mig op i Dig, Du sta-rkc Flod! forenede nu vore B01ger rulle med storre Kraft det store Hav imod.
IV.
Min (Jnunl for kort at skrive vil Du h0re. Jeg kunde svare Dig, at lange Brr\i
tidt
men her en andrn (irund jeg vil anfbre Saae Du Familier ud Skoven kj0re? De smaa Born, som vil ogsaa gjcrne leve,
:
Lysten
til
at kcse
dein fordreve;
128
Husets D0r tilbage bleve, de s0ge Moderen at r0re: O, lad os op i Vognen blive baarne! Mama til Svar da giver: o, tag os med!
i
I er endnu for smaa og for uvorne. Saadan af Tankepuslinger jeg plages; Enhver vil med, hvergang til Dig jeg skriver, de maae f0rst opdrages. men de maae voxe
V.
paa forleden. hvordan det vel mig gik, spurgte mig; naar pludselig Du andre Tanker fik, og tog for mig en anden Brud isteden.
af dit Hjerte bortsvandt Kjserligheden alle Draaber af dens La3dskedrik;
at tsenke
Naar
med
naar med tilbagevendte, tunge Blik, jeg stod, ber0vet Adam, for mit Eden? Ak, hvis saa dybt mit Hoved her blev bojet, hvis som en Piil, der farer frem med Hvirien, saa skarp en Smerte traf mit Bryst engang,
Da
vilde det
en bedre Tone
men
VI.
svag're Klang.
Hvad end Du angrer i hvor stor en Gjseld til Gud og Mennesker, Du end maa vaere,
lad ej denne Gjseld Din Sjsel besvsere og staae som Skrsekkebilled for dit Held! Din Ejendom er ingen Bagatel, Du bar en storre Skat end Du kan bsere, Du bar endnu en Debitor, Du Kja3re!
o,
en
fattig Sjsel,
mod hvem Du
Hvad Skat
af
Du
Hvad Rigdom
deelte
din
129
II vis
engang Regnskab skal opgjores, din Skyldner da kun fores; med hvad Du gav, him klare vil for Di^.
derfor lad frem
med Dig
Da jeg var
Der var en
lille.
Tid, da jeg var meget lille, min hele Krop var knap en Alen lang; s0dt, naar jeg denne tsenker, Taarer trille, og derfor tsenker jeg den mangen Gang.
Jeg spogte i nain 0mme Moders Arme og sad tilhest paa Bedstefaders Krue, og kjendte Mismod, Uro, Grublen, Harme saalidt som Penge, Grsesk og Galathe.
Da
men og
tillige meget mindre slein da saae jeg Stjernerne som Prikker og 0nskte Vinger for at fange dem.
tindre,
og
saae jeg Maanen ned bag 0en glide, tsenkte: gid jeg var paa 0en der, saa kundt; jeg dog rigtig faae at vide hvoraf, hvor stor, hvor ruud, hvor kj0n den er!
Da
Da saae jeg undrende Guds Sol at dale mod Vesten ned Havets gyldnc ^kj0d, og dog om Mor-ncM tidlig attor inale
i
;
Osten r0d.
:rnktf j>aa den naadi^e ("Jud Fader, r r o_u di-nne sniukke Sol alle disse Qimieni Pt-rlfratU-r, og som krandse llimmclbuun Pol til Pol.
Med bamlig Andagt had min un^e La-he den Bon, min 1'roinine 3lndi-r la-rte mig:
9
130
o,
at blive viis
Saa bad jeg for min Fader og min Moder, og for min Stfster og den hele By, og for ukjendte Konge og den Stodder, der gik mig krum og sukkende forbi.
De svandt, de svandt, de blide Barndoms Dage, min Rolighed, min Fryd med dem svandt hen jeg kun Erindriugen bar nu tilbage: Gud lad mig aldrig, aldrig tabe den.
;
1.
E. Baggesen.
Englenes Sang.
Enhver, der er vorden af Verden forladt, bringe vi Tr0st i den ensomme Nat. Enhver, der Dagen over maa lide, t0r vi husvale ved Midnatstide. Den Stund da Frelseren f0dtes paa Jord, f0dtes en Trtfst for den bitreste Smerte. En Tr0st for Den, der haaber og troer; en Gjenlyd af de Saliges Chor
stiger
da ned
Menneskets Hjerte.
H. Hertz.
Alene.
Du Du
Hvor
fik Du saadant lysfigt Mod, saa klart et Blik, saa let en Fod,
Da knejste Hjorten, stolt Sind, med sine Takkers Grene. Det kommer af, jeg liar en Hind, men Du maa gaae din dunkle Vej
i
alene.
131
glade Foraarssanger! Hvi hopper Du saa fro paa Kvist, mens jeg mit inuntrc Sind har mist'
Du Du
lille
Fugl
Busken
hist,
og aldrig mere f anger? Fra Busken titted Fuglen ud og sang bag Blad og Grene: Det kommer af, jeg har en Brud,
din dunkle Vej alene.
slaae
Da
sit
Skum mod Breddens Stone: Det kommer af, vi f01ges ad, men Du maa gaae din dunkle Vej Du
Stjerne,
alene.
som
nedsender fra det Hoje! Hvi er din Glands ved Midnatstid saa bsevende, vemodig, blid, som Taaren i et Oje? Da 10d (let sagte for min Hu
i Toner rene: Det kommer af, at jeg som Du maa altid gaae min dunkle Vej alene.
fra Luft,
C.
Molbech.
Li vets lyse
Morgen,
iiaar alle
naar cj end Natteduggen Skovns Tr. tyn^er og naar din Sjsel er Havets stille Flade,
hvnri den spejler sig den unge Dag,
9'
132
og
alle dine
Tanker
Jeg troer paa Dig, naar Middagssolen brsender, og Livets Luft er tung og lummerhed, naar Kampens Alvor alle Sener spsender, men Hjertet Isenges efter Ro og Fred, naar Tordenen ruller og naar Lyuet knitrer og Sjselen smsegter efter Taarers Bad, naar Lidenskabens Magt i Nerven sitrer og drager samuien eller skiller ad.
Jeg troer paa Dig, af Lykkens Vinge baaret Og vugget af deu lune Sommervind, naar ingen Steen endnu din Fod bar skaaret og intet Savn forbitret bar dit Sind; naar bvad Du 0nsker, af sig selv opfyldes, naar hvad Du frygter, flygter for dit Fjed, naar bvad Du seer, af Haabets Sol forgyldes, og gode Engle vaage for din Fred.
Jeg troer paa Dig, naar Modgangstimen kommer, og Sorgens Taare lejres om dit Blik, naar Verdens kolde Blsest i 0ret trommer, og Hjertet vaander ved dens Naalestik; naar Haabet svinder og naar Tr0sten fattes, naar smuldret styrter ned din Tillids Hvselv', naar Modet synker og naar Kraften mattes, og det er sva^rt at holde paa sig selv.
Jeg troer paa Dig, naar Afskedsklokken kalder, og paa din Kind D0dslilien springer ud, naar kold og stiv din skjonne Sttfvdragt falder, og Sjselen iler hjem igjen til Gud. Jeg troer, da vil Du bede ved bans Throne for alle dem, Du elskede paa Jord; jeg troer, da vil en ny og liflig Tone
hensmelte
i
Ploug.
133
Polsk Sang.
Hvortbr svulmer Weicliselfloden soin ct Heltebryst, der i D0den knuses mod en vild, barbarisk Kyst? Hvorfor klinger B01gens Klage fra den sorte Gruud som en saaret Gangers sidste Suk I)0dens Sturid?
i
Skarer drog at bryde 0rnens Fangebtwr, Svaerd og Lee paa Sletten blinked mellem R0g og
Damp,
ingen Stridsmand koni tilbage fra den vilde Kamp.
Derfor here vi bestandig Suk fra Flodens Sk0d, derfor risler den vemodig som en Drom om D0d, derfor s0rge Mark og Enge med den hvide Piil, derfor tabte Polens Kvinder deres rnuntre Smiil.
Og
de
under Suk og Vemodssange slumrer Glutten ind; men ved Drengens Vugge tsenke de paa Kampens
0rn
under Sang
om svunden Storhed
Hauch.
Menneskets Engle.
To Engle smaa
os i'olgi: hvor vi gaae, usynlig de paa vore Skuldre hvile.
liojrc- Kind don Em- titter ind og Oje, naar vi kja rli-t smile.
Ved
Sjael
liver
H\tT :i-rli^ hi, han skrivcr op mcd T anke god og from han
134
Hvert Palmeblad ban strax forsegler glad, med det ved Midnat ban til Allah
'
farer.
Med
Ved
strsenge Flid
paa hver userlig Id, og paa hver ufrora Tanke seer den Anden.
venstre Kind
og
Iseser
saae,
han strax opskrive maa; dog t0ver han en Stund med Seglets Gjemme.
Raab til din Gud og Englen sletter ud, hvad angerfuld Du bad din Gud forglemme.
Men vender Du
f0r Midnat ej din Hu, og Angerstaaren ej dit 6je vseder, Dit Syndebrev
men
Ingemann.
Den
hellige Veronika.
Smertens Dage, da Frelseren forfulgtes her paa Jord, jeg f0rer Eder for en Stund tilbage
Til hine tunge, bitre
o, gid Hans Aand maa hvile paa mit Ord! O, naar jeg tsenker paa den Haan og Plage, Han udstod, i'0r Han til sin Fader foer,
da
vil min Tunge sig til Ganen klsebe, og Ordet standser Iydl0st paa min Lsebe.
Han
rives bort; i St0v og Stoj og Bulder betrseder Han den sidste Smertensvej.
135
De
Isegge Korset paa Hans hellige Skulder, og under IJynlen tavs Ian vaander sig. Ned ad bans Kind i store Draaber ruller en blodig Sved, dog Folket ynkes ej. Paa Issen brsende Solens stserke Luer, og i det Fjerne Golgatba man skuer.
I
Han standser; overvseldet af den svare Tyngde, Han synker ned i maall0s Vee. Da trseder af den tsette Folkeskare en Kvinde frem, heel serbar, from at see, og ydmyg, uden Frygt for Had og Fare, en Svededug Ham rsekker, hvid som Snee. Med Dugen ban de hede Kinder svalte og gav den saa til bende, mens ban take:
Naar Du sukker, og dit Hjerte lukker
som
ved
skal Du trestes og din Sjael forlystes det Lin, ruin Smerte nu bedugger.
med
at
et kjserligt Hjerte,
IMM,
f0rste, sidste
136
naar
Du
farer
ned med Tr0st og Hvile, hvor der lides N0d og hvor der Det skal minde
Tiderne, naar de
klages-.
med
Oje
mit milde
om den
Kilde,
at finde!
Han hseved atter blidelig sit Hoved med Tornekronen, gik sin stille Gang; men Kvinden laa paa Knse, og hojt hun loved den Herre med sit Hjertes fulde Klang.
Og Ingen at fornserme hende voved, en hellig Frygt det ganske Folk betvang. Da fjerne Fjelde skjalv i Aftenr0denj led Frelseren paa Korset Marterd0den.
Men Veronika folded ud sit Klsede Begejstrings Purpur farver hendes Kind; thi se det Under, som er skeet! en Glsede lig Englenes nedsteg i hendes Sind.
denne Dug, som end bans Taarer vsede, er Herrens eget Billed trykket ind. Det er Ham selv, livagtig som ban vandred paa Jorden, skjon og ung og uforandret.
I
137
milcle,
skille,
som Guddomsglorien F0dslen n'k. Det er Hans Mund, fra hvilken Ordets Kilde lig Svserd og Honning over Jorden gik, det er Hans Aand, som over Menigheden
nedsender Tr0sten, Haabet, Ilimmelfreden.
P. L. Holler.
Morgensang.
hinanden de favre Blomster smaa, de muntre Fugle kalde paa hverandre; nu alle Jordens B0rn deres 0jne opslaae,
titte
til
Nu
vil
vandre.
Fugl og Markens Lilie klseder; dog Menneskenes^Born har Han allennest Gud aauder paa Ojet, naar det grseder.
Den Han
kjaere f'0der
mindste
Orm
er nser,
kjaer,
selv
et
Hans Vugge stod paa Jord foruden Gsenge men Himmeriges Frycl har ban lovet de Smaa og Blomster fra Paradisets Enge.
os saa kja.T,
ban er B0rnevennen
stor,
Han barer Barnet op til Gud paa Armen; Han Storm og Hav betvang, da I Ian vandred paa
men B0rnene
leged
Ham
Jord,
v<l Barnu-n.
O Du, som
Du
Iserte
os vdsimx-il
vi
og tog
Favn de Smaa.
en Morgen see
os,
til
l>iu
1'ara.ii^et!
Gud
evindelig vasre
Du
lovpriset.
138
Aftensang.
fjerne Kirketaarne hist nu Aftenklokkerne ringe. Snart sover liden Fugl paa Kvist med Hovedet under Vinge. Nu samles Frsender kj0nt igjen
I
har
slet
ingen Ven,
sit
og Den som sidder mest forladt seer op imod Stjernevrimlen; og gjennem Himmelsl0ret ud, der skinner Ojne fuldklare; mild seer den kjsere, store Gud
herned
med
til
til
sin Stjerneskare.
Han Han
Hoje og Ringe, selv til den liile Fugl paa Kvist med Hovedet under Vinge. Til dem, som sove, seer ban hen, han vugger Fuglenes Grene; og Den, som har slet ingen Ven
seer seer
sine
Born da
vist,
Han
lader
ej
sidde ene.
Det Barn, der synes inest forladt, Gud Fader selv vil bevare;
Han
til
sender
den
stille
Nat
Engleskare. De sprede^deres Vinger ud naar alle Ojne sig lukke. Selv vaager hele Verdens Gud
Jorden
sin
Ved Skabningens
store
Vugge.
B.
S.
Ingemann.
139
Den
7<i<
Marts 1863
Du
Bretlands Brud!
Velkommen og
velsignet vser!
Maa nyde
Hojtelsket,
Du
Isen^e
til
Brud
blev kaaret,
from som
det Land,
f0dt
Du
til
Englands Throne
bringer:
fra
Og
hvad
Du kommer
Thi
trofast,
fra et dejligt
Fader,
Isert
Moder
Der har
Du
at elske
varmt,
at
H0jbaarne
Fyrste
om
haabe, og bede
troe
;
den
Skat
usvigeliL frede!
Du
vist vil
men Savn
ej
vil
Du
kjenilr,
Af Ungdoms rene
Det
haever
Kjserlighed,
til
kun
Sja3lene
Ham,
Fylde.
140
Dit F0deland er
stolt af
Dig, og
stolt
af
Dig med
Rette,
Thi
Du
Men og Du
veed,
at hojest
Rang, det
er:
er ej
Eng-
lands Throne,
at vinde
Livsens Krone.
Der
fra Victorias
fromme
Og
det for
Bruden
sedle
ssetter hojest
At Lancets
Dronning nu
vorde hende
Moder.
Maria Bojesen.
Sorgen.
Om den D0deliges Vugge, medens Natten alt er nser, svsermer rundt med stille Sukke Sorgernes den m0rke Hser;
lette
med
Og naar Barnets Tid er runden og naar Ungdom er forbi, og naar ^Erens Krands er vunden, fimdet Elskovs Trylleri.
HI
Ak, naar Alting er forsvunden, hvad der Livet kunde smykke iijcinmer selv den d0de Lykke,
;
D0dens Sorger
indeni.
Fr. Paludan- Midler.
DedsOjeblikket.
Hvad
Jeg
Mit
I
Det
lutres for
min
Sands!
denne Straaleglands. min Aand, i og mildt om Hjertet 10sne sig alle snevre Baand.
f01er
0jet briste
Hoved mat
Ja,
D0den faae vi Vinger, det troe vi jo som Smaa! Aanden den faaer Vinger, som Tankens overgaae
!
1 Stjernernes Systemer, i Midden paa vor Jord jeg seer en Guddomsfylde, hvortil jeg ej harOrd; en Evighed jeg skuer i Alt, selv i mit Bryst, og alle Taager synke bag Jordens kjendte Kyst. I mine Br0dres Hjerter f0rst nu jeg Iseser ret,
slet.
O, kunde vi herneden saa klart i Andre see, som i vort eget Indre, vi gjorde dem ej Vee. liver jeg mig gjenkjender, i Store som i Smaa, o, skal vi da i D0den hinanden ibrst forstaae? Jeg er saa let, saa salig, saa lutret i min Tro, jeg feler Kamp og Straeben og dog en himmelsk Ro.
1
11. C.
Andersen.
Dtrden.
oprejst
Pande
vandrer i de gyldne Sale; Virakskver rundtom blande deres Duft med Folkets Tal.-. Naar ban harmt'uld rynkor JJrynct
142
h0res Svserd og Landse klinge, naar ban vinker, frem sora Lynet fare de mod Pandsrets Ringe.
Naar ban
flyve
smiler,
Kampen
tier,
gaae som Solglands over Enge, slynge sig som Blomsterkrandse om bans Slot, bvor Piger dandse. O, men just naar Glsedens Tone jubler hojest ved bans. Throne, der en Lyd, en sagte, svsever gjennem Salen, og ban bsever, ban, den Msegtige, derved; thi den hvisker: snart skal dette
urofulde, trsette Hjerte finde Fred.
Folket for bans Ansigt flyer, skrsekket af de m0rke Miner, Glsedens Sol bag dunkle Skyer skjuler sig, naar frem ban triner. Fra de klart oplyste Sale
Sang og munter Tale; Sorgens dybe Sukke sig de gyldne D0re lukke, og dens Barn maa ene gauge gjennem Njetterne de lange. O, men frem af Market bryder
lyder
men
for
da
et DaBmriingsskser:
der lyder
klare, milde
143
Sjael
som Harpetoner
ned,
hviske sagte:
L;rr
lllig!
Laer mig, o Skov, at visne glad, som seent i H0st dit gule Blad,
et bedre Foraar kommer; der gr0nt mit Tne skal herligt staae,
i
at svinge
til
mig med
Naar Alt
da skal
lis,
mig
Lser mig,
at
Du lette Sommerfugl, 80nderbryde tunge Skjul, som nu min Frihed tvinger! En Orm jeg kryber end paa Jord,
snart flyve hojt nu-d lette Flor,
de gyldne Pnrpurvinger.
Du som
miii
laer
fra
Skyen smiler
hist,
Flag,
144
Ved en
Vi
vil
lille
Piges Baare.
saa gjerne, ja vi skal og maae Os knytte fast til disse kjsere Smaae, og rneris de leve, vi med David bede,
ved vor Haand de vevre hoppe maae, de bli'er store og til vi bli'er smaae, saa de os kan til Sovekamret lede.
at
til
naar saa Hjertet holder op at slaae, med David ogsaa froe opstaae, ej deres Ro de Salige misunde, ej grsede dem tilbage, om vi kunde. O, det er herligt, naar hos Gud vi bar en Ven saa kjser at Isenges stadig efter;
Men
da
vi
Krsefter.
N. F.
S.
Grundtvig.
Trestens Bud.
Du bange Sjsel, h0r Tr0stens Bud hvor underfuldt det lyder: Oak hen og kast din Sorg paa Gud naar Verden Dig forskyder! Forstaaer Du dette Budskab ej
lad
o,
Vej,
Gud
er let at finde!
for
Himlens Port,
Han
bank paa med Hjertesukket, om Skyen end er nok saa sort, er Himlen dog ej lukket; om Storm og Lyn br0d frem med Magt og vilde Vejen spaerre, Dig sksermer dog Guds Englevagt,
er en venlig Herre.
145
Forstaaer Du ej, Du bange Sind, hvorledes Du skal tale, naar Trosteren bar 10rt Dig iml
i
hoje Iliminelsale?
En
ydinyg
Hu
vil
Herren
vil
see,
h0re,
det frorame Suk: Din Villie skee! er lifligt for Hans 0re.
Bring dette med til Naadens Borg, hvad Smerte Du maa lide,
saa tager
Han
din Hjertesorg
tilside;
og Isegger den
saa skikker Han Dig tr0stet ned, saa tier al din Klage.
Boye.
10
146
Historical Biographies.
(Historiske Levnetsbeskrivelser. )
Thyra Danebod.
Dannevirke
f0r
,,Leddet," sagde Dronning Thyre, ,,har vi hsengt; Gud Vangen byre, at den ing en Fremmed bryder, eller H ofbud by der."
der
Ja, ,,Leddet var komraen af Lave", det Led, skulde vserne ,,Danmark, dejligst Vang og
;
imod fremmed Overgreb det mserkede Dronning Thyra, og hun mserkede tillige, at der behovedes en stserkere Slaa, end den lave Void, Kong Godefred havde opf0rt som Lukke for Riget imod Karl den Store, til at holde de Godtfolk Syd paa ude, og derfor overtog hun sig det hsederlige Arbejde at faae en storre og st?erkere Muur bragt istand, hvorved den gamle Void benyttedes som
Vsenge"
Udenvserk.
Efteraaret
Graendsevold, hvis Betydning Slaget ved Slesvig, Vserket blev (Paaskemorgen 1848) havde viist. da forsynet med Udenvserker og Brystva3rn.
Ganske
ning Thyra
snild var
skaffede
147
bygge Volden
op, og den er vcl va-rd at fortselle en kort Skildring af hendes Liv. tilligemed Da Kong Gorm, med Tilnavn den Gamle,
Oldefader, bejlede
til
en Datterdatter af Harald Klak, den f0rste Hersker i Nordeu, der blev kristnet var han langt ud over Ungdomsaarene, bun derimod kun 17 Aar gammel; dertil var him almindelig kjendt
for sin Dejlighed, K10gt,
Thyra,
Fromhed og Ynde.
da den
Hun
blev en sand Velsignelse for Danmark, og erhvervede sig det skjonne Tilnavn atDannebod: de
Danskes Tr0st;
drot, der
thi
gamle Heduinge-
fjende,
til
lod han mange Mennesker slaae ihjel ^Ere for sine Afguder; kun Thyra forstod at mildne bans Sind, og frelste derved mange UlykkeOgsaa afvendte him ved sin kloge Indliges Liv. sigtsfuldhed Dyrtid i Landet, thi dersom hun ikke havde ladet bygge Kornhuse, vilde det have seet
s0rgeligt ud. Eiterat
faaet
Danmarks
samlet, vaagede han ikke tilover dem, og derfor var det jo ikke saa b0rlig underligt, at Landet kom til at svare Skat til TydskMen saa fandt land, der var en msegtigere Stat.
spredte Landsdele
den tydske Kejser ogsaa paa, at han vilde have Dronuing Thyra til Kone og sendte nogle forncnnne Maend ind Landet med rige Gaver, som de skulde bringe hende, og tillige den Hilsen fra ham i L0ndom, ,,at him var altfor smuk og klog til at vsere en gammel, dorsk Kongcs Hustru, og at det s0mmede siir bedrc for hcnde at sidde en Kejserthrone, end at vaire Skattedronning i et
,
lille
Rige.
Naturligviis blev den danske
Droiming
hjerte-
vred over denne ofonkjtmmede Hilsen, men hun lod sig ikke majrke denned; tvertiraod gjorde hun gode Miner til slet Spil og sagde blot: at den
10*
148
den. Men de tydske Herrer havde faaet Befaling af Kejseren, at de skulde skynde sig hjem igjen, og derfor fik hun kun BeTil bestemt Tid kom trcnkningstid til nseste Dag. de for at hente Svar, og hun var da rneget venlod som om hun gjerne vilde gaae lig imod dem ind paa Kejserens Forlangende, men gav dem tillige at forstaae, at det vilde blive vanskeligt for
at
Ro
at overtsenke
komme afsted, uden at Nogen mserkede Fremfor Alt maatte hun have Penge til at klare for sig med, og derfor maatte Kejseren finde sig i, at hun ikke kunde komme f0r om tre Aar, i hvilken Tid han saa maatte eftergive hende den Skat, Danmark var vant til at svare ham. Glad blev Kejseren da han h0rte at Thyra var villig til at komme og Sendebudene maatte
hende Uraad.
at
;
strax til Danmark igjen for at sige hende, ,,at Alt hvad hun havde forlangt, kunde gjerne skee, men hun maatte lade ham faae tolv S0nner at Landets ypperste Msend, der skulde blive i hans Vaerge
indtil
hun kom
selv,
for
at
vis
paa, hun ikke vilde bryde Pagten." da til Tydskland rned de Udsendte.
Disse rejste
Dronningen havde naturligviis slet ikke isinde at rejse fra sit Land, sin Mand og sine Born for at blive Kejserinde, og hun fik derfor travlt til-
Hun gavns da de fremmede Herrer vare borte. lod lilbud udgaae over hele Landet, at Alle og Enhver, baade Rige og Fattige, Gamle og Unge, Floje og Lave, skulde komme til hende i Nserheden Der fortalte hun dem da om Kejserens at'8lesvig. Hilsen og om hendes Svar, samt forestillede de Forsamlede, at de maatte vise Tydskerne, at danske Msend ikke linger vare tilsinds at betale dem for at holde Fred, og meddeelte dem sin Plan med opmuntrende Ord, omtrent saaledes:
149
som
staae for
vi
latter frejdigt
Gabet kan
saa vi
ej
os lade plukke
M0sund
Sli,
en Void vi vel bemande med eu snever Sti. Om Forlov skal Hvermand bede, hvis han agter ind at tra^de nodig skal han atter fare lijem med stjaalne Vare."
vil
;
saa toge da Alle fat med egne Hsender. blev fri uden smaa Born og raeget gamle Ingen Folk de Halvvoxne maatte arbejde med, og Dronningen havde selv Opsyn med Arbejdet, hvorfor hun og lod sig bygge en Bolig paa Stedet. Da tre Aar vare for!0bne, stod den hoje Mum- fserdig
Og
;
og fuldendt, opf0rt at T0mmer, Jord og Stene, og kun med een Gjrmirmkm-selsport. Dertil var der adskillige fasteBorge, den eue himdrede Favne fra don aoden, ^ loran Muren var der imod en to avne bred Grav. Foruden Floderne sikrcdc ogsaa de mange S0er og Moradser, der fandtes
1-
saniinesteds, den opivjste Void, tlii der hvor der nu er Iru-tltan- LaiidskalnT, var der iordum store JSkove, Moser og Jlede, og disse straktc si_ rnfjord til IS lien og dertra til Tr iil\jdcren. floden, som faldt-r Dut var imidlertid lkk langt fra, at Dronning Tliyra var bk-vi-n lorstyrret i sit Arbejde og hinTlii da de to Aar vare dret fra at fuldi'0re det.
i
150
for!0bne af den tilstaaede Frist, fik Kejseren Nys om den store Bygning, hun lod opf0re, og sendte nogle Msend til Danmark, der paa en snild Maade skulde faae at vide, hvoriedes det forholdt sig
Byggeforetagende og om hun var tilAt ban ikke bryde Overeenskomsten. tidligere havde h0rt derom, var underligt nok, men kom naturligviis deraf, at Folk dengaug ikke vare saa rede til at rejse udenlands som nutildags, og at der ingen Aviser udgik, som kunde fortselle Nyheder; det var derfor kun lejlighedsviis, at slige store Foretagender bleve kjendte og omtalte. Dronningens Snildhed frelste imidlertid hendes store Plan. F0rst h0rte hun rolig paa Sendebudene, og da de derpaa havde udtalt, lod hun som om hun blev meget forundret over Kejserens Frygt og svarede, at hun kunde ikke forstaae, hvoriedes en saa klog og msegtig Fyrste kunde falde paa at troe, at en Kvinde kunde udtsenke Det var da en ligefrem Ting, tildybe Planer. at da den eneste Vej til og fra Danf0jede hun, mark gik igjennem en bred Slette, maatte hun sorge for at rejse en Muur, for derved at slaae en Bom, saa at Enhver, der vilde frem og tilbage, kunde blive stoppet i den snevre Port. Kejseren kunde da nok tsenke sig, at naar hun rejste over til Tydskland, vilde alle Danske blive forbitrede, og i en Hast samle en Hser for at ssette efter hende, men saa kunde den Void, der nu var bygget, standse dem. De tydske Udsendte kunde ikke noksom beundre den snilde Dronning, og vendte glade hjem til deres Herre med den Underretning, de havde faaet. Ogsaa Kejseren blev beroliget ved hendes Svar, og det faldt ham aldeles ikke ind, at han kunde blive f'0rt bag Lyset af en dansk Kvinde. De tre Aar vare altsaa omme, og Dannevirke var ferdig. Kejseren sendte til den fastsatte Tid
dette
at
,
med
sinds
151
en heel Skare fornemme Krigere ind i Landet for imod Dronningen, og disse opsloge deres ved Ejderen, medens nogle af de mest IndLejr viede gik til Borgen for at faae hende itale. Dette naaede de ogsaa, men ikke under fire Ojne soin de 0nskede; der var tvertimod mange Gange fire
at tage
Ojne tilstede, thi hun havde ladet Rigets vise Majnd kalde sammen, og i deres Paahtir sagde hun til Tydskerne: ,,at hun afviste Kejserens Tilbud og afskyede hans Forlangende, og at han paa ingen Maade maatte troe, at hun vilde bringe Skam og Skamdsel over sig selv og over hele det danske Folk. I0vrigt kunde det jo ogsaa va?re Kejseren ligegyldigt, om hendes Mand var lad og uvirksom eller ej hun skulde nok hjelpe ham at skytte Landet. Og nu kunde Herrerne rejse hjem igjen og sige deres Herre Tak for de Penge, han havde ladet hende bygge Dannevirke op for, men tillige bringe ham den Hilsen, at han i Fremtiden
,
ikkr
skulde
Skat, thi de
Danske
ulejlige sig med at sende Bud efter vilde ikke Isenger staae under
Tydskernes Aag." Et Ojeblik stode de fremmede Herrer som lynslagne ved dette uventede Svar; derpaa skymlte de sig tilbage til de andre Krigere, der ikke kunde forstaae, hvorfor de kom saa hovedkulds igjeii. Efter at have lagt Raad op sammen, bleve de enige om, at de tolv Gidsler skulde d0e, og de Dette var ikke andet toge strax Livet af dem. end hv.id Dronning Thyra havdr vontet, men af
to
Onder var
det
at
da
Mennesker,
Trsellea.i
end
Thyra Danebods
og det
linje
mm
baade klog og tVuin, vanskelige Kald va-nlig, at bane et morkt Land, hvor hendes
at
de vildeste
152
Hedninger, ville vi blot nsevne det vovelige Foretagende, at udfrie en Skare Kristne, der vare d0mte en piinlig D0d, ved at vildlede de af Gorm til udsendte Krigsfolk og give Fangerne Lejlighed til at imdslippe, og dernsest fortselle, paa hvilken
snild
haii
ISonnens
havde budskab med. Gorm og Thyra havde to Sonner: Knud og H a r a 1 d. Skj0ndt Harald hyldede Faderens Lsere, Knud derimod heldte til Kristendommen, var denne dog Faderens erklasrede Yndling, og den gamle Konge havde svoret, at dersom Guderne tog den Son fra ham, skulde Overbringeren af D0dsbudskabet, hvem det saa end monne vsere, miste Livet. En Tid efter drog Knud der havde det Tilnavn ,,Danaast" det er ,,de Danskes Lyst," fordi han var en fager og modig Yngling efter de Tiders Skik ud paa Hsertog og kom til England, hvor han blev ihjelskudt af en Piil, da han engang badede sig ved Kysten. Ingen turde melde Konder gik en Tid inden gen, at bans Son var d0d han kom til Kundskab derom, men omsider var det n0dvendigt, at han fik det at vide. Dronningen lod da Vseggene i Spisesalen overtrsekke med Sorgens Farve, if0rte sig Sorgedragt, bad alle Hoffolkene og Tyendet at gj0re det samme, og paalagde dem, at vsere aldeles tavse under Spisetiden. Saasnart Kongen havde sat sig tilbords, blev han opinserksom paa al den Sorg og Stilhed, der fandt Sted omkring ham, og spurgte ,,hvi er Alt saa
;
:
at meddele sin jEgtefsslle udssette sig for den Straf, truet Overbringeren af et saadant D0ds-
sort?
hvi
tie
alle
Munde ?"
,,Herre!"
svarede
Betsenkning, ,,I havde tvende Falke den Ene hvid, den Andeii graa. Den hvide floj langt bort, hen over 0de Marker, og da den engang sad i et Trse, kom mange Fugle og plukkede Fjerene af den, saa at den nu
Thyra
efter
et
Ojebliks
153
er
til
men
den graa derimod er koniog vedbliver at t'ange og drsebe Fugle tilbage Eders Bonl."
ganske
tilintetgjort;
Gorm folte ojeblikkelig hvortil Dronningeu sigtede, thi lian udbr0d: ,,niin Son Knud er vist d0d, siden hole Daninark sorter!"
,,Det siger I, Herre! og ikke jeg, men sand denne Tidende," svarede den suilde Dronning, der maatte kue Moderf01elsen og skjule sin egen Smerte, for at forebringe ^gtefsellen den > linn vidste, vilde ramme ham dybt. Den gamle Konge blev ogsaa saa overvseldet at' den m0rke Tidende, at ban maatte lade sig lede bort Ira Bordet for at gaae tilsengs, og d0de et Par Dage
er
efter.
Det var paa Jellingegaard ved Vejle at Kongeparret opholdt sig, da Gorm modtog dette D0dsbudskab, thi den Borg var hans kjsereste Kongessede; og nogle af de mifrkcligstc Oldtidsmiuder i Daninark, det er ,,Jellingestenene" ved (ioruis og Thyras Gravboje. Imellem de store Kaempehoje hajver Landsbykirken sig; den nordlloj er Thyras Hvilested, den sydlige Gorms. >r"iminL:( -us var tidligere en herlig Kilde, der mi <T udtiirret, og en 11 Fod ln'jj liunesteen, der nu stand- v<-d Kirkens Fod, knejsede der. ,,Der er en Skril't paa den, som Ingen kan Ia3se, uden at haii staaer paa Hovedet og liar gaaet i den sorte
,
1
Skole," siger Sagnet. men Oldgrandskere have dog udtolket Runenu-, der iurtu-lle, at Gorm Thyras Scin, Kong Haraid, lod sa3tte den > (jver sine Forieldre.
154
Eleonore Kristine
Ulfeldt.
I Maribo Kirke paaLolland ligger en af Danmarks fortrinligste og mest hojhjertede Kvinder begraven; det er Kongedatteren Eleonore Kristine, Kristian den Fjerdes kjsereste Barn, den
-ZEgtefselle.
til Verden kom, den er min Dom. n0gen Herren gav og Herren tog, Herren Isegte, Herren slog; lovet vsere Herrens Navn, som Alt fojed til mit Gavn, hannem falder jeg i Favn.
jen jeg
fra
dvsele nogle Ojebiikke ved Mindet om hencle, ved de Forviklinger, under hvilke him s0rgede, de Lidelser, af hvilke him hjems0gtes, og de Kampe,
i
Saaledes sang him endnu ef'ter at have gjenriemgaaet de mange Lidelser, Sorger og Krsenkelser, hendes Liyshistorie vidner om, og vi ville her
hvilke him sejrede. Anna Kathrine af Brandenborg, Kristian den Fjerdes Dronning, d0de i Foraaret 1612. Tre Aar efter lod Kongen sig vie ved venstre Haand til Kristine Munk, en fornem Adelsfr0ken, og det blev bestemt, at him ikke skulde kaldes Dronning,
og hendes Born ikke have Adkomst til Riget, men hvad de og vare, Kongens lovFein S0nner og otte D0tre bleve msessige B0rn. den navnkundigste af dem f'0dte i dette ^Egteskab Alle blev Eleonore Kristine, i'0dt 1621 paa
i0vrigt ansees for
;
Slot.
Barndomsaar aflagde him ualmindelige Aandsevner, og da him ved enhver Lejlighed viste stor Lserelyst og lagde megen Flid for Dagen, blev him snart den
Vidnesbyrd om
tidligste
155
kongelige Faders erklierede Yndling. Syv Aar gaminel blev hun ibrlovet med Korfits Ulfeldt, der var Kongens Kammerjunker, af h0jbaaren Slsegt, og besvogret med de mest ansete Familier. I hende.s tolvte Aar bejlede en tydsk Fyrste til hende, Frants Albert af Sacbsen, og hendes Forseldre raadede og tilskyndede hende til dette ^Egteskab, fordi det var anseligere end Forbindelsen med Ulfeldt, men Eleonore Kristine var ikke at formaao
til
at
bryde
sit
L0fte;
hvormed Barnet hsengte ved den Mand, der havde faaet L0fte om hendes Haand i de gyldne Dage,
hojtpr0vede Viv sin ^Egtefselle i uvejrsvangre Tider, der fra meer end een Side forbitrede deres Tilvserelse, uden at forsiyrre deres lykkelige Samliv. )a hun var femteri Aar gammel, blev hun viet til Ulfeldt, der dengang var Statholder i Kj0benhavn, og tilmed en hojtbegavet, snild og kundskabsMaud. Saasnart han havde faaet Eleonore Kristinctil Hustru, efterkom han hendes 0nske, at udvikh hendes Aandsevner end mere, end skeet var,
iuli;-to
den
sedle,
<le
iiiorke,
I-'IL:
og isaerdeleshed at l?ure hende Musik o^ fremmede r livilkc han, der var 1 7 .Aar aildre end hun, S|irtiL var oalmindelig dygtig. livilke Disse Lretimerj him fattcde Alt med utrolig Lethccl, \ are hendes kja-rrstc <- skjr.nncste Timer, vidner hun selv, <>^
.
i
hendes yEgtefalle skaffede de stor Tilfredsstillelse (il;rde. linn erhvervede sig et paa de Tider
c
ualmiiideli.iit
KjcmlsUali
til
Spm--, skrev og
talte
Tydsk, Latin og Sj>aii<k, var iiir-ct musikkvudig, havde en smuk Stenini<-, beBkteftigede si-- nn'^ft med Digtekonsten, og i'nrstod at adtrykke sine Tanker med Klarhed og
Italicnsk,
l-'ransk,
Lethed.
8aalainge Kristian den Fjcrdu levede, gik det
godt, og han blrv un-d Ilrttt- anse.-t msegtigate og mest betroede Mand i Kiget.
rii'eldt
t'>r
dm
.Men
156
aldrig saasnart var den faderlige Konge d0cl, og Frederik den Tredie valgt til Hersker, f0r bans
Lykkestjerne Br0de.
dalede,
rigtignok
ikke
uden egen
Kronprinds Kristian var d0d Aaret f'0r den gamle Konge; den yngre Son af det f0rste ^Egteskab, Hertug Frederik, var endnu ikke blevea hyldet, og der opstod Tvistigheder ved KongeUlfeldt blev mistsenkt for at forhale den valget.
kongelese Tid, for, om muligt, selv at komme til Roret; men da Adelen fik Tanke herom, underst0ttede den Hertug Frederik, som den dog langt hellere saae paa Thronen end den myndige Rigs-
Men raad, og Prindseri blev hyldet i Juli 1648. Frederik den Tredie maatte indgaae en meget haard Haandfsestning, og Mistanken for at Hsenderne bleve snorede saa fast paa ham, faldt atter paa Ulfeldt, der strax kom paa en spsendt Fod med den rive
Konge. Aaret
efter sin Thronbestigelse viste Kong Frederik sin Svoger den Tillid, at sende ham som Gesandt til Holland, med hvilken Stat Herskeren gjerne vilde fornye Venskab. Paa Grand af sine store
Talegaver og sit Bekjendtskab i Holland, hvor hail havde vseret Gesandt under Kristian den Fjerde,
blev Ulfeldt anseet som sserdeles vel skikket til denne Post; men den danske Regjering var ikke tilfreds med Udfaldet af bans fcjendelse, deels f'ordi
egenraadig, deels fordi ban rned stor Dristighed orn sin egen Myiidighed ligeoverfor den kongelige Magt, hvilket snart igjen blev bragt til Hove, naturligviis med Tilsaetninger. Da han nu ved sin Tilbagekotnst blev modtagen med iojnefaldende Kulde af Kongen og Dronninhari
handlede noget
talte
gen, og mserkede, at Kong Frederik var fast bestemt paa, at faae den Magt og Anseelse svsekket, Kristine Munks B0rn og navnlig Rigshofmestereu havde nydt, holdt hari sig ganske borte fra Hoffet, under
157
lii-t
iido,
at
alt
han
fra
Hans
al'
Ilustru,
der
en sprendt Fed med Dronning nan ikke kunde indordne siic do bostanende Forhold og vinde en herskesyg Svi-vriiide, der saae sksevt til hendes st0rre Aandsvar
Sofie Anralie, mest fordi
udviklini;-
kommon paa
og
sig
med ham. Da Kon-- Kristian sine aldre Aar blev vred paa Kristine Munk af en meget gyldig Grund, mistede him sin Titel Grevinde af Slesvig-Holsteen n^bh'v kun kaldet Fru Kirstine tilBoller efter det Stod htm var ibrviist til; men da den kongelige/Kntft.-oilo tog liondo til Naade igjen, blev det atter tilladt ln-ndo at fore ovonnji'vute Titel, som og BoriM-no, der stedse havde viuret Faderen kjajre. Frederik don Trcdie og Sofie Amalie naegtede imidleraf at kalde dem saaledes, tid strax fra Begyndeleen og dette blev Eleonore Kristine hfijli^ forna rmct over, som og over, at dot blev forbudt hend< velsom hendes S0stre at kj0re lige ind paa Slottet, sum de vare vante til fra deres Barndom af; det blev betydet dem, at de ligesorn andre adelige Per o af soi or in; Og hvad Vognen udenfor. dor rndmoro ibrn^-cdo ho.ndes og hendes ^Egtot';olles Uvilje imod de kongelige Slaegtninge, det var (|<T l)l'v ka.stot over Ulfeldts Rededen Sky---'li^licd, som hidtil .aldrig var dragon i Tvivl, og ikke Imrdi betvrvles. >"tii' Amain > I'naade eller rettere Had imod Eleonore Kri-tiuo for0gedes vcd on tilsynoladondo d-r imidlertid var stmtil, ringo
i
at
nk Begivenhed. Uronningon aldrig glemte don, ng uv;onlig pedo Nndcns og Trsengslena g-do hen paa don Da--(!, him vistnok moor ond 110-011 Andon t'romi
;in_;-.
Dage
for
158
fra
til
Men uheldigviis tabte hun den paa Gulvet, og ved Faldet gik en kostbar Steen itu, der var indfattet i den. Kunstneren, der havde begaaet en Uforsigtighed ved at vise Klenodiet frem, og en endnu storre ved at tillade Nogen at smykke sig med det, valgte i sin store Knibe den kloge Udvej, at betroe sig ojeblikkelig til Kongen selv. Frederik den Tredie, der gjerne vilde undgaae et Brud med Familien Ulfeldt, og dertil var ikke de huuslige Ubehageligheder, bad lidt bange for Kunstneren at fortie Uheldet og raade Bod Imidlertid paa Skaden saa godt som han kunde. iik Dronningen Nys derom og blev hojlig fort0rnet. Det spaeridte Forhold imellem Hoffet og Ulfeldt mindskedes ikke; og to Aar eiter Frederik den Tredies Regjeringstiltrsedelse indtraf den bekjendte Historie med Dina, der satte Kronen paa Vserket. Dina Vinh0fer var et letsindigt Fruentimmer, der lod sig underkj0be af Ulfeldts msegtige Fjender til at udbrede det Rygte, at Hofmesteren og hans Frue tsenkte paa intet mindre, end at tage Hun var naturligviis Kongen af Dage ved Gift. ikke alene oin at udbrede den Historic, men det er nsesten ufatteligt, at Nogen kunde fseste saa megen Lid til en saadan Persons Ord, at de endog vovede at forebringe Kongen dem. Ufred, Strid og hadefulde F01elser var det eneste Udbytte af denne uhyggelige Historic. Kongen vilde Intet gj0re ved Sagen, fordi han ikke troede den, men Ulfeldt, hvem den naturligviis kom for 0re, forDina blev fsengslet, og langte den unders^gt. efter mange Modsigelser og falske Forklaringer,
sig ud.
>
bes0gte Kunstiieren og bad ham vise sig Dronningens Krone, som hun derpaa satte paa Hovedet for at see, hvorledes den vel kunde tage
at see del,
Amalies Kroning igjennem en lille By, nogle Mile Kj0benhavn, hvor den Kunstner boede, der havde Kongesmykket under Arbejde. Hun fikLyst
159
fra Livet. Oberst Walter, en af Hoveddeeltagerne i Opspindet, blev forviist, og alle Beskyldningerne bleve erklaerede for f'alske og usande Bagvadskelser, der i ingen Henseende skulde mindske Hofmesterens Anseelse. Men Ulfeldt var utilfreds og misfornojet, skjondt
domt
Kongen havde skafFet ham al mulig Fyldestgj0relse. Han fattede derfor den ulykkelige Plan, i al Stillied at forladc Danmark med Hustru og B0rn;
denne Plan iva3rksatte ban, og det saa hemmelig, at Ingen vidste Noget om den, f0rend den blev meddeelt, deels fra Helsing0r, hvorfra han sejlede bort, deels fra Holland, livor han havde begivet sig hen. Dette var Grundstenen til den sorgelige Sksebne, der blev ham og bans Nsermeste tildeel; men fra denne Tid af trader ogsaa Eleonore Kristine frem som et M0nster paa en trofast ./Egtefselle,
en hengiven, altopofrende Hustru. Saavel Kongen og Rigsraadet som den off'entHans lige Stemme vendte sig imod KorHts Ulfeldt. Vscrdighed og Titel som Rigshofmester bleve fratagne ham, som og flere store Indtsegter, der vare Harmfuld herover tilstaaede ham og bans Born.
forlod ban Holland, hvor han ikke troede sig sikker, og drng til Sverrig, skjondt Danmark stod paa en Der s0gte han om spu-ndt Fod med dette Land.
Beskyttelse hosden re^jerendeDronning, Kristine, Datter af den store Gustav Adolf, og fik den, uagtet bun havde lovet Kon- Frederik ved den dauske Gesandt JStokholm, at him ikke vilde tili
him
Kongens Mening
at
linn.-.
ikke alt IK- Alt, hvad Ulfeldt saa stor lnu)clekoininrii, at intet
r.-nde Fyrste-
huus kundc have (Jrund til at vente storre, hvor ivri-- end den danskc (i.-sandt s0gte at forklare at hendes Adta-rd var stridcndo imod >rouiiingen, Forbundet imellem de to Lande.
1
160
nedad,
Fra den Tid af voxte Ulfeldt nedad, s0rgeligt thi ban traadte fjendtlig op imod sit Fsedreland, lod sig af Hovmod og saaret Stolthed forlede til Handlinger, der plettede bans hidtil hojtagtede og ansete Familienavn og bragte Ulykke, Haan og Kvide over en trofast Hustru og en Hvad der ganske fordservede talrig Borneflok, bans Sag, var et Skrift ban udgav og kaldte n0dthi i dette talede ban trsengende .ZEres Forsvar;
,
at
om Kongen og Rigsraadet, og klagede over, ban havde maattet forlade Danmark, fordi der ikke laenger var Lov og Ret i Landet. Omsider bestemte den ustadige, lunefulde
haardt
;
Dronning Kristine sig til at nedlsegge Regjeririgen for bun trak sig tilbage, vilde bun gjerne udvirke Tilgivelse bos Kong Frederik for sin YndFrederik den Tredie lovede ling, Korfits Ulfeldt. at tage barn til Naade, naar ban vilde tilbagekalcle sine Klager om lidt Uret og dernsest bede om Det bekvemmer HofTilgivelse for sin Adfserd. skrev Kristine, og s0gte mesteren sig aldrig til, at udvirke ubetinget Naade for ham.
men
Kong Frederik loci svare, at en Undersaat, der var rejst ud af Landet uden sin Konges Tilladelse, som udgav fornsermelige Skrifter imod sin Landsherre og sit F0deland, endog i flere Sprog, og dertil havde viistUredelighed med en stor Pengesum, ban havde havt at ordne, fortjente vistnok baacle sin Konges Unaade og at bans Gods var bleven inddraget. Den Sigtelse for Underslseb Kongen tydede hen til, forklarede Gesandten derpaa at vssre fra
,
Gesandtskab i Holland, under bvilket Frederik den Tredie havde overdraget bam at tilstille den landflygtige Konge af England 24,000
Ulfeldts
ikke Rbd., som den engelske Konge erklserede, at have faaet. Dronning Kristines Tillid til Ulfeldt var saa stor, at bun svarede Gesandten ivrig Ulfeldt er en serligMand; jeg staaer inde for ham.
:
161
ban liar sendt Pengene til saa troer jeg ham; og hvis at England naegter det, og tolv saadanne Konger vidne derimod, saa siger jeg, at de lyve. Vil Kongen at* Danmark ikke give Ulfeldt sine Midler igjen, saa skal jeg see ham saameget tilgode, at han ikke skal fortryde, ban bar ans0gt
Dersoin
lian
at'
siger,
at
K nn^eii Kongen
En.n'land,
Det staaer Eders Majestset frit for at give det Halve af Eders Rige, om Eder saa behager, svarede Gesandten, men rain Konge holder ham ikke destoraindre, og det med Rette, for en rere!0s Mand. Dronning Kristine havde imidlertid Ret med Hensyn til Ulfeldt, for saavidt, at han virkelig ikke havde viist Uredelighed med ovennjevnte Sum, som ban tildeels havde betalt med Krigsvaaben; men det var baade Danmarks og Englands Herskere paa den Tid uvidende om, thi den General, med hvem han havde afgjort Sagen, var d0d i Skotland, og Kvitteringen var ved en tilfaeldig
Ulfeldt
Omsta3ndighed ikke kommen Kong Frederik ihsende. Det var jo ganskc naturligt, at Frederik den
Tredie,
Karl Stuarts
Fsetter,
den nye Regjering i England, eller iinod dette Lands Styrer, Oliver Cromwell, og derlirlli-r t'cr ikke sluttede Forbund med England, men mud Holland i de Tvistigheder, der fandt Dette tog Kristine Sted imellem disse to Lande. Danmark ine^-rt ilde op, fordi bun vilde gaae med England og have Danmark med, og da bun ikke kunilc, njtnaae dette, truede bun med at paat'ore
Landirt Krii;.
imod
Dm
Efterfol^er,
var
et'ter
Karl
Unstav,
bun valgtc til Sverrigs Throne, som bun lod indkalde fra Aar for sin Thnmat'si-else, livur"1'rimls
at'
Sv-rri^.'-
llvor
lidet
162
stines Handlinger, vare
at
de dog enige
Korfits
det Punkt,
Ogsaa beskytte Karl Gustav bad Frederik den Tredie om, at den flygtede Stormand maatte faae alt sit Gods tilbage men denne Anmodning blev afslaaet, og Ulfeldt s0gte derpaa at ophidse den svenske Konge irnod sit F0deland, en sort og forra3clerisk Handling, der
;
og forsvare
Ulfeldt.
kan undskyldes eller besmykkes, om ban end var bleven nok saa forurettet og fortrsediget Det faldt bain heller ikke vanskeligt i Danmark. at faae den stridslystne, haardf0re Konge til at gaae ind paa sine Planer, og derved bleve 1657 59 Ulykkens og Pr0velsens Aar for 58 og Danmark, der n0dtvungen maatte laane Svensken Huus, ind-til Fjendtlighederne standsede ved Freden
aldrig
i
Roeskilde, til saa lideii Baade for Danmark, at en af Landets gamle, trofaste Msend, der skulde underskrive Fredsbetingelserne, havde Ret da ban sagde: Jeg vilde 0nske, at jeg ikke kunde s kriv e Korfits Ulfeldt bavde af Frederik den Tredies
!
Godhed
taget
faaet storstedelen af
sin Familie
i
Bo med
den var afstaaet til Sverrig. br0d ud imellem de to Naboriger, mistsenkte Karl Gustav ham for at staae i hemmelig Underhandling med Danmark og lagde Sag an imod ham.
Ulfeldt
m0dte
imidlertid
ikke
;
selv
for
Retten,
da ban blev indkaldt, under Paaskud af, at ban var bleven r0rt af et Slagtilfselde men bans Hustru m0dte paa bans Vegne, oghun talte hansForsvar med saa megen Fynd, saadant Snille og saadan Veltalenhed, at ban blev frikjendt af den svenske
Regjering.
Hans
imidlertid her, og ban kom ikke til at nyde Godt af Frifindelsen, fordi ban undveg hemmelig fra Malm0, for den kom til bans Kundskab, og.. flygtede til Kj0benhavn, bvor Alle gjorde store Ojne ved
Lykkestjerne
svigtede
bam
163
og tro!0se Maml, paa en Tid, at modtage ham med til de Dage, da (ihedc, thi han viste sig netop K ne void sin agteiis Iudf0relse blev ordnet. Den utidige Flugt t'ra Malm0 kunde Korfits ritVl.it mermest takke sin traedske Svoger og mangeaarige Fjende, Hannibal Se nested, for; da denne fik at vide, at hans bortflygtede tin Frsendes Sager stode saa godt, frygtede han tor, sin forrige ^Ere at han skulde konnne til og Vaerdighed i Danmark, og for at dette ikke skulde skee, rejste han til Stokholm for, som han foregav, at tale Svoger^ns Sag, bad om og erholdt Tillaat see
den
farlige
der ikke
var
skikket
at overbringe Frifindelsesbrevet, men drlse til imlbildte de engelske og franske Gesandter, da han havde faaet Fingre i Brevet, at hans Svoger vilde blive domfaeldt, idet han bad dein meddele ham dette skriftlig snarest mulig, for at han kunde
var det, Ulfeldt s0gte rcdde sig ved Flugten. at undvige, slap nogie vrinske Heste 10s i Stalden tor bedre at ivitrksaette sin Flugt, og medens Vagten
ilt-ile
Da
elter
dt-ni
satte
han over
til
Kj0benhavn
en
lille
havde
Baacl, fulgt af Eleonore Kristine; men uu han fordservet sine Sager baade i Danmark
Sverrig.
hans Najrvaerelse ikke kunde vsere 0nskelig Kj0benhavn ved den forestaaende Regjerin-sforandring, bleve baade han og hans Hustru senate
i
Da
til
ni
Maane-
fors0gte Ulfeldt
En Oberst skilte ad. ved Mavn Fuchs var Kommandant sammesteds; en Maud, hvis Adfiurd minder om Hud sun Lowei imocl den sture Naj'uleon, under dcnnes J-'angeuskab paa St. Helena; tlii ligesom hiin Kn--l;ender t"-- han langt strtengere Forholdsregler, end der var betegnetham, og plagede ikke sjeldentdeFan^ne med sin paatvungne Nffirvterelse. Det kom oftere
II*
164
Eleonore Kritil Sammenst0d imellem ham og stin e, der fandt Opholdet paa 0en langt utaaleligere end Ulfeldt, som foragtede at gjengjselde bans Drillerier, men nok desvserre rugede over den Hsevn, som Fuchs's bratte D0d bserer Vidne om. Det var en Hjertesorg for de to ./Egtefolk, at
leve adskilte paa &en; men heldigviis laante Frederik den Tredie 0re til deres Klager over Fuchs, og sendte Grev Bantzau til 0en for at unders0ge bans Adfserd imod dem. Ved denne Adelsmands Tilbage-
komst fik Kongen at vide, at de virkeligbleve behandlede paa en Maade, der aldrig var tilsigtet af bam, og viste derfor den Mildbed, at love dem Friheden,
saasnart Ulfeldt vilde forpligte sig til, aldrig at foretage sig Noget, der kunde vsere stridende imod den ^Erb0dighed, ban skyldte sin Lanclsherre, ikke at rejse ud af Landet uden Tilladelse, ogikkegaae
i
fremmed Tjeneste.
Ulfeldt raadi'0rte sig med sin Hustru, for ban gav noget L0fte, og Eleonore Kristine svarede: det let at foragte D0den, men I Modgang er Den er stserkere, som kan bsere Ulykken, og ban bestemte sig derpaa til at gj0re ydrnyg Afl)igt for Kongen, og, efter Opfordring, afstaae til Kronen det Gods, ban ejede i Sjselland. Imidlertid var Enevoldsmagten indf0rt i Dan-
mark og derved meget forandret, som ban mindre end nogen Anden kunde finde sig i. Han fandt
Alt kuende og nedtrykkende, og taenkte blot paa at slippe bort igjen. Da bans Helbred var bleven svsekket ved de mange Livskampe, ban havde gjennemgaaet, udbad ban sig Tilladelse af Kongen
til at rejse til Badet i Acben med sin Familie, og denne B0n blev ham strax tilstaaet. Men istedenfor at rejse til Achen, drog ban til Amsterdam, uagtet bans Hustru bad ham meget om at afstaae fra dette Forsaet; og Opholdet i Holland blev til-
visse beklageligt!
165
Hans
-ainU- Fjende,
i
Kommandanteu
fra
Born-
Briigges, livor han ved ln"jlys Dag blev gjennemboret af en Dolk, idet han kjnrte igjennem fiaden, og Den, der f0rte Dolken, var Kristian Ulfeldt, Korfits Ulfeldts seldste Son, som FudiTen havde didkaldt fra Paris. Ved en skyndsoin Flugt undgik Mordcren at blive paagreben, Dernaest maatte Ulfeldt og gik siden i Kloster. strax efter Ankomsten til Holland skilles fra sin trofaste Viv, der rejste til England for at ha3ve nogli- Penge, han havde laant Karl den An den, .mg denne var landflygtig og traengende, og de aae aldrig hinanden i denne Verden og for at sjette Kronen paa al deres Ulykke, forledte Ulfeldts .Kr^jerrighed ham atter til at Isegge Planer
imod
Landsherre, ved at opBrandenborg til at gribe efter den danske Krone, en Tilskyndelse, som Knrfyrsten, der var Danmarks Ven, strax meddeelte Frederik den Tredie. Efter denne ubesindige og utakneinmelige Fasrd blev Ulfeldt domt fra ^Ere, Liv og Gods, og da han iutetsteds var at tiiule, thi fra den Tid af maatte han Irvc landllygtig og skjult, blev Dommen udfort paa bans Billede, og en stor Priis ndsat paa bans
sit
F0deland og
sin
muritre
Kurfyrsten
af
loved; Halvdelen dcrai' paa bans Lig. Imidlertid levcilc haa Basel under et
i
i
frein-
innl Navn, .snm sine Sonners Hovmester. Da han ikk<- he. igor trm-dc si-- .sikkt-r dor. bestemte han at rejsc. bemmelig hort syg pan Sj:t-l _^ Le^t-nn gik han en sildig Ait-nstunil oinbord for at over lihinen. ni-n neppe to Miil t'ra Land fik han
:
en beftig Feberrystelse og dmle mub'rvejs, GO Aar gammel. Hans Lit blev 1'nrst bragt til et Kloster rheden, og derpaa hc^ravcde bans Sniiuer
ham
hennnelig umler et Saaledes var denne hnjtstaaemle Mauds sidste Han, der fra sin tidligste Barndom at Levedage
!
166
var bekjendt for Lserdom, Skarpsindighed og Veltalenhed, der opnaaede den hojeste Ariseelse, en Undersaat kan nyde, der af Alle, Fremmede saavelsom Indfodte blev kaldet Landets f0rste Adelsrnand og Ridder, der fik den store Kristians kjsereste Datter tibegte, saa at Alt, hvad Verden kan frembyde af Hseder, Lykke og Glimmer, faldt i
bans Lod, ban maatte d0e landsforviist i et fjernt et brsendemserket Navn, en Skrsek for alle trofaste Undersaatter. Og Eleonore Kris tine? Ja, hendes trofaste Kjserlighed mildnede ikke den Landflygtiges sidste Stand ved sin Nservserelse, men Imn takkede Gud i sit m0rke Fa3ngsel, da bun vidste at ban havde udstridt; thi, takketvsere Karl den An dens
Land med
kongelige Maade af betale Gjseld paa, et langt og forsmsedeligt Fsengselsliv blev hendes Lod!
lidet
Med
al
Forekommenbed
der vedkjendte sig sin Gjseldsforog erklserede, at bun kunde vsere rolig og tryg i bans Lande, skjondt Rygtet oin Ulfeldts forrsederiske Anslag havde udbredt sig overalt, og Kong Frederik havde skrevet til Europas Konger for at faae den farlige Hand udleveret. Men hemmelig lod Kong Karl den danske Gesandt
gelske Konge,
pligtelse
at det stod ham frit for at bemsegtige sig hendes Person, og at ban skulde give ham Lejligbed dertil ved at formaae hende til at spadsere udenfor Fsestningen; og, trods det givne Ord og Tilsagn, blev htm f0rt som Fange til Kj0benhavn.
vide,
Forf01gelser fulgte min salig Herre, jeg fulgte siger Eleofulgte Lidelser mig, nore Kristine med megen Sandhed i sin Levnetstil Hovedstaden beskrivelse. Eifter Ankomsten blev bun strax f0rt til Dronning Sofie Amalie, der lod hende behandle yderst uvserdig, viste hende haanende Modtagelse, lod en Kammerpige aff0re
ham, og derfor
bar,
og
atter if0re
167
lu-iifle en grov Kjole, samt fratog hende alle do Kostbarheder og Smykker, hun ejede. Derpaa blev Kristian den Fjerdes Datter endnu sannne I>a^, et fort til Blaataarn Famgsel i Kjobenhavn, og der sad hun i 23 s0rgelige Aar, og led meget Ondt baade paa Sjsel og Legerne. Iforstningen var hun hele IVIaaneder uden Lys i det morke liimi, dor ingen anden Lysning havde, end ej lille Vindue i Loftet, der maatte aabnes, for at den Fangiie ikke skulde kvseles af R0g, thi der var Hun havde ingen intet R0r paa Kakkelovnen. Kniv til Brug, men maatte hjselpe sig med et Stykke Been, og det blev hende ikke tilladt at faae B0ger, Pen og Papir, saalidet som Naal og Traad. Udenfor Fsengslet var der Vagt, der skulde hindre Enhversomhelst fra at komme ind til hende, og selv i det uhyggelige Fangerum maatte hun ikke voere ene, thi en ire named Kvinde, der blev kaldet hendes Opvarterske, lik det Paabud, aldrig at gaae bort t'ra hende dette paatvungne Selskab var nsesten det bitreste af Alt for den for, ;
fulgte Kongedatter.
Foruden Fangenskab, Haardhed og legemlige lf(l hun meget ved Uvisheden om sine liru-ns SkjiL-bne. Hun vidste kun, at de vankede den vide Verclen, og trfiiiinede og iorladte om hun vidste, at deres Fader, ibrtulgt og hjertebrudt sum han havde vieret i sine sidste Leveaar, hvt-rkcii havde vsuret istand til at skaffe dem Vrnm-r
Sim-rtiT
i
Virkon. At* en Taaressed blivi-r nt'te en (ila-doshost, saaledes gik det ogsaa nit-d Eleonore Kristine; thi fcjpiren til den (Judst'ry-t dor sid-n styrkfdc n_^ npn-thnldt den Hengivelse, haardtpruvi'dr Kvindo, tik on ghi-iloli^ Fiviu
el lor
da hun ved ^Egtefsellens D0d under eder hi-rtf at bOje si-- under llorrens
liaand.
al
\ongslet sogte Kongedatteren, der savneile Omgang, B0ger og Samtaler, at fordrive Tidon
I
I
168
saa godt det kunde skee, blottet for alle Hjselpemidler som hun. var. Efter Dronningens Bydende maatte hun ikke beskseftige sig, men hun fandt dog paa Midler til at mildne sin Kjedsomhed, tin af de Spaanpinde, hun fandt omkring sig, dannede hun en lille Vsev og vsevede Baand, til hvilke hun
tik
Traadene ved
0g Lampen
udslukte hun,
den harske Tran at spare; til Slutteren ved Morgenstund hun falbed den som Vare. Og hendes List var ej omsonst, han Kj0bet ej forsmaaede, saa fik him til Baldyrekonst en Naal og Silketraade.
Og denne Naal og Traad brugte hun til at udkaste et Billede af sin store Fader, for ved det at formaae Kronprinds Kristian til at tale hendes Sag hos Frederik den Tredie, eller rettere, hos den uforsonlige Sofie Amalie. Billedet var ikke
alene udarbejdet
strsengelse,
ligt
;
dog den stakkels Fange opnaaede Intet derved. paa hvilken hun s0gte at virke for sin Udfrielse af Fsengslet var ved et Ba?ger, som hun med stor M0je og Flid dannede af noget Leer, Mureren havde gleuit, da han satte Ovnen op. I dette Bseger, der hvilede paa tre Knapper, ridsede hun i Leret Figurer og Billeder med en lille Trsepind, saa at det var saa smukt som om det var dannet af en 0vet Kunstners Haand, Bunden nogle Linier, hvori hun bad Kong og Frederik at sksenke hende Friheden eller idetmindste
En anden Maade
mildne hendes Tilstand. Ved en gunstig Lejlighed, der ikke var let at finde, tin det var paa det strsengeste forbudt Alle og Enhver at gaae i Forb0n for hende ; eller blot at nsevne hendes Navn,
169
tik
him det
til
Hun gj0r Baegere,* svarede denne, hvorpaa Kongen ytrede Lyst til
saadant.
Slots-
tragtede det,
ban nu opm&erksomt beham, fik hau Oje i Bunden. Hun er klopaa de Ord, gere end Du, sagde ban til Slotsfogden; men hendes Livsforhold bleve ufbrandrede saalsenge Frederik den Tredie levede, tin han havde maattet love sin strsenge Dronning, aldrig at niildne hendes Fangenskab. Fn-derik den Tredie d0de 1670, men Eleonore Kristine blev ikke fri, tin Sofie Amalie var endnu ilive, og him beherskede Sonuen som him havde behersket -^Egteftellen. Charlotte Amalie, Kristian den Femtes Dronning, felte derimod hjerte1L' Medlidenhed med hende, og him opnaaede ved enkelte Lejligheder at skaffe hende nogen Lindring. Denne milde Kvinde kunde him takke for, at him fik B0ger, Pen og Papir, til stor Husvalelse for hendes rige Aand, og visse Jndkomster, som liun
e
Da
tilstillet
kunde anvende efter Godtbefindende, saa og et storre Vindue og en Vindovn, hvorved him blev forskaanet for R0g. Efter at him havde faaet Lov til at benytte Pen og Blauk, skrev him flere aandelige San. hvilkc der udtaler sig et troende Hjertes Taalnmd
at
under Lidelser, saint en levende Erkjendels. (let var hende godt, him blev elendig, og det Haai, at (Jiul for Kiisti Skyld ikke vilde gaae
irette
med
sin gjii-ldbimdne
Tjem-rinde.
Knkedrnnning Sofie Amalie dodo 1685, saimne Aar aabnedes omsider Fsengsclsdoren den Kvinde, der havde hi-rt saa Mcu-t sit
i
og
for
tid-
ligere glimrende Liv, liavde crfaret saa Meget i sin IM \ d-n m"rke Fa-i)^sels\ raa -;i'gede ^gtestand, og havde Isert og ertan-t lau-t mere end tidlii
den
tin
tillokkende,
fristende
him havde
la'rt
at efterteenke
170
Forkrsenkelighed, og at holde s\g fast til den Herre, der, selv riaar ban revser, er en kjserlig Fader. Derfor kunde hun efter et Jangt Livs Hjemsogelser og Provelser, af et troende Hjerte ende sin Levnetsbeskrivelse med de Ord: Herre! havde Dit Ord ikke veeret min Trost, saa var jeg forgaaet i
rain
ElendighedN
hyggelig Bolig (i Maribo paa Lolland), og derhen kom snart, efter hendes Anmodning, hendes seldste Datter, der levede i Briissel som Enke. Tretten lykkelige Aar henlevede Moder og Datter sammen, tilfredse og glade ved hinandens Selskab, kjaerlige og velgjorende imod Trsengende. Tiden udfyldte de deels med Lsesning og skriftlige Arbejder, deels ved kvindelige Sysler eller ved at dreje smaa Kunstsager og vseve kostelige Tojer. Paa et Alterklsede, som Eleonore Kristine forserede til Maribo Klosterkirke findes f'01gende Ord:
kvem og
ung, frejdig, i Kraft og Skjonhed var Eleonore Kristine Ulfeldt bleven sat i Statsfsengslet Blaataarn, som en gammel Kone med hvide Haar og furede Trsek Af det lange, traadte huri atter ud i Verden. kummerfulde Liv, og det indesluttede Rum i hendes Kammer var hendes tidligere skarpe Syn blevet saa sv&kket, at him ikke kunde see leengere ud, end den korte Afstand, Fsengslets Mure havde tilladt hende. Men kun det legemlige Lys var svsekket, Sjselens og Aandens skinnede med end storre Glands. Efter sin Udfrielse af Fsengslet fik hun en bestraalende
Men som en
Kvinde
Ej Noget synes tungt for segte Kjserlighed, Trofasthed er den Dyd, man ej bor blues ved.
J698 kaldte
Gud den
til
tnette,
Korsdragerinde
ind
Frihedens
Hjem.
171
Peter Griffenfeldt.
Han
Hoben
af
undred sig og stirred efter. Ak, men over golde Kyster, ban sin sedle Frugt nedryster.
havn, og Peter Schumacher, der blev f0dt 1635, viste fra sin tidligste Barndom ualmindelige Anlseg. Endnu f0r han fyldte l3Aar var han Student, og i en Alder af 16 Aar tog han Embedsexamen, hvorpaa han nogle Uger efter holdt sin Pr0veprsediken.
lagt
at
i
sig
ikkc
han
0ster-
Paa denne Tid 30de bans Fader og efterlod i meget trange Kaar; det vilde derfor have sect tarveligt ud for den unge Videnskabsmand, dersom han ikkc havde iundct en Velynder i den Iserde Biskop Brochmand, der tog bain i sit Huus off lagde Grunden til bans fremtidige StorFamilie
hed
ved
Tredie,
at anbefale ham til Kong Frederik den der var en saerdeles Veil og VelyricU'r at'
Videnskaber og Videnskabsmyend.
mai'lu'T fik strax Tilsagn om at laiuls for kongelig Kegning i
Den unge
JSrhu-
Biskoppen
lia\-<lc
udtalt
si^-
maatte rejse mk'ntre Aar, eft. -rat for Monarken <>m bans
1
sjeldiK- Aaiids-avfi- o-; iiabnindrli--f >YL;-ii-lie<l, ined Tiliojendc, at ban vildo blivc en s.-rrdeles brugbar
til at uddanm; ved fremmeclc linjsk.b-r o^ llntl'i-r. I en Alder af 18 Aar tiltraadtr LV'tcr Scbu-
172
sin Udenlandsrejse, paa hvilken ban s0gte at drage storstmuligNytte afdetMeget, der fremstillede sig for bans Blik; men ved sin Hjemkomst fandt ban ogsaa meget forandret i Danmark. Enevoldsmagteii var indf0rt, Biskop Brochmand var d0d, og det var ham ikke muligt at f'aae Kongen itale. Ogsaa varede det Isenge, for ban kunde finde en passende Stilling, men omsider blev ban Privatsekretser bos Kantsleren, og denne Post var det,
macher
ban skyldte sin paaf'01gende Hojhed; thi efter at ban bavde vseret der et Par Aarstid, sendte Kantsleren ham under en Sygdom til Kongen, for at overbriuge et Udkast, angaaende en Forhandling med en fremmed Magt. Schumacher blev glad ved at h0re, ban skulde besorge dette ^Erinde, og be stemte strax, at ban vilde see at faae Kongen selv Dette itale, og ikke afgive Brevet til en Hofmand. opnaaede ban ogsaa, og blev staaende indenfor Doren som for at vente Svar da ban derpaa saae, at Kongen, efter at have gjennemlsest Skrivelsen, kastede den misfornojet bort, og gik frem og tilbage ad Gulvet uden at tale et Ord, traadte ban frem og sagde at ban var den Person, paa hvem Majestseten havde kastet sin Naade i Biskop Brochmands Huns, og tilstaaet Underst0ttelse til Uddannelse i Videnskaber og Statssager, for at ban kunde blive brugbar til Kongens og Landets Tjeneste. Kong Frederiks Opmasrksornhed blev vakt ved den srnukke, frejdige Ynglings dristige Fremtrseden; ban gjorde ham nogle Sp0rgsmaal, og Schu:
at foje sine
til
med Klogskab og
lades
Kongens
kunde
at kjende Brevets Indhold, maaskee ban vsere saa beldig at trsefFe Kongens Tanker. Han fik denne Tilladelse, og tillige den, at ban maatte fjerne sig for at nedskrive sine Betsenkniuger.
bam
173
lor Kongen ventede det, bra^te ban sin Afhandling, som Frederik den Tredie gjennemlspste m'd Forbavselse og Glsede. Rigtig, min S0n!
.;
udbr0d ban, aaledes, vi ville have det, det Ojeblik af, var Schumachers Lykke gjort. F0rst blev ban Kongens Bibliotbekar, men
a
indtn
tsiT,
Pen, anbetroet var et Monster paa Kongeloven, Skarpsindighed, Tydelighed og Klarhed. Men i Februar 1G70 blev Frederik den Tredie Paa pludselig syg, og to Dage etter var ban d0d. sin Sotteseng anbefalede ban sin begavede Ynd\\\}g til Tbronarvingen, Prinds Kristian, roste bans
at
dor
sjeldne Klogt og Dygtighed, og tiliojede: gj0r en s:or Mand at' bam men gj0r det langsomt! Det f0rste efterkora den unge Konge, men det sidste gleintc ban, saa at Griffenfeldts farlige Fjender,
3Ergjerrighed og Hovmod, iik rigelig Lejligbed til at udtblde Misundelse oglNid fulgte natursig. - Storbeden i Hselene da bans Anseelse v<>xt<ved (riftermaal med en ung og rig Arviug af Familie, voxte ogsaa bans Fjenders Alisikkc hunge efter Kristian den Femtes blev Scliumacber opbojet i Adelstanden, til Sor-f.r lians Mudi-r, der med ^Engstelse t'ul^te d Sonin.-ns burtige Som Adelsmaild Iik )j>a'lstigen. ban XavurL (.J r To n i'e 1 d t, o-- bans Broder, Albert Schumacher, der ligcledes blev adlet, kom
*,
til
it
Iiedde
Hvad der
er lians
stian
ville
Gyldensparre.
uif.l IJt-tte
at
til,
det
lille
Danmark
.
at
efterligne
i^lim-
ed at
iian
174
styrede Rigets Sager med en Dygtighed og Klogskab, der altid vil finde Anerkjendelse, ligesom lian derved erhvervede sig Hojagtelse og Beundring hos Datidens Folkeslag og Fyrster. Kong Kristian tyede altid til ham for at finde Raad og Hjselp, og Statsmanden maatte ofte tsenke og handle for
den nydelsessyge Hersker. Men Misundelsen for0gedes, da han var bleven Greve og Storkantsler, og hans Hovrnod og Vilkaarlighed bidroge naturligviis ikke til at mindske den. Griffenfeldt var altsaa, da han stod paa Lykkens og ^Erens hojeste Top, Korigens f0rste Mand Men de og en at' Evropas sttfrste Statsmserid. klare Solskinsdage fik en Ende, og alt i Aaret 1672 begyndte Ulykke og Sorg at hjems0ge ham, thi da mistede han sin unge Hustru, hvis D0d han tog sig rneget nser, og hans Misuudere og Avindsmsend lode ham i det samme Aar flere Gange forHans Anseelse var saa staae, at de vare lysvaagne. stor, at der et Par Aar efter blev tsenkt paa en Forbindelse imellem ham og en Prindsesse af den kongelige Slsegt, en -^Ere han selv viste sig temmelig
tilbojelig
ligegyldig ved, fordi han, efter Sigende, var mere til at segte en fransk Dame af hoj Byrd, der levede ved Dronningens Hof, Prindsessen af
Tremouille.
i
^Ergjerrighed, Hovmod, og stor Uforsigtighed hans Fserd kronede hans Avindsrnsends Bestrsebelser med et 0nskeligt Udfald, og fremkaldte
al
i
hans ligesaa uventede som uvserdige Fsengsling Marts Ib76. Griffenfeldt kom den Dag til Slottet tidlig om Morgenen som han plejede, udenat ane denSkjsebne, der ventede ham. Ved Foden af Siotstrappen m0dte han en fornem Officeer, der spurgte, hvor Greven agtede sig hen? Til Kongen! svarede Kantsleren kort, og vilde gaae videre, men Gene-
175
ralen
spaerrede
i
sin
Kaarde,
til
Bibliothehvis ket. Hojlig ibrbavset svarede Griffenfeldt: det er Kongens Ordre, saa maa jeg adlyde,* og blev derpaa f'0rt til det sanmic Yojrelse, der havde v3ret det f0rste Trin til bans Ophojelse, og nu
at forfuje si^
bod ham
Kongens Navn
og
Medens
vaerelset,
ban
tilbragte
den
hele
Dag
Bog-
blev bans
og Papirer forseglede, bans Tjenere fsengslede. Han kjendte ikke Aarsagen til sit Paid og kunde ikke faae den at vide, men det vidste ban, at bans Fjender havde sejret, og at ban var falden Uaaade. Henimod Aften blev ban bragt til Kastellet og
i
Der overgivet Kommandanten som Statsfange. sad ban i laiig Tid, modfalden og forstemt, uden
at
Nogen fik Lov til at kornme til bam, og uden Pen og Blsek, soin ban gjentagne Gange bad om, for at tilskrive Kongen og bevise sin Uskyldighed. Der blev anlagt Sag imod hain for
at faae
Hojforraederi, bans Kaarde og Ordener bleve fratagne ham, og enKommission nedsat for at domme bans Faerd. Klagepunkterne gik naturligviis ud paa, at ban havde misbrugt Kongens Tillid og handlet
utilborligen
med Landets Sager, men mange af Punkterne vare usande, og endnu flere ubeviislige. nJS'aar Vognen balder, skyde Alle eftcr, siger et gammelt Ordsprog, og Sandheden heraf
fliffenfeldt at ink-,
tbi
Myndighedstid niaiigen ond Tanke og mangen atskyelig 1'lan, ban aldrig havde nseret. Urnsider fik ban Papir, Pen og Black for at ban affatte sit Forsvarsskriit; men hy>r indsta-ndig end bad om at blive stillet tor Kongen, skete dette Hans man-r L'veniier siir^ede fr, at dog ikke. denne Bon blev nsegtet bam, og at Kongens Hjerte
tilende,
for
176
saa ganske vendte sig fra ham, at ban underskrev at ban skulde forden haarde D0dsdom: af Adeistanden, bans Navn og s1 d es
Vaaben, Hjelra B0ddelen, bans Oods og Formue inddrages, og ban selv, Peter Griffenfeldt, da atter Peter Schumacher, overgives til Skarpretteren, for at bans Hoved kunde blive afhugget.
Der var Mange, som gik
til
Minde
Kongen
for
at
bede orn Naade for den faldne Statsrnand; Dronningen selv tog sig af bane Sag; men Kristian den Femte var og blev ubonh0rlig. Retten skulde svarede ban Drormingen have sin Gang, og samme Svar fik. den Fsengsledes Moder, da bun omsider fik Adgang til ham med sin lille Sonnedatter. Efter Sigende var Kongen mest forbitret paa Griffenfeldt, fordi ban havde skrevet i en Alinanak, der fandtes ved Unders0gelsen i bans Hjem, at Majesti-eten bavde en Dag talt i Rigs,
To Dage
for
den
til
D0dsdommens Fuldbyr-
delse bestemte Dag, nedskrev den Domfseldte med sin Diamantring et Vers paa en af Ruderne, der tydede paa, at ban havde faaet Blik for, at om end Alt glipper i Livet, bliver Gud dog trofast. Det 10d saaledes:
vred, jeg laerte f0rst at kjende Alvor ret min Gud, mig selv, min Ven, min Fjende. Min Fjende var mig grum, min Ven var svigefuld, jeg selv var skr0belig, Gud blev alene huld.
for
Det var et afskyeligt, et vanserende Skuespil, der blev opf0rt, da den domfseldte Mand blev t0rt
177
for at lidc en siinpcl Forbryders Monlers skrtekkelige Dod. Alb Forberedelser varc trufne, Ligkisten stod ved Siden, B0ddelen havde sonderbrudt bans Vaabenskjold og Kaardc,
til
Retterstedet
<>-
og
10ftet
Svserdet
for
at
bibringe
det d0delige
!
Hug, da en Stemme raabte: llold inde Kongen liar at Xaade sksenket ham Livet. Det var K<mgens Adjudant, der bragte dette Budskab, men bragte det, efter Kristian den Femtes udtrykkelige Viije, ikke ferend den Ulykkelige havde udstaaet
Da Schumacher D0dsangstens Kval og Lidelse. Iwrte, at Kongens Naade 10d paa livsvariut Fsengdenne Naade er haardere end sel, udbr0d ban: selve D0den! og bad, at ban hellere maatte tiene som Soldat sin hele Levetid; men denne Bon blev afslaaet. ]\lere d0d end levende blev ban bragt
til Fsengslet og maatte strax aarelades. Saaledes var denne store, misundte og altformaaende Marids Skjsebne! Han, der nys havde vseret omgiven af al Jordens ^Ere og Herlighed, og stod i Magt ogHojbed Landets Styrer nserraest, maatte im, efter at liave knalet for B0ddelens blanke Svserd, prise sig lykkelig ved at beholde
tilbage
Ftti^gflelskammer. og vide ond Spot og badefuld )mtale. Da ban havde siddet tire Aar Kastellet, hvor ban efter Dronningens Forbon blev bebandlet og plejet godt, blev ban pludselig 1'ort til den kolde og 0de klippeffeatning iHonkboun^f ved Trundbjem, fordi Kristian den Fi-nit*- bf^yndti- at savnc Jians Indsigtsfuldhed, og bans Fj^nder irygtede, at ban atter vilde konime til Koret. Utilborlig stra'n-, ja nc(lvaT(ligende, var den
Livet,
i
leve
et
lille
sig given
til
Priis for
Behandling,
tjenstnibb'
di-r
Maud, men
at Upholdet ])aa den Ijerne Klippeo virkcdc gj0rende paa bain. Der i de stille, ensomme J
II
178
ban Ojnene op for de jordiske Tings Ubestandighed, og for Vigtigheden af at rette sine Tanker Biblen blev snart bans imod det ene Forn0dne. kjsereste Bog, og ban afskrev med Kul paa Vseggen, raed sin Ring paa Vinduesruderne, med S0m paa Bjselkerne, mangfoldige Bibelsprog, der passede Hans Fjender bleve paa ham og bans Tilstand. urolige. og fik udvirket bos den svage, utaknemfik
melige Korige, at en af bans persoulige Uvenner skulde unders0ge det Skrevne, som var iiffattet i det0sterlandske Sprog. Hvor utilfredsstillede ogydmygede maae de ikke Alle have f'01t sig, da de fik at vide, at de Linier, der havde foruroliget dem saa meget, vare gudelige Overvejelser og moralske
Tankesprog!
Kommandanten paa Faestningen var en menneskekjaerlig og god Hand, der s0gte efter Evne at
den faldne Stormands Tilvserelse, derfor ban ham ogsaa Tavle og Griffel saa ofte ban gav 0nskede det, thi Pen og Blsek var ham forbudt; men Schumachers Helbred led meget ved det stille, Omsider da bans Tilstand forindesluttede Liv. vserredes, opnaaede bans Talsmsend at udvirke Frihed for ham, efterat ban bavde henlevet 23
rnildne
Aar indenfor Fsengselsmure. Hans hojeste 0nske var at kornme tilbage til Danmark og alter gjenaltid bojtelskte Datter, der var bleven en Adelsmand iJylland; men dette 0nske Han kom kun til Trondblev ikke tilfredstillet. hjem, og d0de der i en venlig Slsegtnings Huus, netop samme Aarsdag i Marts, paa bvilken ban 23 Aar tidligere var falden i Unaade.
see
sin
gift
med
179
Peder Torde ns kj
S0hclten
ol
d.
lysnede
hvis oprindelige Navn var blev adlet af Kong Frederik den Fjerde. Vessel, I sin korte Levetid, tin ban var kun 29 Aar gammel, da ban blev drsebt, gjorde ban Vidundere af
Tordenskjold,
Tapperhed, og viste ved alle Lejligheder en Snildhed og Snarraadighed, der giver hele bans Faerd og alle bans Bedrifter et eventyrligt Prseg. Han blev lodt 1691 i Trondhjern, bvor bans Fader var Raadmand. men bans Sla3gt nedstammede egentlig iVa Holland. Faderens 0nske var, at ban skulde studere, men det bavde ban ingen Lyst til; saa kom ban i Skraederlsere, t'or at den men balstyrige Dreng kunde Isere at sidde stille, denne Stilling passede sig mindre end nogen anden for den livlige, vel endog kaade Dreng, og det varede da heller ikke Isenge, f0r ban gjorde Mesteren det saa broget, at denne sendte bain hjem igjen til Faderen, eller rettere, Drengen 10b selv fra Lseren; og saa ornsider, da bans Font- hire ikke vidste, hvad de skulde ahbiinge ham til, blev
haii
sendt
til
Derved kom
Kj0benbavn
lian
for
at
kommc
tils0es.
paa sin rette Hylde; ^tu-n var bans Element, og ban tik det Skudsmaal fra sine Foresatte, da ban kom bjt-m fra den i'orste Rejse, at hau var fodt til Somand og vihle med Tidi-n blive en Trydelse for sin Stand, thi ban var altid de liaanU-stc Kulinger, og frejdig og glad, selv var altid dm furste til at gaa tilvojrs. at have gjort uou'l-- K-jsi-r til ^st- og Vestindien, h'k ban Bergen Underretoing om. ai
i
!
Danmark
den
vnr
ind\ ikh-t
Kri--
med
iSverrig,
sig
12*
nitU-naarige
Yiigling
beta-nkte
og da ikke
180
Isenge, f0r
han tilb0d Befalingsmanden i Christiania, L0vendal den ksekke L0vendal, sin Tjeneste. syntes godt om denunge, frejdigeS0mand, og anbetroede ham et Skib paa fire Kanoner 0rmen, for at han skulde krydse med det ved de svenske Snart efter fik han istedenfor 0rmen Kyster. et st0rre Skib at fare; det var L0vendals Galej paa 20 Kanoner; de flinkeste og ksekkeste S0msend stillede sig under hans Banner for at vove med ham de dristigste Foretagender, og Rygtet om den ksekke Lieutnant Vessel gik snart over At hans Lykke og Ber0mthed skafhele Norden. fede ham Uvenner og Misundere, det er jo let at forstaae; men deres Bestrsebelser for at skade
saavidt
at
til
de
fik
Krigsret,
bidroge kun
at hseve
Efter Slaget ved Kolbergerhede fik han over 0rnen og som F0rer af den var Befaling det isserdeleshed han traadte frem som en dristig og aarvaagen Krydser, der snart ved List, snart ved Aaiidsnservserelse og uh0rt Raskhed, indhentede
Yndest.
Underretning
om Fjendens Foretagender og
Planer,
gjorde store Priser, og blev til en saa almiiidelig Skrsek for Svenskerne, at M0drene endog brug;te Tier Du hans Navri til at skraemme B0rn med: ikke stille, sagde de, naar B0rnene vare ustyrsaa kommer Tordenskjold! lige, Gjentagne Gauge blev der klaget over, at
han dumdristig udsatte Skib og Mandskab for Fare ved at give sig i Kast med store fjendtlige Skibe men han slap altid godt fra det, tni havde han Uvenner, saa havde han ogsaa msegtige Velyndere og Beskyttere, der syntes godt om hans Raskhed og Snildhed, og iblant disse var Kong Det var efter et Angreb Frederik den Fjerde. paa hans Fserd, at han blev ophojet i Adelstaiiden. For Eders sjeldne Ksekhed, Troskab og Iver i
;
181
vor Tjeneste,') sagde Frederik den Fjerde til bam, have vi opbnjrt Kd'-r iblarit vor Adel; 1 skal herefU-r bedde Tor dens kj old! udbrod Vessel henrykt, Tordensk old! iTordenskjoldl nu, saa skal jeg og saaledes tordne tor Sveiiski-ns 0ren, at ban skal sige, Kdrrs Majcstait ikke forgajvos akaenkede ini^- dcttc Xavn.
j
Iblandt Tordenskjolds dristigste og mairkeligste regnes Slaget i Dynakilen ogErobrinVcd Dynaat' iri'ii "Klippettcstningen Karlstcen. kilen, en sta^rk befaestet Havn, tre Mile sydlig for
Bedrit'ter
Frederikshald
i'em
vovede ban sig med en Fregat og Smaaskibe imod 34 Skibe, der udgjorde Svenskerncs Styrko o^- laae forskandsede i en Havn, hvis snevre Indlob havde Soldater til begge Sider ^[en da ban havde og sht-rkc Forsvarsva^rker.
,
faaet
udspejdet, at de fjendtlige Ofticerer vare indbudiH- til at stort Gjsestebud, og aldeles ikke anede iiogen Overiunplin^, kom ban saa uventet bag paa clem, at ban uden ringeste Tab sejlede Det var om igjennein dct lange, smalle Indl0b.
Morgenen
tik
Kl.
<>
Som Tordenskjoids storstc og modigste Daad regnes naestet'tcr Kampcn Dynakilcn, Marstrands Erobring, eller Indta^elscn at' n EOippefinstning,
i
i
ban en sviur Dyst at udholde. Dog, Sejren bk'v bans, og Frederiksbald blev frelst ved den ka-kke, inrvovne Daad, tbi alt n?este Dag trak Kun:r Ivarl, den unge IIjelte si,i;' ud at' Norge.
<
d-r blev anseet for uovi-rvindrli^. Karl den Tulvtc var last ln-stcmi paa, at \'ille rnibr- Nm--,idr m.-d l-'rrdcrikshald derfor belejrede han alter dciinc Fa-stnin^ 111*, skjondt lian t<> Aar tidli-'crc- var blrvcu kastrt til.
bage
Den
^jrnta.^ne
D
IM-!
jrin^
til
k<>t''d<
Livet;
tbi
da ban
at see
Sniidaii-'-n
for
Arln-j
182
blev ban truffen af en Kugle, der drsebte uden at de Omkringvserende anede bans D0d, f'0rend de bleve opmserksomme paa
derne,
0jeblikkelig,
Stilling
i
ham
Kongens ubevsegelige
til
et Brystvsern.
En Kugle
Hoved. Over denne Konges D0dsmaade en uforklarlig Hemmelighed, som neppe nogensinde vil opklares; faldt han ved en af de fjendtlige Kugler, der susede om 0rene paa ham i L0begravene, eller sendte bans egne Krigere ham den d0dbringende Kugle maaskee uden at
bans
hviler
;
ville
det?
HvorMagten slipper, der rsekker List, vidste Tordenskjold, og naar bans Styrke derfor, trods bans ualmindelige Mod og Dristighed var for ringe til at udrette Noget, tyede han til andre Midler, der kunde sikre ham et heldigt Udfald.
en Vise
Fjendens Styrke og Forsvarsmidlernes ved at vove sig saavel ind i FaBstningen At han og Byen som paa den svenske Flaade. talte Svensk som en Indf0dt, kom ham vel tilpas. thi derved undgik han at blive r0bet. Det er billigt at frernhaive, at Tordenskjold saavel ved denne store Erobring som ved enbver
udspejde
Tilstand,
Lejlighed,
viste
ligesaa stor
Menneskekjserlighed
og Opmserksomhed imod de Betrsengte som Snildhed og Uforsagthed ved sine vovelige Foretagender.
Det Liv og den Friskhed, der var over den raske S0helt, gjorde ham til Frederik den Fjerdes Yndling, og denne Konge morede sig tidt over
183
hans Snarraadighed, Dristighed og lystige Inclfald. Et Traek af hans Fserd, der er bleven dadlet, fordi
ban
gik
noget hensyns!0st
tilvaerks,
bserer
saa
at
og Uforsagthed,
Kn Dai; ytrede Kongen ved Taffelet, at det kunde lyste ham at vide, hvorledes Skaaningerne vare stemte imod de Dauske, da ban formodede, at bverken Gejstligbeden eller Bondestandeu vilde have noget imod at ombytte det svenske Herred0mme med det danske. Tordenskjold, der var tilstede, listede sig ubemserkt bort efter at have h0rtKongens Ord, og ilede til Told-
hvor ban satte sig i en Baad, tog 10 til Der sig og roede over til Sverrig. steg ban iland med sine vel vsebnede F01gesvende, og gik et godt Stykke Vej, indtil ban kom til en Bondeby, hvor ban i den nairmeste Gaard kigede
boden,
IL?
Mand med
ind
igjennem Vinduet,
saae,
at
Dry Hup, og traadte ind i Huset netop som Brudgommen f'0rte sin Brud til Brudeskammelen. Ved
sin
Med dem
den
iian
til
uventede Fremtrseden hindrede ban imidlertid Vielsen, tin Praisten og Brudgommen maatte strax f01ge med bam, som <>:; tb-n Ofliceer, der bavdc Strandvagt og var indbuden til Bryllupsfesten.
roede ban over
til
hans
som om Middagen nair ved Kongens Stol. Hvor bar I vaeret saa la?nge? spurgte Kn_;<1
Frederik.
SverrigN svarede Tordenskjold. lo og s]ur^tf bvad ban hnvde gjort der, bvorj.aa Tordenflkjoid iortaltr, at hau bavd' h0rt Kongens Onske og vairet saa hdidig at kunm?
Kongen
skali'e
med
Oplysning
at'
sig
liver
la;i
om
Til-
184
ladelse
til
men
nseste
trsede
n0dtvungne
Rejsende, isser med Bonclen, som vendte tilbage til sin Brud med rige Gaver, inderlig fornojet over Kongens Gavmildhed. Ligesom 80helten selv besad Mod og Uforsagt-
Dag
saaledes fordrede han ogsaa hos sine Undergivrie. Der siges, Egenskaber at han tog aldrig nogen Mand ombord i sit Skib, der ikke turde udssette sig for bans Mesterskud ved at staae i Raaen og holde en S01vskilling imellem Fingrene, som da tjente ham til Blink. Endnu kun, hvorledes den aabne, djserve S0helt, der i saa mange blodige Kampe og overhsengeride Farer trodsede Fjendens Kugler, omsider fandt en brat D0d for en uvserdig Mands Kaarde.
hed
hojeste Grad,
disse
DaKrigenvar
Tilladelse
til
tilende, s0gte
Tordenskjold
om
see
at
rejse
udenlands.
Han
vilde
de ber0mteste Steder i Tydskland, bes0ge sin gamle Velynder og Velgjorer Baron L0vendal i Dresden, og derusest gaae til England, der for S0manden har stor Tiltrsskningskraft. Undervejs bes0gte han Hertugen af Augustenborg, og under sit Ophold der dr0mte han en Nat, at en Da giftig Slange stak ham under den hojre Arm. han ikke var fri for Overtro, f01te han sig overat denne Dr0m varslede ham et tydet om, eller aiidet Uheld paa Rejsen. Hertugen var af samme Mening, og dersom ikke Hesten nteste
?
var styrtet med ham paa Jagten, og Dr0mtroede, derved opfyldt, vilde han have opgivet Rejsen. I Haniborg traf han en ung Landsmand, der var bleven trukken dygtig op af en svensk Been drager, en Oberst Stahl, der lod forevise
Dag
Slange med syv Hoveder, naturligviis Bedrageri for at lokke unge Mennesker
et
til
snildt
Spilie-
185
borclet.
alrne
alle
Den unge, danske Rigmand table ikke sine rede Penge, men en betydelig
Sum, som han niaatte give ForskrivniiiL;- for. Fra llamborg rejste Tordenskjold til Hannover og blev hojlig torundret ved at trseffe iblandt Gjsesterne ved et fornemt Middagstaffel der, samine
svenske Oberst, Outrsekkeren fra Hamborg. Han harmedes over at hnde en saadan Person i hsederligt
med ham,
,
afslog Ddfordringen
sin
fordi
at'
vilde
ner.
maale
Kaarde med en
sere!0s Karls,
sig derefter
Men
hans Dod,
mindelig Sorg i Danmark, tin han var hele Landets Yndling, kan snarere kaldes et Mord end et
Drab
serlig
Tvekamp,
efter
186
Ludvig Holberg.
Vor Holberg
sin
Lacier og Fagter, saa levende som de gik og stod med Ansigt, med Tale og Dragter.
om Daarernes
Som
til
Solskin
kommende Dage;
indsrauglede Moder som Grseshopper sprang den Vej, de var kommen, tilbage.
Omtrent for halvandethundrede Aar siden, altsaa Isenge f0r Norge selv fik et Universitet, kom et ungt Menneske til Kj0benbavn, for at blive Denne Ungersvend, der sejlede did paa Student. en lille norsk Skude fra sin F0dsby Bergen,
var
Mand,
flere
Sonnens F0dsel.
Ungdom
var Holberg
ikke
at faae Embedsexamen i en tidlig Alder, men endog at bes0ge fremmede Lande, bvorved bans Kundskaber udvidedes og bans Blik skserpedes; bans mange
havde Noget at leve af; dog ved egen Flid, ikke alene
vittige
og
friske
Arbejder vidne
derom.
Han
og
er bleven kaldet den dauske Literaturs Fader, det med Rette, thi f0r ban traadte frem:
Hver Mand, som med K10gt gik i Lserdom Latin paa Papiret kun malte, med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin a n s k med sin T j e 11 e r kun talte. og
til
Bund,
Huud
Altsaa,
eller
da de fleste Forfattere skrev paa Latin Tydsk, var det danske Sprog nsesten gaaet tilgrunde, og Holberg maatte saagodtsom selv
187
danne sig et Skriftsprog. If'0rstningen forargedes Folk over, at Holbcrg vilde skrive Dansk-, det
var jo altfor gammeldags og neppe va3rd at laese; men ban lod sig ikke skrsemme af Fornemhed og l)er skal en dygtig Lugekniv til Uvidenhed.
at
sagde ban,
men
det lykkedes
at tale
tin
de Danske, at Dansken er f0d Fsedrenes Tunge; hjemmebrygt var jo den herlige Mj0d,
med
>
Skj0ndtIIolberg liar efterladt sig flere store vserdifulde Vserker, saasom: en Danmarks Historic, en
Beskrivelse over Danmark og Norge, en almindelig Kirkebistorie og mangfbldige andre, der vidne om Skarpsiridigbed Lserdom og Aand saa var det dog tbrnemmelig ved sine Skuespil, at ban virkede gaviiligt. Af disse skrev ban ialt 33, og i dem alle f0rer ban Krig paa en vittig og lystig
, ,
Mnade imod den Spidsborgerligbed og Smaaligbed, der var ved at slaae det aandelige Liv ihjel. Disse Skuespil. fulde af sprudleride Vittigbed, vakte stor Opsigt da de udkom, og der blev snart
indrettet
bavde der
dansk Tbeater i Kj0benbavn; bidtil og et tydsk, men intet dansk. Dog de Skuespil, dor vakte saa stort og velfortjent Bifald bos Folk ialmindelighed, vakte
et
vrcret et i'ransk
skafl'ede
ham man^c
Fjender; ja, da bans P r <1 r ]' a ar s udkom, vilde man bave ham baade baingt og brsendt, og ban kunde alenc takke Frederik den Fjerdes sunde Sands for, at ban ej blev domt'aildt. At Folk bleve saa vrede paa IIoll)erg for bans vittige Skuespil, det kom naturli^viis deraf, de at der var saa Mange, der f01te sii: tiuihe Personer, ban lod trsede op i dem. Snart beklagede
i
188
En sig over, at det var ham, der var meent med saa skreg den politiske Kandest0ber; den stortalende at han var en Anden paa den Soldat, og en Tredie meldte sig som snakkesyge Barbeer, saa at Holberg havde stor Morskab af at see Folk kappes om den ^Ere, at
,
have givet Stof til de latterlige Skiidringer, han udkastede af misforstaaet Dannelse og Forfsengelighed. Med en Flid og Vedholdenhed, der svarede hvormed han forstod at f0re sin til den Lethed, Pen, arbejdede Holberg sit hele Liv igjennem, og afholdende Liv lige f0rte dertil et stille, tarveligt Ved sine Skrifter opnaaede han ikke til sin D0d. alene den Ber0mmelse og Beundring, der tilkom ham i saa rigeligt Maal, men han opnaaede og at skrive sig Penge til. Sine Rigdomme anvendte han til Kj0b af Jordegodser i Sjselland, hvor han tilbragte den st0rste Deel af Sommeren; og af disse Godser blev faa Aar f'0r hans D0d oprettet thi Holberg var imidlertid bleven et Baroni som han sksenkede til Sor0 Akademi, Baron en Opdragelsesanstalt, der ved denne store Gave
,
Nogle have 10ftet ham til Skyerne for Godgj0renhed, Forekommenhed og Gavmildhed; Andre have s0gt at stille ham frem
mangen
forskjellig
Dom
om Holbergs
Karakteer.
som en pengegjerrig, memieskefjendsk, opfarende Disse Modsigelser har han godt forklaret Mand.
i
hans
at
han,
baade den Ene og den Anden kan have Ret, fordi de udtale sig efter det Kjendskab, de have til ham, uden at tsenke paa, at han som andre Meiinesker maatte betragtes og bed0mmes efter forNogle holde mig for en lystig skjellige Forhold. Andre for en meuneskesky Mand, siger han, de F0rste have Ret, fordi de d0mme efter Sajrling; mine Skrifter, men de Sidste, der d0mme efter
189
afsondrede Liv, jeg f0rer, have efter Nogle sige maaskce, naar ogsaa Ret. se, der gaaer den Gnier, jeg gaaer paa (Jaden: der ikke gj0r noget Menneske paa Jorden godt,
del
stille,
Skinnet
Gud lade den Mand og Andre ytre muligviis: leve, der er saa god imod de Fattige, og Begge have Ret; thi jeg 10ser ikke altid min Pung op, naar Folk forlange det, men jeg 10ser den og op ved niangcn Lejlighed, hvor Andre slaae Knuder for deres. Saa sige Nogle, at jeg er en vranten og fYirtnrdi'lig Person; Andre, at jeg er en venlig og h0flig Mand; Tingen er den, at naar Nogen vil for rnig med Snak, naar jeg er bespilde Tiden skrci'tiget, saa afbryder jeg ham kort, medens jeg gjerne h0rer paa Den, jeg kan hjselpe tilrette, og som ikke liar ubetojede Fordringer paa min Tid. Holberg levede bestandig ugift, men han fandt
stor Fornojelse i at underholde sig med Darner, ikke blot med begavede og kuudskabsrige, men med jevne og ringe opl?erte, og han udsatte en stor Sum Penge, af hvis Renter fattige Jomfruer skulde udstyres.
Saalsenge som endnu med Liv og med Aand Lund en, den Danske kan synge som ikke hans Smilebaand saalamge af Moden i Knuder er bunden;
i
Saahinge en Draabc af gammeldags Blod kan Vej gjennem ijerteme. iinde, saalsenge som B0gen ved Sor0 slaaer Rod, skal leve vor Holbergs Minde.
1
190
Hans Egede.
Hvo
planted hist saa h0jt
i
Nord
den Green fra Edens Have? Hvo bar den tro i Hvalens Spor hen over Dybets Grave ?
Det gjorde Nordens Apostel, Hans Poulsen Egede. Hans Fader, der var Sorenskriver i Norge, havde taget Tilnavnet Egede efter Kirkesognet Vesteregede i Sjselland, hvor Bedstefaderen var Prsest. Egede selv var kun 21 Aar gammel, da han blev kaldet til Prsest i det nordlige Norge kort Tid efter segtede han Gertrud Rask, en from og trofast Kvinde, der var 13 Aar seldre end han, men blev ham en Hustru, som kuri Faa kunde have vseret.
;
Ved at laese i gamle Skrifter, kom Egede til Vished om, at Gronlsenderne tidligere havde kjendt Kristendommen, skjondt de paa den Tid vare vilde Hedninger, og han opluedes meer og meer af Lsengsel efter, atter at bringe Evangeliet til disse Folk paa de fjerrie Kyster, der nedstammede Efter megen indre Strid og mange fra Nordmsend. Betsenkeligheder, meddeelte han Stiftets Biskop sin Plan, og bad ham underst0tte den. Under Anstramgelser og Kampe, der ikke bleve ham lettere derved, at baade hans og bans Hustrues Slsegtninge overvseldede ham med Banner og Forestillinger for at formaae ham til at blive hjemme, og lade GronIsendere vsere Grorilsendere, var han undertiden da st0dte Fortrsedenserved at tabe Modet;
og denne Lejlighed Hustru om, at Gud maaskee lod disse Ubehageligheder komme over dem, fordi de ikke vare rede nok til at fornsegte Hustruen havde if'0rstsig selv for hans Skyld.*
ligheder
i
Embedsf0relsen
at tale
til
greb han
til
med
sin
191
ningen ikke vaeret begejstret for hans Plan, men i Bon til Gud om at give hende Kraft og Lyst, d&inpedc him sin Utilbojelighed, og higede snart; rued st0rre Iver end ^gtefaellen efter at koinme til Gronland, og dermed var ogsaa Egedes indStrid tilende. Uden ringeste Udsigt til Hjselp fra Mennesker, aleue dreven af den reneste Kja-rlighed til dem, der sade i D0dens Skyggedale, frasagde han sig sit Embede og drog til Bergen ined Hustru og fire Born, hvoraf det yngste
vortes
endnu ikke var et Aar gamraelt. I Bergen var hans Forsset i Folkemunde. den Mand er jo vanvittigN Andre Nogle sa^de, at han formodentlig havde havt Syner, men de, der talede med ham, bleve overtydede om, at han var en forstandig og retsindigMand. Dalian ikke kunde formaae Kj0bmsendene i Bergen til at vove Noget ved Handel paa Gronland, rejste han til Kj0benhavn, fik FrederikdenFjerde itale, og godt Haab af ham. Der gik imidlertid tre Aar, f0r han kom bort, og i den Tid havde han i fuldeste Maal dojet Verdens Haan og Spot, og laert Nuringssorger at kjende. Etter en mojsornmelig Rejse kom daEgede og hans Familie til Gronland, hvor han lod opf0re sig et IIuus til Sk:i.Tin og Ly ved Vintertide, og det kaldte han Godthaab. Derpaa s0gte han at gj0re sig bekjendt med Gronlsendernes Sseder, Skikke og Sprog, tandt doni vankundii^e og ureenlige, men godmodige, og s0gte at vinde dem ved VenligRed og god Om;
sig ogsaa snart til hans Familie kjiur, og derved blev det lettere at va^kkc dom af Dvak* og bringe dein til at lytte til hans F'Tinaninger. Da en gronlandsk Dreng bragte B^rnekopper med fra Ivjolienliavn, en JSygdom, der var ganske Landet og som rasede voldsoiut, fordi ukjendt
i
192
Ingen kjendte Midler imod den, blev ban en sand Velsignelse for de Lidende. Han var deres Lsege saavel som deres Freest, og bans Hustru saavelsom ban selv hjalp de Syge tilrette, plejede og tr0stede dem med en Opofrelse og Selvforglemmelse, der neppe kan finde sin Lige. En d0ende Gronlsender gav ham ogsaa saa skjon en Lovtale, som vel Du bar givet nogen D0delig kunde 0nske sig: os Huusly og F0de, sagde ban til bam, Du bar begravet vore D0de, der ellers vilde vsere blevne for Hunde til F0de og Ravne; Du bar laert os, hvorledes vi kunne blive salige, saa at vi nu kunne d0e med Glsede og vente et bedre Liv efter
dette.
Egede s0rgede f0rst og fremmest for Kristendommens Udbredelse, men dernsest ogsaa for
ban det den Sjette ikke Isenger vil underst0tte det Foretagende, bans Fader havde grundlagt, og den brave Mand faaer Valget imellem at vende tilbage og lade den Gjerning ufuldendt, for hvilken ban saa Isenge havde levet og ksempet, eller blive der og see til, hvorledes ban kunde ernsere sig og Sine. Af kongelig Naade maatte ban bebolde F0demidler for et Aar! Egedes Standhaftighed blev tilvisse sat paa en haard Pr0ve! Ugjerne vilde ban og bans Hustru forlade Gronlsenderne, der laae dem saa meget paa Hjerte, og dog saae de ingen Udvej til at De bavde i deres N0d kun kunne blive. een Tilflugt og Hjselper, men de havde den bedste; til Ham, den Allerb0jeste og Almsegtigste tyede de i B0n og Haab, og deres Haab blev ikke beHandelens.
uventet faaer
Men ganske
Budskab
fra
Danmark,
at Kristian
sksemmet.
vsegede
En
indbringende Hvalfiskefangst
til
be-
Lov
til
om
give Frist, og Egede fik at blive, indtil ban nogle Aar efter s0gte
Kongen
at
Tilladelse
til
at
rejse
til
Danmark,
efterat
193
Poul Egede, til Forseldrenes vendt hjem efter sex Aars Fravserelse, og var vendt hjem som Praest iGronland. Iblandt de mange Savn, Opofrelser og Uleraer, Egede havde at ksempe imod, var der en
haiis
seldste
S0n,
Fa, ille
lig,
Begivenhed, paa engang snurrig og beklageder fremkaldte stort Savn for ham i bans afHan havde naturligviis kun faa sondrede Hjem. B0ger med sig, men iblandt dem ban havde, var der et kostbart religi0st Va rk i stort Format, som ban satte inegeii Priis paa. Denne Bog forsvandt
j
uden at det var ham muligt at opspore ban var naesten ligesaa bekymret over den, og den gaadefulde Forsvinden som over Tabet af Til bans store Forundring blev sit Yndlingsvaerk. Hemmeligheden kort efter opklaret paa en ejendommelig Maade, da en ung Gr0nlamder viste sig for ham i en Klsedning, sammensyet med stor Han havde M0je af den savnede Bogs Blade. ofte beundret Praestens og bans Borns Klsededragter og 0nsket at kunne ombytte sin Skindmed en evropseisk Klsedning; derved var ban
pludselig,
:
pelts
at tilvende sig Bogen, saavidt muligt at faae sit Onske opfyldt, og da ban stolt og glad traadte frem for E<rede, f01te ban sig vistnok forvisset om, at va3re kommen bam et Skridt naerinere, end de andre Gr0nIsendere vare. Naturligviis splittede Vinden snart til bans store Sorg de mdjsommelig sanunenfojede
Papirblade, og Egedes Born lik travlt mod at opsamle og bringe deres Fader Bladene af den >,ui h0jt savnede Bog. Det var et Tordenslag for de mange Hjerter, der bavde lyttct til Ordct, at den kjaere SjselesorHans Kejsc blev imidlurger vilde forlade dem. tid opsat ved bans Hustrues Sygdom og paat'01gende D0d, et Tab, som ban niaattc samle al sin Styrke
13
194
Aar
Hun blev bortkaldt to Taalmod. Bornekopperne havde raset i Landet; siden den Tid havde him skrantet, og d0de sandfor
at
baere
efter at
synligviis
sora
sin
et Offer
for
sin
Opofrelse,
ufortr0dne
Pleje.
Damn ark.
Sjsel og Legeme forlod Egede Gronland nogle Maaneder efter hendes D0d fulgt af sin. yngste Son, begge sine D0tre, og sin Hustrues jordiske Levninger thi him havde 0nsket at blive jordet i
?
;
Strax efter Hjemkomsten fra den fj erne Virkekreds oprettede Egede i Kj0benhavn en gronlandsk Lsereanstalt, og skrev flere B0ger i det gronlandske De sidste 10 Aar af sit Liv henlevede Sprog. han hos sin seldste Datter, der var gift med Prsesten i Stubbekj0bing, levede der seret, elsket og agtet af Alle, og blev efter sin D0d hojlig savnet af
By ens
Fattige.
hvis Sjsel
Hos Gud nu den Apostel boer, Gud evig glsede! Hans Mindekvad hojt over Jord
Hans Bavtasteen er Korset hist, som beder til den Herre Krist,
hvor isnet Sjselen gyser. Fra B01gebjerg af evig lis, det peger mod Guds Paradiis, og gjennem Natten lyser.
195
Albert Thorvaldsen.
Se, ban som sagde til Marmoret: Bliv! nu ligger et Manner uden Liv, mens ung og dejlig hans Skabning staaer om tusind og atter tusind Aar.
eller
iQdeNovbr.
i
Billedskserer
Kj0benhavn, Islsender af F0dsel, og hans Moder en Bondepige fra Norrejydland. De Kaar, under
hvilke Forseldrene levede, tillode dem ikke at lade Bertel Isere meer, end hvad B0rn af den ringeste Stand kuiine faae Adgang til; men Vorherre havde betsenkt ham ri<;eligen, thi der var nedlagt i hans Indre et ualmindeligt Talent, der ytrede sig alt fra hans tidligste Aar.
Som ganske
sker og
lille
af liver lille Klump Leer, han kunde faae fat paa, og dette Talent udviklecle han i sin Barndom som i sit hele Liv, med Flid og UdholAlt i sit lite Aar koni han i Kunstakadenhed. demiets Skole, og cfterat han, endnu f0r han var
Dyr
23 Aar gammel,
havde
vundet baade
den
lille
S0lvmedaille, den lille og store Guld medaille, og crhvervet sig flere boglige Kundskaber, end hans tarvelige Barndom havde givet ham Anledning til, rejste han omsider 1790 til Kunstons Hovedstad, det for alle Kunstnere forjscttede Land,
og
store
og gjensaae ikke sit Fa-divland f0r IS}*,), hvor iuderlig han end laiiigtes efter Danmark, og hvormegcn Glsede hans trofaste, dansko Sja'i end 101te ved at modtage Bes0g af og leve i OlDgang med Landsmsend. Den t'attige Yngling var bleven en navnkim,
Rom. Navn
snart et stort
D.IT
h;i-'l
rii-t
196
Konger og Fyrster hsedret Mand, da ban 23 Aars Fravserelse kom tilbage til Danmark. Heldigviis havde dog de Triumfer, ban havde fejret, og de .^Erestegn, ban var bleven over0st med, ikke forandret bans fordringsfrie hjertelige Vsesen, saalidet som de bavde draget bam bort fra bans levende, endnu stedse ungdommelige Begej string for den sedle Kunst, ban bavde belliget
dig,
af
efter
,
sit
Liv.
bave givet sine nsermeste Venner at forstaae, at det var bans Agt at ende sine Dage i F0delandet og mangen Landsmand, der vendte hjem fra Kunstens Stad, bragte samme Hilsen med fra bam. Omsider kom ban ogsaa, efter meer end 40 Aars Fravserelse, og det Indtog ban 1838 holdt i Kj0benhavn, var saa bjertesaa jublende, at neppe uogenKonge bar holdt ligt,
Rom,
sig i efter
Danmark, og
at
rejste
et lignende.
Fra den Tid af levede den alderstegne, s01vhaarede Kunstner rned det skjonne, elskelige Sind der afprsegede sig klarlig i bans kraftige Ydre, nsesten nafbrudt i Hjemlandet, indtil ban blev fert Hans Livslampe over til det bimmelske Hjem. udsluktes som i et Nu, uden noget foregaaende Den 24de Marts 1844 var ban i Ildebefindende. Theatret, og midt under Opf0relsen af et Skuefra en Verden, der forstod at spil bortkaldtes ban skatte bam, og fra et Folk, der var knyttet til
ham
Kjserlighed.
Tborvaldsen bar sksenket Danmark en Skat, der er saa stor, saa righoldig, at den med Rette kan kaldes en kongelig Gave; thi foruden de mange vserdifulde Va>rker, ban i et halvt Aarhundrede havde kaldt tillive, efterlod ban ogsaa F0delandet de herlige Kunstskatte, ban bavde samlet i Rom:
prsegtige Malerier og sjeldne Oldsager
i
storMsengde.
197
i Thorvaldsens Museum og ved at vandre imellem disse skjonne og stolte Minder oin Kunst og Aand, maa Enhver f01e sig saare ubetydelig, ringe og uvirksom, Sammenligning mecl den maegtige Aand, der har fremkaldt den st0rste Deel deraf.
Roma
til
Niagaras Fald,
til
Palmens G10d
Granens
lis,
Priis.
Det vilde va?re umuligt at navngive Thorvaldsens fortrinligste Vserker, thi Alt er fortrinligt og opVi ville dog standse ved "Jabojet fra bans Haand. son med det gyldne S kin d ibrdi dette Arbejde
bans Navnkundighed. Kunstner var det Thorvaldsen, der altid var mindst forn0jet med et fuldendt Arbejde, og Jason blev flere Gange s0nderbrudt, endog da den 1801 stod faerdig i Leer, beundret at' Alle som et I 1803 stod den kosteligt Vserk. atter faerdig, afst0bt i Gips, og ban var netop i Begreb med at rejse bjem til Danmark, da en Jason rig Englamder fik den at see, bestilte en soui ban betalte godt, og gav derved Tborvaldsen Anledniiii;- til at forlsenge Opholdet i Rom, bvor bans Navn suart blev stillet ved SicU-n at' den beromte Canovas. Deruast naevne vi "Alexander den Store
til
lagde Grunden
Som
segte
der findcs som Reli'-t Korridoren langs Forballen, og som Frise Fi.rhallen. Man seer Babyloner, der drage Sejerberren itnode, Babylon og dens Oraegn, og Alexanders
store F01gc.
Havde Tborvaldst-n
end
ikke
Alexandertoget,
da
198
tilstrsekkeligt til at stemple ham som en af Verdens storste Kunstnere. Et saadant Storvserk maatte kunne optage et Menneskes hele Levetid, synes man, og dog, hvor utroligt det end klinger, fuldendte ban det i tre Maaneder. Dengang Napoleon den F0rste paatog sig at skifte og dele imellem Evropas Herskere, glemte ban ikke at vende op og ned i Italien, og den Son, der blev f0dt, da bans Magt var paa sit mest
vsere
glimrende Hojdepunkt, blev d0bt Konge af Rom. Et stort Slot i ravens tad skulde i Aaret 1812
udsmykkes paa det pragtfuldeste, for at tage imod Evropas Sejerberre, og Bygmesteren henvendte
sig
til
at faae
etArbejde
der skulde smykke de fire Vsegge i en af Salene. De andre derboende Maegtige i Kunstens Rige kunde eller vilde ikke paatage sig det; Fristen dertil var for kort. Til Alles Forbavselse, baade de Indviedes og de Uindviedes, stod det
udftfrt,
stolte Alexandertog fserdigt tre Maaneder efter, uden fjerneste Prseg af at vsere Hastvserksarbejde. Ideenvar ogsaa saerdeles heldig og tilfredsstilleude: Sejerherren Alexander skulde bave Hentydning til
Sejerherren Napoleon.
Endnu maae
vi
standse
ved
Indgangen
til
Kristussalen, tor at kaste Blikket paa det tiltalende Basrelief: Frelsereii i Samtale med densamaritanske Kvinde. Man seer, at bun udtaler sin
Forundring over, at en J0de vil bede en Samaritan oni en Lsedskedrik, og at bun begserlig lytter til bvert Ord fra de bellige Lseber, der fortselle, at Han er den lovede Messias. I Kristussalen hersker den bojtidsfulde Stilbed, som Frelserens Tilstedevserelse maa fremkalde. Langs Vseggene staae Disciplene med deres Sindbilleder. Alt er smukt og sindrigt ordnet, og
Blikket
f0rer
fra
Salen
til
199
Gravsted, inidt i Gaarden, der til alle Sider er omgiven af bans Livs rige Virksomhed.
<Og han skal livile derinde b!0dt, og dr0mme salig og dr0mme s0dt cm Hara, der gjorde den Svage stserk, om Ham, han Tovsang gjennem sit Vserk, til engang Luren kalder til Dom, til Herren kalder: Kom, Albert, kom! Til Graven brister, og ban opstaaer, med Lauren frisk i de bvide Haar.
200
De
to
Rudkj0bing, en Kile By paa Langeland, en 0, der ligger sydestlig for Fyen, frembyder aldeles
intet mserkvserdigt,
vsere stolt af to
bekjendte Hsedersmsend, der i Slutningen af forrige Aarhundrede bleve f0dte i dens Midte.
hvilke hans store Opdagelse har virket, eller rettere, den allervsesentligste , er ved den elektromagnetiske Telegraf, der er bleven kaldet en Datter af den bergmte danske Videnskabsmand.
Mange Forbedringer og
nyttige
Opfindelser
201
knytte sig til og staae i Forbindelse med Elektricitetens roagnetiske Virkning, men intet Navn, og
ingen Videnskabsmand kommer i denne Retning vor afdede 0rsted nser. Og ligesaa hejagtet som ban var af alle Lserde og Hojbaarne, ligesaa haedret og udrnserket som ban blev af fremmede Herskere saavelsom af Landets Fyrste, at' Udlandets forskjellige Iserde Selskaber som af Fsedrelandets, saa ualniindelig afholdt var ban ogsaa af Hoje
og Lave for sin elskvserdige milde, bjertelige Personligbed, der skaffede bam en stor Kreds af hengivne Venner. I fulde 50 Aar virkede ban som Universitets,
form0rkede ingen Miskjendelse og vrang Bedommelse af Anskuelser og Adfserd, den hujagtede Lserdes stille Liv, der endte ved en rolig Bortgang, d. 9de Marts 1851. Ved Siden af Physikeren 0rsted staaer bans ophojede Broder, Anders Sand0 0rsted, Kongens og Folkets Mand, et Haedersnavn, der blev givct ham i Frederik den Sjettes Dage, og som alle Lovkyndiges ban, der er at betragte som Lserefader,) vel skal liave Ret til at bebolde om end Tiderne vexle og skifte, og Livets Fordringer
laerer,
og
heldigviis
eller ukjserlig
deni. Orsteds Fortjenester som Retskyndig og Statsmand, som skarpsindig Forfatter og kraftig Fsedrelandsven, ere saa fremragende og saa overvejende, at Den, der kunde glemme det Gode, ban bar ydet, virket og frenikaldt igjennem et langt, velsi^net og frugtbringende Liv, viet Fsedrelandet og Jets Vel, maatte kaldes Danmarks utakncmtncligc Sun. Man^i.- bsederlige Maend bave arSamklang med bain, mange brave Mit-nd bejdet 0nske at fremme Fiudrelandets Selvstit'iidi-bed og
i
med
Udvikling efter Anskuelser, at'vigende fra vil Nogen af den aeldre eller nyere Tids Forkojinpere vinde .storrc Krav paa
friere
bans;
men neppe
202
Anerkjendelse af Samtid frisindede idling, som,
og
Eftertid,
end
den
Da ban var ung og var kjsek og var frejdig tilmode, ikke flygted' til Skoven, men drog sit Svserd for det Gode; tilgav Nsesten, naar ban kun fornsermet var vorden, men var Mddingens Rsedsel, eri Hevner paa Jorden, bsevede kraftigt sin Aand, lod som Sol paa Himlen
den
h0jt paa det Blaa, k?ekt lod den vannende staae,
for at
i
lyse,
dsemrende Muld
ej
0rsteds Navn
derfor
er uadskiileligt
fra
Sei-
den polytekskabet til Naturlserens Udbredelse, niske Lsereanstalt, )>Trykkefribedsselskabet og mange andre glsedelige og nyttestiftende Foreninger, saaledes er Videnskabsmauden og Stats-
manden Orsteds
Lovgivning
fastknyttet
til
Retsvidenskab,
Begge regnes de Statsstyrelse. med Rette iblandt de hsedervserdigste og mest gavnrige Msend, Danmark nogensinde bar havt at
og
fremvise
,
og
der
om Begges
kun
heder
vil
altid
203
Rasmus Kristian
Vidt
haii
Rask.
vandred selv paa Jorden, Ligemand, gik til Hekla h0jt mod Norden, Ganges ned i S0nderstrand. Ja, det skal bans Gravskrift vaere: Vej ban br0d hvor ban kom frem,
ledte
om
sin
som
O dense,
Landsbyen
Runemester.
Den navnkundigc Sprogforsker og Oldgrandsker, Rasmus Kristian Rask, 10dt 1787, d0d desto1832, var en Huusmandss0n fra denne ualmindelige Anlajg banede ban sig Vej til Odense Latinskole, hvor ban kun brugte 15 Aar til at gjemiemgaae alle Klasserne, idet ban til samme Tid studerede adskillige gamle Sprog, saasom det islandske, angclsachsiske, gronlandskc o. fl. , nsesten ganske uden Vejledning og uden de almindelige Hjselpekilder af Ordbog og Sproghirc. Som Student fandt ban en Velynder i Professor Rasmus Kyrop, der ligesoin ban var en Bondeson fra Fyen, og ved bans Medvirken fik ban en Anssettelse ved Universitetsbibliotheket, men levede under trange Knar, tildi-els at' at give UndcrviisSin Fritid brugte ban til at grandske i ning. gamle Kildeskrifter, oversattc Kdda, studere friMnmede Sprog og uddanne sig tilborligi-n til Maalet for sine jQnsker: JN-jsi-r Ijrrntliggende Lande, iivilke ban og fik tilfredsstillet i saa rigeligt Ouivserre
alt
By.
Ved
fang som vel nogen Videnskabsmand. Kun Faa have foretaget sig saa vitU10ftige Rejser som denne vor Tids st0rste Sproggrandsker,
204
der,
fraregnet nogle
11
tilbragte
Aar
mede
Folkeslag.
korte Ophold
af
sit
henlevede ban tre Aar, opholdt sig i Isengere Tid i Indien og Persien, overalt for at studere Sprog og ordne dem, give Klarhed om Oldtiden, og indsamle Skatte, der nu findes i Kj0benhavns
Bogsamlinger, og for Kyndige ere af betydningsfuld Vserd.
Et svsekket Helbred lagde tidlig denne ber0mte og skarpsindige Mand i Graven, der forstod at bevsege sig med Lethed i 55 forskjellige Tungemaal, som ban grundigen havde tilegnet sig. Ikke alene kunde ban tale raed de Indf0dte, men ban var istand til at belaere endog de mere oplyste iblandt dem, om mange Uklarheder og mange Ejendommeligheder, som bans flittige Forsken bavde fundet Rede i. Den Dag, Professor Rask fyldte 45 Aar, fulgte bans Venner og Beundrere ham til det stille Hvilested, der skulde gjemrne den dybe, tsenkende Aands svage Bolig, og paa det Gravmsele, der senere blev rejst bam, satte de Indskriften i fire forskjellige Tungemaal. I det danske Sprog staaer de Ord, med bvilke ban nogle Aar f'0r sin D0d afslog en fordeelagtig AnFsedrelandet skylder man ssettelse i Edinborg: bvad man kan udrette. Alt, Dernsest staaer der i Sanskrit," som ban fortrinsviis dyrkede, og i bvilket Tungemaal ban
Der gives ingen bar udarbejdet en Sproglsere: som kan lignes ved Virksonibed; bvo der Ven, arbejder, synker ikke hen.
Paa Arabisk:
Falske er m0rkt;
saaledes:
da
leer alle
Sandheden er klar, men det og den islandske Indskrift lyder Vil Du vsere fuldkommen i Kundskab, Tungemaal, men glem ikke Dit eget.
205
Vocabulary
pag. 97.
Folkesagn, popular traditions,
{Ordsamlingl.
stole
tryg
paa,
to
depend
upon.
en staalklcedt Kcempe, a steelclad warrior.
et
legends.
fcegte,
dolge,
cegte,
i
to fight. to conceal.
true.
Skjold, a shield.
tilstede,
N0d
need
at
hand,
lystig
Ungersvend, a merry
a fancy. subterraneous.
young man.
a
knight's
et
en
Ridderhjelm, helmet.
Indfald,
underjordisk ,
formummet, masked.
en Fcestning, a fortress.
et
Billede,
an emblem.
spirit.
Folkeaand, national
Kraft, strength.
korslagt, laid
lofte,
raise.
to
to.
bring,
to
put
briytf,
break asunder.
the beard.
over
Skcegget,
lejlighedsviis,
occasionally.
raise.
rejse sig,
to
ryste sin
nifestation
Jutland.
en halv Mills
en Bakke,
I'tj,
half a mile.
hill.
almindeligviis,
generally.
et
206
groe, to grow. to warn.
varsle,
pag. 99.
staae rede
Briller,
til,
to
be ready.
monk
spectacles.
en Troldkvinde, a witch.
Norrefalled, (a
at
et
common
field
Copenhague).
a pool.
Kjcer,
Hellig
Anders
The
holy
Andrew.
en Landevej, a high-road. en Hoj, a hill. en Indslcrift, an inscription. en Freest, a clergyman.
paa
engang,
suddenly, on a
side
to
of,
by
side.
sig op,
mount.
fall
Aarhundrede, century.
gudfrygtig, pious. staae i Ens Magt, to be in
falde isovn, to
asleep.
one's power.
Ry, repute.
en Skytsherre, a patron.
Jorder, binds, grounds.
see tilgode,
vaagne op, to awake. to found himself. finde sig undervejs, on the way. a travelling en Rejsefcelle,
,
companion.
mountain-sprites.
Hojfolk,
J
to
benefit.
skcenke,
Ellefolk, fairies,
elves.
et
et
ride godt
to gallop.
pag. 100.
Hoffolk,
courtiers.
sTcynde sig, to make haste. holde Bon, to pray.
nean-people.
pag. 101.
Vorherre,
open
pleje,
air.
to.
angel.
en Ettemosej
an elm-moor.
207
en Gaard, a court-yard. vadske, to wash. skjule, to hide.
tilstede,
krige,
to
wage war.
to
imltage,
take.
pag. 103.
present.
curious.
fortrcedige,
to
vex.
Vrinsken, neighing.
verdslig,
worldly.
vende Ryggen
ud/iolde, with.
til,
to
leave.
upon.
synsk, visionary. sidj low.
dejlig,
et
sceregen, peculiar.
to
endure
bear
charming.
,
Straa,
straw.
Dejgtrug
trough.
kneading
Gilde,
a banquet, merry
pag. 102.
udspile, to stretch out. puste, to blow, puff.
making.
klarlig,
my
en
Runddands
dance.
a circular
en
Void,
a wall, rampart.
boundary
is
no
want
of.
Ulempe, inconvenience.
pag. 101.
xnild,
Dronningstolen,
seat).
(the
queen's
shrewd.
to
humbug.
summc'r).
en Klintekonge,
(the king of
inimical.
to
plough.
to observe, notice. to apo-
iaijttage,
the
cliff).
gjore
Undxkyldniny,
ixe,
fjendtlig steint,
dt,
to
208
Udsceden, the seed. to take turns.
sidst afd0de, the last. 0boerne, the insulars.
skifteviis,
en
Gulerod, a carrot.
gj0re Stads, to
pille
make a show.
pick out the
Mos of
to
y
moss.
feje,
borrow.
sweep.
pity.
good- will.
Medyrik
examina-
view.
to hand.
piece
of
Marv, marrow.
Kneeled, knee-joint,
to
claim.
most
a
likely.
is-
0rige, lands.
kingdom of
forneden, below.
overgaae, to surpass. Anseelse, consideration.
berette,
to relate.
snever, narrow.
Skrcent,
sk0tte
gjentagne times.
arve,
Gauge
succeed
several
om,
to
to.
to
like,
to
meddle with a
thing. pusle, to
trifle.
,
en Legeplads, a play-ground.
Orgelmusik music.
organ church-
desuden, besides.
allehaande, all sorts. leje, to hire.
Menneskeoffer ,
fice.
human
sacri-
en Ager, a field.
209
en Eng, a meadow. grum, ferocious. dreje og vende, twist
turn.
8laaesy to fight. tilbands, to the bottom.
drille,
Lyd, sound.
blaane,
turn blue.
and
to
annoy, teaze.
en Fcerge, a ferry,
ville
Vuggesang, lullaby.
hue,
to like.
man and
wife.
Klang, sound.
lalle,
afsidesliggende, remote.
to prattle.
distress.
Lyst, pleasure.
Nod,
Varsel,
an omen.
care.
Varetcegt,
Loftet,
the cockloft.
(common
up
with
en Lund,
et
talk).
Snefog, a snow-storm.
sjunge, synge,
to sing.
indfyge,
to
drift
a grove,
snow.
skcende og brcende, to ravage
with
fire
and sword.
en Perle, a pearl.
Hjcrtesprog,
float.
guage.
los,
slack,
vague.
fremmed, foreign.
alene,
vcekke,
only.
awake.
rcekke,
reach.
Dvale, dosing.
beautiful.
to resemble.
prise,
to
]>r
stdkkd,
blomstre,
very short.
to
flourish.
dcjlig,
udsige,
Vcelde,
to
tell,
say.
power.
Konyebrud, a Royal
14
210
yndig,
ligge
charming.
to
stcerk,
strong.
faithful,
paa Lceben,
be on
trofast,
trusty.
en
Vagt,
to
gentle.
lytte,
Sejr,
victory.
choir,
t,
Chor,
trang,
chorus.
sport.
Smiil,
a smile.
et
Kogger, a quiver.
en
Tone,
to
a tune, tone.
alleviate.
lette,
en
Muur, a
wall.
make
ex-
Aarene
look
s0ge,
for.
to seek,
search,
skifte,
to
change,
shift.
glemmes, to be forgotten.
Snee, snow.
ifjor,
last year.
Klogt,
lokke,
sagacity,
to
allure,
cleverness.
decoy.
a generation. segne hen, to sink down. Nornen, one of the Scandien Slcegt,
navian destinies.
en
to
cause,
occasion.
Sommerdag,
day.
summer-
Klcede,
Klcedebon,
a gar-
Baand og
at lee,
hjertelig,
ment.
en Flade, a plane.
klar,
bly,
lys,
to laugh.
heartily.
clear,
light.
en Lcenke,
briste,
bashful.
en Skjald,
et
a minstrel, skald.
a seat.
Scede,
flowery rush.
211
vade, to
make
wet, moisten.
et
Skjvl,
a shelter,
hiding-
place.
Strid,
strife.
en Snekke,
hist,
a bark,
a ship.
yonder.
to float.
Jiyde,
o< lyne,
to lighten.
Sejl,
sail.
FoW, give
to
sig
Gud
Void,
self
commend
God.
a way.
one's
to
en
Vej,
Roes, praise.
Magt, power.
sortiaden,
swarthy, dusky.
pag. 111.
en Nationalsang,
a national-
song.
Hojmcusten, the high-mast.
et
en Fare,
a danger.
disdain,
Foragt, contempt,
Vcerge,
a weapon.
rank,
pag. 112.
quick, brisk.
noise.
Larm, alarm,
Spil,
the brain.
sink.
martial music.
fight,
Kamp,
combat.
sternframe.
lukke,
fly
9^
to
fl
y-
locked up.
I,
en
Kamp, Krig, a
war.
struggle,
grown.
tu Storm,
a storm, tempest,
to hoist.
gale.
at hejxe,
the Sclavs.
Vender, the
et
Wendes.
212
mangle, to want. Ledet, the gate, wicket.
tage tiltakke, to
be
satisfied
with
Ho'jhed og Blast, passion for a high station or for
,
Belt,
a belt.
to
Sund, a sound.
enclose.
Vegne,
show.
tjene
indkegne,
allevegne,
En
bedst,
to
be most
vide
every
fitting
or useful.
where.
vcerne,
to
Klint,
coast.
Stranden,
the strand.
en Nabo,
iblinde,
i
a neighbour.
heedlessly.
blindly,
fine
blue
for/aide, to decay.
hyre,
deed.
yVe, honor.
Sold, pay.
to bless.
Nod, need.
Trang, want, distress, pag. 113.
Kncegte,
frisk,
fcegte,
young men,
fellows.
bravely, boldly.
to fight.
i
et
vcere
Dvale, to be dosing.
high,
to
scramble, fight.
%',
et
(hojere,
Jidjest)
elevated.
Bjerg,
world.
bytte,
slcifte,
a mountain.
to
to
change.
shift.
vide,
wide.
than.
end,
Folk, people.
en Bakke,
hill,
a rising
sagtens,
most
likely.
ground.
en Slette, a plain. en Gronhqj, a grassy
hill.
mellem, amongst.
til
Huusbehov
hold use.
wit.
for
house-
Vid,
213
to ponder grunde meditate upon.
,
over,
nok,
well.
langtjinere,
much
finer,
more
Alfarvej, the highway, high-
elegant.
et
road.
tarvelig
,
frugal,
unpreten-
Hojhed, elevation.
Dejlighed, beauty.
ding.
Vilkaar,
vist,
circumstances.
Sandhed,
troeffe
truth.
et
paa
Hoar, explain
to a hair.
smelte,
Fcedre, forefathers.
to melt.
Barndom, childhood.
grade, to weep, cry.
lee,
slaae,
to strike.
ore,
Malm,
hvid,
metal.
to laugh.
white.
red.
Manddom, manhood.
en Gjerning, a work, lukke 0jet, to die.
rod,
doing.
Riydom,
riches,
opulence.
a beech.
pag. 115.
Bolstre,
drive vidt,
to
make
great
bolster,
ticking.
gr$n, green.
guul, yellow. blaa, blue.
fewer.
to
make
engang,
a bed.
Kjoelderen,
tribe.
Drot, King.
Sp0rgsrwial, a question. mene, to mean, to be intenet
the ground-floor.
clever.
Jlink,
gcev,
bold, gallant.
tioned.
Korn, corn.
214
gylden, golden. en Vcev, a loom.
et
gaae
Spcend,
to
be
asso-
ciated.
Loftskammer, Loftsrum, a
room
trende,
in
tre,
the cockloft.
three.
blank,
et
et
bright.
to spit.
Gjcerde,
a hedge.
et
above
all.
Regnen, the rain. Dryp, a drop, drip. Solens Skin, the sunshine.
Vr0vl,
Nonsense.
to force a
reed,
trcet,
tcet,
pag. 116.
frightened, afraid.
tired, tight.
safe.
trcenge igjennem,
fatigued.
tryg,
hellere,
most
willingly,
in preference.
Hjemvee, home-sickness.
Aftenluft,
evening breeze.
under
be
hvorhen, whither.
vinke,
to beckon.
Hu, mind.
sval,
cool.
,
Blomsterduft
flowers.
fragrance
of
pop, thump.
lord
en Krog, a corner.
en Herremand, a squire, of a manor.
F0deland, native-land.
tolke,
d0lge,
to interpret. to conceal.
215
mat, weary. luerod, flame-coloured.
twist.
to
lull
aleep.
rinde,
to
run,
flow.
en Flod,
aid,
leret,
a river.
low.
clayish.
abroad.
childlike.
barnlig,
blunde,
en
to
slumber, sleep.
Lund, a grove.
Norge, Norway.
minder, to remember.
Rolighed, repose,
quietness.
yonder.
de
samme Ord,
words.
the
same
Siv,
rush.
hellig,
holy, sacred.
Lcengsd, longing.
Vcelde,
power.
to
Begge, both.
rant,
tilvant,
to.
en
Sommernat,
night.
suimner-
be accusto-
med
at troe,
reen,
pure.
to believe.
clifl'.
en Klippe, a
indprcege sig disse, these.
,
to
stamp on.
savne,
kvcede,
to
feel
the want
of.
nogen, bare, naked. vende sig fra, to turn away. Sindet, the mind.
to
sing.
to grow.
to
i
,
pag. 117.
maaskce, perhaps.
tilijirc
for-ive.
nfririllig
n v o u n t a ry
1
Lov, praise.
..
sallow,
wan.
216
pag. 118. Minde, en Erindring, a
collection,
love,
et
re-
sove,
to promise. to sleep.
remembrance.
vende tillage, to
return.
come back,
Eerihed,
unity.
,
Nor den
herlig,
spalte,
Skandinavien
the
North, Scandinavia.
glorious. to split.
to sicken.
lamentation.
tidlig,
miste,
early. to lose.
vee,
sygne,
to grieve,
et
gj0re
it
smerte,
grieves me.
,
svagt
skr0beligt
frail,
iisikkert,
weak,
Skjcebnen, tune.
uncertain.
for-
support, main-
the destiny,
tenance.
pag, 119.
atter,
skille,
again.
adskille,
warmth of
en Baare,
heart.
to
separate,
to
withdraw from.
a bier,
coffin.
boje sig
sammen,
become.
bend
together, join.
vorde, to
mcegtig,
henskylle,
henile,
to
glide,
wash away,
briste,
run.
to break.
en Tanke, a thought.
et
Ord, a word.
t,
fri,
free.
dristig,
taale,
d0mme,
en
fortolke,
to judge.
to
cendse,
Dom, a judgment.
interpret,
ex-
en Skranke, a bound.
baade, to profit,
alene,
benefit.
pound.
skj0ndt,
only.
endskj0ndt,
though,
Jffavet,
the Ocean.
to rest, repose.
hvile,
217
et
Skib, a vessel.
vcede, to
He, to
kjcek,
dew.
sukke, to sigh. forgcette,forglemme, to forget. en Synd, a sin.
et
not touched.
bury.
gravlcegge, to
vente, forvente,
to blot out.
forward,
on-
modl08, fain-hearted.
forstcerke, to strenghten, rein-
Knud, Canute.
drabelig,
huld,
force.
doughty, bold.
loyal.
.join,
faithful,
self
sammensmelte, to unite,
combine.
hojtj
lydeliy,
loud.
Sal, a large hall. fti'ij en Skjald, a minstrel, bard. en Idrcet, a deed, action.
en
Hymner, hymns.
Jcraftig,
kraftelig
zealous,
ej
blot,
not only.
energetic.
tankefuld, thoughtful. blusse, to glow, blush,
tidt,
often.
Svcerd,
Voerk,
a sword. a work.
storm.
a
to lean.
Hojfet,
the court.
past,
to
svundue (svindej,
gone. falde
En
ind,
call
will.
mind.
inonne, maatte,
218
ynde, to be fond of.
aabne, to open. en Stenime, R0st,
tr0stl0s
,
en gr0n Dal,
ley.
a verdant val-
a voice.
,
tr0stesl0s
nconso
lable.
bleg,
steenbesat,
ornamented with
et et
a girdle.
en Krone, a crown.
et et
Hvermand,
besjcele,
animate.
trine,
to
step.
ophqjet,
elevated, illustrious.
tvinge, undertvinge, to
subdue.
udstrakt,
ustraffet,
extensive.
purple
without to be pu-
mantle.
sidde, scette sig, to tilh0re, to belong.
sit
nished.
down.
modstaae
sist,
modstande
to re-
withstand.
begave,
to
gift.
som
vant,
forvoven, audacious.
snarlig,
scedvanlig, habitual.
to
as usual.
d0lge,
et
conceal.
,
nobleman.
de
blanke Sale
halls.
,
lashing
of
the stately
immediately.
sig
svanger, big.
trcenge
frem,
to
press
Bud,
command-
forward.
besprcenge, to sprinkle over. to get up, to arise.
en Borg,
rejse sig,
219
udbryde, sige, to say. saaledes, thus, in this manner.
isandhed, indeed, verily. en Kristen, a Christian.
beskue,
to
dcempet,
contemplate. subdued.
Rore, movement.
Vidne,
to
bear
love.
te?ti
pag. 122.
mcegte
,
mony.
sufficient
to
have
Sonlighed,
filial
power.
tvinge,
at fade, to find.
to subdue.
en
insignifi-
Slette,
a plain.
saare
ringe, cant.
very
^Edelstene,
svar, SVCET,
to
precious stones.
country,
to.
carry.
to
kneel down.
fremfor, in preference
Strande, coasts.
et
Tempel, a temple.
bright. to
lys,
berede,
prepare,
make
den Korsf&stede
fied
our cruciof
ready.
hvorved,
Saviour.
,
by which, by which
Martyrkviden
aldrig,
siden,
the
pain
means.
dunkel,
Vejen,
betegne,
martyrdom.
never.
since
that time.
lig erneget
point out. of no
,
impor-
Farvel,
synke,
Farewell.
to
tance.
en Egn,
sink.
a country.
den fuldc
Maane,
the
full
allevegne,
everywhere.
moon.
0resund, the Sound.
en Stjernebue,
behave,
to want, need.
a starry vault.
220
gronklcedt,
lonlig,
grassy.
spejlklar,
usete,
secret.
luun,
sval,
sheltered,
cool.
warm.
to
come forward,
to rise.
eternal.
en
Karm, a
close,
carriage.
around.
the same.
prunke, to
make a show.
flo-
ungdommelig, youthful.
L0vhceng, a festoon of leaves.
vinget,
wers.
cendse,
tcelle,
to
notice.
bevinget,
to
count.
mcerfte,
take notice
of,
per-
ceive.
pible,
leafy.
fatte,
to understand.
instant.
Vceld,
Kildevceld,
fountain
et
head.
snoe sig, to
t0ve,
en Sanger
Skjald,
a poet,
wind, twist.
bard.
to loiter, linger.
pag. 124.
Suus, Susen, whistling,whistle. straalagt Tag, a thatched roof. forraade, to betray.
et
Drom, a dream.
snehvid,
mit 16de
Aar
as
was
16 years
of
old.
en
Rosenhcek,
roses.
hedge
pag. 125.
for
andengang,
time.
the second
221
to
bortvige, forsvindc,
off,
move
lyttc,
to
listen.
,
en
Vandrer wanderer.
wayfarer
to lose.
hidtrccde,
narme,
vcek,
to
Kvald
in the eve,
eve
proach.
ning, twilight.
away.
tidtj
paa
other place.
betynge,
paa Sommcrviis,
dress.
,
summer-
make heavy.
a passage
en Gjennemrejse
through.
have
en
et
Vinge,
a wing.
make
Forliis,
a prisoner.
loss.
Paradiis, paradise.
kue, to subdue,
weigh
down.
Kost og Ly, board and residence.
to tempt.
tilbunds,
thoroughly.
stakkels,
a prisoner.
to
an end.
,
alligevel,
et
Kundskabstrcs
a tree of
knowledge.
en Smnle, a
tittc,
to
det
af-
andet Liv,
the
eternal
life.
voice.
pag.
bar.
1-JT.
Gitter,
lattice,
en Forfotter, an author.
222
Gjensyn
seeing
haabe,
meeting
expect,
smaa Born,
little
children.
again.
forvente, await.
Tr0st,
snar,
pag. 128.
r0re,
to
affect,
move.
rude.
consolation.
hurtig ,
en
swift,
Vogn, a carriage.
quick,
uvoren, unmannerly,
Tankepitslinger, ideas.
rapid.
Stigen, rising. Rod, to
mannekins of
fceste
strike root.
plages, to
voxe,
be troubled.
grow up.
to
be
in
need
of.
blande, to join,
combine.
suddenly
on
sudden.
Fremtidsliv, future life. omskinne, to shine around or
bortsvinde,
to disappear. en Lcedskedrik, a refreshing
about.
beverage.
et
morgenr0d, rosy.
Strceben,
tungt Blik,
a ponderous,,
striving.
melancholy look.
hvis,
bo'jet,
if.
gl0de,
h0ste,
to
glow.
sow.
to reap.
to
weighed down by
sor-
saae,
row.
en Piil, an arrow.
Fremgang, improvement.
hidtil,
hitherto.
smash
to pie-
at skrive kort,
to
be
brief,
expel.
debt.
to load.
Skoven,
to
take a
et
Skrcekkebillede,
a frightful
image.
223
en Skat, a treasure. en Debitor, Skyldner, a debtor.
Andagt, devotion.
Fryd og
Lykke
joy
and
happiness.
pag. 129.
opgjore Regnskab, to be called to account.
klare, to clear, settle a matter.
to strive. to
lyde, adlyde,
obey.
ukjendt,
unknown.
ell.
en Stodder, a beggar, pauper. krum, bent. svinde, to pass away. blid, skjon, herlig, charming.
to
play.
on horseback.
Erindringen brance.
the
remem-
Mismod, despondency.
Uro, anxiety.
become.
mig
alem,
syntes,
tillige,
at
eensom, lonely.
bad.
Dagen
over,
all
husvale,
to solace.
f0dtes,
bitter
to
sail,
glide.
Grjenlydj
curate.
faae
kjpn,
at vide,
learn to know.
hvoraf, whereof.
Alene, en Hjort,
a stag.
brisk.
pretty.
rask, quick,
surlystigt
kl<tr,
undrende,
prising.
dale,
astonishing,
Mod,
bright.
cheerfulness.
to
biuk,
go down.
tidliy,
om Morgenen
eurly in
knejse, to attitude.
assume a stately
the morning.
tu 1'erlrrnd, a string of pearls.
of
en Busk,
ylad. fro,
heaven.
happy.
224
hvi,
why.
sitre,
to
vibrate.
hoppe, to hop.
adsMle, to separate.
vugge, to rock.
Zwwwj
warm.
mod
dash
Sommervind, breeze,
e^
lege,
forbitre,
lyseblaa,
opfyldes,
y??/^e /or,
be
fulfilled.
to flee from.
gilt.
forgyldes, to be
vaage for,
over.
to
keep
watch
Glands, glance.
bcevende,
twinkling.
to suffuse. to
tromme i0ret,
ear,
sound
in the
slander.
sig,
vaande
,
to groan.
to trust in.
a
en SJcy,
et
cloud.
Rosenslccer,
a rosy
tint.
tynge,
to
weigh down.
crum-
arch, vault.
Flade, plane.
speile sig,
Kraften fattes,
is
the strength
to
to reflect,
failing.
pag. 132.
holde
mod, towards.
Lverkens Slag, the lark's warbling.
paa up the
sig selv,
spirit.
keep
AfsJcedsJcloJcken,
the parting
hour.
D0dslilien, the sign of death.
to
lummerhed, sultry.
spcende,
excite.
St0vdragt,
liflig,
vesture of clay.
h0res,
pleasant.
to
be longing.
to
lan-
hensmelte,
to
melt away,
to flash.
be heard.
smcegte,
vansmcegte,
guish.
225
pag. 133.
svulme, to swell. et HdUbrijifti a heroic bosom.
knuses,
to
t0ve,
to
hesitate.
,
to
put
be crushed.
to
blot out.
turn,
change.
,
J^M,
Sind, mind.
en
Angerstaare
tear
of
en Stritfomand, a warrior.
et
Skod, a bosom.
to
risle,
sorge,
to
murmur. mourn.
forfolge, to persecute. en Stand, a while.
a cradle.
Haan, disdain.
Plage, sufferings, torment. udstaae, to suffer, endure.
,
Glutten,
the baby.
strife.
Kamp,
svunden, past.
Storhed, grandeur.
?,
the tongue.
cleave.
to
invicible,
unseen.
&/0y,
noiseless.
right.
left.
Sloj og Balder,
hurly-burly.
're,
Smertensvej
painful way.
kjoerlig,
kindly.
to
pag. 135.
in
Id,
deed, action.
bevare,
et
keep
miud.
uarlig,
dishonest.
*
tlames.
Brodcn, the
,
guilt.
instantly.
overwhelmed.
15
226
Tyngde, weight.
maall0s, speechless.
Vee,
love, prise,
to
praise.
insult.
forn&rme, to
Fryyt, fear.
agony.
Folkeskare,
en
t(Kt
a crowd
of people.
en Kvinde, a
cerbar,
fjern,
woman.
modest.
ydmygj humble.
Had, hatred.
Fare, danger. en Svededug, a handkerchief.
svale,
to
cool.
mind.
a likeness, picture. stam-
et Billede,
to
Lin,
ped.
livagtig,
kerchief.
living.
Smerte, pain.
vandre, to wander,
pag. 137.
naaderig, gracious, merciful. straalende, radiant.
to inheret.
Svcerd,
a sword.
fare heden, to
fjerne
lide
die.
N0d,
to
be in need, to
suffer.
only.
en
Tornekrone, thorns.
crown of
to
ligge
paa
Knee,
kneel
down.
hojtj
f0de, to feed.
klcede,
loudly.
to
cloth.
227
the very most, the
all.
allermest,
most of
blessed.
kaare, to elect.
flo-
wery mead.
en
thoroughly.
Borneven,
children.
friend
to
a delightful
home.
en Skat, a treasure. Huuslivets Lykke, the sacred
fire
to bless.
Favn, to embrace.
(Andre) to teach.
in
of home.
eternity.
faith
and prayer.
dybt, to yearn. Savn, Sory, longing, desire,
loenge-s
pag. 138.
it
regret.
Kirl -i-tinirn
steeplf.
church
fatte,
AlkJLKrllyhi
Kilde
the
fount of love.
ning
bell.
en Kvist, a spray.
Frcender, relations.
Kvceld, F/iyleunycr, eve.
stille
et hojt
young
birds.
den
Ledestjerne, guiding
star.
etSkyyyijlor, a
shadowy crape.
,
8j0enMvrMiJM
stars.
the
host
of
Sory
svccrme, to
</<
rief,
affliction.
swarm.
fuldklare,
Jfier,
a host, crowd.
bevare,
take care
15*
228
Krands
of glory.
Trylleri,
the
crown
smyJcke, to
gjemme, to keep.
indeni, inside,
within.
D0dsojeblikJcet
the
dying
hour.
lyse, lutre,
briste,
to
give light.
burst,
,
bceve,
to purify.
to
hviske,
break.
urofuld, restless.
tavs,
Straaleglands
radiance.
silent.
bojet
skrcekJcet,
narrow.
little
en Mine,
trine
an appearance.
Smaa,
children.
overgaae, to
exceed.
shut,
lock.
Godhead.
Taage,
Icese
rnist,
ret,
know
fog. to read.
pag.
Icengselsfuld,
trcet,
143.
longing.
tired,
weary.
gjenkjende,
visne,
seent,
oprejst,
uplifted, raised.
mix,
mingle.
Duft, perfume.
harmfuld, angry.
sage.
hisset,
hist,
der,
there.
en Sommerfugl,
et
a butterfly.
Storm og Lyn,
ligthning. spcerre, to bar.
storm
and
Skjiit,
.
Dakke, a cover.
subdue.
ti-'tnij*
niidertvinge, to
Jerybe,
l<t.
to creep.
skatrme, to protect.
light.
Englevagt,
iklee
guardian angels.
hvorledes, how.
Tr0steren, the Comforter, the
ning.
pag. 144.
Himmdsale home.
HU, mind.
at-
heavenly
Baare,
coffin.
knytte fast,
to
to.
be much
tached
Suk, a sigh.
Villie
Din
Uflig,
ske!
Thy
will
be
done!
pleasant.
,
at slaae, to beat.
to envy.
et
livsalig,
benign.
Sade,
to put to
aside.
give
underfuld, wonderful,
vellous.
mar-
Himmelbud,
senger.
heavenly mes
gjore F0lgeskab
to
accom-
pany.
off,
disown.
tidings.
fumble.
en
pag. 146.
Void, a rampart,
let
dyke.
find.
Bon, prayer.
et
en
Vang,
an enclosed
leje,
field.
to hire),
230
et
hjertevred,
very angry.
good
Udenvcerker
then.
en
outer works.
streng-
forstcerke, reinforce,
pag. 148.
skynde
sig,
to
make
haste.
Grczndsevold
wall.
a frontier
et
Brystvcern, a parapet.
to.
en Frist, a respite,
et
en
ypperste, highest.
Vffrge,
power.
completely
bejle,
woo.
en Pagt, an agreement.
tilgavns
,
,
thoroughly.
et
Fromhed, piety.
Ynde, grace.
erhverve, to
lilbud,
v&re
tilsinds,
an express. to be disposed.
pag. 149.
Styre,
direction.
lord.
grum, ferocious.
en Kristenfjende , an of Christendom.
enemy
et
Morads, a morass.
Sti,
bemande, to man.
en snever
med
Forlov,
nalvvoxen, half-grown.
Kornhuus, a store.
scattered
,
f&rdig
fuldendt ,
ready
spredt,
dispersed.
finished.
tilb0rlig,
i
properly.
en Gjennemk0rselsport, a gate-
L0ndom, secretly.
indolent.
sig,
way.
en Favn, two yards. sammesteds, in the same place.
tribu-
dorsk,
s0mme
to
become.
,
en Skattedronning
frugtbar, fertile.
forduin, formerly.
tary queen.
231
to
foratyrrc,
hindn',
to
disturb.
o^r
Skeendsel,
shame
prevent.
and infamy.
vcere ligegyldig,
to.
be indifferent
pag. 150.
forhbe, to elapse. faae Nys om, get a hint of. snild, shrewd. an erecet Bygycfurctagende
,
Zad,
indolent.
to
/'//.-,
sA-yW^,
take care
to thank.
of.
tion of buildings.
tidliy,
Aag, a yoke.
thunderstruck.
rejse udenlands, to
nittildagsy
go abroad.
lynslagen,
an incident.
to
bane
Vej,
make way.
a plain.
(turnpike).
en
Bom, a bar
to
daring.
to
stoppe,
stop.
udfrie,
2^'in/i(j,
deliver.
forbitret, exasperate.
j)ainful.
noksom, enough.
en
Underretning , mation.
to
an
infor-
rildlede,
to misguide.
berolige,
calm.
do homage to.
to.
helde
til,
to lean
>'j(1vlindxk<ib^
tidings
of
be.
death.
/
pag. 151.
opslaae en Lijr, to encamp.
ii'iit,
nd rnonne
vcere,
even
may
fager,
fair.
,
an initiated.
,
military
i
En,
to
dead.
Spisetalen,
J'lnhor,
in
the dining-hall.
en Sorgedragt,
dress.
a mourning-
to
abhor.
Hoffolk,
'It,
courtiers.
Forlanfjcnde,
demand.
the servants.
232
tavsy silent.
pag. 154.
Fz'e
</Z
venstre
Haand, a sort
of morganatic marriage.
AdJcomst,
e
title.
lovmcessigt
Barn, a
legiti-
mate Child.
pag. 153.
destroyed. fange, to catch.
tilintetgjort,
drcebe,
to
kill.
ojeblikkelig, instantly.
sigte
vist,
til,
have reference
surely.
visselig,
obey.
iscerdeleshed,
gaae
tilsengs,
to
go to bed.
Digtekunsten,
Oldtidsminde,
antiquity.
)
j
,
a relic
of
pag. 156.
Lylckestjerne, star.
en Gravh0j, en Kj(Rmpeh0j,
en
dale,
go down.
til
hylde
LandsbyJcirke church.
village
of opinion.
utilb0rlig,
improper.
den
sorte
Skole
Necro-
et
the kingdom.
en Haandfcestning, a charter.
en
an
anti-
paa
quarian.
between persons.
Udfaldet, the
Sendelse,
issue,
embassy, mission.
233
egenraadig,
willed.
arbitrary,
self-
scette
to
iniderljcbe,
bribe.
die chief.
addition.
en
Ytring,
an expression.
striking.
ufattelig,
inconceivable.
til,
iftjuffaldende,
fceste
Lid
to rely
upon.
maytpaaliggende, important.
hojtbetroet,
highly trusted.
respect being
pag. 157.
en Anskuelse, a view.
rcenkefuld, intriguing.
tage
til,
formable
indordne
to.
tsig,
to submit
et
to.
accomodate one's
til tage favor.
self to.
pretence.
Naade,
i
take
to
into
gyde
Olie
flden,
add
come
the
common
talk.
honesty.
Reynskabsaflceggelse ,
an
ac-
count.
Hovmod, arrogance.
pag. 158. uheldigviis, unfortunately.
tabe
all-sacrificing.
deels,
partly
partly.
paa
itu,
Gulvet, to
drop on
indignant.
the floor.
skarpsindig,
to pieces,
penetrating,
gaae
to
fall
go
shrewd.
pieces.
imodtkommende, obliging.
desangaaende, concerning. pag. 160.
nedad, to lower one's self.
plettc,
hidtil,
to
stain.
hitherto.
Haan, disdain.
Kvide, pain.
en
upon the
scent.
Bdrntflok ,
children.
number of
forttrnet, offended.
234
tvetydig,
equivocal.
,
vcere
n0dtrcengende
compelled by
knowledge
en Kvittering, a receipt.
entilfceldig Omstcendighed
,
an
accident.
vcere
vel
stemt,
to
be
dis-
bede
om
Tilgivelse, to
beg the
alliance.
bekvemme
ubetinget,
sig
til,
to
submit
to.
Tvistigheder,
tage
quarrels.
ilde
unconditional.
En
Noget
op,
to
forncermelig , injurious.
Landslierre, King.
accusation.
billige,
Underslceb,
embezzlement.
to
pag. 162.
voere
hentyde
til,
allude to.
enig
med
Nogen,
to
overdrage,
to intrust with.
et
agree.
pag. 161.
ncegte,
deny a request.
ophidse,
to
to
deny.
they
tell
excite.
de
lyve,
stories.
forr&derisk, treacherous.
besmylcke, to gloss over. forurette, to wrong. fortrcedige, to vex.
stridlysten,
li-
Midler, property.
see tilgode, to benefit. fortryde, to regret.
fond of combat.
En
haardf0r, hardy.
Pr0velse,
trial.
,
n0dtvungen
compelled
by
ikke
destomindre,
neverthe-
necessity.
less.
cerel0s,
Baade, benefit.
ignominious.
as far as.
trofast,
for
saavidt,
underskrive,
trusty. to
sign
one's
ovenncevnte,
named.
name.
235
Fredsbctingclser
terms
of
domffrldt,
condemned.
ved Flugten,
flight.
peace.
stonttcdrtmi
redde
mostly.
sig
to
escape by
fordcervet,
afstaae,
et
Naborige, a neighbouring
kingdom.
initttcenke,
to suspect.
sammesteds,
Slagtilfaldc,
apoplexy.
be-
upon.
pag; 164.
impressive.
sagacity.
Sammenst0d,
be acquitted.
utaalelig,
collision.
blii'efrikjmdt. to
Frifindrlfte,
intolerable.
acquittal. to be struck
undvige, to escape.
gj0re store 0jne,
with astonishment.
abrupt.
man
jind
wife.
monarchy.
iitidig,
untimely.
have
En
intended.
,
mildness.
nig
til,
trcedsk,
to
engage.
to.
;
,
contrary
Tji'ncste
,
og
Vardfii/n-i/.
honor
fn imiti d
service.
rnadforilnvri-
foreign
.v?V/,
to
consult.
Modyiimj, adversity.
riijL-l-n\,
to
endure the
misfortune*
gjcre
Afbigt,
to
make an
catch.
apology.
236
efter
en Priis sat
appeal.
afstaae til Kronen, to the state.
a price head.
on
his
kuende, subduing.
m e an wh
i1
e.
safety.
hemmelig, secretly.
en sildig Aftenstund, late in
instead
of.
et et
although.
begrave
to bury.
pag. 165.
hojtstaaende, high-born,
most
ved hojlys
Dag,
at
broad
day-light.
faae
Viv,
faithful
brcendemcerket ,
landflygtig,
nead.
scette
death.
et
forlede, to
udstridt,
incitebetale
struggle
to
settle
was
an
opmuntre, to encourage.
en
Tilskyndelse
,
brought to an end.
Gjceld,
an
ment.
strax,
account.
forsmadelig, ignominious.
vedkjende
ledge.
tryg,
instantly.
ubesindig, imprudent.
sig
to
acknow-
utaknemmelig, ungrateful.
skjult,
in
concealment.
safe.
237
et
jirrotntngen,
Paabud, an injunction. pressed upon. Unshed, uncertainty. vanke om, to wander, stroll. den vide Verden, the wide
et
world.
hjertebrudt, heart-broken.
Virkcn,
occupation.
uvcerdig
disgraceful
un-
En
En
sine
Klceder,
to
to
undress one.
Klceder ,
dress
one.
pag. 1G7.
grov,
boje sig, to
be humble.
coarse.
Smykker, jewelry
stones.
precious
the want
of
a thing.
,
Blaataarn
wer".
lidc
vcere blottet, to
of.
hele
to
be suffocated.
to unravel.
Roy, smokr.
et
harsk, rancid.
KlutttTcn,
the
jail.-r.
en Kniv, a kn
>/kke
Been,
piece of
bone.
broidery.
ndkuxti'. (t liillede,
to
make
likeness.
Opvarterske, waiting
woman.
238
opnaae, to attain. Udfrielse, deliverance.
et
pag. 170.
Forkrcenkelighed, ness.
revse,
perishable-
Bceger,
a goblet.
to punish.
Hjemsogelser, inflictions.
stick.
en
Trcepind, a
wooden
Elendighed, misery.
frejdig, intrepid.
furet, furrowed.
et
favorable.
indesluttet
Rum, an
in-
gaae
closure.
et skarpt Syn, a sharp sight. A/stand, distance. bekvem, comfortable.
pag. 169.
Slotsfogden, the steward of the palace.
tilstille,
Enke, widow.
til/reds og glad,
very happy.
velgjorende,
charitable.
to
send.
clever.
klogere,
more
dreje,
vceve,
pation. to turn.
to
beherske,
to rule.
et Alterklcede,
weave. an
altar-cloth.
Korsdragerinde, cross-bearer,
rette
at plea-
Frilied,
sure.
ErJcjendelse
acknowledgeopstige,
pag.
en Hob, a
trindt,
171.
ment.
gjceldbunden, involved in debt. en Enkedronning , a queen
to raise.
crowd of people.
to
around.
give
dowager.
erfare,
vige
to the
tihide, to
way,
to
come
know-
step aside.
ledge
bevceget,
of.
undre
stirre,
sig,
be astonished.
troubled.
to stare, gaze.
Fcengsdsvraa, prison.
tillokkende,
gold,
attracting.
kvalfuld, agonizing.
239
fodt, born.
liarndoiu, childhood.
Anliey, talent.
et
illness.
Udkast,
a copy.
mind.
en
Hofmand, a
courtier.
foruden, besides.
80ge
sin Lige, to be of a remarkable capacity.
efterlade,
to
leave.
,
misfornojet,
displeased.
to
to.
bad circum-
be
poorly.
graciously pleased
Understcttelse , support,
m
en
man
Icegge
assi-
stance.
Statssager
,
state affair*.
dation,
ning.
scerdelea,
make
the begin-
was called
godt,
to
to.
Fremtraden, appearance.
particular.
foje
sine
Ord
be
Tilsagn,
sjelden,
promise.
rare.
ualmindelig,
uncommon.
to withdraw.
med
t
BetankniiKj,
opinion.
pag.
Gehcjiiu
173.
first
J I'jfikolej
an academy, a
172.
to profit.
university.
krctcer,
pag.
private secretary.
indsi'gt.'j'uld,
ttin
drmjc
JKytte,
,
J/ji inkuuiiit
return home.
to
fore
faae
en
En
itale,
gain access
writer.
t,
to one.
Stilling,
King's law,
Awattdse,
last.
an
appointment.
oinxider,
at
iy/iLd,
,
c-K-arness.
y,
,
suddenly.
sick-bed.
years.
240
begavetj talented, highly gifted.
den kongelige
family.
ligegyldig,
SIcegt,
the Royal
JErgjerrighed,
ambition.
indifferent.
Hovmod, haughtiness.
udfolde sig Misundelse
,
Fcerd, proceeding.
et
to
develope.
0nskeligt
Udfald,
a desi-
envy, jealousy.
to
rable result.
ane, to suspect. hvor Tian agtede sig hen, where
Nid, envy.
f0lge
i
Hcelene,
go along
with.
he was going.
Kantsleren, the chancellor.
Jcort,
abrupt.
ophojet
Adelstanden,
pag. 175.
spcerre
to
be
admitted
to
among
be
en-
Vejen,
to
stop
the
the
nobility,
way.
forfoje sig, to go. Ophqjdse, elevation.
nobled.
Opadstigen,
bebrejde,
elevation.
to reproach.
Medvirken,
st^nce.
operation,
assi-
forsegle,
falde
Unaade
to
be
in
pragtsyg show.
rank.
fond of
pomp
titles
or
or
disfavor.
Rangsyge, fond of
modfalden, dispirited.
forstemtj in low spirit. gjentagne Gange, several
ti-
174.
acknowledget
ise,
to prove.
,
Hojforraderi
high treason.
high esteem. Beundring, admiration. Datiden, that time. nydelsessyg, fond of pleasure.
mindske, to diminish. Lyklcens hojeste Top, the summit of fortune.
Hjems0gelse, trial. tage sig ncer, to take to heart,
z,
utilb0rlig,
improper.
his
tilende,
authority.
past.
qfskyelig, a/atte,
abominable.
wide awake.
to
compose,
write.
241
urto
indstcendig
earnestly
(jlippe,
fail,
miss.
trusty.
gently.
blive
trofast,
faithful,
yrtim,
atrocious, revengeful.
'"Id,
faithless.
skrobditj,
weak.
detestable.
huld, gracious.
afskyelig,
death.
forst0des,
lated. to
,
tilintetgjores
famous.
et
play.
sonderlrydes ,
be broken
Retterstedet
of
execution, scaffold.
Tilberedelser preparations. vare trufne, had taken place. en Ligkiste, a coffin.
,
et
shield.
bibringe,
to inflict.
statesman.
vcere
to
prison for
soldier.
his life.
Sonnedattercn
the
grandis
daughter.
efter
HH
som
Soldat,
be a
all
Sigende,
at
it
said.
en Alnianak, an calender.
Majestoeten,
almanac, a
refuse.
altfr>imendc,
r
to
have the
His Majesty.
,
o?t
influence.
Fuldbyrdelse ment.
accomplish-
.trly.
ned man.
Ruden, the pane.
tyde hen paa, to allude faae Blik for, be sensible
to.
of.
abandon
to
16
242
Forbon, intercession.
Jcoldog 0de, cold
and desolate.
a strongthe want
en Klippefcestning, hold.
23 Aar
ago.
tidligere,
23 years
savne
En,
to feel
of a person.
Indsigtsfuldhed
,
profound,
pag. 179.
en S0helt, a naval hero.
lysne,
knowledge.
komme
evnerig,
til
Roret, be at the
helm.
richly gifted.
lighten.
oprindelige
Navn
to
family
killed.
ensom, lonely.
jordiske
det
name.
blive
drcebt,
be
Snildhed, shrewdness.
worldly
ene
affairs.
snarraadig, resolute.
Forn0dne }
the one
et
en Bjcelke,
blive urolig
nedsta?nme, to be dant.
iJcJce
a descen-
have Lyst
i
til,
not feel
to
inclined to.
komme
Skrosderlcere,
be
Tankesprog
der.
lilvcerelse,
contemplations.
lively,
unruly. vivacious.
det broget,
kaad, mischievous.
gjore
En
to
an-
noy one.
gaae
tils0es
,
to
be
rette
sea-
Helbred
to
lider, his
health
faring man.
suffers.
indesluttet,
komme paa
be locked up.
to
et
sin
Hylde,
be
forvcerres, to
grow worse.
an advocate,
again
Skudsmaal, a character.
en Talsmand ,
spokesman.
gjerisee,
to see
meet
breeze, a gale.
again.
gaae
tilvejrs,
to
go
aloft.
243
vcere indviklet i Krig,
in
if
to
be
to take
war <ii
nlttc naarig
,
to
get
19 years
old.
tii
off,
escape well.
pag. 180.
l
et
Iver,
zeal.
anbetroe
to
trust
one with.
herefter,
pag. 181.
from
after.
tordne,
to thunder,
en Bedrift, an achievement,
exploit.
befcestet,
dristigt
Foretagende
fortified.
fame.
Uvenner, enemies. a matter of let at forstaae,
course.
Bestrabelser,
blire
stillet
pass,
entrance.
efforts.
en
Overrumpling, a surprise.
to pact Benene awaken, under arms.
,
for
en Krigsret,
komme
be
to
be
summoned before
the
a court martial.
en svcer Dyst,
heavy
strife.
F0reren
chief.
commander,
iscErdeleshedj
especially.
rying by storm.
uoverviiuli'liij
,
List,
stratagem,
artiiire.
jre,
to
besi
tilh<t<j>',
Aiimlxnurvcerelse, presence of
kntstt-t
to
be de-
mind.
H/ttirt
feated.
Hdtekonyen.
il'\
tin
heroic King.
skrcr.mme,
imtyrliy,
to frighten.
naughty, unruly.
rash.
de
Oiiii-rinyrn
ixti'j,
ct
Ijrysti'ant,
a parapet.
10*
244
en Hemmelighed, a mystery. the balls suse,
whistle.
Vielsen,
Kuglerne
Bryllupsfesten
festival.
d0dbringende, mortal.
til
Oplysning, information.
of.
Trods for
ding-
in spite
desangaaende,
it.
n0dtvungen, compelled
by
ne-
at
defiance
cessity.
for ringe,
snedig,
insufficient.
crafty,
cunning.
glimpse.
overficengende,
komme
aid.
tilpas
to
be in the
to one's
imminent.
attraction.
right place,
blive r0bet,
come
Tiltrcekningskraft,
en giftig Slange, a
to
venomous
be discovered,
philanin
dis-
serpent.
Overtro,
betrayed.
Menneskekjcerlighed
,
superstition.
fell
tropy.
vcere betrcengt,
tress,
to
be
afflicted.
tempt
pag. 183.
Snarraadighed
sion.
quick
deci-
et
Prceg,
lyste }
character.
en
circle.
Optrcekker,
a swindler.
ombytte, to
liste
change.
to steal
sig
bort,
away.
a duel.
en cerel0s Karl, an infamous
fellow.
peep
in.
Yndling, favorite.
et
J8rudgommen,the, bridegroom. Brudeskammelen, the stool on which the bridal pair kneel.
Mordj
murder.
manslaughter,
245
186.
Smaalighed, littleness.
sprudlende, superior (sparkling).
].:!-.
Opsigt,
,
sensation.
displea-
manners
Harme, resentment,
sure.
lillc
Skudc, a
little
vessel.
peached.
pag. 188.
Ifuuslccrer,
a private tea-
cher.
Noget at
skcerpe
leve of,
life.
the suste-
nance of
sit
Blik, to
be sharp,
keen, sagacious.
cittig,
witty.
den storpralende Soldatu the boasting soldier". nden makkesyge Barbeer* the
,
en
Forfotter, an author.
destroyed.
pag. 187.
subject.
Lcthcd, facility.
stille,
quiet.
scandalize.
ijniumeldags neppe,
,
afholdende, frugal.
old fashioned.
rigeligt
Maal, abundance.
scarcely.
an educational
esta-
blishment.
fcelde
Ukrud, weed.
Mjoil,
rm-ad.
vardifultl,
valuuKK-.
en Beskrivelso, a description.
mtiitfifuld!<je,
to
be
obli-
many.
coinplaisai,
pengegjen
of money.
menne*ktfjend#L; inisanthropi-
haviour.
ed.
246
opfarende, passionate.
tabe Modet,
sire,
to lose the
de-
be disheartened.
,
judge.
en Scerling, a strange person.
Skinnet,
Fortrcedeligheder
troubles
annoyances.
Embedsf0relsen, the function,
official
duties.
to
en Gnier, a miser.
ytre,
vcere rede,
be
to utter,
Sehforncegtelse,
I0se
open the
den,
to
pag. 191.
begejstret, nidkjcer,
zealous.
purse.
daae
Knuder for
cross.
unmarried, single.
talented.
plain.
ley
begavet,
vanvittig,
jevn,
pag. 190.
Nceringssorg
care
arising
from want.
Ly, shelter.
Skcerm, protection.
be
inspired, fervent.
Evangeliet,
sitations.
the gospel.
to
awake
state.
meddele, to communicate.
underst0tte, to assist, support.
En
one's
tilrette
to
come
to
aid.
overvcelde,
formaae En
Noget
per-
f0rst
all,
og fremmest,
especially.
beyond
suade one.
247
grundlcegge, dation.
to lay the foun-
lad
it
be
his
Tab, a
loss.
pag. 194.
Tilflugt,
refuge.
in de-
menneskekjcerlig, philantropic.
whale fishery.
begge
hans
Dotre,
his
two
daughters.
jordiske Levninger remains.
blive jordet,
,
mortal
Opqfrelser,
sacrifices.
Ulempe, inconvenience.
snurrig,
droll,
to
be buried.
funny.
natvrliyvits,
of course.
kostbart,
scette
valuable.
be highly
Priispaa, to appreciate.
et
regretted.
rative
opspore, to discover.
Mindekvad, a commemopoem.
sing.
to
kvcede, to
throw
stery.
light
upon a my-
monu-
to
acquire
to
by
night.
underhand means.
vcere forvisset
of.
om
be sure
pag. 195.
en Billedskcerer, a carver.
adsplitte,
to
scatter.
have
et
traiit,
to
be very busy.
a
clap of
Tordcnslag, thunder.
til
Vorherrc, the
ytre sig,
Lord God.
fellow.
lyttc
appear.
a
little
ui I'urk,
248
en
Klump
clay.
Leer, a
clump of
efterlade,
sarnie,
to bequeath.
to get,
gather.
Oldsager, antiquities,
pag. 197.
opbevare, to keep, preserve.
academy.
at erhverve, to
tarvelig,
acquire.
Minde, reminiscence.
ubetydelig, insignificant.
ringe,
humble.
to promise.
omsider, at last.
at forjcette,
of no account.
uvirksom, inactive.
fortrinlig,
cellent.
en Landsmandj a countryman.
distinguished,
ex-
golden
of
Navnkundighed, celebrity.
fuldende, to finish.
distinction.
fordringsfri, unpretending.
Vcesen,
manners.
enthusiasm.
precious,
to
cast.
Begejstring,
et
Indtog
Jubelj
entry, procession.
cordial.
hjertelig,
Sejerherren hero.
the conquering
shout.
pag. 198.
tilstrcekkelig,
alderstegen,
aged.
,
sufficient.
afprcege
sig
be
apparent,
stemple,
expressed.
uafbrudt, continually. Hjemlandet, the native land.
udslukke, to extinguish.
Ildebefindende, illness.
et
to
vement.
sJdfte
og dele, to divide. hans Magts mest glimrende Hojdepunkt, the most splendid
Skuespil,
tacle.
play,
spec-
period
of
his gran-
deur.
skatte
to appreciate.
righoldig, rich.
med
Eette, justly.
vcerdifuldj
valuable.
who
lived there.
249
paatage
Y'w,
sig,
to undertake.
DtimpJcraft,
.//,
steam power.
sagacity.
time.
Forbedringer
en I?idviet, an initiated.
et Hastvcerksarbejde,
Sammen-
//<
udtqle,
express.
beloved.
affectionate.
en Lcedskedrik, a refreshing
hengiven,
to
beverage.
lytte,
be
active.
to listen.
ji.nddse,
misjudgment.
Tilxtcdevarelse, presence.
et
vrang, wrong.
Anskuelse, view.
Sindbillede,
a symbol.
ftindrig,
et
lovsynge,
Hcedersnavn
distinguished. a glorious ,
name.
en Lovkyndig, a lawyer.
vexle og skifte,
shift.
change and
preten-
pag. 200.
en Hcedersmand, an honorable
fordringer,
sions.
claims,
man.
et
chymist.
to
bestow.
en
Videnslcab,
a science.
Selvsla'iuli<j/tt(l
superior.
cy.
Udell-liny, developmc-nt. en Forkcemper, a leader.
Levnetsbe+i
ittcnikelig,
biognpbj.
inconceivable.
utallig,
innumerable.
Krav, claim.
pag. 202. appriceation. Paaskjonndse
,
moveablc.
250
en Samtidig, a contemporary.
frisindet, liberal.
komme igjennem
til
en
Klasse,
en JEdling,
a nobleminded
man.
frejdig, intrepid.
ncesten,
almost, nearly.
Vejledning, stance.
guidance,
assi-
Rcedsel,
horror.
Muld, mould.
TryTckefrihedj liberty
of the
press. en Forming,
an association.
Lovgivning, legislation.
gavnrig, profitable. nogensinde, ever. fremvise, to boast of, display.
bad
circum-
Timeunderviisning
lessons.
private
eenstemmig, unamiuous.
pag. 203.
en Runemester, Runetyder, an
interpreter
racters.
of runic cha-
sufficiently.
en
Oldgrandsker
an
anti-
en Videnskabsmand, a literary
man.
same place.
alas.
vidt
also.
,
en
Huusmandsson
of a cottager.
the
son
lede,
et
Scersyn,
ualmindelig,
Arilceg,
uncommonly.
attevegne,
talents.
foretage sig
everywhere. to undertake.
,
bane
Vej,
to
make way.
'
V<K.
PLEASE
DO NOT REMOVE
FROM
THIS
CARDS OR
SLIPS
UNIVERSITY
OF TORONTO
LIBRARY
PD 3111