Louis Seize: Forskelle mellem versioner
directoirestil må være ordet |
Hjart (diskussion | bidrag) cite web -> cite DSD mm |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Louis-Seize''' er en [[stilperiode]] [[1760]] – [[1790]] i [[arkitektur]] og interiør. |
'''Louis-Seize''' er en [[stilperiode]] [[1760]] – [[1790]] i [[arkitektur]] og interiør. |
||
Stilen opstod i [[Frankrig]] omkring 1750 og har sit navn efter [[Ludvig 16.]], selv om perioden regnes for at slutte, da han besteg tronen i [[1774]].<ref name="lexdk">{{cite |
Stilen opstod i [[Frankrig]] omkring 1750 og har sit navn efter [[Ludvig 16.]], selv om perioden regnes for at slutte, da han besteg tronen i [[1774]].<ref name="lexdk">{{cite DSD|Louis-Seize-stil | last=Storsve | first=Per Jonas | date=18. april 2016 | access-date=22. november 2024}}</ref> Den er en del af [[klassicisme]]n og kendetegnes af rette linjer og [[symmetri]]. |
||
Louis-Seize blev udviklet efter opdagelsen af [[Pompeii]] og afløste [[rokoko]]en. I [[Norge]] er Stiftsgården i Trondheim (1774-78), Gamlebyen kirke (1776) og Saxegården i [[Oslo]] (ca. 1800), samt Eidsvollsbygningen (1800) eksempler på louis seizestil i arkitekturen. I [[Sverige]] er stilen mest kendt under navnet gustaviansk stil. I Danmark er [[C. F. Harsdorff]] af central betydning. |
Louis-Seize blev udviklet efter opdagelsen af [[Pompeii]] og afløste [[rokoko]]en. I [[Norge]] er Stiftsgården i Trondheim (1774-78), Gamlebyen kirke (1776) og Saxegården i [[Oslo]] (ca. 1800), samt Eidsvollsbygningen (1800) eksempler på louis seizestil i arkitekturen. I [[Sverige]] er stilen mest kendt under navnet gustaviansk stil. I Danmark er [[C. F. Harsdorff]] af central betydning. |
||
Nuværende version fra 23. nov. 2024, 10:15
Louis-Seize er en stilperiode 1760 – 1790 i arkitektur og interiør.
Stilen opstod i Frankrig omkring 1750 og har sit navn efter Ludvig 16., selv om perioden regnes for at slutte, da han besteg tronen i 1774.[1] Den er en del af klassicismen og kendetegnes af rette linjer og symmetri.
Louis-Seize blev udviklet efter opdagelsen af Pompeii og afløste rokokoen. I Norge er Stiftsgården i Trondheim (1774-78), Gamlebyen kirke (1776) og Saxegården i Oslo (ca. 1800), samt Eidsvollsbygningen (1800) eksempler på louis seizestil i arkitekturen. I Sverige er stilen mest kendt under navnet gustaviansk stil. I Danmark er C. F. Harsdorff af central betydning.
I Frankrig var arkitekter som Ange-Jacques Gabriel, Germain Soufflot og den unge Claude-Nicolas Ledoux repræsentanter for stilarten, der grundet inspirationen fra antikken også blev kaldt for á la grecque (på græsk facon).[1]
Perioden blev efterfulgt af directoirestil.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Storsve, Per Jonas (18. april 2016). "Louis-Seize-stil". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 22. november 2024.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |