Spring til indhold

Eurozonen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Indhold slettet Indhold tilføjet
VisueltWikitekst
John Peters (diskussion | bidrag)
6.160 rediger
m sprogret og præcisering af at der lige siden afstemningen i 2000 har været flertal imod Euroen - og at det iøvrigt ikke er 'danskerne' som er for, men 54 % af de asp. i målingen fra Børsen
m Mindre sproglig rettelse; tilføjelse Åland
Linje 37: Linje 37:
! width="4%" | Kode<br />
! width="4%" | Kode<br />
! width="10%" | Tidligere valuta<br />
! width="10%" | Tidligere valuta<br />
! width="8%" | Vekslingkurs<br />
! width="8%" | Vekselkurs<br />
! width="12%" | Bundet siden<br />
! width="12%" | Bundet siden<br />
! width="12%" | Indførelse af euro<br />
! width="12%" | Indførelse af euro<br />
Linje 68: Linje 68:
|-
|-
| align="center"| {{flagicon|FIN}}
| align="center"| {{flagicon|FIN}}
| [[Finland]]
| [[Finland]], inkl. [[Åland]]
| align="right" | {{Nts|5301992}}
| align="right" | {{Nts|5301992}}
| align="right" | {{Nts|338145}} km²
| align="right" | {{Nts|338145}} km²

Versionen fra 15. nov. 2008, 20:05

     Eurozonen      EU-lande uden euro

Eurozonen (også kaldt eurosystemet, euroland eller euroområdet) er et fællesnavn for det område som består af de lande som har dannet en valutaunion og dermed indført euroen som valuta. Den Europæiske Centralbank er ansvarlig for pengepolitikken indenfor euroområdet.

Euroen blev skabt som elektronisk valuta på finansmarkedet allerede i 1999, men blev først indført som fysisk valuta i 2002. Foruden de tolv EU-lande som da deltog i eurosamarbejdet, indførte også mikrostaterne Monaco, San Marino og Vatikanstaten euroen som valuta gennem specielle valutaaftaler. I praksis gik også Andorra, Kosovo og Montenegro over til den nye valuta. Disse lande udgjorde således den oprindelige eurozone.

Siden da er området blevet udvidet til at omfatte Slovenien fra 1. januar 2007 og Cypern og Malta fra 1. januar 2008. Slovakiet kommer til at indføre valutaen 1. januar 2009 og antallet af EU-lande indenfor eurozonen kommer da til at komme op i seksten.

På længere sigt er det meningen at alle EU-lande også skal indgå i eurozonen. Danmark og Storbritannien er rigtignok blevet undtaget fra reglen om at indføre den fælles valuta. For at indføre euroen skal visse krav alligevel opfyldes, de såkaldte konvergenskriterier.

Eurozonen udgør idag en af verdens største økonomier, afhængig af hvordan kursen står mellem den amerikanske dollar og euroen.[1][2][3][4] Desuden ventes euroområdets økonomiske størrelse at vokse kraftigt i de kommende år, først og fremmest på grund af den fortsatte udvidelse af zonen.

Officielle medlemslande

Støtten til euroen 2008;      > 70 %      50 - 70 %      30 - 50 %      < 30 %
     Lande med euro pr. i dag      Lande med euro de facto      Lande som indfører euroen i 2009

Euroområdet blev dannet da euroen blev skabt 1. januar 1999. Valutaen blev først indført elektronisk og kun i de elleve af EU's da femten medlemsstater som opfyldte de såkaldte konvergenskriterier.

Grækenland, som var en af de EU-stater som først ikke kvalificerede sig til eurozonen, sluttede sig til området 1. januar 2001 eftersom landet da blev anset for at opfylde konvergenskriterierne.

Et år senere, 1. januar 2002, blev euroen indført som fysisk valuta; det var nu muligt at handle med eurosedler og euromønter. Overgangen indebar at over 300 millioner mennesker på en og samme tid skiftede valuta. Det var nu eksempelvis muligt for en tysker at handle i en fransk forretning uden at måtte veksle valuta.

Selv om eurozonen allerede idag indbefatter mange EU-medlemsstater og dertil flere andre lande og territorier så venter fortsat mange lande på at slutte sig til valutaunionen. I følge Maastricht-traktaten skal alle medlemslande nemlig, med undtagelse af Danmark og Storbritannien som har hvert sit undtag fra pålægget, indføre euroen som valuta så snart de opfylder konvergenskriterierne. Dette gjorde Slovenien, som første land efter de oprindelige tolv eurolande, i 2006 og kunne således indføre euroen som valuta 1. januar 2007. Cypern og Malta gik over til euroen 1. januar 2008. Slovakiet kommer til at indføre euroen 1. januar 2009 efter en beslutning fattet af euroområdets finansministre den 8. juli 2008.[5]

Stat
 Folketal
 Areal
 Kode
 Tidligere valuta
 Vekselkurs
 Bundet siden
 Indførelse af euro
 Budgetbalance[6]
 Statsgæld[6]
Belgien Belgien 10.584.534 30.528 km² BEF Belgisk franc 40,33990 1998-12-31 1999-01-01 -0,2 % 84,9 %
Cypern Cypern 784.301 9.250 km² CYP Cypriotisk pund 0,585274 2007-07-10 2008-01-01 +3,3 % 59,8 %
Finland Finland, inkl. Åland 5.301.992 338.145 km² FIM Finsk mark 5,945730 1998-12-31 1999-01-01 +5,3 % 35,4 %
Frankrig Frankrig 61.538.322 551.695 km² FRF Fransk franc 6,559570 1998-12-31 1999-01-01 -2,7 % 64,2 %
Grækenland Grækenland 10.964.021 131.940 km² GRD Græsk drakme 340,7500 2000-06-19 2001-01-01 -2,8 % 94,5 %
Holland Holland 16.491.461 41.526 km² NLG Nederlandsk gylden 2,203710 1998-12-31 1999-01-01 +0,4 % 45,4 %
Irland Irland 4.062.235 70.273 km² IEP Irsk pund 0,787564 1998-12-31 1999-01-01 +0,3 % 25,4 %
Italien Italien 58.133.509 301.230 km² ITL Italiensk lira 1936,270 1998-12-31 1999-01-01 -1,9 % 104,0 %
Luxembourg Luxembourg 465.000 2.586 km² LUF Luxembourgsk franc 40,33990 1998-12-31 1999-01-01 +2,9 % 6,8 %
Malta Malta 400.214 316 km² MTL Maltesisk lira 0,429300 2007-07-10 2008-01-01 -1,8 % 62,6 %
Portugal Portugal 10.605.870 92.391 km² PTE Portugisisk escudo 200,4820 1998-12-31 1999-01-01 -2,6 % 63,6 %
Slovakiet Slovakiet 5.439.448 48.845 km² SKK Slovakisk koruna 30,12600 2008-07-08 2009-01-01 -2,2 % 29,4 %
Slovenien Slovenien 2.010.347 20.273 km² SIT Slovensk tolar 239,6400 2006-07-11 2007-01-01 -0,1 % 24,1 %
Spanien Spanien 45.120.000 504.782 km² ESP Spansk peseta 166,3860 1998-12-31 1999-01-01 +2,2 % 36,2 %
Tyskland Tyskland 82.422.299 356.974 km² DEM Tysk mark 1,955830 1998-12-31 1999-01-01 ±0,0 % 65,0 %
Østrig Østrig 8.192.880 83.858 km² ATS Østrigsk schilling 13,76030 1998-12-31 1999-01-01 -0,5 % 59,1 %
Den Europæiske Union Euroområdet 322.516.433 2.584.612 km² EUR Europæisk euro 1,000000 1998-12-31 1999-01-01

Områder med specialstatus

Den italienske enklave Campione d'Italia i Schweiz benytter ikke euro...

Det findes flere territorier som tilhører et af de ovenfor nævnte eurolande, men som til trods for det ikke benytter den fælles valuta. Disse områder inkluderer de franske territorier Fransk Polynesien, Ny Kaledonien og Wallis og Futuna som alle ligger udenfor Europa og benytter CFP-franc), den italienske enklave Campione d'Italia og den tyske enklave Büsingen am Hochrhein i Schweiz (som benytter schweiziske franc) samt de nederlandske udenomeuropæiske territorier Aruba og De Nederlandske Antiller (som bruger lokale valutaer). De Nederlandske Antiller er rigtignok under ændring, og det er muligt at dele af området kommer til at indføre euroen som valuta i nær fremtid.

Desuden bruges euroen ikke i Nordcypern, som de facto er en selvstændig stat. Nordcypern er ikke anerkendt som en suveræn stat af EU, men anses af EU for at være en del af Cypern, som er blevet okkuperet af Tyrkiet. Nordcypern benytter tyrkiske lira.

Ud over disse områder findes der to andre specialtilfælde. Disse to områder er de britiske miltiærbaser Akrotiri og Dhekelia på Cypern, som benytter euroen til trods for at Storbritannien ikke gør det. Dette er fordi Cypern har haft euro siden 1. januar 2008.

Andre lande med euro

...men det gør derimod enklaverne Vatikanstaten (billedet), Andorra, Monaco og San Marino.

Foruden de officielle eurolande benyttes euroen også officielt i Monaco, San Marino og Vatikanstaten, selv om de ikke er medlemmer af EU. Landene producerer egne euromønter, med egne nationale symboler på bagsiden. Disse lande har nemlig specielle valutaaftaler med EU om at benytte euroen som officielt betalingsmiddel.[7]

Selv Andorra, som ikke har en officiel valuta, bruger euroen som valuta. Før euroen blev taget i brug i nabolandene Frankrig og Spanien benyttede Andorra sig af disse landes valutaer. For tiden forhandler Andorra om en lignende aftale med EU som de tre ovenfornævnte mikrostater allerede har. Forhandlingerne skulle i udgangspunktet have været færdige i 2006, men er i stedet stagneret og foregår fortsat. De forventes nu at være færdige først i løbet af 2009. Et stort hinder er spørgsmålet om Andorras bankhemmeligheder. EU vil have at Andorra betaler skat på afkastninger og/eller rapporterer dem til EU-landenes skattemyndigheder, og opgiver personer som skylder skat i EU.

På samme måde som Andorra bruger Montenegro og Kosovo også euroen, eftersom de tidligere de facto benyttede sig af tyske mark. Hverken Montenegro eller Kosovo har nogen formel aftale med EU om brugen af euroen. Det skal alligevel nævnes at Montenegro efter 8. juni 2006 og Kosovo efter 17. februar 2008 er selvstændige stater, hvilket kan indebære at landene indleder forhandlinger med EU ligesom som Andorra.

Lande med valuta bundet til euroen

Brugen af dollar og euro i verden.

Pr. i dag findes der flere valutaer som er bundet til euroen, nogen som fluktuerer indenfor et vist interval omkring en centralkurs og andre som ikke fluktuerer i det hele taget omkring centralkursen. Bindingen indebærer at nationalbanken forsøger at holde valutaen indenfor intervallet med forskellige virkemidler som rentestyring og handle med sin valuta. At binde sin valuta kan ses som en måde at sikre sin valuta, specielt for valutaområder med svage økonomier, da euroen er en stabil valuta og derfor forhindrer valutakollaps af den nationale valuta, såfremt ikke euroen selv kollapser eller landet går tom for euro som det kan veksle mod sin egen valuta.

Nogen få valutaer forbliver bundet til euroen som et resultat af at de var bundet til tidligere valutaer som blev erstattet ved indførelsen af euroen. Den franske franc og den tyske mark er de almindeligste valutaer som før euroen blev benyttet til binding.

En del lande har tidligere bundet sin valuta til euroen. Den svenske krone var bundet til euroens forgænger ECU i nogen år, frem til november 1992. Den korteste af sådanne tidsperioder som har forekommet var for den islandske krone som blev bundet den 7. oktober 2008 til 131 kroner pr. euro og blev sluppet fri dagen efter.[8][9]

Stat
 Folketal
 Areal
 Kode
 National valuta
 Centralkurs
 Bundet fra
 Fluktuationsbånd
 Formelt bundet til
 EMU
Bosnien-Hercegovina Bosnien-Hercegovina 4.590.310 51.129 km² BAM Konvertibilna mark 1,955830 1999-01-01 0,00 % DEM (fra 1995-11-21)
Bulgarien Bulgarien 7.385.367 110.910 km² BGN Bulgarsk lev 1,955830 1999-01-01 0,00 % DEM (fra 1999-07-05)
Comorerne Comorerne 690.948 2.170 km² KMF Comorisk franc 491,9678 1999-01-01 0,00 % FRF (fra 1979-11-23)
Danmark Danmark 5.475.791 43.094 km² DKK Dansk krone 7,460380 1999-01-01 2,25 % ERM2
Estland Estland 1.324.333 45.226 km² EEK Estisk krone 15,64660 1999-01-01 15,0 % (de facto 0 %) DEM (fra 1992-06-20) ERM2
Kap Verde Kap Verde 499.796 4.033 km² CVE Kapverdisk escudo 110,2650 1999-01-01 0,00 % PTE (fra midten af 1998)
Letland Letland 2.307.000 64.589 km² LVL Lettisk lats 0,702804 2005-01-01 15,0 % (de facto 1 %) ERM2
Litauen Litauen 3.483.972 65.303 km² LTL Litauisk litas 3,452800 2002-02-02 15,0 % (de facto 0 %) ERM2
Marokko Marokko, Vestsahara 33.657.259 712.550 km² MAD Marokkansk dirham ≈ 10,0 1999-01-01 -
Slovakiet Slovakiet 5.439.448 48.845 km² SKK Slovakisk koruna 38,45500
35,44240
30,12600 		2005-11-28
2007-03-17
2008-05-29 		15,0 % ERM2
XAF-valutaområdet
Benin 
Burkina Faso 
Elfenbenskysten 
Guinea-Bissau 
Mali 
Niger 
Senegal 
Togo
 70.931.986 3.269.077 km² XAF CFA-franc 655,9570 1999-01-01 0,00 % FRF (fra 1948-10-17)
XOF-valutaområdet
Cameroun 
Centralafrikanske Republik 
Gabon 
Republikken Congo 
Ækvatorialguinea
 27.311.387 1.736.142 km² XOF CFA-franc 655,9570 1999-01-01 0,00 % FRF (fra 1948-10-17)
XPF-valutaområdet
Fransk Polynesien 
Ny Kaledonien 
Wallis og Futuna
 520.938 19.597 km² XPF CFP-franc 119,3317 1999-01-01 0,00 % FRF (fra 1949-10-21)

Udvidelsen

Sverige er trods alt pålagt at indføre euroen, men mislykkedes at opfylde konvergenskriterierne.

Det er tænkt at alle EU's medlemsstater til slut skal have indført euroen som betalingsmiddel og at alle nationale valutaer skal afskaffes. Således er alle nye medlemsstater, som har sluttet sig til EU efter at Maastricht-traktaten trådte i kraft, tvunget til at indføre euroen, forudsat at de opfylder konvergenskriterierne. I denne kategori indgår ikke kun de ti medlemsstater som kom med i 2004 og de to medlemsstater som kom med i 2007, men også Sverige.

Danmark og Storbritannien, som var EU-medlemmer allerede før Maastricht-traktaten trådte i kraft, har rigtignok forhandlet sig frem til undtagelse fra påbudet om at indføre euroen. Det er derfor op til deres regeringer at beslutte om en eventuel tilknytning er aktuelt, om de skulle opfylde konvergenskriterierne. Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen har annonceret at landet skal afholde en folkeafstemning om blandt andet indførelse af euroen. Det danske folk stiller sig positive til euroen.[10]

Hver medlemsstat som er forpligtet til at indføre euroen, men endnu ikke har gjort det, skal sætte en dato for euroovergang i følge EU's regler. Flere lande har forskøvet datoen og nogen lande har ikke pr. idag sat nogen dato, selv om de planlægger at indføre euro ved en løsere sat dato. Sverige har foreløbig ingen planer om at indføre euro og er indtil videre mislykkedes i at opfylde konvergenskriterierne.

Stat
 Folketal
 Areal
 Kode
 Nuværende valuta
 Centralkurs
 Bundet siden
 Måldato
 Budgetbalance[11]
 Statsgæld[11]
Bulgarien Bulgarien 7.385.367 110.910 km² BGN Bulgarsk lev 2012-01-01 +3,4 % 18,2 %
Danmark Danmark 5.475.791 43.094 km² DKK Dansk krone 7,460380 1999-01-01 ikke fastlagt +3,9 % 30,0 %
Estland Estland 1.324.333 45.226 km² EEK Estisk krone 15,64660 2004-06-28 2011-01-01 +2,8 % 3,4 %
Letland Letland 2.307.000 64.589 km² LVL Lettisk lats 0,702804 2005-05-02 2012-01-01 ±0,0 % 9,7 %
Litauen Litauen 3.483.972 65.303 km² LTL Litauisk litas 3,452800 2004-06-28 2010-01-01 -1,2 % 17,3 %
Polen Polen 38.536.869 312.685 km² PLN Polsk złoty 2012-01-01 -2,0 % 45,2 %
Rumænien Rumænien 22.303.552 238.391 km² RON Rumænsk leu 2014-01-01 -2,5 % 13,0 %
Slovakiet Slovakiet 5.439.448 48.845 km² SKK Slovakisk koruna 30,12600 2005-11-28 2009-01-01 -2,2 % 29,4 %
Storbritannien Storbritannien 60.609.153 244.820 km² GBP Britisk pund ingen planer om at indføre euro -4,0 % 44,1 %
Sverige Sverige 9.179.731 449.964 km² SEK Svensk krone ingen planer om at indføre euro (men er formelt forpligtet til at gøre det) +3,5 % 40,6 %
Tjekkiet Tjekkiet 10.235.455 78.866 km² CZK Tjekkisk koruna 2012-01-01 -1,6 % 28,7 %
Ungarn Ungarn 9.981.334 93.030 km² HUF Ungarsk forint 2012-01-01 -5,5 % 66,0 %

EU-lande tilknyttet ERM2

Euroopinionen i Danmark august 2006.
Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen (til venstre) har annonceret en ny folkeafstemning, men ingen dato er fastsat.

Et af kravene for at et land skal kunne indføre euroen er at landets nationale valuta har været stabil op mod euroen. For at afgøre om en valuta er stabil eller ikke, skal den være bundet gennem ERM2, en vekslingskursmekanisme, i mindst to år. At en valuta er bundet gennem ERM2 indebærer alligevel ikke at vekslingskursen er fast, men at den tillades at fluktuere indenfor et vist interval. Enkelte lande, som Estland og Litauen, har alligevel unilateralt bestemt sig for at have en fast vekslingskurs mod euroen.

Pr. idag deltager fem lande i ERM2: Danmark, Estland, Letland, Litauen og Slovakiet.

Danmark har været tilknyttet vekslingskursmekanismen siden 1. januar 1999. Til forskel fra de fire andre lande er Danmark ikke pålagt at indføre euroen. I år 2000 afholdte landet alligevel en folkeafstemning, men danskerne stemte da nej til euroen. Lige siden har gentagne opinionssmålinger vist, at et flertal var imod indførelsen af Euroen. En enkelt måling foretaget af Dagbladet Børsen i november 2008 viste dog, at 54% af de aspurgte gik ind for euroen, medens 38% var imod.[12]

Straks efter det danske nyvalg den 13. november 2007 annoncerede den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen at en ny folkeafstemning vil blive afholdt under den kommende mandatperiode.[13] Fem af de otte folketingspartier stiller sig positive til euroen. Hvis Danmark nogensinde tilknytter sig valutasamarbejdet kommer Grønland og Færøerne, som ikke er med i EU, men tilhører Danmark, sandsynligvis til at afholde egne folkeafstemninger om en tilknytning. Nuværende tendenser peger mod en stadig større støtte for selvstændighed fra Danmark.

Estland og Litauen sluttede sig til ERM2 lige efter at landene var blevet EU-medlemmer. Den 28. juni 2004 blev de to landes valutaer bundet til euroen. Både Estland og Litauen har unilateralt besluttet at låse sine vekslingskurser helt, uden nogen fluktuation overhovedet. Tidligere sigtede landene efter at indføre euroen 1. januar 2007 ligesom Slovenien, men på grund af for høj inflation er landene flere gange blevet tvunget til at udsætte sine måldatoer.

Letland sluttede sig til ERM2 den 2. maj 2005. Målet med tilknytningen var at landet skulle kunne sigte på en eurotilslutning den 1. januar 2008. Men som tilfældet var med Estland og Litauen blev Letland tvunget til at opgive sine ambitioner på grund af alt for høj inflation. Den lettiske lats fluktuerer indenfor et 15 %-interval op mod euroen.

Slovakiet skiller sig ud fra de øvrige ERM2-lande eftersom landet hele tiden har stået fast ved samme måldato for euroovergang, 1. januar 2009. I Europa-Kommissionens konvergensrapport fra 2008 opfylder Slovakiet konvergenskriterierne og har derfor fået grønt lys fra kommissionen for at indføre euroen fra 2009.[14] Unionens finansministre gav landet klarsignalet den 3. juni 2008.[15]

EU-lande uden for ERM2

Fil:Nej till EMU.JPG
Demonstration mod indførelse af euro i Sverige.
Majoriteten af riksdagens delegater er for euroen, men en majoritet af det svenske folk er mod.

De lande som endnu ikke har knyttet sine nationale valutaer til ERM2 kommer teknisk set ikke til at kunne indføre euroen før om tidligst to år, eftersom valutaerne skal være bundet gennem ERM2 i så lang tid. De fleste lande har en eller anden form for plan for overgangen til euroen. Ivrigst på at gå over til euroen har Bulgarien været. Landet har en fast vekslingskurs op mod euroen og planlægger at slutte sig til ERM2 i løbet af 2008 eller 2009.

Langsommere går det for de andre tidligere østbloklande Polen, Rumænien, Tjekkiet og Ungarn. Polens forrige regering, ledet af Jarosław Kaczyński, var negativ til polsk eurodeltagelse og anså at landet skulle have en separat folkeafstemning om euroen, i lighed med hvad man gjorde i Sverige. I og med regeringsskiftet i 2007, da Donald Tusk tiltrådte som premierminister, forventes en mere EU-venlig politik. Tusk har sagt at Polen burde være forberedt for en euroovergang i 2011, og at landet kan slutte sig til ERM2 i 2009.[16] Landets finansminister har senere meddelt at landet sandsynligvis kommer til at sigte på indførelse af euroen den 1. januar 2012.[17] Samtlige fire lande har økonomiske problemer, såvel med inflation som med budgetbalancen.

Til slut står også Storbritannien og Sverige uden for eurosamarbejdet såvel som ERM2. Storbritannien har ligesom Danmark en formelt undtagelse fra at deltage i eurosamarbejdet. Den britiske regering har fremsat fem økonomiske krav som skal opfyldes før en britisk deltagelse i eurosamarbejdet bliver aktuel. Desuden skal der holdes en folkeafstemning før en eventuel deltagelse. Opinionen er tydelig negativ til tanken.

Også Sverige har valgt at stå uden for eurosamarbejdet, efter en folkeafstemning i 2003 som gav negativt udslag. Før folkeafstemningen var samtlige riksdagspartier med undtagelse af centerpartiet, miljöpartiet og vänsterpartiet for euroen. Gennem at ikke deltage i ERM2, hvilket er frivilligt, har landet undgået at opfylde konvergenskriterierne. Hvorvidt Sverige har brudt Maastricht-traktaten eller ikke er uklart, eftersom traktaten ikke forbyder at et land med vilje mislykkes i at oppfylde konvergenskriterierne gennem at stå uden for ERM2. Officielt har Sveriges regering meddelt Europa-Kommissionen at euro skal indføres på et eller andet tidspunkt, men ikke i de nærmeste år.

I en del byer i Sverige er det almindeligt at butikker tager euro som parallelvaluta, rigtignok kun kontant. Kontokoret debiteres i kroner til trods for at priser også skiltes i euro. I Haparanda tager næsten alle butikker euro, og selv i byer som Helsingborg er det almindelig. I Höganäs er kommunen blevet enig med alle butikker om at gøre det fra 2009 og skal markedsføre at de har euro som officiel valuta,[18] hvilket ikke er muligt fuldt ud. En kommune kan ikke indføre euro som officiel valuta fuldt ud, eftersom lønninger, bidrag, skatter og lignende skal udbetales kun i kroner i følge svensk lov.

Opinionen i Sverige er fortsat negativ til en eurodeltagelse. I Statistiska centralbyråns sidste måling fra maj 2008 stilte 34,6 % af svenskerne sig positive til euroen, mens 51,7 % var negative.[19] Modstanden mod euroen i Sverige har været kompakt siden folkeafstemningen i 2003.

Andre lande

Medlemskabsdiskussioner er igang på Island.

Kroatien er kommet langt i processen med at komme med i EU, og antages at blive medlem mellem år 2010 og 2012. Landet opfylder konvergenskriterierne når det gælder inflation, budgetbalance og statsgæld. I 2007 blev inflationen beregnet til at ligge på 2,2 %, hvilket er under referensværdien på 3,2 %.[20] Budgetbalancen blev beregnet til -2,7 % af BNP i samme periode og ligger således under referensværdien på -3,0 %.[20] Kroatiens statsgæld blev beregnet til 45,6 % af BNP, hvilket også er under tilsvarende referensværdi på 60 % af BNP.[20]

Der er også blevet ført en diskussion på Island om at indføre euroen på baggrund af de problemer med instabilitet som findes med den islandske krone. Regeringen har alligevel ikke kommet med vedtagelser og EU har til og med udtalt sig om at man ikke støtter overgang til euro hos ikke-medlemmer. Der findes alligevel støtte blandt det islandske folk for et EU-medlemskab, og senere euro så snart som mulig, selv om meningerne er delte mellem partierne. En bred majoritet af islændingene er for et EU-medlemskab (55,1 % for og 44,9 % mod februar 2008).[21] Finanskrisen 2008 som ramte Island ekstra hårdt viser vanskeligheden med at have en svag valuta som Island har haft og indebar en støtte for tanken om medlemskav i EU og EMU.

Konvergenskriterierne

EU-kommissionen er ansvarlig for konvergensrapporterne.

De nye EU-lande pålægges at slutte sig til EMU en gang i fremtiden når de bliver medlemmer i EU, men de skal alligevel opfylde visse krav for at tillades at indføre den europæiske valuta. De krav som stilles for at et land skal kunne få indført euroen kaldes for konvergenskriterier. Kravenes formål er at "konvergere økonomierne" så de skal tilpasses eurozonen og blive mere økonomisk homogene.

Hvert andet år præsenterer EU-kommissionen en konvergensrapport hvor der redegøres hvor godt EU-lande som skal indføre euroen opfylder kriterierne. Et land kan kræve "prøvning" mellem de ordinære rapporter, noget eksempelvis Cypern og Malta gjorde foråret 2007.

EU-kommissionen rapporterer slutsatserne i sine konvergensrapporter til Europarådet. Hvis et land opfylder konvergenskriterierne beslutter eurozonens finansministre almindeligvis i juni om landet det spørgsmål som skal indføre euroen eller ikke fra og med 1. januar næste år. Også den europæiske centralbank deltager i processen med konvergensrapporterne.

Inflation

I tabellen nedenfor vises inflationen i eurozonen fra 2002 og fremover.[22]

Måned
 2002
 2003
 2004
 2005
 2006
 2007
 2008
Januar 2,7 2,3 1,9 1,9 2,4 1,8 3,2[23]
Februar 2,4 2,4 1,6 2,1 2,3 1,8 3,3[24]
Marts 2,5 2,4 1,7 2,1 2,2 1,9 3,6[25]
April 2,4 2,1 2,0 2,1 2,4 1,9 3,3[26]
Maj 2,0 1,9 2,4 2,0 2,5 1,9 3,6[27]
Juni 1,8 2,0 2,4 2,1 2,5 1,9 4,0[28]
Juli 1,9 1,9 2,3 2,2 2,4 1,8 4,1[29]
August 2,1 2,1 2,3 2,2 2,3 1,7 3,8[30]
September 2,1 2,3 2,1 2,6 1,7 2,1 3,6[31]
Oktober 2,3 2,0 2,4 2,5 1,6 2,6[32] 3,2[33]
November 2,2 2,2 2,2 2,3 1,9 3,0[34]
December 2,3 1,8 2,4 2,2 1,9 3,1[35]

Se også

Portal Portal:Den Europæiske Union

Kilder

  1. ^ "CIA - The World Factbook -- Rank Order - GDP (purchasing power parity)" (engelsk). CIA. 2008-03-20. Hentet 2008-04-06.
  2. ^ "Weak dollar costs U.S. economy its No. 1 spot" (engelsk). Reuters. 2008-03-14. Hentet 2008-03-16.
  3. ^ "Weak Dollar Costs U.S. Economy Its World No. 1 Spot" (engelsk). The New York Times. 2008-03-14. Hentet 2008-03-16.
  4. ^ "U.S. No Longer World's Largest Economy" (engelsk). About.com. Hentet 2008-03-16.
  5. ^ "Slovak euro exchange rate is set". 2008-07-08. Hentet 2008-07-08.
  6. ^ a b "Euro area and EU27 government deficit at 0.6% and 0.9% of GDP respectively" (PDF). 2008-04-18. Hentet 2008-04-18.
  7. ^ SCADPlus: Agreements on monetary relations (Monaco, San Marino, the Vatican and Andorra)
  8. ^ "Icelandic krona (ISK)". Den Europæiske Centralbank. 2008-10-08. Hentet 2008-10-08.
  9. ^ "Iceland struggles, abandons fixed exchange rate". Associated Press. 2008-10-08. Hentet 2008-10-08.
  10. ^ Dagbladet Børsen: Meningsmålinger Februar 2008
  11. ^ a b "Convergence Report 2008" (PDF). Europa-Kommissionen. 2008-05-07. Hentet 2008-05-07.
  12. ^ "Meningsmålinger November 2008" (PDF). Dagbladet Børsen. 3. - 5. november 2008. Hentet 2008-11-07. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  13. ^ Børsen: Fogh vil af med EU-forbehold
  14. ^ "Euroen fylder 10 år". Europa-Kommissionen. 2008-05-07. Hentet 2008-05-07.
  15. ^ "Ministers clear Slovak euro entry". BBC News. 2008-06-03. Hentet 2008-06-03.
  16. ^ "Puola haluaa euroon vuoteen 2011 mennessä" (finsk). YLE. 2008-09-10. Hentet 2008-09-10.
  17. ^ "Poland sticking to 2012 euro target: finance minister" (engelsk). EUbusiness. 2008-10-09. Hentet 2008-10-09.
  18. ^ "Euron blir gångbar valuta i Höganäs". Helsingborgs dagblad. 2008-08-05. Hentet 2008-08-06.
  19. ^ "EMU-/eurosympatier 1997-2008". Statistiska centralbyrån. 2008-06-17. Hentet 2008-06-18.
  20. ^ a b c "The World Fact Book: Croatia". CIA. 2008-05-01. Hentet 2008-05-13.
  21. ^ "Icelanders change their tune on EU membership: poll". Frettabladid. Februar 2008. Hentet 2008-02-26. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  22. ^ Eurozone Inflation from Finfacts Ireland
  23. ^ Eurozone inflation hits record 3.2 per cent
  24. ^ "Eurozone inflation accelerated to 3.3% annual rate in February - a 14-year high; Prospect of early ECB rate cuts recedes". Finfacts. Hentet 2008-03-21.
  25. ^ "Fresh jump in eurozone inflation". People's Daily Online. Hentet 2008-04-16.
  26. ^ "Eurozone inflation eases to 3.3% in April". Hentet 2008-05-05.
  27. ^ "Eurozone inflation bounces back to record 3.6 per cent". EUbusiness. Hentet 2008-05-30.
  28. ^ "Rekordhög inflation i euroområdet". Dagens Nyheter. Hentet 2008-06-30.
  29. ^ "Eurozone inflation edges higher to record 4.1 pct". EUbusiness. 2008-07-31. Hentet 2008-07-31.
  30. ^ "Eurozone inflation pulls back from record high". EUbusiness. 2008-08-31. Hentet 2008-09-04.
  31. ^ "Eurozone inflation eases in September to 3.6 pct". EUbusiness. 2008-09-30. Hentet 2008-09-30.
  32. ^ Ekonominyheterna: Högre inflation i euroområdet
  33. ^ "Eurozone inflation falls to 3.2%". BBC News. 2008-10-31. Hentet 2008-11-01.
  34. ^ BBC News: Eurozone inflation at 6-year high
  35. ^ Euro-inflation på højeste niveau i seks år

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Eurozonen&oldid=2580173"