1834
Udseende
1834 MDCCCXXXIV |
◄,
18. århundrede
◄ 19. århundrede ►
20. århundrede,
►
|
1834 |
---|
Dødsfald - Fødsler |
Gregoriansk kalender | 1834 MDCCCXXXIV |
Ab urbe condita | 2587 |
Armensk kalender | 1283 ԹՎ ՌՄՁԳ |
Kinesiske kalender | 4530 – 4531 癸巳 – 甲午 |
Etiopisk kalender | 1826 – 1827 |
Jødisk kalender | 5594 – 5595 |
Hindukalendere | |
- Vikram Samvat | 1889 – 1890 |
- Shaka Samvat | 1756 – 1757 |
- Kali Yuga | 4935 – 4936 |
Iransk kalender | 1212 – 1213 |
Islamisk kalender | 1250 – 1251 |
Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839
Se også 1834 (tal)
Begivenheder
[redigér | rediger kildetekst]Februar
[redigér | rediger kildetekst]- 18. februar – Folketælling i Kongeriget Danmark samt på Grønland og Færøerne
Maj
[redigér | rediger kildetekst]- 15. maj - Den endelige anordning om de rådgivende provinsialstænderforsamlinger indførtes
August
[redigér | rediger kildetekst]- 1. august – Alle slaver i det Britiske Imperium bliver ved lov frigivet
Oktober
[redigér | rediger kildetekst]- 16. oktober – I London raserer en brand Palace of Westminster
Udateret
[redigér | rediger kildetekst]- Ugebladet Fædrelandet udkommer første gang med C.N. David som redaktør.
- Tjenestekarlen Niels Larsen Pedersen, også kendt som Niels Arent, henrettes som den sidste på Langeland.
- Fabrikken C.F. Rich & Sønner, en Kaffeerstatningsfabrik, grundlægges.
- Vester mølle ved Søby på Ærø, en hollandsk vindmølle, bliver opført som erstatning for to stubmøller.
- Hillerød hjemsøges af en stor bybrand.
- I Danmark bliver der indført flagforbud for almindelige borgere. Først i 1854 får de ret til at hejse Dannebrog.
- Den oprindelige bygning på Frederiksborg Gymnasium brænder, en ny opførtes 1836.
- I Danmark udstedes pengesedler på 50 Rigsbankdaler
- I Strendur, en bygd på Eysturoy på Færøerne, opføres en traditionel færøsk trækirke.
- Lopra, en bygd på Færøernes sydligste ø Suðuroy, grundlægges.
- Mejetærskeren patenteres af Hiram Moore, og Cyrus McCormick får patent på slåmaskinen.
- Harrods, et berømt stormagasin i London, grundlægges.
- En amerikansk borger ved navn Abraham Lincoln opstiller til statens lovgivende forsamling, og bliver valgt.
- Kijevs universitet grundlægges.
- William IV bliver beskytter af The Royal and Ancient Golf Club of St Andrews, og klubben får derved sit nuværende navn.
Født
[redigér | rediger kildetekst]- 2. januar – Karl Friedrich Louis Dobermann, skatteopkræver og hundefanger. Han skabte hunden dobermann, som er opkaldt efter ham.
- 16. februar – Ernst Haeckel – tysk biolog og filosof.
- 17. marts – Gottlieb Daimler (død 6. marts 1900), tysk ingeniør, konstruerede de første personbiler (sammen med Carl Friedrich Benz).
- 25. marts – Louise Winteler – skolebestyrerinde. Opretter Sct. Knuds Gymnasium i Odense-bydelen Hunderup.
- 19. juli – Edgar Degas fransk billedkunstner (død 1917).
- 10. oktober – Alexis Kivi, finsk forfatter (Syv brødre).
- Julius Strandberg (død 3. februar 1903), dansk forlægger og visedigter. Grundlagde 1861 sit eget forlag, Julius Strandbergs Forlag.
Dødsfald
[redigér | rediger kildetekst]- 17. januar - Giovanni Aldini, italiensk videnskabsmand (født 1762).
- 4. september - Biskop for Sjællands stift, Peter Erasmus Müller født 1776. Efterfølges af Jacob Peter Mynster
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- H.C. Andersen skriver digtet Ved maleren Bendtz's grav i Vicenza.
- Henrik Nikolai Krøyer, en dansk zoolog mm., udgiver Naturhistorisk Lærebog for de første Begyndere, der i de følgende 30 år udkommer i otte oplag.
- Vilhelm Zabern udkommer, skrevet af den danske digter Carsten Hauch, en historisk roman fra Christian IIs tid, med Dyveke som hovedfigur.
Videnskab
[redigér | rediger kildetekst]- Johann Heinrich von Mädler, en tysk astronom, observerer og navngiver adskillige månekratere.
- Idealgasligning formuleres af Benoît Paul Émile Clapeyron.
- Heinrich Lenz formulerer sin lov omkring elektromagnetisk induktion.