Spring til indhold

Aaron Copland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aaron Copland
Fotografisk portrær fra 1970. Taget af CBS Television.
Information
FødtAaron Cohen
14. november 1900, Brooklyn i New York
Brooklyn, New York, USA Rediger på Wikidata
OprindelseAmerikansk
Død2. december 1990 (90 år) i New York
Sleepy Hollow, New York, USA Rediger på Wikidata
DødsmådeNaturlige årsager Rediger på Wikidata
DødsårsagAlzheimers sygdom, respirationssvigt Rediger på Wikidata
StatsborgerUSA Rediger på Wikidata
BopælAaron Copland House Rediger på Wikidata
ÆgtefælleBlev aldrig gift Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
GenreKlassisk
BeskæftigelsePianist og komponist
Medlem afAcadémie nationale des beaux-arts d'Argentine, American Academy of Arts and Letters, American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
Aktive år1922 - 1990
PladeselskabColumbia Records Rediger på Wikidata
Påvirket afIgor Stravinsky
Instrumenter
Flygel
Signatur
Eksterne henvisninger
Aaron Coplands hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Aaron Copland (født Aaron Cohen (14. november 1900 i Brooklyn, New York2. december 1990 i New York) var en amerikansk komponist. [1]

I 1929 blev han uddannet på det nyoprettede amerikanske konservatorium i Paris; her modtog han stærke indtryk af Fauré, Prokofiev og især Stravinsky, hvis uregelmæssige rytmer spores i hans første større værk – balletmusikken Grohg fra 1922-25).

Han skrev scenemusik, 3 symfonier, klavervariationer og en række ballet-partiturer, som sammen med hans filmmusik gjorde ham til Amerikas mest opførte komponist. I 1950 komponerede han for første gang en klaverkvartet.

Aaron Copland var blandt USA's mest betydningsfulde komponister i det 20. århundrede og som kreativ igangsætter havde han stor indflydelse på kunstmusikkens udvikling.

Barn- og ungdom

[redigér | rediger kildetekst]

Copland voksede op i Brooklyn New York. Fra 1921-24 studerede han kompositionens Le grand Ligne hos Nadia Boulanger på Fontainebleau skolen i Frankrig. Hun arrangerede siden hans amerikanske premiere med New York SO og Boston SO og hende selv som solist.

Omkring 50'erne fremstod Coplands stil som en amerikansk version af Boulangers neoklassicisme, der inddrog folkemusik og Jazz, og var mere melodisk og harmonisk enkel. Hans sangcyklus Twelve Poems of Emily Dickinson var en af de flotteste af slagsen i amerikansk musik.

Midt i 70'erne løb Coplands kreative kilde tør og han helligede sig direktionen. Hans sidste store bidrag til den amerikanske musikhistorie var et to binds værk om amerikansk musik i det 20. århundrede.

De største succeser fik Copland med balletterne Billy the kid, Rodeo og Appalachian Spring. En del af hans succes skyldes, at han også formåede at gøre sin musik populær uden for koncertsalen. [2]

Han skrev musikken til 5 spillefilm. 4 af dem fik oscarnomineringer og en vandt en statuette. Første sidst i sin karriere flirtede han med den elitære tolvtonemusik.

Som formidler

[redigér | rediger kildetekst]

Gennem hele sin karriere var Copland meget aktiv som formidler, underviser og organisator. Det var som grundlægger og leder af en række af kunstmusikkens organisationer, han fik stor betydning for samtidige og efterfølgende komponister.

Kommunistbeskyldninger

[redigér | rediger kildetekst]

I 1953 måtte Copland aflyse premieren på det kendte Lincoln Portrait, fordi han blev beskyldt for at udøve kommunistisk propaganda. Modsat mange andre kunstnere lykkedes det han at overbevise rådet om sin uskyld uden at inddrage andre sagesløse. [3]


Udvalgte værker

[redigér | rediger kildetekst]
  • Symfoni nr. 1 (1924) - for orgel og orkester (senere i anden version kun til orkester).
  • "Danse Symfoni" (1929) - for orkester
  • Symfoni nr. 2 "Kort Symfoni" (1931-1933) - for orkester
  • Symfoni nr. 3 (1944-1946) - for orkester
  • Symfonisk ode (1927-1929) - for orkester
  • "Fanfare for den almindelige mand" (1942) - for orkester
  • "El Salón México" (Mexico rummet) (1936) -. for klarinet og orkester
  • "Billy the Kid" (1938) - ballet
  • "Appalachiansk forår" (1944) - ballet
  • "Rodeo" (1942) - ballet
  • Klarinetkoncert (1947-1948) - for klarinet og orkester

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]



Denne artikel stammer hovedsagelig fra DR's musikleksikon. Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet helt erstattet af anden tekst, bedes denne skabelon venligst fjernet.