Spring til indhold

Alan Moore

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For trommeslageren af samme navn, se Alan Moore (trommeslager).
Alan Moore
Engelsk litteratur
Samtiden
Personlig information
Født18. november 1953 (70 år)
Northampton, Storbritannien Rediger på Wikidata
NationalitetEngland Engelsk
ÆgtefælleMelinda Gebbie Rediger på Wikidata
BarnLeah Moore Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedNorthampton School for Boys Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTegneseriekunstner, tegneserietegner, science fiction-forfatter, forfatter, publicist, illustrator, romanforfatter, tegneserieskaber Rediger på Wikidata
FagområdeTegneserie, grafisk design, illustration Rediger på Wikidata
ArbejdsstedLondon Rediger på Wikidata
Kendte værkerV for Vendetta, Tom Strong, Top 10, Vogterne, Swamp Thing med flere Rediger på Wikidata
GenreTegneserie Rediger på Wikidata
Påvirket afWilliam S. Burroughs Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserHarvey Award for bedste forfatter (1985, 1986, 1987),
Harvey Award for bedste forfatter/kunstner (ene eller hold) (1987),
Hugo Award for Best Other Form[1] (1988),
Prometheus Award - Hall of Fame,
Harvey Award for bedste forfatter (1988, 1995, 1996, 1999, 2000, 2001, 2003) med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Alan Moores hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Alan Moore (født 18. november 1953 i Northampton, England) er en prisvindende britisk forfatter, mest kendt for sine tegneserier, inklusive de bredt anerkendte Watchmen, V For Vendetta, og From Hell. Moore er ofte blevet omtalt som en af de vigtigste britiske forfattere gennem de sidste 50 år. Moore har ved visse lejligheder skrevet under pseudonymerne Curt Vile, Jill de Ray og Translucia Baboon.

Moore startede ud med at skrive for britiske alternative og undergrunds-fanzines i slutningen af 1970'erne. Siden hen skrev han tegneserie-striber for magasiner som 2000 AD og Warrior, og opnåede her en vis succes. Han blev efterfølgende opdaget af det amerikanske tegneserieforlag DC Comics, og blev den første brite til at skabe fremtrædende tegneserier i USA.

Hos DC Comics arbejdede Moore bl.a. på superhelteserier som Batman og Superman. Det var også omkring denne tid at han skrev den nu berømte 12-hæfters maxi-serie Watchmen. Igennem sit arbejde har Moore bidraget betydeligt til en større anerkendelse af tegneserien som respekteret medie og kunstform, og er efterfølgende blevet tilskrevet faderrollen til begrebet en "grafisk roman".

I de sene 1980'erne og de tidlige 90'ere forlod Moore den store kommercielle mainstream-tegneserieindustri, og blev uafhængig forfatter. I denne tid skrev han bl.a. From Hell og en novelle kaldet Voice of the Fire.

Efterfølgende vendte Moore tilbage til den etablerede tegneserieindustri hvor han arbejdede for Image Comics før han udviklede sit eget forlag America's Best Comics, et datterforlag til WildStorm. Igennem dette forlag har han udgivet værker som The League of Extraordinary Gentlemen og den okkultisme-inspirerede Promethea.

Trods personlig modstand er flere af Alan Moores værker blevet filmatiseret som Hollywood-film. Heriblandt From Hell, Det hemmelighedsfulde selskab, V for Vendetta og Watchmen.

Privat har Alan Moore en nyhedensk livsanskuelse, og er okkultist, vegetar og anarkist, temaer som tit bliver afspejlet i hans værker. Derudover er han udøver af ceremoniel magi og er kendt for at opføre okkultisk avantgardistisk spoken word. Noget af dette er udgivet på CD.


Filmatiseringer

[redigér | rediger kildetekst]
År Titel Instruktør(er) Studie(r) Baseret på Budget Indtjening Rotten Tomatoes
USD$
2001 From Hell Albert Hughes og Allen Hughes 20th Century Fox From Hell af Moore og Eddie Campbell $35 million $74.5 million 57%[2]
2003 The League of Extraordinary Gentlemen Stephen Norrington 20th Century Fox
Angry Films
International Production Company
JD Productions
Det hemmelighedsfulde selskab af Moore og Kevin O'Neill $78 million $179.3 million 17%[3]
2005 V for Vendetta James McTeigue Warner Bros.
Virtual Studios
Silver Pictures
Anarchos Productions
V for Vendetta af Moore og David Lloyd $54 million $132.5 million 73%[4]
2009 Watchmen Zack Snyder Warner Bros.
Paramount Pictures
Legendary Pictures
Lawrence Gordon Productions
DC Entertainment
Watchmen af Moore og Dave Gibbons $130 million $185.3 million 65%[5]
2016 Batman: The Killing Joke Sam Liu Warner Bros.
DC Entertainment
Warner Bros. Animation
Batman: The Killing Joke af Moore og Brian Bolland $3.5 million $4.3 million 48%[6]
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ From Hell Movie Reviews, Pictures Arkiveret 23. april 2016 hos Wayback Machine. Rotten Tomatoes. Retrieved 3 June 2012.
  3. ^ "The League of Extraordinary Gentlemen". Rotten Tomatoes. Flixster. Arkiveret fra originalen 29. juni 2011. Hentet 17. maj 2011.
  4. ^ "V for Vendetta (2006)". Rotten Tomatoes. Arkiveret fra originalen 3. juni 2017. Hentet 8. juli 2012.
  5. ^ "Watchmen Movie Reviews". Rotten Tomatoes. Arkiveret fra originalen 16. september 2014. Hentet 20. marts 2009.
  6. ^ "Batman: The Killing Joke (2016)". Rotten Tomatoes. Arkiveret fra originalen 26. juli 2016. Hentet 4. august 2016.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en brite er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.