Spring til indhold

Alfred Hertz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alfred Hertz
Personlig information
Født16. oktober 1871 Rediger på Wikidata
Død12. april 1939 (67 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDommer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Alfred Abraham Hertz (født 16. oktober 1871 i København, død 12. april 1939) var en dansk erhvervsleder.

Han var søn af vare- og vekselmægler Martin Hertz (død 1915) og hustru Dina f. Meyer (død 1900), blev student i 1889 fra BorgerdydskolenChristianshavn, cand.polyt. I 1895, assistent ved Mineralogisk Museum og samtidig hos Dethlefsen & Meyers kemiske Laboratorium indtil 1896, hvorefter han var på studierejser i læderbranchen i udlandet.[1]

Ved hjemkomsten i 1897 blev han teknisk direktør for Hertz Garveri & Skotøjsfabrik og kompagnon med sin farbror Meyer Hertz. Da dette fusionerede med M.I. Ballins Sønner til Ballin & Hertz i 1918, blev han direktør for det nye selskab, hvilket han var, indtil han i 1921 måtte trække sig fra posten som følge af sygdom.[1]

Han var censor ved Polyteknisk Læreanstalt fra 1915, medlem af Sø- og Handelsretten fra 1924[1] og var bestyrelsesmedlem i andre firmaer. I 1936 blev han Ridder af Dannebrog.

Hertz blev gift 4. juni 1897 i Synagogen i København med Ellen Seligmann[1] (født 13. januar 1878 i København, død 1945 i Theresienstadt), datter af grosserer Adolph Seligmann (1839-1912) og Viga Wagner (1844-1924).

Han er begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Hertz er gengivet på P.S. Krøyers maleri Industriens Mænd (1904).

  1. ^ a b c d "Alfred Hertz levnedsbeskrivelse". heilesen.dk. Hentet 24. juli 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]