Spring til indhold

Bratsk

Koordinater: 56°7′N 101°36′Ø / 56.117°N 101.600°Ø / 56.117; 101.600
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bratsk
Братск Rediger på Wikidata
Bratsks byvåben Bratsks byflag
Overblik
Land Rusland
BorgmesterSergej Vasilievitj Serebrennikov Rediger på Wikidata
Føderalt distriktSibiriske
Økonomisk regionSibiriske
OblastIrkutsk
Grundlagtca. 1650[1]
Nye Bratsk: 1955
Postnr.665700–665732 Rediger på Wikidata
Telefonkode3953 Rediger på Wikidata
UN/LOCODERUBTK Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 224.071 (2021) Rediger på Wikidata
 - Areal428 km²
 - Befolknings­tæthed524 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+8 (MSK+5)
Højde m.o.h.450 m, 443 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.bratsk-city.ru
Oversigtskort
Irkutsk oblasts beliggenhed i Rusland
Irkutsk oblasts beliggenhed i Rusland
Bratsk ligger i Irkutsk oblast
Bratsk
Bratsk
Bratsks beliggenhed i Irkutsk oblast 56°7′N 101°36′Ø / 56.117°N 101.600°Ø / 56.117; 101.600

Bratsk (russisk: Братск, tr. Bratsk) er en by i Irkutsk oblast i det Sibiriske føderale distrikt i Den Russiske Føderation. Byen ligger ved bredden af BratskreservoiretAngarafloden. Bratsk har 224.071 (2021) indbyggere og er dermed den næststørste by i oblasten. Den gamle by blev grundlagt omkring 1650.[1]

Byens navn Bratsk kommer af det gamle russiske navn bratskiye lyudi (dansk: ~ burjatfolket), som var den russiske betegnelse for burjaterne.

Bratsk strækker sig 65 km langs bredden af Bratskreservoiret. Med beliggenheden centralt i den østsibiriske del af Rusland er byen den nordlige port af Fjernøsten og et trafikknudepunkt hvor både Bajkal–Amur jernbanen, der er en afkortning af den transsibiriske jernbane, og den vigtige A331 Viljuj vej, der er den vigtigste vejforbindelse til Jakutien, går igennem byen. I byen er der både en international lufthavn og flodhavn.

Afstanden fra Bratsk ad hovedveje til oblastens administrative center, Irkutsk, er 649 km.[2] Afstanden fra Bratsk ad hovedveje til Moskva er 4.836 km.[3] Afstanden til Jakutsk er 3.795 km[4] og afstanden til Vladivostok er 4.572 km.[5]

Bratsk
Klimaoversigt (forklaring)
JFMAMJJASOND
 
 
15
 
−19
−26
 
 
11
 
−16
−24
 
 
10
 
−5
−17
 
 
16
 
4
−6
 
 
27
 
13
2
 
 
48
 
22
8
 
 
72
 
24
13
 
 
67
 
21
10
 
 
38
 
13
3
 
 
24
 
3
−3
 
 
22
 
−10
−15
 
 
19
 
−17
−23
Gennemsnitlige max. og min. temperaturer i °C
Nedbørsmængde i mm
Kilde: yandex.ru
Bratsk i oktober

Bratsk har subpolarklima, ifølge Köppens klimaklassifikation Dfc. Vintrene er meget kolde og lange med gennemsnitlige temperaturer fra -24,9 °C til -17,1 °C i januar, mens somrene er milde til varme med gennemsnitlige temperaturer fra 12,5 °C til 23,6 °C i juli. Nedbøren er moderat og er betydeligt højere om sommeren end på andre tidspunkter af året.

De første europæere ankom til området i 1623 for der at indsamle skat fra den lokale burjat-befolkning. En permanent bosættelse blev oprettet i 1636 med konstruktionen af et fort (russisk: ostrog) hvor floderne Oka og Angara mødes. Flere trætårne fra perioden har overlevet og nu opstillet ved Kolomenskoje i Moskva.

Under 2. Verdenskrig kom der en del tilflyttere fra de besatte vestlige dele af Sovjetunionen, der bosatte sig i Bratsk, såvel som industri der blev flyttet fra det vestlige Sovjetunionen til på den anden side Uralbjergene uden for nazisternes rækkevidde.

I 1947 blev der opført en fængselslejr i nærheden af Bratsk, med plads til op til 44.000 indsatte, der arbejdede på blandt andet Bajkal–Amur jernbanen.[6]

Byen udviklede sig igen hurtigt med konstruktionen af dæmningen og vandværket på Angara, som foregik i perioden 1954 til 1966, og opbygningen af det nye Bratsk indledtes i 1955 Rediger på Wikidata, som beboelse for de mange tilflyttede konstruktionsarbejdere.

Administrativ status

[redigér | rediger kildetekst]

Bratsk er administrativt center for Bratsk rajon, selvom byen ikke er en del af rajonen. Byen Bratsk udgør Bratsk bymæssige okrug.

Administrative okruger

[redigér | rediger kildetekst]

Bratsk er inddelt i tre administrative okruger:

Okrug Indbyggere 2002[7] Indbyggere 2010[8] Indbyggere 1. januar 2015[9]
Padunskij 60 142 56 205 54 210
Pravoberezjnyj 39 524 38 550 37 053
Tsentralnyj 159 669 151 564 145 050
TOTALT 259 335 246 319 236 313

Byens økonomi er, udover vandkraftværket, i høj grad afhængig af tung industri, herunder en af Ruslands største aluminiumsværk, Bratsk Aluminiumsværk, savværker, papirmasseindustri, kemifabrikker og et kulkraftværk.

Vandkraftværket

[redigér | rediger kildetekst]

Vandkraftværket var ved sin fulde idriftsætning i 1967 verdens største elproducent, indtil Canadas Churchill Falls blev åbnet i 1971. Årlig producerer værket 22,6 TWh. I øjeblikket opererer Bratsk Vandkraftværk 18 turbiner, hver med en kapacitet på 250 MW, med en samlet kapacitet på 4.500 MW.

Bratsk Aluminiumsværk

[redigér | rediger kildetekst]

Bratsk Aluminiumsværk er den største aluminiumsproducent i Rusland og i verden. Det producerer 30% af den samlede prodution i Rusland og 4% af verdens samlede aluminiums produktion. Aluminiumsværket er ejet aluminiums selskabet "Rusal". Anlægget blev idriftsat i 1966 og havde en installeret kapacitet på 915 tusind tons. I 2008 satte værket rekord med produktion af 1 million tons aluminium.[10] Bratsk Aluminiumsværk lægger beslag på ca. 75% af elektriciteten, der produceres på Bratsk vandkraftværk. Okring 4.000(2016) er beskæftiget på værket.[11]

I Bratsk er der tre højere uddannelsesinstitutioner
  • Bratsks Statslige Universitet
  • en afdeling af Bajkals Statslige Universitet
  • en afdeling af Irkutsk Statslige Universitet
Bratsk har en række videregående uddannelsesinstitutioner bl.a.
  • Metalskole
  • Medicinsk uddannelse
  • Bratsk Pulp og Papir uddannelse
  • Metallurgiske College
  • Lærerseminarie
  • Erhvervs- og økonomisk uddannelse
  • Musikskole
  • Tekniske Skole
Teatre
  • Bratsk Drama Teater .
  • "Tirlyamy" Dukketeater.
Museer (udvalg)
  • Museum for Historie om byen Bratsk.
  • Frilandsmuseet "Angara landsby".
  • Kunst udstillingshal.
  • Militærhistorisk museum

Miljøproblemer

[redigér | rediger kildetekst]

Bratsk var blandt Blacksmith Institutes "Dirty Thirty", de tredive mest forurenede steder i verden.[12]

Indtil nylig var Bratskreservoiret, som er et af verdens største, en kilde for drikkevand til mange nærliggende byer. Men efter at en forurening med tonsvis af tungmetallet kviksølv var blev opdaget på bunden af reservoiret blev lokalbefolkningen advaret og bedt om at undgå reservoiret for enhver pris. Men på grund af Ruslands økonomiske problemer bliver reservoiret stadig brugt som fiskeressource for den hårdt pressede lokale befolkning. I følge Jurij Udodov, leder for Den Føderale Økologi-Komité i Irkutsk oblast, så har dette området "den højeste udslipsmængde af metallisk kviksølv i hele Sibirien."[13] Mængden af kviksølv-forureningen i området omkring den nærliggende Usolje Kemiske Fabrik svarer til halvdelen af den globale kviksølvsproduktion i 1992.[13]

Bratsk er derfor blevet erklæret for en økologisk katastrofezone. Bratsk Aluminiumsværk har forurenet sine omgivelser i så høj grad at byen Tsjikanovskij blev evakueret i 2001 på grund af gentagne helbredsmæssige kriser.[12]

Bratsk har to venskabsbyer:[14]

Japan Nanao, Japan

Kina Zibo, Kina

Kendte personer fra Bratsk

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Bratsk bys officielle hjemmeside: Старый Братск 1620 - 1700 г. (russisk)
    (dansk: ~ Gamle Bratsk 1620-1700) hentet 28. maj 2017
  2. ^ Google maps: Bratsk-Irkutsk, hentet 30. maj 2017
  3. ^ Google maps: Bratsk-Moskva, hentet 30. maj 2017
  4. ^ Google maps: Bratsk-Jakutsk, hentet 30. maj 2017
  5. ^ Google maps: Bratsk-Vladivostok, hentet 30. maj 2017
  6. ^ Gulag i Bajkal-regionen (tysk)
  7. ^ Vserossijskaja perepis naselenija 2002 goda (russisk)
    (dansk: Indbyggertal i Ruslands administrative enheder ved folketællingen 9. oktober 2002), hentet 16. august 2010.
  8. ^ Tjislennost naselenija rossii, federalnych okrugov, subjektov rossijskoj federatsii, gorodskich okrugov, munitsipalnych rajonov, gorodskich i selskich poselenij (russisk)
    (dansk: Indbyggertal i Ruslands administrative enheder ved folketællingen 14. oktober 2010), hentet 16. juni 2012.
  9. ^ ЧИСЛЕННОСТЬ ПОСТОЯННОГО НАСЕЛЕНИЯ РОССИЙСКОЙ ФЕДЕРАЦИИ ПО МУНИЦИПАЛЬНЫМ ОБРАЗОВАНИЯМ на 1 января 2015 года (russisk)
    (dansk: Indbyggertal i Ruslands administrative enheder 1. januar 2015), hentet 12. august 2015.
  10. ^ infogeo.ru (2. januar 2009): Братский АЗ выпустил 1 млн. тонн алюминия, hentet 31. maj 2017 (russisk)
    (dansk: Bratsk Aluminiumsværk har produceret 1 mill. tons aluminium)
  11. ^ Bratsk Aluminiumsværk: Om værket Arkiveret 3. juni 2017 hos Wayback Machine, hentet 31. maj 2017 (russisk)
  12. ^ a b Blacksmith Institute (engelsk)
  13. ^ a b Earth Island Institute: Earth Island Journal – World News (Winter/Spring 1998-1999) Arkiveret 18. oktober 2007 hos Wayback Machine (engelsk)
  14. ^ goroda-pobratimy.ru: Oversigt over venskabsbyer Arkiveret 21. juni 2017 hos Wayback Machine (russisk), hentet 30. maj 2017<

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]