Bruger:Sunds
| Babel | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| |||||||||
| Brugere efter sprog | |||||||||
Sandkasse
[redigér | rediger kildetekst]| Navn | Embedsperiode | Dødsår | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| Asser | 1104–1137 | d. 1137 | Danmarks og Nordens første ærkebiskop |
Eksterne henvisninger
| AMBI 8% | Kommuneskat ca 25.8% | Sundhedsbidrag 8% | Kirkeskat ca 1% | Bundskat 5,48% | Mellemskat 6% | Topskat 15% | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Personlig indkomst, hvoraf der skal betales AMBI | |||||||
| Personlig indkomst, hvoraf der ikke skal betales AMBI | |||||||
| Positiv nettokapitalinkomst | |||||||
| Negativ nettokapitalinkomst | |||||||
| Fradrag | |||||||
| Indkomstgrænser | Intet fradrag | Af indkomst over kr. 39.500 | Af indkomst over kr. 39.500 | Af indkomst over kr. 39.500 | Af beløb over kr. 39.500 | Af beløb over kr. 272.600 | Af beløb over kr. 327.200 |
De AMBI-belagte indkomstarter fratrækkes 8%, før end indkomstskatten beregnes. Der er lagt et loft over indkomstskatten på 59%. Hertil kommer kirkeskat og AMBI. Regnes AMBI'en ind i loftet bliver det 62,28%, således:8+(100-8)* 59% 62,28%.
Indkomstskat er beskatning af nettoindtægten for personer, selskaber og organisationer. Ved at have indtægten som beskatningsgrundlag adskiller den sig fra andre skatter som for eksempel formueskat, arveafgift og moms. Artiklen vil kun gennemgå beregning af indkomstskatten for personer og vil ikke omfatte opgørelsen af indkomsten. vil kun blive omtalt og personlig indkomst, modsat virksomhedsskat eller selskabsskat, der er beskatning af indtjeningen for firmaer og organisationer, og også til forskel fra formueskat, arveafgift og moms, der er andre skatteformer.
I Danmark tager indkomstskatten i øjeblikket en række former:
- Bruttoskat, også kaldet AMBI eller arbejdsmarkedsbidrag. I dens nuværende form er den indført af Nyrup-regeringen, som flyttede den fra værende arbejdsgiverbetalt (indført under Schlüter-regeringen - denne AMBI dømtes ulovlig), til lønmodtagerbetalt. Bruttoskatten er på 8% af al lønindkomst, uanset bundfradrag.
- Særlig pensionsopsparing - suspenderet for 2004 + 2005 af Fogh Rasmussen-regeringen. Er ellers på 1%, som medregnes i br[pr. 2006|2006]]-sats), dog minus 3 % i arbejdstagerfradrag (indført af Fogh Rasmussen-regeringen i 2003), fraregnet det beløb der allerede er betalt i bruttoskat. Dvs den effektive bundskatteprocent er: (92% * (5,5% - 3%)) = 2,3% af indkomsten over 38.500 kr/år (2006-sats). Arbejdstagerfradraget på 3% er kun effektivt til og med mellemskattegrænsen, dvs. kun på indkomst op til 265.500 kr/år.
- Mellemskat, på 6% før bruttoskatten regnes med, af al indkomst over 265.500 kr/år. (2006-sats).
- Topskat, på 15% før bruttoskatten regnes med, af al indkomst over 318.700 kr/år (2006-sats).
- Kommuneskat, der dækker den kommunale service. Ligger på landsplan mellem 18 - 22 %. Udregnes på samme måde som bundskatten. Efter Strukturreformen ventes de nye, større kommuner som udgangspunkt at sætte skatten som et vægtet gennemsnit af de gamle kommuner.
- Amtsskat, der betales til amterne, hvilke står for sundhedsvæsenet (læger, sygehuse, ambulancer osv). Ligger på omkring 10% på landsplan, udregnes på samme måde som kommuneskatten. De nye regioner der indføres med den kommende kommunalreform (2007) bliver ikke skatteudskrivende.
Man taler i forbindelse om indkomstskatter også om en marginalbeskatning, hvilket defineres som beskatningen af en ekstra indtjening, populært sagt "skatten af den sidst tjente krone".
Endelig har man et skatteloft, der sikrer at den samlede indkomstskat til stat, amt og kommune (dvs. kommuneskat + amtsskat + bundskat + mellemskat + topskat) ikke er mere end 59% af indkomsten. Kirkeskat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing regnes ikke med under skatteloftet, hvilket vil sige at loftet reelt (med et arbejdsmarkedsbidrag på 8%) er 62,28% (+ evt. kirkeskat). Bemærk desuden, at marginalbeskatningen altid vil være højere end loftet for en skatteyder der har "ramt" loftet.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]
Grundfos blev iværksat af Poul Due Jensen i 1944 i Bjerringbro og har udviklet sig til at være en af verdens førende pumpefabrikker med en årlig produktion på mere end 10 millioner pumpeenheder. Cirkulationspumper, dykpumper og centrifugalpumper er virksomhedens tre største produktgrupper. Grundfos dækker ca. 50% af verdensmarkedet for cirkulationspumper.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]In addition to pumps, Grundfos manufactures electric motors for the pumps and has a considerable production of electric motors for separate merchandising. Furthermore, Grundfos develops and sells state-of-the-art electronics for controls for pumps and other systems.
Grundfos is the full range supplier of pumps and pump solutions, represented in every part of the world.
Applications
[redigér | rediger kildetekst]Circulator pumps are used for heating, ventilation and air-conditioning in domestic houses, office buildings, hotels, etc. In industry, the pumps are used in processes as well as in the area of plant maintenance, and furthermore as important built-in parts in Original Equipment Manufacturer (OEM) products. In the water-supply and wastewater sector, Grundfos offers a wide range of reliable pumps for irrigation, green houses and for municipal, private and industrial water supply as well as sewage applications use.
Global expansion
[redigér | rediger kildetekst]The Grundfos Group is represented by companies in all parts of the world. In addition, Grundfos products are merchandised by distributors in a large number of countries. For instance grundfos is very active in China.
Research and Development
[redigér | rediger kildetekst]Grundfos has traditionally attached great importance to R&D. DKK 543m was used for research and development expenses in the financial year of 2004. In 1985, Grundfos established its own Electronics production and in 1991, Grundfos Electronics was inaugurated, including a Hybrid Factory with clean room production. In May 1990, the Grundfos Technology Centre was inaugurated. This centre is used for research of new materials, development of process technology and construction of advanced production equipment and machines. In 1993, Development, Design and Product Management moved into a newly built Innovation Centre.
Establishment
[redigér | rediger kildetekst]Grundfos was established in 1945 in Bjerringbro, Denmark by the late Poul Due Jensen. At first he gave his company the name of "Bjerringbro Pressestøberi og Maskinfabrik" (Bjerringbro Die-Casting and Machine Factory) and not until 1967, after several changes of names, did the company get its present name, GRUNDFOS.
Ownership
[redigér | rediger kildetekst]The Poul Due Jensen Foundation was established as a self-governing institution in 1975. Today, the foundation owns about 86 per cent, staff about 2% and the founder's family about 12 per cent of shares in Grundfos Holding AG. The aim of the foundation is to consolidate and expand the economic basis of the continued development of the Grundfos Group. The capital and the profits of the foundation are to be utilised solely for the aim of the foundation, that is the profits are to be re-invested in the Grundfos companies. Grundfos Holding AG is the majority shareholder in all the Grundfos companies.
External links
[redigér | rediger kildetekst](Source: H.C. Obel (hobel@grundfos.com) Grundfos Corporate Web Department) Skabelon:Primarysources