Spring til indhold

Catalanske Republik

Koordinater: 41°N 2°Ø / 41°N 2°Ø / 41; 2
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Catalanske Republik

República Catalana
Cataloniens flag
Flag
Cataloniens våbenskjold
Våbenskjold
Grøn: Den Catalanske Republik i Europa
Grøn: Den Catalanske Republik i Europa
Hovedstad
og største by
Barcelona
41°24′N 2°10′Ø / 41.400°N 2.167°Ø / 41.400; 2.167
Officielle sprogCatalansk, spansk, occitansk
Etnicitet
(2017)
Catalanere, spaniere, occitanere
DemonymCatalaner
RegeringsformRepublik
• Præsident
(suspenderet 27/10-2017)
Carles Puigdemont
• Vicepræsident
(suspenderet 27/10-2017)
Oriol Junqueras
• Direkte leder fra Madrid
(indsat 27/10-2017)
María Soraya Sáenz de Santamaría (Spaniens viceministerpræsident)
Lovgivende forsamlingCataloniens parlament
Uafhængighed fra Spanien
1. oktober 2017
27. oktober 2017
• Direkte spansk styre indført
28.-30. oktober 2017
• Uafhængighed suspenderet af forfatningsdomstol
31. oktober 2017
Befolkning
• Anslået 2016
7.523.000
ValutaEuro (€) - de facto (EUR)
Kører ihøjre side af vejen

Den Catalanske Republik (catalansk: República Catalana), i daglig tale Catalonien, er en republik i det nordøstlige hjørne af Den Iberiske Halvø, der blev udråbt på grundlag af det catalanske parlaments uafhængighedserklæring den 27. oktober 2017.[1][2] Den 31. oktober 2017 erklærede den spanske forfatningsdomstol, at det catalanske parlaments uafhængighedserklæring er suspenderet.[3]

Uafhængighedens iværksættelse og suspendering

[redigér | rediger kildetekst]

Cataloniens uafhængighedserklæring fulgte en forfatningsmæssig krise i kølvandet på den catalanske folkeafstemning om uafhængighed d. 1. oktober 2017. Ved folkeafstemningen stemte ca. 38,47% af de catalanske vælgere for, at Catalonien burde være en selvstændig republik.

Da det catalanske parlament d. 27. oktober 2017 erklærede uafhængighed fra Spanien,[4] udløste den spanske senat artikel 155 i den spanske forfatning af 1978,[5] som ville gøre det muligt for den spanske regering at indføre et direkte centralt styre over Catalonien.[6] Dette direkte spanske styre indførtes i dagene fra d. 27. til d. 30. oktober 2017, samtidig med at den spanske regering besluttede at udskrive nyvalg til Cataloniens parlament til afholdelse d. 21. december 2017.[7] Som ny leder af Catalonien er indsat den spanske viceministerpræsident María Soraya Sáenz de Santamaría, der dog udfører sine embedsforretninger fra Madrid, og altså ikke har slået sig ned med en administration i selve Catalonien.[8]

Republikken har ikke opnået nogen international anerkendelse og er derfor en ikke-anerkendt stat.

Republikken er fra nogle sider blevet betegnet som en republik, "der kun eksisterer på papiret",[9] og i den nyerklærede republik blev der ikke gennemført egentlige foranstaltninger til at konsolidere republikken og det republikanske styre.[10]

Den 31. oktober 2017 erklærede den spanske forfatningsdomstol, at det catalanske parlaments uafhængighedserklæring er suspenderet.[3]

Tidligere forsøg på at etablere en catalansk republik

[redigér | rediger kildetekst]

Uafhængighedserklæringen af 27. oktober 2017 var langt fra første gang, der blev gjort forsøg på at etablere en uafhængig catalansk republik.

Tidligere forsøg på noget sådan blev bl.a. gjort i 1641, 1931 og 1934. Disse tidligere eksempler på en "catalansk republik" havde dog alle en ganske kort levetid, og fungerede i praksis i perioder på mellem én (1934) og seks (1641) dage.

International anerkendelse

[redigér | rediger kildetekst]
     Spanien     Catalonien     Anerkender den Catalanske Republik      Anerkender ikke den Catalanske Republik     Har ikke taget stilling

Den Catalanske Republik havde ingen international anerkendelse pr. 31. oktober 2017. Flanderns premierminister, Geert Bourgeois, gav udtryk for støtte til Den Catalanske Republik men indrømmede, at beslutningen er op til den belgiske føderale regering.[11]

  1. ^ Danmarks Radio, 27. oktober 2017 - Camilla Markvardsen: "Cataloniens parlament stemmer for uafhængighed fra Spanien"
  2. ^ "Catalan parliament votes to declare independence from Spain". Guardian. 27. oktober 2017. Hentet 27. oktober 2017.
  3. ^ a b Hürriyet Daily News, 31. oktober 2017: "Spain court suspends Catalan independence declaration"
  4. ^ Information, 28. oktober 2017 - Jesper Løvenbalk Hansen: "Catalanerne har netop besluttet at køre med 180 km i timen ned af en ganske kort, lukket vej"
  5. ^ "Catalans declare independence from Spain". BBC News (britisk engelsk). 27. oktober 2017. Hentet 27. oktober 2017.
  6. ^ "Catalan crisis: Spain PM Rajoy demands direct rule". BBC. 27. oktober 2017. Hentet 27. oktober 2017.
  7. ^ Berlingske, 27. oktober 2017: "Spaniens premierminister: Catalonien styres nu fra Madrid"
  8. ^ Politiken, 30. oktober 2017 - Erik Jensen: "Spaniens jernlady skal smadre den catalanske uafhængighed"
  9. ^ Berlingske, 28. oktober 2017: "Virkeligheden trænger sig på i Catalonien"
  10. ^ In Defensce of Marxism, 1. november 2017 - Jorge Martin: "Den Catalanske Republik knust af den spanske stat - uden modstand"
  11. ^ vrt NWS, 27. oktober 2017 - Bourgeois: "Erkenning Catalonië geen Vlaamse bevoegdheid"

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

41°N 2°Ø / 41°N 2°Ø / 41; 2