Diskussion:Mitokondrie
 |
Artiklen Mitokondrie er en god artikel. Det vil sige at den har gennemgået en proces og bliver anset som værende god som kundskabskilde og inspiration til andre artikler. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først. |
 |
Artiklen Mitokondrie har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 1, 2013. |
 Huskeliste for Mitokondrie:
|
rediger · historik · overvåg · opdater |
|---|---|
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| GA
|
Denne artikel er blevet vurderet til Klasse GA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
- et ydre rum mellem den ydre og den indre membran, som ofte kaldes cytosol
Cytosol er væskefasen inde i en celle. Er det rigtigt at intermembranrummet i en mitokondrie også kaldes cytosol? Leo Laursen 5. jun 2006 kl. 18:40 (CEST)
- Gammelt spørgsmål, men stadig relevant. Rummet mellem membranerne kaldes intermembran-rummet. Det minder meget om cytosolen da poriner i den ydre membran giver fri adgang for diffusion af metabolitter og små proteiner fra og til cytosolen. Jeg har tilføjet en bemærkning om det til artiklen. Sakkura 30. jul 2007, 13:48 (CEST)
Lovende artikel
[rediger kildetekst]Tak for et flot stykke arbejde. Jeg synes artiklen kommer meget godt rundt om emnet og er godt dokumenteret. Et par småting:
- Når adenosintrifosfat nævnes i introduktionen, bør den mere kendte forkortelse ATP også medtages i parentes.
- I introduktionsafsnittet gentages ordet "også" for meget. En omskrivning med mere varieret sprog vil være på plads.
Ellers supergodt skrevet artikel. Hermed udpeget til LA. --Capsaicin (diskussion) 17. sep 2012, 20:43 (CEST)
- Tak for at du havde lyst til at læse artiklen og give feedback. Jeg har noteret ATP i parentes og ændret et 'også' til et 'desuden', hvor det virkede passende - et sted var der, som du måske sigter til, nemlig brugt 'også' i to på hinanden følgende sætninger. Generelt har jeg dog ikke noget imod 'også', da det er et meget funktionelt og ligetil lille ord. -- Bob Collowân (diskussion) 18. sep 2012, 19:29 (CEST)
Hydroner vs Protoner
[rediger kildetekst]Jeg har siddet og ændret "hydroner" til "protoner" de steder i teksten jeg fundet det. I biologi er protoner langt langt oftest det mest benyttede. Hvis jeg har overset nogen, så vil opfordre folk til at rette dem. --JakobSteenberg (diskussion) 23. sep 2012, 20:15 (CEST)
- Men den danske Wikipedia-artikel bruger betegnelsen hydron. Proton er vel snarere betegnelsen for den subatomare partikel, der – ganske vist alene – udgør en hydron. --Bob Collowân (diskussion) 23. sep 2012, 22:23 (CEST)
- Du har helt ret i at protoner er den subatomare partikel og ved at bruge den betegnelse inkluderer man ikke neutroner. Det vil muligvis være mere korrekt i en kemisk og fysisk sammenhæng at tale om hydroner (dette har jeg intet fagligt belæg for). Som der også bliver nævnt ved Hydron til sidst: "Brugen er dog ikke konsistent og i de fleste ældre bøger henvises til hydrogenionen som en proton". Men jeg har aldrig nogensinde stødt på betegnelsen hydron i en biologisk eller medicinsk sammenhæng (Jeg har læst en del fagbøger ifm. universitetsuddannelse). I medicinsk terminologi taler man fx også om protonpumper og protonpumpe-hæmmere. Men det er også det samme felt som benytter sodium og potasium i stedet for hhv. natrium og kalium! Skulle man "dømme protoner for inkorrekt", så mener jeg bestemt at man skal tale om hydrogen ioner i stedet. Jeg tror i hvert fald at man vil have meget svært ved at finde personer som både ved hvad et mitokondrie og en hydron er. --JakobSteenberg (diskussion) 24. sep 2012, 00:25 (CEST)
- Jeg er enig med Jakob i at protoner bør anvendes, da det er det mest anvendte udtryk indenfor for både kemi, biokemi, biologi og fysiologi. Vi risikerer altså at en stor del læsere ikke kan relatere til teksten hvis vi anvender "hydroner". Mht. sodium/potassium er disse de engelske navne for hhv. natrium/kalium og ikke noget man kun anvender indenfor "et felt". --Capsaicin (diskussion) 24. sep 2012, 09:01 (CEST)
- Okay, hvis I mener, det kan lette læsernes forståelse, så lad os beholde proton-betegnelsen. --Bob Collowân (diskussion) 24. sep 2012, 15:56 (CEST)
- Efter lidt længere betænkningstid tror jeg faktisk, at jeg hælder lidt mere til betegnelsen "hydrogen ioner". Nu kan det godt være, at jeg bare er besværlig: Selvom protoner er mest benyttet i litteraturen, så er det jo teknisk set en forkert betegnelse, da det ikke inkluderer neutroner. Hydrogen ioner er vel mere korrekt. Et umiddelbart gæt er også at flere er kendt med den betegnelse. Jeg regner forresten ikke med at en diskussion over sådan en lille ting, kan betegnes som en "redigerings-krig" og derfor gøre at man burde vente med en afstemning om artiklen på opgraderes til god (hvilket den bestemt er uanset hvilket term der bliver brugt). --JakobSteenberg (diskussion) 25. sep 2012, 17:14 (CEST)
- Hydrogenioner er mere korrekt, da det beskriver den ioniserede form af hydrogen i stedet for elementarpartiklen proton; men i stedet for hydrogenioner kunne også bruges brintioner, som endnu flere sikkert er bekendt med. Hvad synes I? --Bob Collowân (diskussion) 25. sep 2012, 17:52 (CEST)
- Jeg ville foretrække hydrogenioner, men jeg har svært ved at stille noget argument op hvorfor... andet end at verden ville være et bedre sted for danskere, hvis vi holdte op med at opfinde (og bruge) videnskabelige betegnelser, som kun vi bruger i en international verden :D ...så jeg synes godt, at vi kan starte med af udfase brint her, netop da ordet KAN udfases modsat hydrogen. --JakobSteenberg (diskussion) 25. sep 2012, 21:36 (CEST)
- Så står vi tilbage med hydrogenioner. Længere end hydroner og protoner, men en præcis betegnelse, og muligvis en vi også kunne blive enige om. Jeg støtter i hvert fald hydrogenioner, når der nu ikke er stemning for at skrive brintioner til ære for H.C. Ørsted (som fandt på ordet 'brint'). --Bob Collowân (diskussion) 26. sep 2012, 18:13 (CEST)
- Nu har jeg rettet 'protoner' til 'hydrogenioner'. --Bob Collowân (diskussion) 27. sep 2012, 12:46 (CEST)
- Så står vi tilbage med hydrogenioner. Længere end hydroner og protoner, men en præcis betegnelse, og muligvis en vi også kunne blive enige om. Jeg støtter i hvert fald hydrogenioner, når der nu ikke er stemning for at skrive brintioner til ære for H.C. Ørsted (som fandt på ordet 'brint'). --Bob Collowân (diskussion) 26. sep 2012, 18:13 (CEST)
- Jeg ville foretrække hydrogenioner, men jeg har svært ved at stille noget argument op hvorfor... andet end at verden ville være et bedre sted for danskere, hvis vi holdte op med at opfinde (og bruge) videnskabelige betegnelser, som kun vi bruger i en international verden :D ...så jeg synes godt, at vi kan starte med af udfase brint her, netop da ordet KAN udfases modsat hydrogen. --JakobSteenberg (diskussion) 25. sep 2012, 21:36 (CEST)
- Hydrogenioner er mere korrekt, da det beskriver den ioniserede form af hydrogen i stedet for elementarpartiklen proton; men i stedet for hydrogenioner kunne også bruges brintioner, som endnu flere sikkert er bekendt med. Hvad synes I? --Bob Collowân (diskussion) 25. sep 2012, 17:52 (CEST)
- Efter lidt længere betænkningstid tror jeg faktisk, at jeg hælder lidt mere til betegnelsen "hydrogen ioner". Nu kan det godt være, at jeg bare er besværlig: Selvom protoner er mest benyttet i litteraturen, så er det jo teknisk set en forkert betegnelse, da det ikke inkluderer neutroner. Hydrogen ioner er vel mere korrekt. Et umiddelbart gæt er også at flere er kendt med den betegnelse. Jeg regner forresten ikke med at en diskussion over sådan en lille ting, kan betegnes som en "redigerings-krig" og derfor gøre at man burde vente med en afstemning om artiklen på opgraderes til god (hvilket den bestemt er uanset hvilket term der bliver brugt). --JakobSteenberg (diskussion) 25. sep 2012, 17:14 (CEST)
- Okay, hvis I mener, det kan lette læsernes forståelse, så lad os beholde proton-betegnelsen. --Bob Collowân (diskussion) 24. sep 2012, 15:56 (CEST)
- Jeg er enig med Jakob i at protoner bør anvendes, da det er det mest anvendte udtryk indenfor for både kemi, biokemi, biologi og fysiologi. Vi risikerer altså at en stor del læsere ikke kan relatere til teksten hvis vi anvender "hydroner". Mht. sodium/potassium er disse de engelske navne for hhv. natrium/kalium og ikke noget man kun anvender indenfor "et felt". --Capsaicin (diskussion) 24. sep 2012, 09:01 (CEST)
- Du har helt ret i at protoner er den subatomare partikel og ved at bruge den betegnelse inkluderer man ikke neutroner. Det vil muligvis være mere korrekt i en kemisk og fysisk sammenhæng at tale om hydroner (dette har jeg intet fagligt belæg for). Som der også bliver nævnt ved Hydron til sidst: "Brugen er dog ikke konsistent og i de fleste ældre bøger henvises til hydrogenionen som en proton". Men jeg har aldrig nogensinde stødt på betegnelsen hydron i en biologisk eller medicinsk sammenhæng (Jeg har læst en del fagbøger ifm. universitetsuddannelse). I medicinsk terminologi taler man fx også om protonpumper og protonpumpe-hæmmere. Men det er også det samme felt som benytter sodium og potasium i stedet for hhv. natrium og kalium! Skulle man "dømme protoner for inkorrekt", så mener jeg bestemt at man skal tale om hydrogen ioner i stedet. Jeg tror i hvert fald at man vil have meget svært ved at finde personer som både ved hvad et mitokondrie og en hydron er. --JakobSteenberg (diskussion) 24. sep 2012, 00:25 (CEST)