Spring til indhold

Dorte Ekner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dorte Ekner
Fulde navnDorte Ekner
Nationalitet Danmark
Født2. maj 1951 (73 år)
HåndethedHøjrehåndet
SINGLE
Bedste grand slam-resultater
Australian OpenKvartfinalist 1978
DOUBLE
Bedste grand slam-resultater
Australian OpenOttendedelsfinalist 1973, 1978
HOLD
Fed Cup15 holdkampe (9 sejre, 17 nederlag)
Senest opdateret: 13. november 2017

Dorte Ekner (født 2. maj 1951) er en dansk tennisspiller, der repræsenterede Danmark i 15 holdkampe i Fed Cup i perioden 1973-82, og som har vundet 25 individuelle Danmarksmesterskaber i tennis, heraf seks i damesingle, 11 i damedouble og otte i mixed double. Hun vandt den første titel som 15-årig i 1967, mens den sidste DM-titel blev vundet i 1980.

Det bedste internationale resultat opnåede Ekner i Australian Open 1978, hvor hun nåede kvartfinalen i singleturneringen.

Internationale resultater

[redigér | rediger kildetekst]

Grand slam-resultater

[redigér | rediger kildetekst]

Dorte Ekner har deltaget i to grand slam-turneringer: Australian Open 1973 og 1978.

I 1973 tabte hun i første runde af singleturneringen til Marion Proisy med 4-6, 4-6, mens hun i doubleturneringen sammen med franskmanden Nathalie Fuchs nåede frem til anden runde, hvor de tabte til briterne Lesley Charles og Glynis Coles med 4-6, 3-6, efter at have slået et sydkoreansk par i første runde.

I 1978 blev Fed Cup afviklet i Melbourne, og tre uger senere blev Australian Open 1978 spillet samme sted, hvor Ekner i singleturneringen først spillede sig igennem kvalifikationen og derefter i hovedturneringen sensationelt spillede sig frem til kvartfinalen, hvor hun blev slået af den senere vinder af mesterskabet, værtslandets Chris O'Neil, med 5-7, 1-6. I doublemesterskabet dannede hun par med Birgitte Hermansen, men danskerne tabte i ottendedelsfinalen til andenseedede Cynthia Doerner og Kym Ruddell fra Australien med 3-6, 2-6.

Turneringssejre

Dato Sted Kategori Underlag Makker Modstandere Resultat
16. januar 1976 København, Danmark Skandinavisk mesterskab Indendørs Danmark Mari-Ann Klougart Norge Ellen Grindvold
Danmark Anne-Mette Sørensen
6-3, 7-5[1]

Dorte Ekner repræsenterede Danmark i Fed Cup i 15 holdkampe i perioden 1973-82. I de 15 holdkampe spillede hun i alt 26 kampe, hvori hun opnåede ni sejre og 17 nederlag, heraf fire sejre og syv nederlag i single samt ni sejre og 17 nederlag i double.

Nationale resultater

[redigér | rediger kildetekst]

Dorte Ekner har vundet 25 individuelle Danmarksmesterskaber i tennis i perioden fra 1967 til 1980, heraf seks i single, 11 i damedouble og otte i mixed double.

Dorte Ekner er uddannet laborant og har arbejdet på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø siden 1984.

  1. ^ Politiken, 17. januar 1976, 1. sektion, s. 11.