Turneringen har deltagelse af 32 hold. Deltagerne fra de otte lavest rangerede ligaer spiller i første kvalifikationsrunde om fire pladser i anden kvalifikationsrunde, hvor de sammen med yderligere 12 hold spiller om fire ledige pladser i det første gruppespil, hvortil de 12 højst rangerede hold er direkte kvalificeret. Førte gruppespil består af fire grupper med fire hold. De to bedste hold i hver gruppe går videre til andet gruppespil, der består af to grupper med fire hold. Herfra går de to bedste hold fra hver gruppe videre til semifinalerne, der ligesom finalen, bliver afgjort over to kampe.
Første kvalifikationsrunde havde deltagelse af deltagerne fra de otte lavestrangerede ligaer, dvs. mesterholdene fra Tjekkiet, Grækenland, Holland, Portugal, Serbien, Schweiz, Slovakiet og Tyrkiet. Holdene spillede om fire ledige pladser i anden kvalifikationsrunde og var inddelt i to grupper med fire hold. I hver gruppe spillede holdene en enkeltturnering alle-mod-alle, og de to bedst placerede hold i hver gruppe gik videre til anden kvalifikationsrunde.
Holdene, der ikke gik videre til anden kvalifikationsrunde, fortsatte i 2. runde af EHF Cup Winners' Cup.
Inddelingen af de 16 hold i fire grupper blev foretaget ved en lodtrækning i Wien den 27. juni2011, og i den forbindelse fik grupperne følgende sammensætning.[1]
Hver gruppe afvikler deres kampe efter et final 4-format over to dage. På førstedagen mødes de fire hold i to semifinaler, hvorfra de to vindere går videre til finalen dagen efter, mens de to tabere spiller om tredjepladsen dagen efter. De fire gruppevindere i går videre til det første Champions League-gruppespil. De otte hold, som slutter på anden- eller tredjepladsen i deres gruppe, går videre til 3. runde af EHF Cup Winners' Cup, mens de fire hold, som slutter på fjerdepladsen i deres gruppe, går videre til 2. runde af EHF Cup Winners' Cup.
Det første gruppespil har deltagelse af 16 hold – fire fra kvalifikationsrunden og 12, som er direkte kvalificerede. De 16 hold blev inddelt i fire grupper med fire hold, og i hver gruppe spiller holdene en dobbeltturnering alle-mod-alle (ude og hjemme). De fire gruppevindere og fire -toere går videre til andet gruppespil.
Holdene var på forhånd blevet seedet i fire lag, og de fire grupper kom til at bestå af ét hold fra hvert seedningslag.
Andet gruppespil bliver afviklet i perioden 4. februar – 11. marts2012 med deltagelse af de otte hold, som var gået videre fra første gruppespil. De otte hold blev inddelt i to nye grupper ved en lodtrækning den 15. november2011 i EHF's hovedkvarter i Wien. De to grupper spillede hver en dobbeltturnering hvor holdene mødtes alle-mod-alle ude og hjemme. De to bedst placerede hold i hver gruppe gik videre til semifinalerne.