Emil Dyre
Emil Dyre | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Emil Dyre Nielsen | ||
Født |
9. februar 1984 (40 år) Frederiksberg, Danmark | ||
Højde | 180 cm | ||
Position | Angriber, Højre kant | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | BK Frem | ||
Nummer | 23 | ||
Ungdom | |||
199?-199? | FB | ||
199?-199? | KB | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2002-2003 | B.93 | ||
2003-2004 | Fremad Amager | ||
2004-2005 | B.93 | ||
2006-2007 | Hellerup IK | ||
2007-2009 | Lyngby BK | ||
2010-2014 | B.93 | ||
2014- | BK Frem | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Emil Dyre Nielsen (født 9. februar 1984) er en dansk fodboldspiller, hvis primære position er på den højre midtbane. Han spiller for BK Frem.[1]
Spillerkarriere
[redigér | rediger kildetekst]Dyre har tidligere repræsenteret Frederiksberg Boldklub og Kjøbenhavns Boldklub på ungdomsplan. Han debuterede som ungsenior for 1. divisionsklubben B.93, som han spillede for i en del af 2002/03-sæsonen.[2]
Han kom til den nyoprykkede 1. divisionsklub Fremad Amager i sommerpausen forud for 2003/04-sæsonen og blev noteret for 9 kampe med 2 scoringer til følge for amagerkanerne i hans ene sæson i klubben.[3] I den sidste halvdel af sæsonen var det begrænset hvad Dyre fik af spilletid på klubbens førstehold af den daværende cheftræner Michele Guarini og blev i sommerpausen 2004, efter fælles forståelse parterne imellem, derfor løst fra sin kontrakt med Fremad Amager, et halvt år før dens udløb.[4]
Han vendte efterfølgende tilbage til B.93, hvor han spillede det næste 1½ års tid. Østerbro-klubben rykkede ned i den tredjebedste række i 2004/05-sæsonen, men han nåede kun at spille en halv sæson i 2. division Øst, inden den offensive kantspiller valgte at fortsatte karrieren i 1. divisionsklubben Hellerup IK i januar 2006. I slutningen af november 2006 tog HIK-spilleren til fransk fodbold efter at Amiens Sporting Club havde vist interesse. Han blev således inviteret til klubben for at prøvetræne i en uges tid og deltog endvidere i en enkel træningskamp (2-1 sejr), men opholdet udløste i sidste ende ikke en permanent kontrakt med den franske Ligue 2-klub.[5][2] Sideløbende med fodboldkarrieren i HIK læste han til socialpædagog i Virum.[6]
Efter 2006/07-sæsonen skiftede midtbanespilleren transferfrit til den nyligt oprykkede Superliga-klub Lyngby Boldklub efter at have skrevet under på en to-årig kontrakt (indtil den 31. juli 2009).[7][8] Dyre fik sin debut både i den blå/hvide LB-trøje og i Superligaen den 25. juli 2007 i udebanekampen mod Odense Boldklub i forbindelse med en indskiftning i det 67. minut – kampen endte med cifrene 1-1.[9] Grundet den store lønforskel i den bedste fodboldrække har Emil Dyre, ligesom mange af hans kollegaer i Lyngby Boldklub, et ekstra job (som lærervikar) ved siden af fodbolden.[10] Emil Dyre skiftede i starten af 2010 til B.93 som han har været hos siden.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Emil Dyre: Frem troede mere på mig Arkiveret 14. juli 2014 hos Wayback Machine, bold.dk, 9. juli 2014
- ^ a b "Divisionsspiller på vej til fransk fodbold". bold.dk. 13. december 2006. Hentet 30. december 2007.
- ^ Der mangler kampstatistik fra 13.06.2004 (hjemme mod NFA) og 19.06.2004 (ude mod FCF).
- ^ "Fremad A lader to spillere gå". bold.dk. 10. august 2004. Hentet 30. december 2007.
- ^ Thomas Færch Kvist (20. november 2006). "HIK- spiller til fransk fodbold". Tipsbladet. Arkiveret fra originalen 9. maj 2022. Hentet 30. december 2007.
- ^ Ugens profil: Emil Dyre Arkiveret 9. juli 2007 hos Wayback Machine HIK Professionel Fodbold, Hentet 30. december 2007.
- ^ "Lyngby tror på Dyre i SAS Ligaen". bold.dk. 25. juli 2007. Hentet 30. december 2007.
- ^ Jakob Jermiin (24. juli 2007). "Emil Dyre - ny mand i blåt". lyngby-boldklub.dk. Arkiveret fra originalen 9. maj 2022. Hentet 30. december 2007.
- ^ Jakob Jermiin (26. juli 2007). "Emil Dyre: Jeg fik en fin debut". lyngby-boldklub.dk. Arkiveret fra originalen 9. maj 2022. Hentet 30. december 2007.
- ^ Kasper Markvorsen (20. november 2007). "Stor lønforskel i SAS Ligaen". Dagbladet Børsen. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2008. Hentet 30. december 2007.
Ekstern kilde/henvisning
[redigér | rediger kildetekst]- Emil Dyre Arkiveret 14. juli 2014 hos Wayback Machine på Transfermarkt
- Emil Dyre på Scoresway