Spring til indhold

Fjolde

Koordinater: 54°34′14″N 09°11′2″Ø / 54.57056°N 9.18389°Ø / 54.57056; 9.18389
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fjolde
Arlå ved Fjolde
Arlå ved Fjolde
Arlå ved Fjolde
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Fjolde
Coat of arms of Fjolde
Fjolde ligger i Tyskland
Fjolde
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Nordfrisland
Amt Fjolde
Borgmester Hans-Jes Hansen (CDU)
Statistiske data
Areal 18,95 km²
Højde 22 m
Indbyggere 2.224 (31/12/2018)
 - Tæthed 117 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade NF
Postnr. 25884
Tlf.-forvalg 04843
Koordinater 54°34′14″N 09°11′2″Ø / 54.57056°N 9.18389°Ø / 54.57056; 9.18389
Hjemmeside www.amt-vioel.de
Beliggenhed af kommune Fjolde i Landkreis Nordfrisland
Kort
Kort

Fjolde (dansk) eller Viöl (tysk) er en landsby og kommune beliggende nord for Arlåen mellem Husum og Slesvig by på midtsletten i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Nordfrislands kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Fjolde kommunefællesskab (Amt Viöl). Fjolde er sogneby i Fjolde Sogn. Sognet lå i Nørre Gøs Herred (Bredsted Amt, senere Flensborg Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark.

Landsbyen er beliggende ved Arlåen på den sydslesvigske gest. Arealet omkring Fjolde er højtliggende og bakket, gennemskåret af flere mose-, hede- og skovstrækninger.

I 1976 blev Højfjolde (Hochviöl) og Hokstrup (Hoxtrup) indlemmet. Kommunen omfatter også landsbyerne Bokslund (Boxlund), Egstok[1][2] (Eckstock) og Kragelund samt bebyggelserne Agebro (Ackebroe) og Lurup[3]. Modsat de andre landsbyer i kommunen hører den syd for Arlåen beliggende landsby Højfjolde historisk under Svesing Sogn i Sønder Gøs Herred.

Fjolde er første gang nævnt 1389[4]. På jysk (fjoldemål) udtales stednavnet Fjålj. Den tyske udtaleform med -ö- hviler på ældre tyske skrivemåder, der optræder tidligst i 1464. Konsonantkombinationen -ld var i den danske dialekt i 1600- og 1700-tallet blevet til palatalt -l-[5].

I Gøsherrederne forekommer der flere stednavne med endelsen -fjolde. Ud over sognebyen Fjolde kan nævnes Arenfjolde (nord for Øster Ørsted i Svesing sogn), Arenfjoldemark, Højfjolde (sydvest for Fjolde ved Arlåen) og Østerfjolde (øst for Husum). Endelsen stammer fra gammeldansk Fialdæ med kort a, som betyder dyrket jord og som er (i Fjoldes tilfælde) blevet forlænget foran -ld og derefter rundet til -å-. Sammenhængen mellem de fjolde-byer i Sydslesvig er dog uklar. Måske er der en historisk forbindelse med landsbyer Fjelde, Døllefjelde og Højfjelde på Lolland [6][5][7]

Til Fjolde knytter sig folkesagnet om underjordiske i en høj ved Fjolde-Aggebro[8].

Den danske fotogtaf Christian Nissen Franzen kom fra Fjolde.

Fjolde-madonnaen

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Fjolde Kirke

Under oprydning på kirkens loft i 1900 fandtes den såkaldte Fjoldemadonna. Skulpturen viser en siddende madonna med barn. Den er skabt af en anonym kunstner med kendskab til nordfransk gotisk kunst i midten af 1200-tallet. I 1901 erhvervede Musumsbjerget i Flensborg Fjolde-madonnaen, som nu er del af udstillingen. Kirken rummer siden 1980'erne en kopi, der er anbragt i en niche i korbuevæggen.

Fjolde-madonnaen er let skadet idet kronen er defekt og den mangler højre hånd. Barnet mangler begge hænder, og der er revner i træet.

Uddybende Uddybende artikel: Fjoldemål

I området omkring Fjolde taltes indtil 1900-tallet den sønderjyske dialekt Fjoldemål, som holdt sig længere her end i omegnen på grund af sognets isolerede beliggenhed på gesten mellem åer, enge og heder. Fjoldemålet var en af de mest arkaiske danske dialekter og havde blandt andet bevaret personbøjning af verber. Dialekten er velbeskrevet i ordbøger og andre videnskabelige skrifter.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 118
  2. ^ Poul Kürstein: Nørre og Sønder Gøs Herred, Flensborg 1969, side 246
  3. ^ nyt stednavn, optaget første gang 1931, dannet af verbum lure på i betydning vente, sml . Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, Bind IV, s. 450
  4. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein. 2. oplag, Neumünster 1992, s. 668
  5. ^ a b Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 445
  6. ^ Anders Bjerrum: Midtslesvigske Stednavne, I: Gunnar Knudsen og Knud Kretzschmer (Udg.): Sydslesvig I, Hedeegnene mellem Angel og Frisland, Reitzels Forlag, København 1933.
  7. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein. 2. oplag, Neumünster 1992, s. 251
  8. ^ Poul Kürstein (red.): Nørre og Sønder Gøs Herred. Sydslesvigske egne og byer; Flensborg 1969, s. 212