Spring til indhold

Fysikrevy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

FysikRevy™ er en revy lavet af fysikstuderende fra forskellige fysiske fagretninger og årgange på Københavns Universitet.

Fysikrevyen™ foregår som oftest i foråret. Emnerne for den stærkt humoristiske, omend meget indforståede revy er oftest de forskellige forelæsere, studiestrukturer og emner fra fysikkens verden. Musik har en væsentlig plads i revyen, og FysikRevyens™ husorkester (Bandet) bestående af fysikstuderende er en vigtig del af revyens helhedsoplevelse. Bandet spiller som oftest melodier/sange, der er letgenkendelige, hvilket hjælper til med at holde en god og inkluderende stemning.

FysikRevyen™ har kørt siden 1988. Ildsjæle vil henvise til, at FysikRevy™-traditionen stammer tilbage fra Niels Bohrs tid, hvor blandt andre George Gamow og Max Delbrück opførte en satirisk version af Faust. De senere par år har FysikRevyen™ fået aflæggere, således at andre studier på det Naturvidenskabelige Fakultet har fået deres egne revyer (molekylær biomedicin/biokemi (forkortet: MBK) og matematik i 2004, samt biologi i 2010, og Kemi i 2018). Desuden har datalogerne deres egen revy, DIKUrevy, som har eksisteret siden 1973.

FysikRevyen™ spillede en væsentlig rolle, da fysikstudiet på Københavns Universitet blev underkastet et antropologisk feltstudium. Antropologen Cathrine Hasse[1] beskriver og gengiver i bogen "Kultur i bevægelse – fra deltagerobservation til kulturanalyse – i det fysiske rum"[2] flere sketches og sange fra FysikRevy™ 1997. FysikRevyen™ har flere gange været nomineret til Københavens Universitets Studiemiljøpris, hvilken de senest vandt i 2023[3].

Grundet Covid-19 blev FysikRevyen™ aflyst i 2020 efter ellers at have kørt årligt uafbrudt siden sin opstart. I 2021 blev revyen lavet i et onlineformat, der blev streamet live, hvor alle dele på forhånd var filmet og redigeret.

Vigtige årstal

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1988 Første FysikRevy
  • 1990 UPS-90, Instruktør: Ole Daniel Lennert (Datalog!)
  • 1991 Instruktør: Carsten Kehler Holst (Datalog!)
  • 1992 Instruktør: Kim Lefmann
  • 1993 Instruktør: Karen Nørgaard Madsen
  • 1994 Instruktør: Kristian Worziger Nielsen
  • 1995 Instruktør: Kristian Worziger Nielsen
  • 1996 Instruktør: Steen Eiler Jørgensen
  • 1997 Instruktør: Steen Eiler Jørgensen
  • 1998 Instruktør: Steen Eiler Jørgensen
  • 1999 Instruktør: Anders Tranberg
  • 2000 Instruktør: Mads Stenfatt Raben
  • 2001 Instruktør: Mads Stenfatt Raben
  • 2002 Instruktør: Thomas "Frø" Nørskov Nielsen
  • 2003 Instruktør: Thomas "Frø" Nørskov Nielsen
  • 2004 Instruktør: David "Das Instruktör" Balslev Clausen. "Matematikrevyen" og "MBKrevyen" opstår.
  • 2005 Instruktør: Martin "Haalle" Patrong Haspang
  • 2006 Instruktør: Martin "Krokodille" Patrong Haspang
  • 2007 Instruktør: Mikkel "Kaptajnen" Schou Nielsen
  • 2008 Instruktør: Mikkel "Kaptajnen" Schou Nielsen
  • 2009 Instruktør: Lea Hildebrandt Rossander
  • 2010 Instruktør: Lea Hildebrandt Rossander. "Biologirevyen" opstår.
  • 2011 Instruktør: Anine Borger & Bjarke Mønsted
  • 2012 Instruktør: Anine Borger & Bjarke Mønsted
  • 2013 Instruktør: Freja Thilde Pedersen
  • 2014 Instruktør: Freja Thilde Pedersen
  • 2015 Instruktør: Andreas Nørgård Larsen
  • 2016 Instruktør: Signe Brynold Markussen
  • 2017 Instruktør: Signe Brynold Markussen
  • 2018 Instruktør: Nanna Marie Støvelbæk. "Kemirevyen" opstår.
  • 2019 Instruktør: Nanna Marie Støvelbæk
  • 2020 Revyen aflyses grundet COVID-19. Instruktør: Helene Pehrsson
  • 2021 Revyen gennemføres online, grundet corona. Instruktør: Helene Pehrsson
  • 2022 Instruktør: Rasmus Arentoft Nielsen
  • 2023 Instruktør: Rasmus Arentoft Nielsen
  • 2024 Instruktør: Julie Harder Gabrielsen

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Lektor Cathrine Hasse". Arkiveret fra originalen 9. juni 2007. Hentet 21. april 2008.
  2. ^ Google Books: Kultur i bevægelse – fra deltagerobservation til kulturanalyse – i det fysiske rum
  3. ^ Drewsen, A. M. (n.d.). Studiemiljøprisen. Arkiveret 18. december 2023 hos Wayback Machine på aarsfest.ku.dk/ Hentet 18. december 2023, fra
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.