Spring til indhold

Generalens Lysthus

Koordinater: 54°45′48″N 12°03′01″Ø / 54.7634°N 12.0502°Ø / 54.7634; 12.0502
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gammelt fotografi af Generalens Lysthus.

Generalens Lysthus er et lille stråtækt hus i Tromnæs Skov på østkysten af Falster. Det blev bygget i 1786 af generalmajor Johan Frederik Classen, som også opførte den nærliggende herregård Corselitze.

Siden 1918 har det været fredet.

Huset ligger tæt ved havet for enden af vejen fra Corselitze herregård, der ligger mod vest. Det minder meget om et større stråtækt sommerhus kaldet LiselundMøn.[1] Det er tegnet af Andreas Kirkerup og det blev færdiggjort i 1786 i nyklassicistisk stil. Bygningen er i én etage og opført i bindingsværk, der er blevet hvidkalket. Foran er en overdækket veranda. Taget over den er støtte af træstolper. Der er mindre vinduer på alle sider af huset, men siden ud mod verandaen også har et større rundbuet vindue. Vinduer, døre og træværk er alle malet mørkegrønne.

Huset består af én stue. Lofterne er hvidmalet, mens gulvet er lagt i et heksagonalt mønster med røde og gule fliser.[2][3]

Rokokointeriøret består af et stort rektangulært rum. Loftet er dekoreret med guirlander og medaljoner. I midten af loftet er en rosette og en blomstret krans. Inskriptionen over døren "Wer Ruhe hat Der findt sie her" (han som har ro finder det her). Væggene har paneler, og i det ene hjørne står et skab.[2]

I begyndelsen af 1900-tallet blev bygningen brugt som traktørsted. Her kom folk bl.a. under første verdenskrig. I 1917 overtog et par skovfogedhuset lidt derfra, og sammen med det overtog de traktørstedet.[4] Huset blev fredet i 1918.[2] Parret fortsatte med at drive det frem til 1956.[4] I 2010 blev Generalens Lysthus restaureret, hvor bl.a. de udendørs træsøjler der holder taget over verandaen blev istandsat.[4]

  1. ^ Anna-Elisabth Jensen, "Generalens gave bliver givet videre". 1001 fortællinger om Danmark. Hentet 24/9-2016.
  2. ^ a b c "Sag: Generalens Lysthus, Tromnæs Skov", Kulturarv. Hentet 24/9-2016.
  3. ^ "Corselitze" Arkiveret 5. september 2013 hos Wayback Machine, Skovforeningen.dk. Hentet 24/9-2016.
  4. ^ a b c Generalens Lysthus ved Tromnæs. Historiskatlas. Hentet 25/9-2016
  • Jensen, Ketty Lykke; Sønder Alslev og omegn i fortid og nutid (2011)
  • Jørgensen, Harald; Det Classenske Fideicommis gennem 150 Aar (1991)

54°45′48″N 12°03′01″Ø / 54.7634°N 12.0502°Ø / 54.7634; 12.0502