Hannelore Kraft
Hannelore Kraft | |
---|---|
Personlige detaljer | |
Født | 12. juni 1961 (63 år) Mülheim an der Ruhr, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Politisk parti | SPD |
Uddannelsessted | King's College London Universität Duisburg-Essen |
Beskæftigelse | Økonom, politiker |
Religion | Lutheranisme |
Udmærkelser | Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland (2018) *Deutsch-Türkischer Freundschaftspreis (2015) *Marie-Juchacz-Plakette (2012) *Verdienstorden des Landes Nordrhein-Westfalen (2010) |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Hannelore Kraft (født Külzhammer, 12. juni 1961 i Mülheim an der Ruhr) er en tysk økonom og politiker fra SPD, der var ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen fra 2010 til 2017.
Kraft, der oprindeligt er bankuddannet og har arbejdet i Dresdner Bank, færdiggjorde i 1989 en diplomuddannelse i økonomi fra Universität Duisburg-Essen.[1]
Hun debuterede i politik som medlem af delstatsparlamentet i Nordrhein-Westfalen i 2000.[2] Hun blev i 2007 formand for SPD i Nordrhein-Westfalen og fra juli 2010 ministerpræsident i delstaten som den første kvinde nogensinde og den blot tredje kvindelige ministerpræsident i Tyskland. Mens hun i begyndelsen stod i spidsen for en rød-grøn mindretalsregering med Die Grünen, opnåede SPD fremgang i 2012, hvilket gav regeringen absolut flertal.[3]
Fra november 2010 til oktober 2011 var hun desuden formand for Forbundsrådet som den første kvinde i historien.[4] Fra 2009 til 2017 var hun endvidere en af fire næstformænd for SPD på forbundsniveau.
Efter årene som ministerpræsident forsatte hun som menigt medlem af landdagen i Düsseldorf, men genopstillede ikke ved valget i 2022.
Siden 2020 har hun været formand for Friedrich-Ebert-Stiftung og siden marts 2024 næstformand for bestyrelsen for Borussia Mönchengladbach.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Hannelore Kraft, MdL". NRWSPD. Arkiveret fra originalen 2012-10-07. Hentet 2012-10-01.
- ^ Nordhrein-Westfalen, Landtag (14. september 2020). "Landtag NRW: Abgeordnetendetail". Landtag NRW (tysk). Hentet 30. august 2024.
- ^ Die Landeswahlleiterin des Landes Nordrhein-Westfalen. "Endgültige Ergebnisse in Nordrhein-Westfalen 2012" (PDF). Hentet 30. august 2024.
- ^ "Länderkammer: Kraft wird heute Präsidentin des Bundesrats". www.derwesten.de. 2010-10-15. Hentet 2010-10-15.