Spring til indhold

Herlev Bibliotek

Koordinater: 55°43′30.81″N 12°26′8.43″Ø / 55.7252250°N 12.4356750°Ø / 55.7252250; 12.4356750
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Herlev Bibliotek udgør sammen med Biblioteket Kilden det kommunale biblioteksvæsen i Herlev Kommune.

Bibliotekets historie

[redigér | rediger kildetekst]

Hovedbiblioteket Herlev Bibliotek har adresse på Herlev Bygade 70, og sådan har det været siden den 10. december 1971, hvor arkitekterne Erik Korshagens og E. Juul Møllers nye bibliotekshus lukkede dørene op for publikum og blev rammen om et spændende biblioteksmiljø. Huset tiltrak sig op gennem 1970'erne stor interesse i såvel biblioteks- som arkitektkredse. Biblioteksvæsenet i Herlev så dagens lys i begyndelsen af 1900-tallet med offentlige bogsamlinger på Hjortespring og Herlev Skole. Biblioteket har beboet forskellige adresser inden det endelig landede på adressen i Bygaden. Det var de ulønnede ildsjæle, som bar bibliotekstanken igennem de første mange år, men i 1948 besluttede Herlev Kommune at overtage ansvaret for biblioteket. Det skete med ansættelsen af bibliotekar Jetty Marschall – den første faguddannede bibliotekar i Herlev.

Bibliotekets aktiviteter

[redigér | rediger kildetekst]

Herlev Bibliotek er i dag en kulturinstitution i konstant dialog med sin omverden. Her finder du over 100 aktiviteter som foredrag, koncerter, events, workshops, undervisning med mere om året. Her findes desuden både en biblioteksklub og en familieklub med flere fordele.

Herlev Bibliotek er Korshagens og Juul Møllers fysiske bibliotek iklædt nye tidssvarende gevandter – både i det fysiske rum og online.

En af Herlev Biblioteks mange populære aktiviteter er bogbyttedagen. Her bytter læserne deres egne bøger indbyrdes. Altså en form for organiseret BookCrossing. Foruden bøger kan man være heldig at finde andre medier som dvd, vhs, lp, cd, mc etc.. Bestyrer for bogbytteriet var nu afdøde bibliotekar Gorm Thomsen, hvorfor dagen kaldes "Gorms bogbytte". Dato for bogbyttedagen kan findes på Herlev Biblioteks hjemmeside.

En anden tilbagevendende begivenhed er den årlige bogcafé "Årets bedste bøger", hvor ansatte fortæller om deres læseoplevelser. Det er et arrangement, som Herlevs borgere er meget glade for, og fremmødet er stort.

Foruden arrangementet med tilbageblik på hele årets bøger, så fortæller personalet mange gange årligt om deres læseoplevelser under konceptet "Mandagssalon", der altid ligger den første mandag i måneden.

  • Herlev Leksikon – af Stig Larsen. Udsendt 1984 af Herlev Kommune i anledning af Herlev Kommunes 75 års jubilæum 1.april 1984
  • Herlev Bibliotekernes hjemmeside
Spire
Denne biblioteksrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

55°43′30.81″N 12°26′8.43″Ø / 55.7252250°N 12.4356750°Ø / 55.7252250; 12.4356750