Hinnerup Station
Hinnerup Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Danmark | ||
Stationstype | Togfølgestation | ||
Adresse |
Skovvej 18 8382 Hinnerup[1][2] | ||
Kommune | Favrskov Kommune | ||
Jernbane | Den østjyske længdebane | ||
Nabostationer | Hadsten Station, Aarhus Hovedbanegård | ||
Forkortelse | Hn | ||
Afstand | 131,8 km fra Fredericia | ||
Takstzone | 25 | ||
Perron(er) | 2 | ||
Perronspor | 2 | ||
Transport | |||
Operatører | Arriva | ||
Togforbindelser | Regional | ||
Buslinjer | 200 115 111 124 6 7 8 | ||
Oversigtskort | |||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Hinnerup Station er en dansk jernbanestation i stationsbyen Hinnerup i Østjylland, 12 km nordvest for Aarhus.[1][2]
Stationen ligger på jernbanestrækningen mellem Aarhus og Randers. Den betjenes af Arrivas tog mellem Aarhus–Struer, mens DSB's tog kører igennem uden stop. I 2013 havde Hinnerup 1.009 daglige passagerer.[3][4] Det er ikke muligt at se nyere, samlede tal, da Arriva ikke længere medvirker i DSB's såkaldte Vesttælling.[5]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Stationen blev anlagt ifm. med anlægget af første etape af den jyske længdebane mellem Aarhus og Randers. Den blev anlagt på foranledning af daværende lensgreve ved Frijsenborg C.E. Frijs (H), der senere blev konseilspræsident. C.E. Frijs opførte derfor en cellulosefabrik ved den lille landsby med fem gårde, som senere blev kendt som Hinnerup. Dette var et krav fra DSB's side. Mellem Frijsenborg og stationen anlagde greven en 11 km lang lige vej, Linen, gennem sin skov. Stationen blev indviet 3. september 1862 af Kong Frederik VII og grevinde Danner.[6]
I 1911 stod en ny stationsbygning færdig, en bygning, der stadig eksisterer, men i dag anvendes til værested for pensionister og efterlønsmodtagere[7].
Nedlæggelse
[redigér | rediger kildetekst]I 1979 besluttede DSB at nedlægge Hinnerup Station efter flere år med svigtende passagertal. Dette skyldes primært den store konkurrence fra privatbilismen, der op igennem 1960'erne havde overtaget personbefordringen fra jernbanen.
Genåbning
[redigér | rediger kildetekst]I begyndelsen af 1990'erne besluttede Folketinget at genåbne Hinnerup Station. DSB ville anvende denne som en forsøgsstation, der skulle afgøre hvorvidt der skulle åbnes flere stationer i området. Stationen blev (gen)indviet den 29. maj 1994, og havde ved DSB's Vesttælling i 1996 260 daglige passagerer. Åbningen skete som et samarbejde mellem daværende Hinnerup Kommune, der betalte alle udgifterne ved anlægget.
Dermed var DSB's forudsætning indfriet.[8] Aage Frandsen (F) stillede i 1997 daværende trafikminister Bjørn Westh (A) et § 20-spørgsmål, der skulle afklare DSB planer for at åbne flere stationen i området, herunder etableringen af stationer i Stilling, Hørning, Hasselager, Åby, Gellerup, Brabrand og Mundelstrup.[8] Af disse blev Hørning station genåbnet i 2001.
Den statslige jernbanedrift overgik i 1997 til Banestyrelsen, som i 2001 udarbejdede et forslag til udviklingen af nærbane drift ved Aarhus.[9] I denne forslog man at etablere nærbanedrift mellem Aarhus-Hadsten, hvilket dog forudsatte et tredje perronspor i Hadsten. Udover dette forslog man at oprette stationer i Søften, Mundelstrup, Brabrand og Åbyhøj.[9] Der er dog ingen af disse stationer, der er åbnet pr. dags dato (2020).
Letbane
[redigér | rediger kildetekst]Der arbejdes nu (2020) med planer om at etablere en letbane fra Hinnerup Station ad et nyt tracé til Lisbjerg hvor den skal kobles på Aarhus Letbane. Der er endnu ikke fundet finansiering for banen, men VVM-arbejdet er gået i gang. Disse planer vil gøre Hinnerup Station til en omstigningsstation. Der planlægges med letbanestop (endestation) på Banegårdsplads. Derimod er linjeføringen frem til Banegårdsplads endnu uafklaret[10].
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Hinnerup Station". DSB. Hentet 10. maj 2021.
- ^ a b "Hinnerup Station". Arriva. Arkiveret fra originalen 10. maj 2021. Hentet 10. maj 2021.
- ^ Vesttælling 2012. Arkiveret 17. december 2013 hos Wayback Machine DSB. Læst 20/01/2014.
- ^ http://www.dsb.dk/Global/PDF/Om%20DSB%20-%20Tal/Vestt%C3%A6lling%202013%20Hovedrapport%20ver2.pdf Arkiveret 24. maj 2015 hos Wayback Machine.
- ^ Vesttælling 2014 (DSB) https://www.dsb.dk/globalassets/kommunikation/tal-om-togrejser/vesttaelling-2014-hovedrapport.pdf Arkiveret 6. august 2018 hos Wayback Machine
- ^ Hinnerup - fra landsby til stationsby. Favrskovavisen.dk. Læst 20/1/2014.
- ^ Stationens webside http://stationenihinnerup.dk/
- ^ a b "1997-98, 1. samling - Svar på § 20-spørgsmål: Om genåbningen af Hinnerup Station har givet flere passagerer." Stillet af Aage Frandsen (F), svar noteret fra daværende trafikminister Bjørn Westh (A). Folketingets Arkiv. Læst 20. januar 2014.
- ^ a b 3.3 (Randers/Viborg-) Langå-Århus. Stationsstruktur 2001. Banestyrelsen. Hentet 20. januar 2014.
- ^ Favrskov Kommune https://www.favrskov.dk/kommunen/politik-og-planer/letbanen-til-favrskov Arkiveret 18. september 2020 hos Wayback Machine
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Hinnerup Station på dsb.dk
Hinnerup
Zone 25
Foregående station | Arriva | Efterfølgende station | ||
---|---|---|---|---|
Endestation
|
Aarhus - Viborg - Struer | mod Struer
|
Denne artikel om stationen Hinnerup Station kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |