Spring til indhold

Investitur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kong Haakon VIIs investitur som ridder af Hosebåndsordenen. Maleri af Sydney Prior Hall
John Roberts undertegner dokumenter under sit investitur som dommer i USA's højesteret i 2005

Investitur (fra latin investire = "klæde på", heraf "indsætte") er den højtididelige indsættelse af en person i et kirkeligt eller verdsligt embede eller ved overdragelse af ejendom i form af len fra en lensherre til en vasal. Den højtidelige indsættelse har ofte form af en ceremoni med symbolske indslag, hvor den der indsættes kan overgives insignier, autoritets- og værdighedstegn knyttet til den position vedkommende får. Ceremonien kan også indeholde forskellige former for edsaflæggelser.

I 1000-tallet hævdede pavemagten, at paven havde eneretten til at indsætte embedsmænd i gejstlige embeder. Kravet medførte en vis uro blandt verdslige fyrster, specielt i Det Tysk-Romerske Rige, hvor kejseren hidtil havde udnævnt biskopper til embeder pga. det tyske feudalsamfunds opbygning. Konflikten har fået navnet investiturstriden.