Jette Torp
Jette Torp | |
---|---|
Information | |
Født | Jette Andersen 16. december 1964 (59 år) Frederiksberg, Danmark |
Statsborger | Kongeriget Danmark |
Søskende | Dorthe Andersen |
Børn | Sofie Torp |
Sprog | Dansk |
Genre | Pop |
Beskæftigelse | Musiker, entertainer |
Aktive år | 1988-nu |
Instrumenter | |
vokal, guitar | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Jette Torp (født Andersen 16. december 1964 på Frederiksberg) er en dansk sanger og entertainer. Hun er mor til skuespiller Sofie Torp.
Opvækst og karriere
[redigér | rediger kildetekst]Som 5-årig flyttede hun og familien til Ry. Hun forsøgte sig efter gymnasiet med musikvidenskab ved Aarhus Universitet, men endte med at blive uddannet i almen musikpædagogik fra Det Jyske Musikkonservatorium i 1988. Hun blev kendt i en bredere offentlighed, da hun i 1992 medvirkede i Finn Nørbygaards show Biz. Året efter debuterede hun med sit eget show, men fortsatte også samarbejdet med Nørbygaard. Det resulterede i 1994 i showet Musik & Fis, der blev en stor succes[kilde mangler]. I 1994-1995 blev showet opført 170 gange over hele landet. Hun deltog i Dansk Melodi Grand Prix i 1997 med "Utopia". Sangen endte på andenpladsen.
Jette Torp udsendte sit debutalbum, Here I Am i 1998, der bl.a. indeholdt singlerne "Blowin' in the Wind" (oprindeligt af Bob Dylan) og "Every Time You Cry", der er en duet med Andrew Strong.[1] Albummet var produceret af Jan Glæsel, og opnåede en førsteplads på hitlisten.[2] Albummet modtog platin, og har solgt over 80.000 eksemplarer.[2][3]
Hendes andet album, What If I Do udkom i september 1999.[3] Albummet indeholder hovedsageligt nyskrevne numre. Mundharmonikaspilleren Toots Thielemans medvirker på sangen "You've Got That Smile Upon Your Face", som Jette Torp har skrevet i samarbejde med Jan Glæsel, der også har produceret.[3] Albummet modtog guld og solgte 35.000 eksemplarer.[4]
I 2004 blev hun nomineret til Årets danske country-album ved Danish Music Awards Folk for albummet Snowflakes In Fire.[5]
I 2006 var hun dommer i Scenen er din, og i 2008 medvirkede hun i Vild med dans. I 2009 medvirkede Torp i The GoGo Show i Tivoli Friheden i Aarhus. Hun har også været holdkaptajn i tv-quizzen Charlie Quizzen på TV 2 Charlie.
Privat
[redigér | rediger kildetekst]Jette Torp er søster til tv-værten og sangerinden Dorthe Andersen.
Torp blev gift med entertaineren Claus Pilgaard i december 2004, også kendt som Klaus Wunderhits eller blot Chili Klaus, som mest af alt er kendt for at spise utroligt stærk chili på internettet og TV.[6] Parret valgte at gå fra hinanden i 2015 efter næsten 11 års ægteskab.[7]
Diskografi
[redigér | rediger kildetekst]- Here I Am (1998)
- What If I do (1999)
- New Tracks (2001)
- Snowflakes in Fire (2002)
- Past the Point of Rescue (2003)
- Close to You – 14 enestående Carpenters klassikere (2006)
- MikrofonSangerinde (2007)
- Der er ingenting i verden så stille som sne (2009)
- Close to You (2011)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Guld til Jette Torp". Jyllands-Posten. 11. juli 1998.
- ^ a b Raarup Madsen, Peter (21. august 1998). "Gang i musikbutikken". Jyllands-Posten.
- ^ a b c Bach Knudsen, Jens (20. september 1999). "Jeg kan li', tingene ta'r tid". BT.
- ^ Bach Knudsen, Jens (6. oktober 1999). "Jette Torp storsælger". Jyllands-Posten.
- ^ Nominerede til årets Danish Music Awards – Folk klar. GAFFA. Hentet 31/1-2016
- ^ Ekstra Bladet - TV: Chili Klaus snaver Jette Torp med munden fuld af chili
- ^ Efter 11 års ægteskab: Chili Klaus skal skilles. BT. Hentet 7/12-2015