Johan Herman Wessel

Johan Herman Wessel
Johan Herman Wessel
	Wessel fra J.P. Traps Berømte danske mænd og kvinder, 1868.
Personlig information
Født	6. oktober 1742 ; Vestby Kommune, Norge
Død	29. december 1785 (43 år) ; København, Danmark
Søskende	Caspar Wessel,; Ole Christopher Wessel
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Københavns Universitet
Beskæftigelse	Dramatiker, oversætter, forfatter, digter
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Johan Herman Wessel (6. oktober 1742 i Vestby i Akershus – 29. december 1785 i København) var en dansk-norsk digter og dramatiker, søn af præsten Jonas Wessel (1707–85), der var brorsøn til Peter Wessel Tordenskjold, og Helene Maria Schumacher (1715–89). Han var storebror til matematikeren og kartografen Caspar Wessel.^[1]

Hans hovedværk er sørgespilparodien Kærlighed uden strømper (1772), en satire over den tomme konvention. ^[2] Hans mest kendte digt er Smeden og Bageren, hvorfra udtrykket "at rette bager for smed" er gået ind i sproget.^[3]

Biografi

J.H. Wessel voksede op i Vestby i en søskendeflok på 13 i et harmonisk familiemiljø. Hans far var kapellan for sin farbror Ole Wessel, en bror af søhelten Tordenskjold, og da farbroren døde i 1748, blev Jonas Wessel sognepræst i Vestby. Drengene blev først undervist hjemme, før de i 1758 kom i latinskole i Christiania. Wessel flyttede i 1761 til København, hvor han læste ved Københavns Universitet og aflagde en lavere filosofisk eksamen. Derefter tog han ikke flere eksamener eller noget embedsstudium. I stedet tilegnede han sig moderne sprog – fransk, engelsk, italiensk og spansk. Han var et fast og velset indslag i Det Norske Selskab, der mødtes i madam Juels kaffehus. Som det eneste af medlemmerne i Det Norske Selskab vendte han aldrig tilbage til Norge. Han nærede ingen hjemlængsel.^[4]

Wessels færdigheder i fransk skaffede ham hans livs eneste faste stilling, da han i 1779 blev ansat ved Det Kongelige Teater som oversætter af franske syngespil. Med en fast gage på 100 rigsdaler, samt en mindre stykpris for hvert oversat stykke, havde han opnået en vis økonomisk tryghed. Hans tiltagsløshed skyldtes ikke udelukkende dovenskab. Hele livet led han af tandpine og en ondartet betændelse i ansigtet. Midt i 1770'erne var han også sengeliggende af alvorlig sygdom i halvandet år.^[5]

Han udgav sit eget ugeblad, Votre Serviteur, Otiosis, der udkom med 54 numre. De første numre var meget efterspurgte, og her fandt man versefortællinger som Hundemordet og Smeden og bageren. Men efterhånden blev bladet en fiasko, da Wessel løb tør for idéer.^[6]

Hans skuespil Anno 7603 fra 1781 er ret ukendt, og har sandsynligvis aldrig været opført. Stykket fremstår ligefrem science fiction-agtigt med sin skildring af en tidsrejse.^[7]

Ægteskab

I 1780 giftede Wessel sig med Anna Catharina Bukier, datter af justitsråd i Christiania Thomas Bukier og Karen Sophie Riis.^[8] Hans kone fik det ikke nemt med hans drikkeri og hyppige fravær fra hjemmet. Dette vers har hun skrevet:

En mand og kone er vel ét -

men dog det ikke er så hedt

når først man bliver gift tilsammen.

Det ved jeg selv, det ved madammen.

I 1781 kom Wessels eneste barn, sønnen Jonas, til verden. Imidlertid nærede han selv mistanke om, at sønnen slet ikke var hans - da drengen havde blå øjne, mens begge forældre havde brune. Derfor dette vers:

Gid i mange glade dage

du den søde fryd må smage

at se Jonas om dig gå.

Men hvis du vil med flere

vore værelser møblere,

ydmygst dog jeg bede må:

Øjnene ej blive blå!^[9]

Sidste år

Julen 1785 blev Wessel sengeliggende med nervefeber og døde, svækket af mange års fattigdom og skranten. Samtlige medlemmer af Det Norske Selskab mødte frem, da han blev begravet på Trinitatis kirkegård 6. januar 1786. De betalte for begravelsen, men gravstedet blev forsømt, efter at de gamle svirebrødre rejste hjem til Norge. Ved omlægningen af kirkegården i 1929 blev en gravsten fremstillet over Wessel, skønt der allerede fandtes et gravminde for ham, som stadig er i anlægget.^[10] Det blev opsat af selskabet til Wessels Minde i 1863. Den originale gravsten stod i lang tid hos stenhuggeren, siden i en privat have på Frederiksberg, og er nu i Det Norske Selskabs hus i Akersgata i Oslo.^[11]

På gravstenen fra 1929 står nogle linjer af Wessels unge danske digterven Jens Baggesen:

Gråd smelted hen i smil når Wessels lune bød,

og glemslens smil forsvandt i tårer ved hans død.^[12]

To dage inden etårsdagen for hans død blev Kærlighed uden strømper sat op som engangsforestilling på Det kgl. Teater. Indtægterne skulle gå til hans søn Jonas, "indsat i Oberformynderiet for i sin Tid at udbetales til ham med påløbne Renter, naar hans Formynder finder det for ham gavnligt, til en Erindring om, at Hans Majestæt endog i Sønnen har vildet belønne Faderens fortrinlige Talenter." I 1800 blev Jonas student, men først i 1807 fik han juridisk embedseksamen med karakteren haud illaud. Han mindede om sin far med sit lette hoved og sin hang til druk og dovenskab; men modsat sin far forblev han ungkarl og flyttede til Norge, hvor han døde som sagfører i Porsgrunn i 1836.^[13] Jonas Reins^[14] kusine, Johanne Quisling, fortalte, at de oftere fandt Jonas optaget af at skrive vers end beskæftiget med regnskaber. Hans fætter, sorenskriver Wessel, lod ham da altid læse versene op og morede sig godt. Jonas boede egentlig hos enkemadam Knudsen i Vestre Porsgrunn, men kom meget hos sin fætter på gården Bjørndalen. Adskillelsen fra Danmark i 1814 tog hårdt på Jonas Wessel. Han blev begravet på Vestre Porsgrunns kirkegård ved siden af sin fætter sorenskriveren.^[15]

Eksempler

Digterens gravskrift over sig selv

Han åd og drak, var aldrig glad.

Hans Støvlehæle gik han skæve.

Han ingen Ting bestille gad.

Til sidst han gad ej heller leve.

Gravskrift over Walt

Her ligger Walt,

han gjorde Malt,

og det var Alt.

Caspar Wessel

Han tegner Landkort og læser Loven,

han er så flittig som jeg er doven.

Til servitricen Karen i kaffehuset

Du lille vakre Karen Bach!

For hvert et mødigt Sting, du stak

på en mig høist nødvendig Frak,

som sprak -

Tak! ^[16]

"Der skal kugle til en trønder"

Johan Randulf Bull (bror til Ole Bornemann Bull, farfar til Ole Bull) fra Trøndelag lærte Wessel at kende, mens de begge studerede i København. En gang, da de var på bekkasinjagt sammen med en jysk student, affyrede denne et vådeskud, der endte i Johan R. Bulls hat. Wessel skrev i den anledning:

Engang en høist forvoven Jyde

med Hagle på en Trønder vilde skyde,

men fik hans pande ei i sønder.

Nej, der skal kugle til en Trønder. ^[17]

Johan R. Bull blev da også færdig jurist og senere Norges første højesteretsjustitiarius.

H.C. Andersen om Wessel

I sin bog Vignetter til danske Digtere fra 1832 skrev H.C. Andersen om Wessel:

Du aad og drak, var sjælden glad,

gik dine Støvlehæle skjæve.

Tilsidst Du Døden ønske gad.

Til straf skal Du nu evigt leve! ^[18]

Noter

^ Johan Herman Wessel – Norsk biografisk leksikon
^ Apollon: Norske Selskab var ikke norsk-nasjonalt
^ Skæve citater — sproget.dk
^ Øystein Rottem: Vårt København (s. 77), forlaget Press, 2000, ISBN 82-7547-069-2
^ Øystein Rottem: Vårt København (s. 71)
^ Øystein Rottem: Vårt København (s. 74)
^ Nasjonalbiblioteket
^ Thomas Bukier – lokalhistoriewiki.no
^ Øystein Rottem: Vårt København (s. 73)
^ Johan Herman Wessel
^ Kirkepladsens historie
^ Øystein Rottem: Vårt København (s. 74-75)
^ Øystein Rottem: Vårt København (s. 76)
^ Jonas Rein - Eidsvoll 1814
^ https://slekt.org/books/aars/1927-29wessel.htm
^ https://kalliope.org/da/text/wesselsmaaversd2
^ Der skal kule til en trønder
^ https://kalliope.org/en/text/andersen2002110560

Litteratur

Liv Bliksrud, Johan Herman Wessel og hans tid, Wesselakademiet, 2000.. ISBN 82-92033-01-7 (Norsk).
Liv Bliksrud, Den smilende makten : Norske Selskab i København og Johan Herman Wessel, Aschehoug, 1999. ISBN 82-03-18146-5. (Norsk).
Rikke Christensen, Kendt og ukendt – Ni litterære profiler fra oplysningstiden, Bakkehusmuseet, 2010. ISBN 978-87-982734-9-3.
Harald Langberg, Den store satire – Johan Herman Wessel og "Kærlighed uden Strømper", Gyldendal, 1973. ISBN 87-00-32671-2.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Johan Herman Wessel
Johan Herman Wessel på gravsted.dk
Johan Herman Wessel på Dansk Forfatterleksikon
Samlede værker online og Forfatterportræt Arkiveret 4. november 2019 hos Wayback Machine på Arkiv for Dansk Litteratur
Johan Herman Wessel på Kalliope.org

[1] Johan Herman Wessel – Norsk biografisk leksikon

[2] Apollon: Norske Selskab var ikke norsk-nasjonalt

[3] Skæve citater — sproget.dk

[4] Øystein Rottem: Vårt København (s. 77), forlaget Press, 2000, ISBN 82-7547-069-2

[5] Øystein Rottem: Vårt København (s. 71)

[6] Øystein Rottem: Vårt København (s. 74)

[7] Nasjonalbiblioteket

[8] Thomas Bukier – lokalhistoriewiki.no

[9] Øystein Rottem: Vårt København (s. 73)

[10] Johan Herman Wessel

[11] Kirkepladsens historie

[12] Øystein Rottem: Vårt København (s. 74-75)

[13] Øystein Rottem: Vårt København (s. 76)

[14] Jonas Rein - Eidsvoll 1814

[15] ttps://slekt.org/books/aars/1927-29wessel.htm

[16] ttps://kalliope.org/da/text/wesselsmaaversd2

[17] Der skal kule til en trønder

[18] ttps://kalliope.org/en/text/andersen2002110560

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]

[16]

[17]

[18]