Johannes Brenz
Johannes Brenz | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Johannes Witling, Huldrychus Encaustus, Huldreich Engster, Joannes Witlingius, Johannes Witlingius, Ulrich Encaustius, Ulrich Encaustus, Ulricus Encaustius |
Født | 24. juni 1499 Weil der Stadt, Baden-Württemberg, Tyskland |
Død | 11. september 1570 (71 år) Stuttgart, Baden-Württemberg, Tyskland |
Gravsted | Stiftskirche |
Far | Martin 'Brenz' Hess |
Mor | Katharine Hennich |
Ægtefælle | Katharina Brenz |
Børn | Johannes Brenz, Sofie Brenz |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg |
Beskæftigelse | Teolog |
Arbejdssted | Tübingen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Johannes Brenz (født 24. juni 1499, død 11. september 1570) var en tysk luthersk reformator.
Brenz studerede i Heidelberg, blev grebet af Luthers optræden og holdt forelæsninger og prædikener, der mere og mere var i luthersk ånd. Fra 1525 organiserede han en evangelisk kirke og skole i Hall i Schwaben, skrev 1527—28 den første lutherske katekisme og blev efterhånden Schwabens reformator. Luthers nadverlære fandt en ivrig tilhænger i Brenz, som deltog i adskillige af tidens vigtige teologiske forhandlinger. Brenz forfattede den rent lutherske Württembergske bekendelse 1551 og gav møde på Tridentinerkoncilet for at forhandle med katolikkerne, dog uden at udrette noget. I 1553 blev Brenz provst i Stuttgart og gennemførte Württembergs kirkeordning. Han var en fremragende ekseget og også en betydelig dogmatiker. I sin lære om Kristus fremhævede han, at Kristi menneskelige natur i fornedrelsen både ejede og brugte de guddommelige egenskaber, men på skjult vis, en opfattelse, hvorom der har stået megen strid. Brenz' skrifter udgaves i 8 bind 1576—90.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Brenz, Johann i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915), forfattet af A.Th. Jørgensen
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.