Jordskælvet i Taiwan 1935
Dato | 21. april 1935 |
---|---|
Tid | 6:02 lokal tid |
Lande og områder berørt | Taiwan, østlige Kina |
Maks. intensitet | 7,1 ML |
Døde | 3.276 |
Sårede | 12.053 |
Jordskælvet i Taiwan 1935 også kendt som Hsinchu-Taichung jordskælvet 1935, havde en størrelse på 7,1 på Richterskalaen, og fandt sted den 21. april 1935, kl 6:02 lokal tid. Jordskælvets epicenter lå i Sanyi distriktet i Taiwans Miaoli amt. Skælvet krævede 3276 liv og forårsagede massive ødelæggelser. Det er det mest dødbringende der er registreret i Taiwans historie.
Konsekvenser
[redigér | rediger kildetekst]Skælvet kunne mærkes over hele Taiwan, bortset fra i Hengchun på sydspidsen af øen. Det kunne også mærkes på Kinas østkyst på den anden side af Taiwanstrædet. De største ødelæggelser forekom i et 135 kvadratkilometer stort område i Shinchiku Prefekturet, der var en administrativ enhed under det japanske styre frem til 1945. Jordskælvet blev fulgt af et efterskælv, kun 12 sekunder senere, på 6,0 med epicenter i Emei distriktet i Hsinchu amtet.[1]
Udover de 3276 dødsfald, har man registreret 12.053 tilskadekomne, 17.907 huse jævnet med jorden og yderligere 36.781 huse med skader. Desuden blev store dele af øens infrastruktur beskadiget i større omfang.
Tektonik
[redigér | rediger kildetekst]Der blev observeret forskydninger i jordskorpen i to zoner. Den nordlige havde overvejende lodrette forskydninger på op til 3 meter. Hvorimod den sydlige zone udviste vandrette forskydninger på op til 1,5 meter og lodrette forskydninger på op til 1 meter.[2] Der blev også observeret likvefaktion flere steder på øen.[3]
Taiwan rammes ofte af jordskælv, og med års mellemrum udløser de desværre også dødsfald. Der går dog mange år mellem de rigtigt store jordskælv. Siden 1736 er der ifølge Taiwans meteorologiske institut, registreret 13 jordskælv med mere end 100 omkomne. Heraf fire skælv (i 1848, 1904, 1935 og 1999) med mere end 1000 døde.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Note
[redigér | rediger kildetekst]Skælvet fandt sted den 21. april lokalt, men på grund af tidsforskellen var det den 20. april i den vestlige verden, hvorfor jordskælvet undertiden er registreret for denne dato.
Kilder og eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Sen & Wu, p. 18.
- ^ USGS, Earthquake History for April 20th (engelsk) Hentet 21. april 2013.
- ^ "The 1935 Hsinchu-Taichung Earthquake" (kinesisk). Central Weather Bureau. Arkiveret fra originalen 11. august 2009. Hentet 2009-08-08.
- Sen, Xuanxiong; Wu, Ruiyun (1996). 台灣大地震:1935年中部大震災紀實 (Great Taiwan Earthquake: The 1935 Central Taiwan Earthquake Disaster Report). Taipei, Taiwan: Yuanliu. ISBN 957-32-2793-2.
- Central Weather Bureau: 1900befor Arkiveret 14. december 2010 hos Wayback Machine, 1900after Arkiveret 25. april 2018 hos Wayback Machine, 2000after Arkiveret 8. oktober 2011 hos Wayback Machine og MOTC-CWB-87-E-11.pdfArkiveret 8. oktober 2011 hos Wayback Machine
- US Geological Survey: Earthquake Hazards Program