Ladby (Fyn)
Ladby | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Syddanmark | ||||
Kommune | Kerteminde Kommune | ||||
Sogn | Kølstrup Sogn | ||||
Postnr. | 5300 Kerteminde | ||||
Demografi | |||||
Kommunen | 23.894 indbyggere (2024)[1] (2024) | ||||
- Areal | 205,85 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.kerteminde.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
- For alternative betydninger, se Ladby. (Se også artikler, som begynder med Ladby)
Ladby er en landsby på Østfyn, beliggende 17 km øst for Odense og 5 km sydvest for Kerteminde. Landsbyen hører til Kerteminde Kommune og ligger i Region Syddanmark.
Ladby hører til Kølstrup Sogn. Kølstrup Kirke ligger i Kølstrup 3 km vest for Ladby.
Faciliteter
[redigér | rediger kildetekst]Nymarksskolen blev i 1961-63 opført af Rynkeby og Kølstrup sogne på bar mark 3 km sydvest for Ladby. Siden 2011 har skole, SFO og børnehave været én institution under navnet Nymarken Skole og Børnehus. Skolen har 367 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, og er også overbygningsskole for Marslev Skole. Børnehaven er normeret til 70 børn.[2] Ved skolen ligger også Nymarkshallen, hvor områdets idrætsforeninger holder til.[3]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Landsbyen
[redigér | rediger kildetekst]Arkæologiske udgravninger har vist, at den ældste bosættelse stammer fra vikingetiden.[4] I Vikingemuseet Ladby godt 1 km nord for Ladby er Ladbyskibet udstillet under en betonhvælving i den gravhøj, hvor det blev fundet i 1935. Det er den eneste bevarede skibsbegravelse og stammer fra første halvdel af 900-tallet.
I 1682 havde Ladby 14 gårde med i alt 459,2 tdr. land dyrket jord, skyldsat til 95,49 tdr. hartkorn.[5] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[6]
Ladby hørte under Ulriksholm gods, men blev i 1790'erne solgt til Lundsgård gods. Endnu i 1844 bestod landsbyen overvejende af fæstegårde.[7]
Stationsbyen
[redigér | rediger kildetekst]I 1899 beskrives Ladby således: "Ladby, ved Landevejen, med Jærnbanestation og Andelsmejeri;"[8] Mejeriet lå ½ km sydøst for Ladby og blev senere fabrik.
Ladby havde station på Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane, der blev åbnet i 1900. I 1914 blev den forlænget til Martofte og kom til at hedde Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Ladby Station lå 1½ km syd for Ladby og havde et langt krydsningsspor med perron og et læssespor, der blev flyttet hertil fra Dræby Station i 1917. Læssesporet fik siderampe og stikspor, og stationen havde et troljeskur.[9]
Banen blev nedlagt i 1966. Stationsbygningen er bevaret på Odensevej 481.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ "Nymarken Skole og Børnehus". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2017. Hentet 25. oktober 2017.
- ^ "Boldklubben KR 70: Foreninger i Kølstrup, Rynkeby & Kertinge". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2017. Hentet 25. oktober 2017.
- ^ Jeppesen, s. 12 og samme i Fynske Studier, s. 71-74
- ^ Pedersen, s. 83
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ Porsmose, s. 258
- ^ Kjølstrup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 444
- ^ Signalposten 1992/4 s. 155 – sporplan
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". Geodatastyrelsen.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983); ISBN 87-87293-25-0
- Torben Grøngaard Jeppesen: "Landsbyens alder" (Skalk 1980, nr. 2; s. 10-15)
- Torben Grøngaard Jeppesen: "Middelalderlandsbyens opståen" (Fynske Studier XI, Odense bys museer 1981; ISBN 87-87162-11-3)
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975); ISBN 87-7526-056-5
- Erland Porsmose: "De fynske landsbyers historie - i dyrkningsfællesskabets tid" (Odense University Studies in History and Social Sciences, vol. 109; Odense Universitetsforlag 1987; ISBN 87-7492-650-0)